Skrivetid og den stille tid

I går sluttede efterårsferien og dermed sluttede også turistsæsonen på Samsø. De fleste turister og sommerhusfolk tog hjem, og jeg kunne mærke, hvordan roen og stilheden sænkede sig over øen.

Det er blevet den stille tid igen. Tiden med ro, færre mennesker, mindre trafik og mere stilhed.

Tiden, hvor alting falder til ro efter lang tid med højt tempo og masser af aktivitet.

Som naturen, der falder til ro og lader blade og frugt falde til jorden for at gå i dvale efter endnu en intens vækstsæson, så falder der også ro over øen. Steder lukker og slukker efter sæsonen. Mennesker holder fri efter en intens arbejdsperiode. Og øen bliver sig selv igen. Som jeg oplever det.

Samtidigt med, at den stille tid er vendt tilbage, er dagen for at begynde en uges fordybelse i at skrive også kommet. I løbet af sidste uge kom en inspiration til mig om, at denne uge skulle være en uge med arbejdsro uden aftaler med andre end mig selv. Nogle dage senere blev det klart, at denne uge skal bruges til at skrive i.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal skrive, men jeg ved, at jeg skal skrive mig ind i det og i kontakt med det, der venter.

Lige nu oplever jeg billedligt talt at stå foran en port. En port ind til det, som venter. Og samtidigt mærker jeg en venten, at jeg må vente lidt med at træde indenfor. Så jeg venter, mens jeg skriver og lader tankerne lande på skærmen. Jeg holder skriften i gang, så jeg er klar ved tastaturet, når invitationen til at træde indenfor kommer.

Skriften er som en båd uden årer. Jeg har sat mig i båden og lader mig nu føre ad strømmen. Denne venten føles som en let vuggen. En let bevægelse i det, som lige nu opleves som stilstand og venten.

Tiden er kommet til at prioritere og fokusere på at skrive. Tiden er kommet til at skrive gennem efteråret ind i vinteren.

Må din dag og din uge være båret af fred og glæde.