Efterårsskrift 3 – Det der med tiden

Fuldmåne, foto fra arkivet

Efterårsskrift 3 – Det der med tiden

Lige nu er klokken 17.34. Det er torsdag, den 6. oktober 2022.

Om en måned og det er søndag, den 6. november 2022, vil klokken være 16.34.

Fordi vi har stillet urene tilbage og nu kalder tiden for vintertid. Men dybest er intet forandret, bortset fra at solens vandring på himlen synes forandret, fordi jorden drejer rundt om sig selv og derfor forholder jorden og solen sig tilsyneladende anderledes til hinanden, og sollyset er anderledes nogle steder på planeten jorden.

Vi har besluttet os for at tælle minutter og timer, tælle dage og uger, tælle måneder og år. Vi tæller i forhold til solen og månen og jorden. Og det kalder vi tid. Vi sætter uret til at tælle minutter og timer, og da vi er enige om, hvordan vi tæller, så kalder vi det tid.

Det ser ud som om, tiden går, og tiden kommer. Som noget kontinuerligt. Som en tidslinje, der bliver ved med at fortsætte ud i det, vi kalder fremtiden. Det, der er fra nu og frem. Og vi ser tilbage fra nu og til det var, som vi kalder fortiden.

Det er alt sammen noget, vi finder på og er blevet enige om. Det vi måler tiden på, er det, vi ser som forandring. Nogen gange er det lyst. Nogen gange er det mørkt. Det skifter nogen steder på kloden. Nogen steder er det lyst i perioder uden at blive mørkt, afløst af andre perioder, hvor det er mørkt hele tiden. Men vi bruger stadig den samme måde at tælle timer, dage, uger og måneder på.

Vi har en tendens til at være meget optaget af det, vi kalder fortiden. Det er noget, der ikke længere eksisterer, undtagen i vore tanker, hvor vi kan gentage det igen og igen og reagere følelsesmæssigt, som om det var nu. Men det eksisterer ikke undtagen i vore tanker.

Og så er der det med fremtiden. Det beskæftiger vi os også en del med. Vi kan håbe på noget, frygte noget eller forvente noget i fremtiden. Men ligesom fortiden, eksisterer fremtiden ikke. Der er kun nu.

Vi kan beskæftige os meget med det vi frygter vil ske i fremtiden. Stigende energipriser. Krig. Vi kommer til at fryse til vinter. Der vil garanteret blive mangel i fremtiden. Af den ene eller anden slags. Det tænker vi meget på og beskæftiger os meget med, og det fremkalder en masse følelser, selvom det alt sammen er tanker om frygt og mangel. Der er kun nu.

Hvad er det med den der tid? Eksisterer der overhovedet tid, eller er det blot noget, vi er blevet enige om at bilde os selv ind og bekræfte hinanden i eksisterer?

Fortiden eksisterer ikke. Fremtiden heller ikke. Der er kun nu. Der er altid kun nu.”