Mandagsmøde

Sted:

I skriverummet med udsigt til haven

Dagens ord:

Flexibility

Vision og inspiration:

At begynde på en ny arbejdsperiode med en mere bevidst prioritering af tid til det kreative arbejde

At tænke leg, eventyr og lethed ind i den kreative praksis

Som støtte til denne ændring i en periode at lægge struktur på og planlægning af min tid og mine opgaver for at løfte min praksis op på det næste trin

At begynde at lave ugeplan for mit kreative arbejde og praksis for den kommende uge hver mandag, for at forøge prioriteringen af og mit fokus på praksis og det kreative arbejde

At genoptage min praksis med at tage på ugentlige inspirationsture med notesbog og kamera på øen og uden for øen

At genoptage min praksis med at tage hjemmefra for at skrive i naturen, på caféer eller andre steder hver uge

Denne uges kreative to-do-liste:

Skrive dagligt

Skrive tekster i serien “Min sommer på Samsø”, når der dukker emner op

Tage på inspirationstur med kamera og notesbog og skrive et indlæg til bloggen om det

Lave blogindlæg

Jeg tænker på:

Hvordan det vil være at planlægge ugen og lægge struktur på, hvad jeg skal lave, og følge den plan i stedet for at lade mig flyde med strømmen

At jeg mærker en indre inspiration til og trang til at få en højere prioritering af min praksis og mit kreative arbejde og få en struktur, så det kommer til at ligne mere en almindelig arbejdsdag/arbejdsuge

Om jeg kan finde ud af at følge en forud planlagt og skemalagt ugeplan?

Om jeg ved hjælp af struktur og planlægning kan få lavet noget af det redigeringsarbejde og gøre det manuskript færdigt, som jeg har skubbet til side?

Om jeg kan finde friheden i planlægningen og at følge den og acceptere den hjælp, den giver mig?

Jeg er taknemmelig for:

Al den inspiration til mit liv, min praksis og mit kreative arbejde, som jeg løbende modtager

Den frihed, der er i mit liv, så jeg kan bruge al min tid på det, som giver mig glæde

At have så smukke og dejlige rammer for mit liv og mit arbejde

Alle de mennesker, der er i mit liv og beriger det med det, de bringer ind i det

Alt det, jeg kan dele med andre

At jeg har alt, hvad jeg har brug for og mere til

Jeg glæder mig til:

At gøre de modtagne visioner til levet praksis

At tage på inspirationsture på øen og uden for øen

At tage min indre kunstner og skribent med på eventyr

At skrive, fotografere og dokumentere

Tid med mennesker i mit liv

Udgivet i Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Min sommer på Samsø 12 -Hvor blev eventyret af?

”Play” er ordet på englekortet for denne dag, som jeg som sædvanligt trak i morges, før jeg skrev mine morgensider.

Play! En opfordring, der satte en lavine af tanker, indsigter og erkendelser i gang, som jeg har brugt det meste af dagen indtil nu på at skrive om og fordybe mig i.

Play! Trykkede på en knap, der kaldte en følelse af savn op i min bevidsthed. Savn efter den sprudlende glade og eventyrlystne del af mig selv, der var faldet gennem hullerne i et net af alvor og pligtopfyldenhed, som jeg har holdt mig selv i gennem nogen tid.

Det var den eventyrlystne og glade, der tog på skriverejse til Norge, og som skrev ved den brusende elv og den spejlblanke sø, hvor udsigten og vejret skiftede hele tiden. Det var den eventyrlystne og glade, der spejlede sig i den vilde natur og fangede spejlingen med sin pen på papiret. Men på et eller andet tidspunkt på rejsen lod hun alvoren overtage eventyrets plads i sit fokus. Alvoren og forpligtelsen. At gøre og fuldføre det, som hun havde sat sig for. Glæden ved at skrive forblev hos hende, men eventyret sivede umærkeligt væk, uden at hun greb ind.

Denne sprudlende glade og eventyrlystne, den kreative som flyder med flowet i fryd og fylde, det er hende, der er den virkelige og sande del af mig. Her kommer mit indre Selv allermest til udtryk.

