elsket og værdig – om friheden til fordybelse

Igen i dag vågnede jeg ved daggry og stod tidligt op. Og igen gik jeg i gang med at skrive lige efter morgensiderne og morgenmaden. Dagens tekst.

Elsket og værdig

Om friheden til fordybelse

Skrivelyset er tændt og ved siden af det hvide tændte lys står en rosa rose i en lille vase.

Rosen sender sin svage duft ud i luften over skrivebordet. Jeg mærker det, når jeg læner mig ind over notesbogen og skriver. Det er den første rose, jeg har plukket fra det nye rosenbed, og den har stået her på bordet nogle dage som en påmindelse om at ære det at skrive hver dag.

Hver morgen mærker jeg den sarte rosenduft, mens jeg skriver mine morgensider og byder den nye dag velkommen med tanker, der lander på papiret.

Med morgensiderne dyrker og vander jeg min daglige praksis af fordybelse og kreativitet.

Jeg har givet mig selv en gave!

4 ugers fordybelses-og skriveretreat her i huset ved havet.

I disse 4 uger, der begyndte i går, vil jeg skrive mig ind over tærsklen fra sensommer til efterår. Jeg vil skrive mig ind i fordybelsen og ind til inspirationens indre rum, hvor ord, tekster og billeder flyder frit i en strøm, som jeg kan forbinde mig med ved at møde op og skrive.

Det er som om, jeg først nu helt tager friheden til mig. Den udstrakte frihed til fordybelse og kreativt arbejde, jeg blev givet, da jeg landede i mit nye liv i huset ved havet for snart mange år siden.

Jeg tager imod friheden, tager den længere ind og mærker, at de næste 4 hele uger er til mig, til at være i alenehed, fordybelse og kreativt arbejde.

Endelig er jeg nået frem!

Endelig er jeg nået frem her til, hvor det hele tiden har været meningen, jeg skulle komme.

Endelig har jeg indset og erkendt frihedens gave – og at jeg er den værdig!

Der er ikke noget, jeg skal gøre for at være værdig. Som Peter Bastian erkendte til sidst i sit liv, så er også jeg altid allerede elsket.

Elsket og værdig. Ét og det samme.

At være menneske er ofte at være i tvivl om netop dette.

Vi søger og leder efter os selv. Jeg skal finde mig selv! Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvordan kommer jeg tilbage til mig selv?

I ethvert menneske, hinsides det søgende og tvivlende, dybt i det indre er der noget, der ved; en viden om altid allerede at være elsket og værdig.

I årevis har jeg båret på en ubevidst selvopfattelse af at være en isdronning, når jeg trak mig tilbage fra verden til fordybelse og indadvendthed. Fordi noget i mig troede, jeg skulle gøre en hel masse og være noget for andre og for verden for at gøre mig fortjent til og værdig til kærlighed. Og i mit dømmende blik på mig selv havde jeg ikke lov til at have og bruge den frihed, som jeg havde fået i mit nye liv.

Men noget andet i mig kaldte med større og større intensitet. Det var kaldet efter at vende indad til fordybelse og stilhed, indsigt og erkendelser.

Når jeg lyttede til dette kald og fulgte den indre stille stemme, nåede jeg ind til en fred, lykke og glæde, som jeg ikke tidligere havde kendt, og som jeg ikke skal gøre mig fortjent til. Herinde får jeg kontakt med det, som altid er der og altid har været der. Jeg vidste det ikke og havde ikke kontakt med det, fordi jeg så længe søgte efter det alle mulige steder uden for mig selv, hvor jeg ikke kunne finde det.

Derinde i det dybeste indre er den uforanderlige og uforandrede viden om kærligheden. Om at være elsket og værdig. Altid og allerede.

Tvivlen har en mægtig magt over mig og mit sind, så længe jeg giver den magten. Men jeg kan trække magten tilbage og give den til troen på kærligheden i stedet.

Kærligheden er der altid i mit indre. Uforanderlig og uforandret. Den er fuldkommen og fuldkommen stabil i sin evige tilstand og karakter. Den givet og altid tilgængelig.

Når jeg trækker magten tilbage fra tvivlen, tager kærligheden straks dens plads. Det sker helt af sig selv, der er intet jeg skal gøre, for at det sker.

Det er mig, der har sat tvivlen op som en forhindring for kærligheden og sandheden, som er givet, uforanderlig og evigt tilstede. Derfor er det også mig, der må trække tvivlen og troen på tvivlen tilbage og lade den ophæve.

