Mandagsmøde

 

En gang imellem holder jeg af at holde et lille mandagsmøde med mig selv som opstart på en ny uge og skrive en liste over de ting, jeg har fokus på lige nu. Og jeg bruger hver gang den samme skabelon som i dag.

Sted:

Ved arbejdsbordet i mit lille hus i skoven med udsigt til høje graner, gyldne trætoppe og blå himmel med enkelte hvide skyer.

 

Dagens ord:

Light

 

Dagens vision og fokus:

At opretholde en fortløbende og kontinuerlig praksis, hvor jeg skriver hver dag

Den kommende tids skrivepraksis med integrerede inspirationsture, kunstnerdates og skrivedates, mens jeg opholder mig her i skoven i Nordsjælland

Udvikling af skriveworkshops

 

Ugens kreative to do-liste:

Daglige morgensider

Dagbogsskriveri

At skrive livet og efteråret i skoven

At fortsætte udviklingen af vinterens skriveworkshops

At tage på inspirationstur og skrivedate

 

Jeg er taknemmelig for:

At opholde mig her i skoven med samvær, fordybelse og skrivetid

Alle de muligheder jeg har og gives

At vennen i skoven ønsker at dele sit sted med mig

At han vil dele og deltage i de kulturelle oplevelser, jeg ønsker mig

At der bliver sørget for mig på alle måder og i alle ting

Al den inspiration og vejledning jeg modtager i mit arbejde og i mit liv

At jeg blev inspireret til at finde et værksted i nærheden, der hurtigt kunne lave bremserne på min bil og til en pris, som jeg kunne betale, og at jeg nu igen kan køre frit rundt til det, som jeg gerne vil.

 

Jeg tænker på:

En trang til at have strukturerede arbejdsdage og –uger med en plan for, hvornår jeg skal skrive, og hvor og hvornår jeg skal tage hjemmefra for at søge inspiration på forskellig måde.

At trangen til denne faste struktur er et ønske om og trang til at kunne sætte beskyttende hegn omkring min skrivetid og tid til uforstyrret fordybelse.

At denne trang er en trang til en yderligere forpligtelse i forhold til at skrive og have en kreativ praksis og til at fastholde mig selv heri.

 

Jeg glæder mig til:

En smuttur til Samsø den kommende weekend for at deltage i en bogreception hos HØST for min tidligere skrivevenindes netop udkomne bog, der er en krimi, der foregår på Samsø, og for at deltage i Kastanjefestivalen i Nordby.

At vende tilbage til efteråret i skoven derefter og være her måneden ud

At tage på inspirationsture og skrivedates rundt omkring i Nordsjælland

At skulle i teatret to gange i denne måned. Hver gang en forestilling af Mungo Park, hvoraf den ene vises i Gjethuset i Frederiksværk og den anden på Mungo Park

Venindetid

At skrive mig gennem efteråret og ind i vinteren

De kommende skriveworkshops, der begynder den 4. november hos HØST på Samsø

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Vinteren venter i efteråret

Skoven var hvidgrå af rimfrost, da jeg stod op i morges. Og kulden slog mig i møde, da jeg åbnede døren til terrassen og trådte ud i morgenkåbe og træsko for at hente brænde til brændeovnen.

Vinteren har sendt en forløber ind i efteråret og meldt sin snarlige ankomst. Og jeg måtte en tur ud og fange lidt af forvarslet med kameraet.

Mens jeg spiste min morgenmad med udsigt til skoven, kom solen så langt op på himlen, at den sendte lange skrå lysstriber ind mellem træerne og fik iskrystallerne i græsset til at lyse og glimte, inden de gav efter for solens varme og forsvandt. Og damp stod som røg fra stråtaget på fuglefoderhuset.

I går skinnede solen over skoven hele dagen, og om eftermiddagen havde solen varmet rummet så meget op, at jeg rykkede ud til havebordet for at skrive i solen på terrassen.

Jeg tog en ny notesbog i brug, som jeg vil skrive efteråret og vinteren i, som jeg skrev skriverejsen og min sommer på Samsø i sommerens notesbog. En notesbog til daglige skriverier bortset fra morgensiderne, der bliver i den store, sorte notesbog. Den nye notesbog har et format midt mellem A4 og A5 og passer glimrende til sit formål, også fordi den kan være i tasken og komme med rundt, så jeg kan skrive hvor som helst.

Skriv! står der på det englekort, jeg trak i morges for denne dag. Og det vil jeg gøre. Skrive.

Udgivet i At skrive livet, Foto, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Natur | Skriv en kommentar

Motiver fra skoven

Solen skinner over skoven, luften er klar, kølig og sprød, og jeg har igen været på en rundtur på grunden med kameraet.

