Taknemmelighed

Hver eneste dag kunne jeg skrive et indlæg med den overskrift:

Taknemmelighed!

Jeg sidder lige her på mit yndlingsskrivested med udsigt til mose, sø og træer.

Jeg sidder lige her og skriver side op og side ned i min digitale dagbog på computeren om alt det, jeg er taknemmelig for.

Helt overordnet mit sted og mit liv. Jeg ønsker ikke noget andet. Jeg drømmer ikke om noget, som jeg ville ønske, jeg havde eller kunne.

Jeg har alt, hvad jeg har drømt om, og i en meget større skala, end jeg har kunnet forestille mig det.

Jeg er så uendelig taknemmelig over friheden i mit liv og for rummet og mulighederne for at folde den ud.

I dag sidder jeg også og skriver om at fylde. Om at have lov til at fylde på alle muligheder måder. Om at måtte fylde det hele her i mit hus med alle rummene til kreativ udfoldelse.

Jeg skriver om, at jeg ikke kunne tænke mig at bo og leve sammen med en anden eller sammen med andre. Jeg trives i den grad ved at bo og leve i mit eget selskab med friheden til at være stille og indadvendt og til at leve i min egen rytme.

Jeg har alt, hvad jeg har brug for og mere til.

Der er så meget at være uendelig taknemmelig for i det liv, der er mit.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.