Isdronningen var et billede på min tvivl. Hun var et symbol på den vrangforestilling, der gemte sig i mit ubevidste, og som jeg har begrænset mig selv med.

Da isdronningen blev trukket op i lyset og blev ophævet og til støv på vejen bag mig, gav den stille stemme mig et andet billede: Frihedens dronning, som er det symbolske billede på, at jeg er fri, elsket og værdig. Altid og allerede. At det, jeg virkelig er, er i harmoni og samhørighed med alt, som virkelig er.

Birketræerne uden for mit skriverum svajer i vinden. Der er fred i mit sind og glæde og taknemmelighed over alt det, jeg er givet.

For hver indsigt og erkendelse på den indre rejse bliver glæden og freden større og dybere. Hver gang en ubevidst barriere i sindet bliver ophævet og renset væk, indtager freden, glæden og kærligheden sin naturlige plads i stedet.

Jeg tager imod den frihed, jeg er givet. Tager den helt ind som noget uafvendeligt og sikkert.

Jeg slukker skrivelyset, lukker notesbogen og går ned i haven, hvor jeg mærker efterårets komme i luften og lyset og mærker, at jeg er nået frem, præcist som det altid har været meningen, at jeg skulle.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | 2 kommentarer

i dag er en skøn dag

Overskriften er inspireret af en tekst skrevet af Lene Frandsen, der skriver og underviser i at skrive (se Skrivehuset/lenefrandsen.com).

Tanken om, at en skønne dag, så vil … ske.

I dag er en sådan skøn dag i mit liv, en dag hvor jeg flyder gennem dagen i indadvendt fordybelse med ord på papir og solskin i haven.

Mens jeg spiser min frokost i haven, mærker jeg efterårets komme i luften og i lyset. Og jeg tænker på, at netop sådan oplevede jeg dette sted, da jeg flyttede hertil for snart 15 år siden.

Ved indgangen til oktober ankom jeg lykkelig og med disse tanker: Endelig er jeg nået frem! Endelig er jeg her. Her skal jeg være. Er det virkelig sandt, at jeg skal bo her?

Jeg genkalder mig stemningen, som hænger den i luften og lyset over haven. Det var på en forunderlig måde, som om jeg endelig var nået frem til, hvor det hele tiden havde været meningen, at jeg skulle nå frem til. Jeg havde bare ikke selv været bevidst om det, som noget der ventede forude, jeg opfattede det blot som en uopnåelig dagdrøm.

Nu var jeg landet i min drøm.

I tiden var jeg landet på den skønne dag, hvor drømmen blev til oplevet fysisk virkelighed. At flytte ind i et hus ved havet med al tid til rådighed til at skrive og lave kunst.

Og i dag på denne skønne dag, mærker jeg, at sådan er det, og sådan var det! Her har det hele tiden været meningen, at jeg skulle nå frem til i mit liv. Til livet i huset ved havet med frihed, glæde og fordybelse. Et liv med al min tid til rådighed til at skrive og lave kunst og med havet og naturen lige i nærheden.

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

mandagsmøde

Sted:

Ved arbejdsbordet i mit kombinerede bibliotek og skriverum.

Dagens vision:

Fordybelses- og skriveretreat i mit eget hjem.

At fokusere på fordybelse, på at skrive mere og kontinuerligt og på intentionen om at ændre indholdet i mine aftner.

Dagens kreative huskeseddel:

Dagens tekst, skrive aftensider og evaluering på min intention for 7 aftner.

Jeg tænker på:

At det liv, som jeg drømte om og nød at leve en uge om året i et lejet sommerhus ved havet i mit gamle liv, er det liv, jeg lever nu på fuld tid. Dage med fordybelse, gåture ved havet, tid til at skrive og lave kunst.

Glæden ved at have en daglig, kreativ og spirituel praksis.

Jeg er taknemmelig for:

Hver eneste dag er jeg taknemmelig for, at jeg er givet at bo, leve og arbejde her i mit hus og på dette sted i verden.

Den stille stemmes vejledning, støtte og inspiration.

De mennesker, som jeg følges med gennem livet.

Den udstrakte grad af frihed der er i mit liv.

At jeg kan tænde op i brændeovnen og få varme i huset på denne kølige regnfulde dag.

At jeg har fred og ro til at flyde i min egen og inspirationens rytme og skrive, lige fra jeg står op om morgenen og kan fortsætte flere gange i løbet af dagen og lige til jeg går i seng.

