2021 – på denne årets sidste dag

Så oprandt dagen, hvor året rinder ud. Året, der på mange måder, har været anderledes end så mange andre år, lige bortset fra 2020.

Jeg håber, at du, der læser med her, har samlet indsigter, glæder og alt det op, som du har haft brug for, på din vej gennem 2021.

2021 har været et ”GLÆDENS ÅR” her hos mig. Et godt, givende, kreativt og udviklende år.

Og her på årets sidste dag er jeg igen blevet beriget med en vision og inspiration. En inspiration til en skulptur, jeg skal lave i det nye år. En skulptur, der skal indgå i sommerens udstilling ”Ode til Simone – Art Mixed Media”.

Skulpturen skal have titlen ”Den skruppelløse skrivekugle”, og den kræver et svejsekursus, for den skal laves i jern.

Vennen i skoven har givet sit tilsagn til at give mig et svejsekursus ovre i skoven til foråret. Han har sagt ja til at være min svejselærer og værkstedsassistent i tilblivelsen af den skulptur, som i dag er dukket op som en vision i min bevidsthed. For mit indre blik ser jeg en stor jernskulptur med tylsskørt, der holder en bog.

Visionen er fyldt med humor, frihed og glæde. Det bliver sjovt at lære at svejse, det har ventet på mig i mange år, siden vennen og jeg anskaffede ”Madam Mik”, en fin og spritny svejsemaskine med visir og hele udtrækket tilbage i februar 2011. Det blev aldrig til noget med det at lære at svejse i 2011 eller årene efter, men nu tyder alt på, at 2022 bliver året i stedet for.

Som jeg har skrevet før, så glæder jeg mig til mit 2022, der har fået overskriften ”FULDENDELSENS ÅR”. Jeg ser ind i et nyt år fyldt med skrift, kunst og formidling. Et år fyldt med kreativitet, kommunikation og kærlighed. Et år med kreativ og glædelig udfoldelse og fuldendelse.

På denne årets sidste dag vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed i forhold til jer, mine læsere her på min kanal. Tusind tak for, at I er her, for at I læser med og giver bloggen mening.

Jeg ønsker jer alle et berigende 2022 båret af lys, fred, glæde og kærlighed.

Kærlig hilsen

Ilse Aranti

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

SKRIV! “Kvinden ved søen” kalder

Som jeg fortalte for nogen tid siden, så er jeg blevet inspireret til at dedikere januar 2022 til skrivetid.

De sidste par dage er en vision af, hvad det er, jeg skal skrive, begyndt at åbne sig og invitere mig indenfor til det, der venter.

“Kvinden ved søen”, som dukkede op som en både ydre og indre inspiration på skriverejsen i Norge i sommeren 2019, begynder nu igen at komme frem i min bevidsthed.

Visionen viser mig en anderledes og mere eksperimenterende måde at skrive på, end den jeg forestillede mig, da jeg modtog inspirationen til “Kvinden ved søen”. Noget tyder på, at jeg først nu er parat til at begive mig ud på den helt frie og formmæssigt eksperimenterende skrivefærd, som jeg begynder at se kalder på mig.

I går var dagens ord SKRIV!

Jeg fulgte opfordringen og skrev mig ind i kontakt med visionen om form og indhold på det, jeg skal skrive igennem januar måned. Og i nat, hvor jeg lå vågen, begyndte en lille tekst at forme sig i min bevidsthed. Det var tydeligt, at nu var skriften ved at gå i gang.

Da jeg i formiddag skrev nattens lille tekst ind i dokumentet med titlen “Kvinden ved søen” efter det første afsnit, som jeg skrev for flere måneder siden i et forsøg på at skrive mig i gang, så kom yderligere et stykke tekst frem helt af sig selv.

SKRIV! Tiden er kommet. Det er nu.

Teksterne, der udgør “Kvinden ved søen” synes parate til at komme frem i min bevidsthed og gennem tasterne ned på skærmen.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

At skrive tanker om livet en 2. juledag

Om den integrerede treenighed i min levede praksis

”GLÆDENS ÅR” er overskriften over mit 2021. Og det har sandelig været et glædens år for mig.

2021 blev året, hvor det blev krystalklart og uafviseligt for mig, hvad min opgave i livet er, og hvad det er jeg er kommet her for, og hvor jeg har taget det helhjertet til mig og på mig.

Med den klare erkendelse heraf har jeg kunnet set bagud, at sådan har det været livet igennem. Opgaven og dens kald i mig har været med mig hele livet, blot er det blevet en mere og mere integreret og levet praksis og en mere og mere erkendt og bevidst levet praksis.

Opgavens klarhed er blevet vist og udtrykt for mig som en treenighed.

En treenighed af Kommunikation – Kreativitet – Kærlighed.

Og i denne treenighed er endnu en treenighed integreret: Skrift – Kunst – Formidling

Alle elementer og aspekter i én integreret enhed.

