Uendelig taknemmelighed

Udstillingen “Ode til Simone – Art Mixed Media” i Stakladen på Samsø er afsluttet.

Det har været en forrygende uge med masser af besøgende, megen positiv respons, mange samtaler, eftertanke og latter.

Et års kreativt arbejde er fuldført og til min egen store glæde, tilfredshed og taknemmelighed.

Hele den kreative udviklings- og arbejdsproces har været legende, eksperimenterende, ubesværet og fyldt med glæde.

Udstillingen i rummet blev, som jeg havde set det for mit indre blik, og det blev så helstøbt i al sin forskellighed, som jeg havde håbet.

Det har været en stor glæde at dele mine tanker bag værkerne og deres udtryk og form med de besøgende. Og det har været en uendelig glæde at opleve, hvordan besøgende har forholdt sig til det. Der er blevet udvekslet mange tanker, mange overvejelser og mange grin, og der har været en forunderlig lethed i rummet, som de besøgende var med til at forstærke med deres engagement, forundring, deltagelse og genkendelse.

Jeg er uendelig taknemmelig for hele processen med “Ode til Simone”, fra den første inspiration der bankede på i min bevidsthed sidste sommer, til den måde inspirationen har foldet sig mere og mere ud i månederne efter og til udstillingen, som det endelig klimaks i mødet med de besøgende.

Jeg er også meget taknemmelig for, at Kim og Helle, der ejer Stakladen, åbnede deres fantastiske udstillingsrum for mig og mit arbejde.

Rummet er nu tømt. Værkerne er kommet hjem. Og i dag holder jeg en fridag og vender mig langsomt mod at genoptage hverdagen, min daglige praksis, skriften og det kreative arbejde.

Alt er godt!

Dette indlæg blev udgivet i Kunst, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.