Siden 2003 har jeg været lykkeligt bosiddende på Samsø. Ved flytningen hertil blev en mangeårig drøm om at bo i nærheden af havet og have al min tid til rådighed til at skrive og arbejde med kunst opfyldt.
Jeg bor alene i et gammelt to-etagers fiskerhus, huset ved havet, som jeg ynder at kalde mit hjem. Huset ligger i Mårup, en lille landsby på nordøen, hvor jeg er omgivet af kærlige og hjælpsomme naboer, har gode venner og naturen lige i nærheden.
I 2000 begyndte en total forandring og transformation af mit liv, der varede lige indtil foråret 2008. Herefter har jeg haft et priviligeret liv med en udstrakt grad af frihed, hvor jeg kan bruge al min tid på de ting, jeg holder af, og som giver mig daglig glæde. Og det er først og fremmest at udtrykke mig kreativt og kunstnerisk i ord og billedudtryk især i form af book art/artists’s books/bogobjekter og skulpturer og at være tæt på havet og skoven.
Bloggen her har siden 2010 været et af mine vinduer ud til verden, hvorigennem jeg kan dele mit kreative arbejde, mit hverdagsliv og mine tanker om dette og hint. Dette medie passer mig som hånd i handske, fordi jeg her kan udtrykke mig i både ord og billeder og dele noget af det, som jeg er optaget af.
Alle tekster og fotos på bloggen er mine egne med mindre andet er anført.
Jeg holder meget af at fotografere. Billederne bruger jeg både i mine bogværker og her på bloggen.
Jeg er et introvert menneske, der elsker at være alene og nyder stilheden og den indre fordybelse. Hjemme i huset ved havet kan jeg sagtens være alene en hel uge uden at snakke med andre mennesker end personalet henne i Brugsen eller en nabo på vejen forbi på min daglige travetur til havet. Jeg elsker at flyde igennem dagen med at skrive, læse, arbejde med mine bøger, gå tur osv. uden egentlig plan. Samtidig er jeg meget taknemmelig for de mennesker, der er i mit liv både de nære og de mere fjerne. Jeg elsker samvær med dybe samtaler, hvor vi deler tanker om livet og meningen med det.
Siden 2008 har jeg arbejdet med “Et Kursus i Mirakler”, der er et spirituelt selvstudium, hvis mål er frisættelse af de forestillinger og illusioner, denne verden er udtryk for, og som præger menneskelivet med smerte, lidelse, kaos og konflikter. Arbejdet med Kurset bringer indsigter, erkendelser, dyb fred og glæde og en vished om, at det, vi alle er og rummer, er kærlighed. Det daglige arbejde med Kurset er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det har givet mig så megen fred og glæde i livet.
Hej Ilse.
Jeg skriver til dig, fordi jeg er ved at udgive min første cd med titlen Ved en skillevej. I den forbindelse leder jeg efter nogle gode fotos til at bruge til cd-coveret, og faldt så over dit foto. Jeg vil derfor høre dig om det er dit eget foto, og hvis det er, om jeg så kan få lov til at bruge det (naturligvis med kildeangivelser). Hvis det ikke er dit, vil du så være rar at oplyse mig om ophavsret øhavet en. På forhånd tak.
M.v.h. Henning Weisdorf, http://www.guitarmand.dk, mail : henning@weisdorf.dk, tlf. 20296921
Mange tak for dit spørgsmål. Alle tekster og fotos på bloggen er mine egne. Du er velkommen til at bruge mit foto af skillevejen. Jeg har svaret dig via mail.
Hejsa.
Jeg leder efter håndlavet papir i okker farver som jeg vil lave som Halekin mønster på en bar.
Er det noget du kan lave til mig eller har du en ide om hvor jeg kan skaffe det
Mvh Flemming
Hej Flemming!
Desværre kan jeg ikke hjælpe dig. Min produktion af håndlavet papir er kun til egne værker, og jeg har ikke kendskab til noget, der kan levere det, du skal bruge. Jeg håber, du finder det, du søger.
Mvh.
Ilse
Kære Ilse
Jeg har ledt og ledt…. og HOS DIG VAR DEN!!!
Min kære veninde bliver 30 år på onsdag, og har været igennem en kæmpe personlig rutchetur ned og ned med dødsfald og brud. Hendes største idol er Pippi…. så jeg håber med hele mit hjerte du kan hjælpe mig med at skaffe en sådan kop, eller måske to?
Mvh. Margit Olsen
maugit@gmail.com
Pippikoppen er lavet af Helle Deichmann, som kan findes på Instagram https://www.instagram.com/helled76/