I denne treenighed af levet praksis har jeg fundet og genkendt mig selv. Og klarheden har vist mig, at jeg ubevidst har praktiseret denne treenighed i mere eller mindre udpræget grad det meste af mit liv. I min studietid. I mit arbejdsliv. I min søgen og måde at være i livet på.

Et indre kald har kaldt mig til og ledt mig til denne måde at være i livet på. Uanset at jeg var ubevidst om mine egne styrker, evner og talenter i mange år, så var de i funktion i min måde at være i livet på og i min måde at fungere på.

Skriften, kunsten og formidlingen kaldte tidligt på mig, uden at jeg var mig det helt bevidst. Men i tilbageblikket kan jeg se det meget tydeligt. Jeg kan se, hvordan det har virket i mig og gennem mig i min måde at fungere på. Jeg kan se, hvordan det kaldte på mig og i mig, og jeg kan se, hvordan det blev mere og mere nærværende i mit liv, i min bevidsthed gennem de interesser, jeg havde, og gennem de mere eller mindre bevidste livsdrømme, jeg havde, og gennem den vej jeg har fulgt gennem livet.

Som jeg har skrevet før, så har jeg for nogen tid siden modtaget overskriften over mit 2022.

”FULDENDELSENS ÅR” er mit 2022.

Jeg har en fornemmelse af, hvad det betyder, og hvad det vil sige i levet praksis. En fornemmelse af at nå til fuld udfoldelse, fuld integration og fuld levet praksis. Og fornemmelsen er båret af tillid, glæde og taknemmelighed over at være nået hertil, hvor det hele tiden har været meningen, at jeg skulle nå.

Jeg er fuld af forventningens glæde og af spændt forventning i forhold til at se og opleve, hvordan det vil komme til at folde sig ud i hverdagsliv og levet praksis.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Glædelig jul

Kære alle, der læser med her på min kanal

Jeg ønsker dig, dine og alle andre en fredfyldt og glædelig jul

Kærlige tanker til jer fra mig

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Vintersolhverv

Glædeligt vintersolhverv!

På denne dag for 18 år siden, hvor det var mit første vintersolhverv på Samsø, besluttede jeg mig for at skrive digte gennem mit første år på øen.

Digtsamlingen gik fra vintersolhverv til vintersolhverv og fik titlen “Digte fra mosen. Samsø År 1”.

I disse dagbogsagtige digte beskrev jeg mine oplevelser af naturen og øen gennem mit allerførste år som bosiddende i “huset ved havet”, der ligger lige ud til et moseområde.

Vintersolhverv

Efter den lange rejse

gennem portens vældige udånding

befinder jeg mig i hvilens stilhed

og begrænsningens snævre rum

Jeg går langs med havet

hvor hver en sten er vendt

og hvor hver en vold er skyllet bort

med stormen

Blide bølger løber mod stranden

og udvider begrænsningens rum

og fylder det op

 med historier

og brændende flammer

I stilhedens hvile

er den langsomme indånding

og venten

på lysets tilbagekomst

Udgivet i At skrive livet, Samsø, Tekst | Skriv en kommentar

Mandag i sol

Hvad laver man, når man holder ferie? Tænkte jeg, mens jeg gik lidt rastløst rundt i huset. Altså ud over at gå tur til havet i solskin.

At rydde op i værkstedet og rydde arbejdsbordet! Viste sig at være et godt svar. Og at nyde solen, der strømmer ind i mine kreative rum.

Udgivet i Hverdagsliv | 2 kommentarer

Ferielørdag i december

Fritflyvende papegøje sidder tam i en trætop

Asfalt under støvler mellem marker med havudsigt

Solglitter og edderfuglesang på havet

Sorthvide mønstre af bramgæs på himlen

Skovens dyr holder sig ude af syne

Frihed, ferie og fordybelse

Udgivet i Hverdagsliv, Natur, Samsø | Skriv en kommentar

Ferie, dag 2

Diset stilhed mellem træstammer

Skuldrene falder ned som fra et fjeld

Genkender mig selv som efter fravær

Lige der i skovens disede stilhed

Tyst med pauser af rytmiske fodtrin

Tavst hav under himmel uden horisont

Udgivet i Tekst | Skriv en kommentar

Ferie!

Akvarel af Rina Lieberg

Fra i dag og resten af året har jeg tildelt mig selv ferie.

Ferie i forståelsen, at der ikke er noget jeg skal, der er ingen to-do-lister, der er ingen struktur for dagene. Jeg holder fri til at lave ingenting, til at slappe af og til at gøre lige, hvad jeg får lyst til.

Det betyder, at jeg ikke skal skrive hver dag. Jeg skal ikke i værkstedet. Jeg skal ikke skrive blogindlæg. Men jeg må gerne, for det handler om frihed, ikke om begrænsning.

Solen skinner, himlen er høj og klar, og alt er godt. Min dag er båret af en tilstand af dyb glæde og taknemmelighed over alt det, som er og er i mit liv.

Må der også være indre og ydre solskin over din dag.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Sol og stilhed uden ord

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar