“Med Butte i bjørneland” fortsat

Forsiden til bogen

Det er blevet tid til at genoptage arbejdet med manuskriptet til “Med Butte i bjørneland”, der gik i stå en gang i coronatiden.

Som det vil være nogen af jer, der læser med her på min kanal bekendt, så handler “Med Butte i bjørneland” om min skriverejse i Norge i sommeren 2019.

Vennen i skoven havde investeret i en lille buttet campingvogn, og jeg havde besluttet mig for, at denne tur til Norge skulle være en skriverejse for mit vedkommende.

Det blev en af mine allerbedste rejser, fordi jeg havde taget mit kreative arbejde med i stedet for altid at tage tidligere hjem for at komme hjem og arbejde. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde gjort det før, måske havde jeg ikke givet mig selv lov til at prioritere tid til og at fylde ved at have mit kreative arbejde med, men nu var det tid til at skrive mig gennem rejsen.

Jeg skrev hver eneste dag. Jeg skrev mig gennem dagene og gennem rejsen. Jeg tog en masse fotos af den smukke norske natur med søer, fjelde, elve og skove. Og kom hjem med en masse tekster og billeder, som jeg endte med at beslutte skulle blive til en bog.

Men arbejdet med bogen gik altså i stå blandt andet fordi, jeg ikke kunne finde ud af, hvordan jeg skulle få trykt den bog, som jeg gerne ville, den skulle blive med en masse store, smukke fotos mellem teksterne.

I går kiggede jeg manuskriptet igennem og fandt ud af, at jeg var gået i stå med at lægge billeder ind ved side 43 af de 70 sider, som er sidetallet på nuværende tidspunkt. Teksterne er på plads i manuskriptet, det er billederne, jeg gik i stå med. Og når der bliver lagt billeder ind i den sidste halvdel, bliver sidetallet noget højere.

Det er mit 2022, Fuldendelsens År, og vennen i skoven har som bekendt investeret i en professionel trykkemaskine, som er til min rådighed ovre i skoven.

Altså er det blevet tid til at genoptage arbejdet og gøre manuskriptet færdigt til tryk. Det fine er, at jeg kan lave et minioplag, for jeg bestemmer selv antallet, og jeg samler og indbinder bøgerne i hånden. For det er sådan jeg gør.

Og mens jeg ser ind i dette manuskriptarbejde og færdiggørelse af endnu en trykt bog, ser jeg ind i en lang periode, der handler om at skrive og lave bogprojekter. Jeg glæder mig, jeg er klar, så klar!

Må også din dag være fyldt med noget af det bedste.

Lykken er at sidde ved en brusende elv og skrive i sin notesbog på en skriverejse i Norge
Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Rejseliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.