
Nu troede jeg ellers, at jeg var kommet ud af puppen, som jeg fortalte den anden dag. Men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Eller også er jeg forpuppet endnu en gang for at blive til noget andet.
Her i det nye år har jeg været i gang med en indre proces, der har ført til dybe og forandrende indsigter og erkendelser. Og dem er jeg stadig i gang med at kapere, forstå og tage til mig. Det føles som at være blevet løftet flere skridt fremad på min vej.
De sidste dage har jeg igen været helt stille og indadvendt. Der var ikke noget at skrive. Der var ikke noget at gøre. Andet end at være stille, hvile og gøre ingenting.
Her til morgen kom en formulering til mig: Jeg er under indre ombygning.
Den seneste tids dybe indsigter og erkendelser arbejder i mit sind, mens jeg på det bevidste plan fokuserer på at tage det nye og livsændrende til mig. Det vil ikke ændre mit liv på det ydre plan, men på det indre vil ingenting længere være, som det var. Jeg vil se alting med nye og mere klare øjne.
Hvor længe denne ombygningsproces skal vare, har jeg ingen anelse om. Jeg er bare stille, så længe jeg har brug for det.