Udgivet i Foto, Natur | Skriv en kommentar

At skrive livet – Fra vision til manifestation

Det er torsdag og skrivedag i skoven. Vennen er på arbejde, og jeg nyder at have lidt tid for mig selv til at fokusere helt på mit arbejde.

En formiddag i sommeren 2018 sad jeg som sædvanligt i læsekrogen i mit skriverum og var fordybet i læsningen af et afsnit i ”Et kursus i mirakler”, da en tanke brød ind i min bevidsthed. En vision om, at jeg skulle lave skriveworkshops. Visionen var så klar og insisterende, at jeg ikke kunne koncentrere mig om at læse, men måtte flytte over til skrivebordet og skrive notater om visionen i notesbogen med idéer til mit kreative arbejde.

Jeg noterede tanker om mulige steder for afholdelse disse workshops og idéer til form og indhold. Det var som at være trådt ind i et rum fyldt med indhold, der ventede på, at jeg skulle dukke op.

Et frø var sået.

I et års tid havde jeg arbejdet på et bogprojekt om at skrive ”Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis”. Jeg havde skrevet en del tekster om inspiration og skriveprocesser og noteret en masse idéer ned til skriveøvelser. Jeg havde kombineret min skrivepraksis med dette arbejde ved at tage på skrivedates på caféer og andre steder for at udvikle både praksis og idéer til inspiration til at skrive.

Visionen om skriveworkshops dumpede således ned i en udviklingsproces, der allerede var godt i gang, som endnu en gren på skrivestammen. Tanken om at undervise i at skrive var mig ikke fremmed. En vintersæson underviste jeg en skrivegruppe, som mødtes hjemme hos mig i mit hus på Samsø. Jeg valgte selv at stoppe efter én sæson for være helt fri til at bruge min tid på mit eget kreative arbejde i stedet for.

Med visionen gik mine egne tanker og forestillinger i gang. Hvor kunne jeg afholde skriveworkshops? Var der egnede lokaler i nærheden? Hvad med økonomien? Om nødvendigt tænkte jeg, at jeg kunne afholde dem i mit hus, hvor der kunne etableres 5-6 skrivepladser i forskellige rum. Men helt optimalt ville det ikke være, når jeg ikke har plads til alle i ét rum.

Jeg forestillede mig, at jeg måske skulle tage hul på disse workshops i løbet af efteråret, men sådan blev det ikke. Livet foldede sig anderledes ud, der kom ingen inspiration til at gå i gang, og visionen trak sig lidt tilbage i bevidstheden, mens der kom endnu mere fokus på at skrive og have min egen praksis.

Som jeg har fortalt om før, kom det til mig i slutningen af 2018, at overskriften for mit år 2019 skulle være ”Praksis og formidling”. Og sådan har det været. Primært har jeg haft fokus på min egen praksis og på at skrive. Formidlingsdelen har været, at jeg har delt min praksis og mange af mine tekster på bloggen og på Facebook.

Efter at have skrevet mig gennem denne sommers rejse til Norge og Skagen og gennem min sommer på Samsø var det blevet tid til at genoptage at tage på skrivedates på caféer på øen. Og sidst i august mærkede jeg, at det ville være helt passende at begynde med en skrivedate hos HØST i Mårup, hvor jeg bor. Som tænkt så gjort.

***

Nogen tid efter denne skrivedate sad jeg en dag ved mit skrivebord og skrev om at skrive og om alt det, jeg faktisk har fået skrevet i år. Om at jeg for længst havde nået mit mål om at skrive kontinuerligt og at have en skrivepraksis. Om at jeg faktisk lever mit mål i praksis og har gjort det længe, mens jeg blev ved med at opfatte, at det var noget, der ventede ude i fremtiden. Jeg havde nået mit mål. Jeg levede et skrivende liv, sådan som jeg har ønsket mig det. Jeg levede med praksis og formidling, men med mere praksis end formidling, tænkte og skrev jeg. Hvad med formidlingen, skulle jeg gøre mere og i så fald hvad? Efter at have skrevet mange sider sluttede jeg med at stille et konkret spørgsmål på papiret: Men hvad med de skriveworkshops? Skal jeg lave skriveworkshops? Hvorefter jeg lukkede notesbogen i med tanken om, at svaret nok ville komme til mig på et tidspunkt.

Næste eftermiddag var jeg ude at gå tur med min hund. Vi var på hjemvejen og næsten hjemme, da Pernille Reitz kom fræsende på sin cykel, fordi hun havde fået øje på mig og havde fået en tanke, hun ville dele med mig.

Pernille Reitz er billedkunstner og har stedet HØST, en butik med vin- og kaffebar sammen med sin mand Jakob Hauge, der er mediegrafiker. Pernille og jeg har en fin forbindelse med hinanden, vi har kunsten til fælles og har begge blandt andet arbejdet en del med håndlavet papir. Og jeg har delt min glæde ved at skrive med hende.

