At søge efter indhold og finde tomhed

Tidligere på ugen tog jeg på det, som jeg kalder en inspirationstur. En inspirationstur rummer som regel at se en udstilling og at gå på café bagefter for at skrive. Således også denne gang.

Hvis du har læst med her på min kanal i den senere tid, så har du måske læst, at jeg har båret rundt på en længsel, som på et tidspunkt navngav sig selv som længsel efter indhold. Og du har måske også set, at noget i mig opfordrede mig til at få mig et liv. “Get a life!”

Derfor gjorde jeg, som jeg har gjort mange gange før. Jeg tog på inspirationstur for at opsøge og få noget indhold.

Jeg så en udstilling med værker lavet af rester af træ og tekstil med tanke om bæredygtighed. Især de store reliefagtige værker af enten træ eller tekstil syntes jeg var fine.

Efter udstillingen gik jeg på kaffebar og fik en god kop kaffe. Jeg tog min notesbog og pen frem og begyndte at skrive. Men der var simpelthen ikke noget at skrive. Det blev kun til ord og overflade. Så jeg lukkede notesbogen igen og drak min kaffe, mens jeg så ud af vinduet på det lille torv, der næsten glitrede af forårssol.

Bagefter gik jeg rundt i solskinnet, købte lidt ind og kørte så hjem igen.

Fandt jeg inspiration? Nej.

Fandt jeg indhold? Heller ikke.

I stedet for fandt jeg mig selv i en oplevelse af tomhed, af at være uden mening og af at have mistet retning.

Denne tomhed er stadig hos mig sammen med følelsen af den manglende retning. Det er som at befinde mig i et tomrum uden udgange. Et hvidt rum uden døre og vinduer. Og en oplevelse af, at noget skal løfte mig ud af det, for lige nu ved jeg ikke, hvordan jeg kommer ud eller fri.

Det er gået op for mig, at oplevelsen af at have mistet retningen handler om, at jeg ikke længere kan gå ud i verden for at finde indhold, fordi det er ikke den slags indhold, jeg længes efter. Når jeg forsøger at gå i den gamle retning, finder jeg kun tomhed.

Når jeg tænker efter, ved jeg egentlig godt, at sådan har det været nogen tid, ja måske endda temmelig længe. Men jeg har prøvet at overbevise mig selv om, at det alligevel gav mig noget, jeg kunne bruge.

“Get a life!” handler ikke om at gå ud og få nogen oplevelser af forskellig art. Det giver ikke længere mening og indhold. Det er som at bevæge mig rundt i en kulisse uden indhold.

Det er et andet liv, der peges på.

Lige nu er jeg med tomheden. Lige nu er der ikke andet.

Jeg venter på, at livet skal indfinde sig. Eller måske rettere at jeg skal åbne mig for det.

For mit indre blik ser jeg, at tomrummet forsvinder som i en slags eksplosion fremkaldt af tanke. Klar og utvetydig tanke om, hvad livet virkeligt er.