Lad der blive TEXT – på vej

Arbejdet med manuskriptet til “Lad der blive TEXT – Om at skrive og have en kreativ praksis” er blevet genoptaget i dag.

Efter lang tid, hvor det har været lagt til side til fordel for mange andre kreative projekter, er det nu blevet tid til at genoplive det og kalde tankerne og idéerne omkring det frem i min bevidsthed igen. Det kræver en del energi og brug af mit hoved at få overblik over de nu 187 sider. Det trætter, så jeg bliver nødt til at tage det lidt ad gangen. Derfor holder jeg nu fri i eftermiddag og hviler hovedet. Sådan er det, når man lever med kroniske eftervirkninger efter hjernerystelser.

Som fortalt i går sendte jeg 3 manuskripter over til trykning hos vennen i skoven. Og som den handlingens mand han er, så gik han straks i gang med det, og i dag er det trykte sendt afsted, så det måske allerede lander hos mig i morgen.

Så tju hej, hvor det går i mit skriveværksted med gang i 5 skrive- og bogprojekter på én gang. Det føles faktisk temmelig vildt.

Solen skinner over Samsø i dag. Blæsten er temmelig kold, men Tilda og jeg skal ud og gå tur til havet. Det vil vist gøre os begge godt. Ilt til hjernen plejer at hjælpe, når den er blevet lidt bims og overbelastet.

Må din dag være båret af indre og ydre solskin.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.