Pernille ville gerne fortælle mig om sine tanker om udviklingen af HØST ved at begynde at have åbent om vinteren i stedet for at være en overvejende sommerbutik.

”Jeg ved godt, at du ikke har lyst til at være bundet, men jeg fik den tanke, om du kunne tænke dig at lave skriveworkshops i HØST en gang om ugen i vintertiden?”

Wow! Her kom Pernille helt overraskende med svaret på mit spørgsmål fra dagen før!

Og jeg havde kun et stort JA i mig.

Ja, jeg kunne bestemt godt tænke mig at lave skriveworkshops hos HØST, og ja det føltes bare helt rigtigt. Det var, hvad jeg skulle og ville. Nu var tiden tydeligvis kommet til at manifestere visionen i praksis. Og svaret frembragte stor glæde og begejstring. Sådan!

Det føltes helt fantastisk. Sikke en løsning, den kunne jeg aldrig selv være kommet på, og den kunne heller ikke komme som en tanke til mig, som jeg skulle bringe til hende. Den skulle netop komme som en tanke til Pernille, fordi det skulle passe ind i hendes ønsker og tanker om, hvor hun gerne vil hen med HØST.

Frøet havde ligget og spiret, jorden var gødet her og der, og nu var spiren ved at skyde op gennem jorden og sætte kimblade.

Det fantastiske ved denne løsning er mange ting. Rammerne for disse skriveworkshops skal laves i et samarbejde. HØST ved Pernille og Jakob leverer rammerne, lokalerne, PR og det praktiske, og jeg leverer indholdet og står for gennemførelsen.

Da det blev klart, var det som en bærebølge, der løftede mig op i et energiniveau, hvor idéer og handlekraft strømmede. Tiden var kommet til, at visionen skulle manifesteres, og med løsningen kom også masser af energi og midler til at gennemføre det. En stærk plante var ved at skyde frem.

Pernille og jeg holdt møde og blev enige om rammerne, og vi gik i gang med forberedelserne til at annoncere det nye indhold i HØST. Jeg formulerede, Pernille kom med respons, og Jakob lavede den grafiske udformning. Annonceringen har været en flertrinsraket, hvis sidste og endelige del var 1. oktober, hvor vi annoncerede rammerne og det overordnet indhold for de kommende skriveworkshops.

Jeg bruger tiden frem til opstarten den 4. november til at udvikle forløbet og indholdet i de enkelte workshops. Det er hele tiden nærværende i min bevidsthed. Når jeg ligger vågen under dynen om natten eller tidligt om morgenen, er bevidstheden fyldt med tanker og idéer til indholdet og visioner om mødet med de kommende deltager.

Det er et glædesfyldt arbejde fyldt med energi og inspiration, og jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan det vil udfolde sig i praksis i mødet med deltagerne.

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Samsø, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Glimt fra et hverdagsliv i skoven

Dagene glider stille og roligt forbi her i skoven i glæde og harmoni.

Det føles som den største luksus at kunne høste en masse fine Karl Johansvampe til aftensmaden på egen grund. Altså vennen i skovens grund.

At tage i biffen søndag eftermiddag i Tisvildeleje til et morsomt og hyggeligt gensyn med alle karaktererne i Downton Abbey på det store lærred. En filmudgave med det helt store udtræk, hvor der spilles på alle tangenter. Og kombinere det med en gåtur gennem byen og ud til havet.

Tid til at skrive, tid til at reflektere over intentionerne for oktober måned og til at fortsætte udviklingen af de kommende skriveworkshops.

Nyde skoven og efteråret, der udvikler sig dag for dag.

Lytte til natten og uglens tuden.

Udgivet i Foto, Hverdagsliv, Video | Skriv en kommentar

Invitation til skriveworkshops på Samsø

Jeg har glædet mig meget til at annoncere dette.

I samarbejde med HØST i Mårup på Samsø inviterer jeg til skriveworkshop hver mandag eftermiddag fra 4. november og frem.

Jeg glæder mig meget til at skulle inspirere andre til at skrive og til sammen med deltagerne at skabe et frit rum at skrive i og at dyrke skriveglæden i.

Så hvis du, der læser med her, har lyst til at skrive og opholder dig på Samsø på mandage, er du hermed inviteret.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Samsø | Skriv en kommentar

At skrive efteråret i skoven 2 – Regnvejrsfryd

Regnen trommer venligt på taget af mit lille hus i skoven, da jeg træder indenfor til min stille stund og morgenskriveri. Sif ligger på tæppet på sengen, hun har ikke ligget her så længe, for pelsen på ryggen er stadig fugtig af regn.

Tilda kommer løbende for at komme med ind, og jeg løfter hende op på sengen, sætter mig ved siden af, lukker øjnene og vender opmærksomheden indad mod stilheden.

