
Kender du det, når noget hvisker i din bevidsthed, og du kun har vage fornemmelser af, hvad det? Langsomt åbner det sig og lader dig få små glimt af noget, som venter.
Sådan er det for mig for tiden. En kommende kreativ maleproces hvisker i min bevidsthed. Af og til er det som om, et forhæng bliver trukket en anelse til side, så jeg får et glimt af små detaljer i det, der venter forude.
Hvis du jævnligt følger med her på kanalen, ved du måske, at jeg har modtaget visioner af, at jeg skal arbejde med temaet “The Sound of Silence” i nogle værker på lærred. Og det er disse værker, der hvisker i min bevidsthed.
I dag fik jeg lov til at se ind gennem et hul i forhænget. Og jeg blev vist båden uden årer som symbol, der skal arbejdes med. Jeg så også nogle tråde på et lærred, uden at jeg helt forstod, hvad det gik ud på. Men det giver mig nogle fornemmelser af, at der venter en kreativ skabelsesproces, der igen bliver anderledes, end jeg har prøvet før. Jeg fornemmer noget legende, sjovt og uhøjtideligt.
Med denne hvisken bliver jeg langsomt gjort parat til at give det, der venter, form, farver og udtryk.
Jeg fornemmer, at nogle forestillinger i mig, som kunne stå i vejen for det udtryk, jeg skal arbejde med, er ved at blive brudt ned og renset væk med denne langsomme åbning og hvisken.
Et frit, legende og uhøjtideligt udtryk kalder, og jeg skal lægge alle mine forestillinger væk for at kunne sætte mig op i den båd uden årer, der skal føre mig ad inspirationens og kreativitetens strøm i den kreative proces, der venter forude.
Jeg mærker, at det skal være sjovt. Det skal være legende og frit. Det skal være uhøjtideligt og kommunikerende. Ikke den højtidelighed, som temaet “The Sound of Silence” kunne få mig til at tro og forestille mig.
Jeg begynder at glæde mig til at komme i gang med alt, hvad der skal til og bruges i den proces.
