Tilbage til hverdagen

Jeg sidder ved skrivebordet med udsigt til træer og masser af blå opalblommer. Mosen er skjult bag tæt løv på denne årstid.

Jeg har genoptaget min daglige praksis med fordybelse og skrift og er landet i hverdagen igen efter en intens uge med udstilling.

Foran mig på skrivebordet står en lille buket duftende lathyrus som et tegn på og fejring af, at jeg er tilbage igen i skriverummet. Skriften og den daglige praksis har været på standby, mens jeg har været optaget af alt, hvad der havde med udstillingen at gøre.

En lang kreativ arbejdsproces er fuldendt, og hverdagen med dens fordybelse og indadvendthed er tilbage. Og det nyder jeg i fulde drag.

I går tog vennen hjem til sin skov efter at have hjulpet mig med opstilling og nedtagning af udstillingen og med at passe min hund, mens jeg var hjemmefra for at passe min udstilling.

Nu er jeg tilbage i alenehedens ro og stilhed og i gang med at vende indad efter lang tids udadvendthed. Lang tid i min introverte verden.

Afslutningen på mere end et års kreativ arbejdsproces er som en ny begyndelse. En åbning ind til noget, som jeg endnu ikke ved, hvad er. Det eneste jeg ved er, at jeg har lyst til at skrive og være kreativ igen uden, at der venter en udstilling forude.

Vinden får træernes grene til at svaje og danse i udsigten fra mit skrivebord, og den sender dufte af sensommer ind gennem den åbne dør, der blander sig med den blide duft af ærteblomsterne på mit bord.

Min yndlingstid på året er begyndt, og jeg ser ind i en periode, hvor det eneste der kalder på mig er fordybelse. Fordybelse i naturen. Fordybelse i noget kreativt. Og på bare at være i det og med det, der kommer til mig.

Må din dag også være båret af fredfyldt væren.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.