Mens jeg har været meget stille og indadvendt, har jeg brugt en lille uges tid til at strikke en lang, ulden cardigan, der kan holde mig varm fra halsen og helt ned om rumpen den kommende vinter.
Der er en dejlig fordybelse i at strikke. Sindet og tankerne bliver stille, mens hænderne arbejder næsten helt af sig selv.
Mange timer har jeg tilbragt i stilhed, mens maskerne gled over pindene, eller jeg har lyttet til kulturudsendelser på P1.
Som altid har jeg købt garnet hos garnudsalg.dk som kom med et meget fint tilbud, der passede lige til, hvad jeg længe havde tænkt på at strikke. En lang, varm og lys cardigan. Tilbuddet dukkede op en mandag, garnet blev leveret om tirsdagen, og jeg gik straks i gang. Knap en uge efter var trøjen strikket.
Garnet er en uldblanding med alpaca, meget blødt og lækkert og med et lidt anderledes udtryk med de stumper af forskellige farver, der er spundet ind i garnet.
Som sædvanligt har jeg strikket uden opskrift. Denne gang nedefra og op, og jeg har fundet ud af formen og tilpasset den undervejs. Efter mine hjernerystelser fungerer det ikke at følge en opskrift. Til gengæld fungerer det fint uden.
Trøjen er vasket og tørret, jeg har fundet nogle uens knapper på lageret, der er blevet syet i, og trøjen er klar til brug.
Ilse Aranti - For enden af regnbuen... 