Om at leve et dedikeret, skrivende og kreativt liv

“Om at leve et dedikeret, skrivende og kreativt liv

Dagen i dag er porten til en ny periode af skrift.

Dagen i dag kalder mig ind gennem porten for at træde det første skridt ind i dette rum af inspiration, der netop har åbnet sig for mig.

Skriften kalder

Skriften kalder i mig

Skriften vil mig noget, som samtidigt er et svar på min længsel efter fordybelse, indhold og mening.

Med denne dag er et skriveflow blevet sat i gang.

Skriftens båd er sat på vandet på en strømmende flod. Den har kaldt i mit indre gennem nogen tid, måske endda længere end jeg er bevidst om, men nu har kaldet manifesteret sig som konkret inspiration og konkret tekst, der vil skrives.

Båden er uden årer, for det er ikke mig, der skal styre. Jeg er blot givet et tegn om at gå ind gennem den åbne port, sætte mig i båden og lade inspirationen trække alt det frem i min bevidsthed, som skal skrives.

Min opgave er at møde frem.

Min opgave er at komme tilstede.

Min opgave er at stille mig til rådighed for det, som vil skrives igennem mig som redskab.

Jeg er et kommunikationsredskab. Som en pen, en computer, en mobiltelefon.

Jeg stiller mig til rådighed som budbringer for det, som vil igennem og komme til verden. Teksten kommer til verden gennem min bevidsthed, gennem min krops fingre på tastaturet og videre gennem computerens forbindelse til verden.

Jeg stiller mig til rådighed som en åben kanal, hvorigennem tanker, ord, sætninger, sammenhænge kan komme til verden. Alt, hvad jeg skal gøre, er at møde frem ved computerens tastatur, sætte mig ned, åbne mig for at budskabet og teksten kan strømme igennem og ned på computerens skærm, hvorfra det kan sendes videre.

Som en strøm ud i verden.

Som et kildeudspring, som bliver til en lille strøm, der tager til i styrke og omfang.

Inspirationen og teksten er både strøm og styrke. Det er budskab og flod. Båden er bevidstheden, hvori budskabet kan komme frem og formes til noget, der kan bringes ud i verden.

Jeg har dedikeret mit liv, min opmærksomhed, min tid til dette arbejde.

Alle er kaldet. Alle har et indre kald. Nogen hører det og følger det. Nogen overhører det og lytter mere til frygt og tvivl.

At skrive og være budbringer er mit kald. Jeg har hørt kaldet og svaret ja til at tage det på mig.

Alle er kaldet. Og når man svarer på kaldet, bliver man også givet de redskaber, som man skal bruge til det.

Det forunderlige er, at når man følger sit kald, bliver udførelsen ubesværet, fordi indholdet og midlerne bliver en givet. Så er det som at sidde i en båd, der flyder roligt afsted med strømmen i en flod, og det eneste man oplever er tillid og glæde.

Gennem det meste af mit liv har jeg samlet det op, som jeg har brug for til det, som er mit kald. Det er blevet givet mig som muligheder på vejen gennem mit liv. Jeg har samlet det op undervejs, så det var klart og i funktion, da tiden var inde til at bringe kaldet til verden.

I tilbageblikket kan jeg se, at kaldet har været med til at lede mig på min vej gennem livet, sådan at jeg har kunnet samle de evner og redskaber op, som jeg skulle bruge, når tiden var inde. Derfor må kaldet have været med mig hele livet, som en indre drivkraft og en støtte til manifestation.

Det forunderlige er, at det, der er mit kald og min opgave samtidigt også er det, som giver allermest glæde og mening i mit liv. Det er mit frirum, mit helle, min vished og min glæde.

Sådan fungerer det kald, som er i os alle. Kaldet har forskellig form og udtryk, men det vil altid give glæde og mening at følge det og bringe det til verden. Og vi vil altid blive givet midlerne og redskabet til det.

Skriften er blevet min måde at være i verden på. Det er et redskab til at nå til indsigt og erkendelse. Det er blevet en uundværlig del af mit liv og min væren i verden. Hvis jeg slipper skriften, slipper jeg på en måde mig selv. Og når jeg oplever at være kommet på afstand af mig selv eller føler mig ved siden af mig selv, så kan jeg skrive mig tilbage, på plads og i overensstemmelse igen.”