Retreat, dag 7 – tomheden og svaret, del 2

Foto fra arkivet

Efter formiddagens stille fordybelses- og læsestund lukkede jeg øjnene og vendte indad. Jeg bad min indre vejleder om at se på tomheden sammen med mig.

Efter at have været stille og indadvendt nogen tid kom begyndelsen på et svar:

“Tomheden er et slør i dit sind. Der er intet, du skal gøre for at få noget til at ske.”

Jeg åbnede øjnene og tog svaret til mig, hvorefter den stille stemme lød i mit indre igen:

“Brug de redskaber, du er givet.”

De redskaber, jeg er givet, er blandt andet skriften som vej til indsigt. Derfor valgte jeg at bruge Skrivenøglen med spørgsmålet “Hvad skal vi skrive i dag?” Et spørgsmål der åbner direkte for indre, skriftlig vejledning.

Jeg tændte stearinlyset på skrivebordet, åbnede dokumentet med Skrivenøglen i computeren, skrev dato og spørgsmålet og lyttede indad efter svar.

Frem kom et langt svar, der både beskrev, hvad sløret i mit sind handler om, hvad der venter forude, og hvorfor jeg ubevidst har lagt i slør i sindet og i bevidstheden sådan, at jeg ikke kunne modtage visionen til, hvad der venter forude. Og som altid handler slør i sindet og i bevidstheden om frygt. Frygten kan tage mange former, men dybest set handler al frygt om det samme. Men i dag skal jeg ikke dele frygtens indhold men blot måden jeg får hjælp og vejledning på til at få øje på det i mit sind, der spærrer og begrænser mig.

Det er ikke tid til at dele indholdet i den vejledning, jeg har modtaget. Blot dette: Jeg skal skrive!

Jeg har mærket lysten til at fordybe mig i at skrive. Jeg har mærket lysten til at skrive mere, hvad jeg kalder lyrisk prosa, som bogen “Spor i landskaber” er skrevet i.

I dag har jeg fået at vide, at skriften venter på mig forude, tid og fokus på at skrive, men at der var et slør i mit sind, der spærrede for, at jeg kunne modtage visioner og inspiration til det, jeg skal skrive.

Tomhedsfølelsen med dens uro og utilfredshedsfølelse kaldte mig til at vende indad og finde ud af, hvad den var symptom på.

Fra at være med tomheden har jeg nu brug for at være stille og være med det svar, som ventede på mig, men som jeg ikke var parat til at tage imod før nu. På en måde er jeg overrasket over svaret, men samtidig kan jeg mærke, at det, jeg har mærket som en længsel, var et kald fra netop dette, der venter på mig.

Til dig, der læser med her. Må din dag være blød og blid og båret af fred og kærlighed.

Foto fra arkivet
Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.