På eventyr med inspiration og skrift

Når man skriver intuitivt og følger indre inspiration helt uden plan, som jeg, så bliver jeg indimellem overrasket over, hvad det viser sig, at jeg er i gang med at skrive.

Sådan er oplevelse er jeg lige midt i.

I efteråret påbegyndte jeg at skrive noget, der skulle have titlen “Kvinden og Øen”. Jeg fornemmede, at jeg skulle skrive poetiske beskrivelser af at leve på en ø og sammen med dens natur og årsrytme.

Jeg tog på ture på øen med notesbog og pen og sugede indtryk og inspiration til det, jeg skulle skrive.

Men på et tidspunkt forsvandt dette skriveprojekt helt ud af min bevidsthed, da jeg ved vintersolhverv begyndte endnu et nyt skriveprojekt, som skal skrives gennem et helt år fra vintersolhverv til vintersolhverv. Dette bogprojekt med titlen “Lyset og Skriften” har et meget anderledes formål, indhold og form end “Kvinden og Øen”.

“Kvinden og Øen” blev på en sær måde visket ud af min bevidsthed, indtil inspirationens stemme indefra mindede mig om det igen for nogle dage siden. Tiden er kommet til at genoptage at skrive på dette manuskript.

På forunderlig vis kunne jeg samle tråden op og skrive manuskriptet til live igen, samtidigt med at jeg nød at vende tilbage og lande i dets fuldstændigt frie og poetiske form.

Igen oplever jeg, at jeg er i gang med at skrive en bog, som jeg selv ville have lyst til at læse. En fortælling med et poetisk og frit univers, hvor teksten og skriften spiller en rolle i fortællingen.

Her til morgen gik det så pludselig op for mig, at “Kvinden og Øen” er 2. del af “Spor i landskaber”.

“Spor i landskaber”, som længe havde titlen “Kvinden ved søen” er en fortælling om en kvinde, der befinder sig i landskab i Norge ude i ødemarken en vinter.

“Kvinden og Øen” er en fortælling om en kvinde på en ø gennem årstiders og ølivets skiften. Og den er skrevet i samme frie, poetiske og strømmende stil.

Jeg elsker denne skriveproces, hvor jeg lader mig lede med inspirationens strøm. Jeg elsker at skrive en tekst, der er skrevet intuitivt og som en bevidsthedsstrøm, helt fri af alle konventioner om form og genre.

“Kvinden og Øen” er blevet genoplivet, og jeg skriver videre med inspirationens strøm, indtil jeg kan mærke, at der ikke er mere at skrive. At teksten er kommet til verden i rette form og indhold.

Så vil det vise sig, om jeg skal lave en 2. udgave af “Spor i landskaber” med begge fortællinger, eller om “Kvinden og Øen” skal være en særskilt 2. del af “Spor i landskaber”.