Vild glæde og uendelig frihed

I dag blæser det en halv pelikan, og træerne svajer frem og tilbage i min udsigt. Blæsten buldrer og suser om huset, og det skulle kun være begyndelsen på en omgang kuling med stormstød i løbet af de næste timer. Færgerne er aflyst, og jeg nyder bare at være lige her og nu på mit sted i verden på den lille ø omgivet af havet.

Jeg er kommet ud af den puppetilstand, jeg skrev om for nogle dage siden. Over nogle dage kom nogle indsigter og erkendelser, der bragte mig et helt nyt sted hen.

Egentlig er det slet ikke et sted sådan i almindelig forståelse, det er et “sted” i mit indre, noget i mit sind, som jeg ikke har været i kontakt med før.

Jeg er nået ind i en vild glæde og en indre oplevelse af ubegrænset frihed. Det føles som en total frisættelse af alt muligt, der har været før. Forestillinger om og fejlagtige forståelser af mig selv, af andre, af oplevelser. Fortidens oplevelser af tab, smerte og forlis.

Det er altsammen væk, ophævet i mit sind, og i stedet er jeg nået ind i en oplevelse af ubegrænset glæde og frihed.

I nat vækkede blæsten mig, og jeg lå under dynen og fokuserede på denne glæde og frihed og sank endnu dybere ind til noget, som faktisk slet ikke kan beskrives med ord. Det kan ikke formidles, så en anden kan forstå det. Det skal opleves. Men jeg prøver alligevel.

Jeg kom ind i en svævende lethed. En ubegrænset, værende lethed, som var helt vidunderlig. Verden var forsvundet. Der var hverken form, billeder, farver eller følelser. Det var ikke en tilstand. Det var egentlig heller ikke en væren. Det var ubegrænset værende lethed. Det var noget eksisterende. Det var, hvad jeg er dér. En del af det, jeg ér. En del af det vi alle er og rummer.

Billedet af sommerfuglen, der kommer ud af sin puppe og flyver frit omkring, er nu et alt for begrænset symbol og billede på den frihed og lethed, jeg har fået kontakt med i mit indre. Intet i denne verden kan bruges som et billede eller symbol på det. Det vil give et begrænset billede af det ubegrænsede.

Men uanset, så føles det nu som at flyve frit og svævende let som en sommerfugl over verden.

Må blæsten blæse al tyngde og uklarhed væk, så glæden og friheden kan komme til syne.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.