
Der er dømt hviledag i dag.
Mit indre batteri er kørt flad efter den sidste tids megen aktivitet i mit skriveværksted.
Så nu er der ikke andet at gøre end at slappe af, hvile og vente på, at batteriet bliver ladet op igen.
Sådan er det i mit liv. En hviledag er ikke noget kalenderen bestemmer. Den kan ikke altid forudses, men kommer helt af sit selv, når den er nødvendig.
Birketræerne svajer i den kraftige blæst set her fra mit skrivebord. Det er temmelig koldt udenfor, så jeg holder mig indendørs. Varmepumpen er tændt heroppe i mit skriverum, og der er tændt op i brændeovnen nede i stuen. Et fladt batteri og træthed kommer som regel i selskab med en oplevelse af at være kuldskær.
Må din dag have god og varm energi og være båret af glæde.