At der bliver sørget for mig på alle måder og i alle ting, og at jeg aldrig mangler noget.

Jeg glæder mig til:

Flere ugers sammenhængende tid til fordybelse og kreativt arbejde.

 

Udgivet i Hverdagsliv, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

fuldmånetanker om tomheden i mørket

At skrive august

Fuldmånetanker om tomheden i mørket

Månen lyser natten op, som om de lyse nætter er vendt tilbage.

Jeg ligger vågen og roterer under dynen med månelyset, der holder søvnen på afstand.

Det er som at blive båret af en månestråle, bred som en vej, let som en fjer og grænseløs som himmelrummet.

Først da månen daler på himlen, indfinder søvnen sig.

Sensommeren går på hæld, og efteråret mærkes allerede i luften. Det høres i bladenes raslen i vinden og fuglenes lyde, og det mærkes i duften af jord og nætternes mørke.

Sommeren har været lang, varm og intens, og jeg er tankemæssigt allerede gået videre ind i det begyndende efterår. Jeg forbereder mig på, at dagene bliver kortere og aftnerne mørke og lange.

Det undrer mig hvert år, at aftenmørket for mig bringer en tomhed med sig. En tomhed, som jeg aldrig mærker i sommerens lyse nætter.

Oplevelsen har noget med udsynet at gøre. Udsynet der forsvinder, når mørket lægger sig over verden.

Det er en tomhed, som rummer et fravær. Et fravær af hvad?

Det er en tomhed, som jeg har lyst til at flygte fra ved at forsvinde ind i noget, som optager min opmærksomhed og fylder min bevidsthed. Flugten er en måde at fylde tomheden ud uden fylde. Det mærkelige er, at jeg ikke er bevidst om, hvad det er for et fravær, denne tomhed repræsenterer. Men det indfinder sig hvert eneste år, når dagene bliver kortere og aftnerne lange og mørke. Så ønsker jeg bare, at det bliver morgen igen.

Hvad er det for en flugt? Hvad er det for en tomhed og et fravær?

Når jeg fylder tomheden med noget, jeg kan forsvinde ind i, forsvinder jeg ind i bevidstløshed. At slå tiden ihjel, siger vi. Jeg slår aftnerne ihjel med bevidstløshed, så de kan blive overstået, og det kan blive morgen igen og jeg kan tage fat i min daglige praksis og rytme igen.

Af en eller anden grund er de mørke aftner faldet ud af min rytme og praksis. Mine dage er fyldte med fordybelse, indhold og bevidsthed. Aftnerne er tomme eller overvejende bevidstløse. Og jeg fylder denne tid ud med noget, som jeg bevidstløst kan forsvinde ind i.

Hvad er det egentlig, jeg har gang i med dette?

I disse dage forbereder jeg mig til ankomsten af de lange og mørke aftner. Jeg tager en beslutning om at ændre min tilgang til disse aftener. En beslutning om at ændre min praksis og møde tomheden og se den i øjnene og prøve at finde ud af, hvad det er den kan fortælle mig.

Jeg tager en beslutning og formulerer en intention for aftnernes indhold de kommende 7 dage som en begyndelse.

Med denne intention om at ændre adfærd om aftenen de næste 7 dage beslutter jeg at møde tomheden i mørket og være med den. Måske venter den på, at jeg skal møde op og lytte til den? Den kan jo ikke tale til mig og fortælle sit indhold, så længe jeg fylder min bevidsthed og opmærksomhed med noget, der forhindrer mig i at lytte. At forsvinde ind i noget og fylde sin opmærksomhed med det er ligesom at putte ørepropper i, der forhindrer, at jeg kan høre det, som banker på i tomheden.

Mens jeg skriver, lytter jeg.

Tomheden rummer et savn. Et savn uden navn.

De sidste mange år er det blevet klart for mig, at når jeg savner noget, viser det sig altid, at det er mig selv og fordybelsen, jeg savner.

Opstår tomheden, fordi jeg forlader mig selv og fordybelsen, fordi jeg bilder mig ind, at jeg kun kan fordybe mig, skrive og være kreativ i dagslys? Er det så banalt og enkelt, eller gemmer der sig noget nedenunder?

Sammen med beslutningen om at ændre min måde at bruge aftenerne, har jeg også besluttet at stå tidligere op om morgenen, så jeg ikke sover dagslyset væk om morgenen.