Da jeg åbner øjnene igen, sover begge dyr. De har fulgt mig ind i stilheden og den ro og fred, der er i rummet og sover i nærheden af hinanden.

Jeg flytter over til arbejdsbordet og tænder de to hvide stearinlys, inden jeg trækker et lille englekort med dagens ord. LOVE – kærlighed viser det sig, er ordet for denne dag. Med et lille stempel stempler jeg dato øverst på en blank side i notesbogen, skriver dagens ord øverst med tynd tush, griber fyldepennen og begynder at skrive de 3 morgensider.

Regnen tager til, og lyden fanger min opmærksomhed. Ud af det store vindue over arbejdsbordet ser jeg regnen stå som grå vertikale stråler, der forbinder den skydækkede himmel og skovens bund. Lyset er dunkelt gennem regnen og de tætte skyer, og de tændte stearinlys kaster et gyldent lys ud i rummet.

Mens jeg sidder og skriver, beslutter Tilda sig for, at hun vil tilbage til hovedhuset og vennen, der er der, jeg lukker hende ud og fortsætter mit skriveri, indtil de 3 A4 sider er fyldt med morgenens tanker i blå håndskrevet tekst.

Da jeg er ved at være klar til at gå over til hovedhuset og lave morgenmad, hopper Sif ned fra sengen og venter foran døren. Jeg åbner, og hun går ud på den lille terrasse og ser ud i regnen og overvejer tilsyneladende, om hun skal bevæge sig ud i den. Jeg opfordrer hende til at gå med, og hun følger langsomt efter mig gennem regnen og det våde græs og ind gennem havedøren til stuen.

***

I går blev jeg færdig med genlæsningen af Karl Ove Knausgaards lille essaybog ”Hvorfor skriver jeg?”, og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke har taget flere bøger med herover til skoven. Jeg tænkte over, hvad jeg har lyst til at læse, og det er ikke de bøger, der står i reolen her i huset. Virginia Woolfs dagbøger dukkede op i min bevidsthed. Sidste år blev et uddrag af hendes dagbøger fra 1953 udgivet på dansk for første gang. Et uddrag som hendes mand udgav efter hendes selvmord i 1941. Senere er hendes fulde dagbog blevet udgivet på engelsk.

Længe har jeg haft lyst til at læse denne dagbog men har ikke fået købt bogen. Derfor gik jeg på nettet og bestilte bogen, så jeg kunne få noget læsestof, som jeg har lyst til at læse. Bogen ville forventeligt blive leveret på tirsdag, skrev Saxo.

I dag er vennen i skoven kørt afsted i Kareten med Butte bagpå. Han har en aftale denne weekend med en ven om at hjælpe med nogle praktiske opgaver i et sommerhus i Rørvig. Oprindelig var det tanken, at Tilda og jeg skulle med og bo i Butte, men da vejrudsigten lovede masser af regn, valgte vi, at vi bliver her i skoven, det er nemmere at få en hund tør ved brændeovnen efter gåture i regnvejr.

Da vennen var kørt afsted, åbnede jeg computeren og tjekkede min email, og det viste det sig, at den bestilte bog allerede var blevet leveret på adressen, før vi vågnede i morges. Perfekt timing. Regnvejr er vældigt godt læsevejr. Og alenetid er også vældig godt til læsetid.

Brændeovnsvarme, kaffe med varm mælk, sofahygge med udsigt til træer med Tilda ved mine fødder og Virginia Woolfs tanker og ord i en bog mellem mine hænder, så kan der næsten ikke være mere regnvejrsfryd i min verden.

Virginia Woolf var et interessant menneske og en interessant og eksperimenterende forfatter. Flere af hendes bøger står i reolen hjemme i huset ved havet. I bogens uddrag af hendes dagbog er medtaget notater fra 1918 og til kort før hendes død i 1941; notater om hendes egne bøger, om det at skrive og om den kunstneriske proces, som jeg jo netop er optaget af, selvom jeg også ville være interesseret i at læse om hendes tanker om sit liv i øvrigt.

Regnen stilnede af ved middagstid, og Tilda og jeg gik tur gennem den regnvåde skov. Hun nød at snuse sig gennem turen, jeg nød den bløde luft og duften af træer og skovbund, og jeg tænkte på, om det er træernes afgivelse af ilt til luften, der gør, at den føles så blød, mild, frisk og meget behagelig at trække vejret i.

Mens jeg sidder her ved spisebordet i stuen og skriver denne tekst på computeren, klarer det op, og solen begynder at skinne gennem skydækket. Det lyser skoven og huset op og får regndråberne på træernes blade til at glitre.

Det er på alle måder en frydefuld dag i skoven.

Tilføjelse

Efter regn kommer sol – og eftermiddagsnydning på terrassen.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst, Video | Skriv en kommentar