
I dag har jeg boet i huset ved havet på Samsø i 19 år. For hver dag, der går fra nu, vil dette være det sted, jeg har boet længst i hele mit lange liv. Og det er afgjort det sted, som jeg hele tiden har været taknemmelig for og mest ubetinget glad for at bo.
Så i dag er en særlig dag i mit liv og i min verden.
For 19 år siden landede jeg her. I roen og stilheden. I havets nærhed. Med naturen tæt på. Med alt, hvad jeg har brug for i mit stille og enkle liv.
Her blev jeg givet det liv, som jeg havde drømt om men ikke troede muligt.
Her blev jeg givet mit sted i verden, det lille hus i to etager i nærheden af havet, som havde været i min bevidsthed i mere end 20 år, før det blev manifesteret som en del af mit levede liv. For at nå hertil måtte hele mit liv transformeres og forandres, så det passede til stedet og livet her.
For 19 år siden blev jeg givet et nyt sted i verden og et nyt liv. Det er det, jeg fejrer i dag.
Jeg har det ligesom H.C. Andersen, der fejrede to fødselsdage om året. Den 2. april, som var den dag, han blev født. Og den 6. september, der var den dag, han ankom til København som 14. årig.
Jeg er der, hvor jeg skal være. I verden og i mit liv. Og det er lige her og nu.
På en mærkelig måde føler jeg denne dag som et vendepunkt uden at vide, hvad det betyder. Noget i min bevidsthed taler om et vendepunkt. Jeg mærker det. Men ved ikke, hvad det betyder. Det er bare sådan.
2022 er mit Fuldendelsens År. Ikke afslutningens men fuldendelsens år. Og det har jeg mærket og erfaret på mange måder. Måske er der en sammenhæng mellem overskriften for mit 2022 og dette, at dagen i dag repræsenterer et vendepunkt?
Nogen gange er der mange spørgsmål at stille, men uden at kende svarene endnu.
Alle svar er allerede givet. Og de bliver modtaget, når det er tid, og man er parat til at modtage dem.
I dag er en glædes, bekræftelsens og taknemmelighedens dag her hos mig.
Må også din dag være båret af glæde.