I går tilbragte jeg aftenen med at læse ovenpå med the og tændte stearinlys, og jeg skrev lidt aftensider. Jeg gik tidligt i seng, men fuldmånen holdt mig vågen. Alligevel vågnede jeg ved daggry og stod tidligt op, og derfor sidder jeg nu meget tidligt ved computeren og skriver den tekst, der har kaldt på mig nogle dage.

Afhængighed er mange ting. Og jeg har oparbejdet en afhængighed af at se film om aftenen, når jeg er i mit eget selskab. Det er blevet en vanemæssig måde at udfylde aftnernes tid på. Men når jeg går i seng efter en sådan aften, mærker jeg, at jeg er kommet på afstand af mig selv og fordybelsen og har en tom fornemmelse i mig.

Dage med fordybelse og fylde og aftner med tomhed, er det sådan, jeg vil leve mit liv?

Afhængighed fylder en tomhed ud. Det er en erstatning for noget, man savner. Længe har jeg været bevidst om min afhængighed, men jeg har fortalt mig selv, at jeg jo har friheden til at bruge min tid, som jeg vil. Igen og igen er jeg kommet tilbage til følelsen af at spilde min tid og fylde den med tomme kalorier i form af film. Afhængighed er bedøvelse. Bedøvelse af en smerte og et savn. Det stof, man er afhængig af, fylder tomheden ud og fylder opmærksomheden, så man ikke kan høre det, der kalder i en.

Tomheden, smerten og savnet rummer et budskab til mig. Men så længe jeg dulmer det og bedøver opmærksomheden, hører jeg ikke efter, hvad det er der kalder i mig.

Hvad er det, jeg ikke vil høre? Hvad er det, jeg ikke vil se? Hvad er det for en smerte og et savn, der er i tomheden?

Nu har jeg besluttet mig for at møde tomheden og lytte til den. At møde den i aftnernes mørke og det manglende udsyn. I går trådte jeg det første skridt hen mod tomheden og gav mig selv lov til at mærke den. Jeg må være med den, lytte til den og lade den åbne sit budskab til mig. Aften efter aften.

Udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

forarbejde til mixed mediabilleder fortsat

I dag er maledag her hos mig. Det vil sige, jeg når ikke frem til egentligt at male, for jeg er i gang med forarbejdet til de næste billeder på træplader.

Pladerne bliver grundet med et par lag gesso og derefter et par lag hvid akryl, så der bliver en fin overflade til at overføre det foto på, som udgør det primære motiv i mixed mediabillederne.

En anden del af forarbejdet er at finde de fotos i mit arkiv, som taler til mig som egnede motiver til denne serie billeder. Billeder bliver fundet og lagt i en særlig mappe med fotos til brug for billeder. Og derefter går jeg i gang med at bearbejde og justere dem med klarhed, farve og lys, til jeg synes, at nu er billedet blevet netop så meget et billede, at det fremtræder symbolsk i stedet for at være det, det oprindelig var nemlig et foto, jeg har taget af et motiv et eller andet sted i verden.

Og så er der kun at vente på, at træpladerne tørrer og bliver klar til den videre proces med at overføre de printede fotos til fladerne.

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

mandag i det kreative værksted

Velkommen mandag og en ny frisk uge, som jeg tager hul på i næsten normalt gående tilstand. Den forstuvede fod er i kraftig bedring, så jeg nu kan gå ubesværet rundt i huset og op og ned ad trappen og gå små ture ved vandet, som jeg kan cykle ud til.

Livet er igen let, ubesværet og fyldt med glæde.

Og med denne mandag har jeg genoptaget min kreative praksis om end i lidt beskedent omfang, og jeg nyder at kunne det igen.

Udover at skrive i formiddag har jeg været i gang ved arbejdsbordet med de to igangværende mixed mediabilleder på træplade, som er tæt på at være færdige, og at grunde nogle flere plader med gesso til flere billeder i denne nye serie.

Udgivet i I det kreative værksted, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

glæde ved arbejdsbordet

Så er jeg kommet op ad trappen og hen til arbejdsbordet.

Skønt at have fat i farver, pensler og spartler igen.

Jeg er i gang med to billeder samtidigt. Træplader i 40 x 40 er forberedt med gesso og hvid akryl. Der er overført et foto på fladen, hvor jeg lægger lag på lag med ink spray stain,  akrylfarve m.m.

Tanken er, at der til sidst skal tilføjes en eller flere fundne ting, så billedet får et 3 dimensionalt udtryk, som det færdige billede nederst herfor.

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar