Tilbage på sporet

Så sidder jeg her igen. Ved skrivebordet med udsigt til træer og mose, og i dag med regndråber på ruden.

Der har været stille her på bloggen en periode, men skriften har jeg holdt i gang bag bloggens kulisser. Jeg har skrevet en masse blot ikke noget, der skulle deles her i dette rum på denne kanal.

Vennen i skoven har været på et ugelangt fødselsdagsbesøg, der slutter, når han kører hjem til sin skov i eftermiddag. Derefter ligger udstrakt tid foran mig helt uden aftaler med andre end mig selv.

Velkommen mandag og velkommen til en ny, frisk og fri uge.

Jeg ser ind i en uge med skrivetid.

jeg ser ind i en uge med fred og ro og rum til at være indadvendt og lyttende.

Jeg ser ind i en uge, hvor jeg vil lade mig lede og inspirere i det, jeg skriver, og i det jeg gør.

Katten Sif har været underdrejet i over en uge, hvor jeg var åben for, at hun måske var på vej til at afslutte sit liv. Men hun er begyndt at vågne op igen. Hun har tilsyneladende valgt at tage en periode mere her og er derfor begyndt at spise igen efter en uge kun med vand. Hun virker meget bevidst i det, hun gør.

Hvad ved vi overhovedet om kattes og andre dyrs bevidsthed?

Min erfaring med mange års samliv med både katte og hunde har lært mig, at de er langt mere bevidste, end de ofte bliver opfattet. De er kommunikerende og forstår meget. Og de fortæller, hvad de vil og ikke vil. Spørgsmålet er så bare, om deres mennesker er åbne nok til at forstå, hvad de fortæller og dernæst til at respektere dem for og som de bevidste væsner, de er.

Blæsten buldrer om huset, og birketræerne svajer lige midt i min udsigt.

Jeg føler mig taknemmelig for alt, hvad jeg har og alt, hvad jeg er givet. Jeg mærker, at jeg er omsluttet af kærlighed og mild styrke.

Må din mandag bringe dig indre fred og ro og vished om, at også du er omsluttet af uendelig kærlighed.