Hvis du læste med i min tekst nr. 11, den om mælkevejen og drømmes opfyldelse, så ved du, at teksten slutter med, at jeg vasker tavlen ren og tømmer mit sind for mine egne ønsker og forestillinger for at kunne modtage vejledning om, hvad det er, jeg skal nu.

Svaret begyndte at komme med englekortet ”Play”! Og svaret fortsatte i det indre arbejde, jeg har været i gang med hele formiddagen, hvor jeg blev vist steder, hvor jeg har tvivlet på mig selv og min opgave, hvor jeg har ladet udefrakommende hændelser bekræfte mine indre ubevidste fejlopfattelser af mig selv, og det jeg er i gang med. Jeg har set projektioner i øjnene og trukket dem hjem og lavet sand tilgivelse af det, som ikke virkelig er sket, men som jeg opfattede skete, fordi jeg allerede havde den tanke i mit sind.

Som jeg fortalte i gårsdagens tekst, blev jeg tilskyndet til at notere mine igangværende skriveprojekter op i min notesbog og stille nogle spørgsmål ved hver enkelt og vente på svar.

Punkt nr. 1 er ”Rejsen tilbage”, en tekstsamling om inspiration på min indre rejse, som jeg for nogle år siden blev inspireret til at skrive og samle til en bog. Arbejdet med teksterne var ubesværet og glædesfyldt. Manuskriptet nåede for længe siden næsten i mål. Men også kun næsten. Da manuskriptet var skrevet færdigt og samlet, sivede energien lige så stille ud af projektet og har ligget stille i månedsvis, ja vel egentlig i mere end et år. Og jeg har endnu en gang måttet se på, hvad det var, der fik energien til at forsvinde fra dette bogprojekt.

Mens jeg var godt i gang med at gøre manuskriptet færdigt, bad jeg 3 kvinder om at læse det igennem for mig og fortælle, hvordan det var at læse det. Det var alle tre nogen, der på forskellig måde havde vist interesse i min proces og i det, jeg arbejder med og skriver om.

Den første, en nær veninde læste manuskriptet ret hurtigt igennem og gav mig en frugtbar respons tilbage, som jeg kunne bruge i mit videre redigeringsarbejde. De to andre fik aldrig læst manuskriptet igennem og givet mig respons tilbage efter endt læsning. Og det var netop to, som jeg havde været sikker på syntes, at det, jeg skrev, havde værdi, og skulle videre ud i verden.

Jeg var meget forstående overfor, at de af forskellige grunde ikke fik det læst igennem, og var mig ikke bevidst om den dybe skuffelse, det fremkaldte i mig. Skuffelsen bekræftede en ubevidst manglende tillid til, at det jeg havde skrevet havde værdi og skulle ud i verden til nogle læsere. Og arbejdet gik i stå. Jeg mistede lysten og energien til at gøre det færdigt.

Det, som jeg endnu en gang har skullet arbejde med i dag, er det negative selvbillede og den forvrængede selvopfattelse, der gemmer sig i dybet af sindet, og som styrer reaktioner og handlinger, så længe de er ubevidste. Det handler ikke om, at disse to kvinder af forskellige årsager ikke fik læst manuskriptet igennem, det handler om, hvad jeg brugte denne hændelse til. Jeg brugte den til at fortælle mig selv, at det alligevel ikke kunne betale sig at gøre mere ved manuskriptet, for der ville alligevel ikke være nogen, der var interesseret i det. En bekræftelse af en indre ubevidst negativ forestilling, som allerede var der. Jeg havde projiceret denne forestilling ud og oplevet den uden for mig selv og dermed fået den bekræftet.

Jeg modtog oprindelig inspiration til at skrive denne tekstsamling og modtog også inspiration til at skrive de enkelte tekster undervejs, og jeg blev givt en vision af, at det skulle samles til en bog til sidst. Under hele skriveprocessen, der varede omkring et par år, var jeg i tillid til sandheden i den proces, jeg var i gang med. Jeg tvivlede ikke undervejs men skrev i tillid til den indre vejledning og inspiration, jeg løbende modtog. Altså lige indtil denne projektion satte en stopklods for min arbejdsproces, og luften gik helt ud af den. Og jeg forstod ikke, hvorfor det skete. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg mistede lysten og energien til at færdiggøre projektet.

Når ubevidste forestillinger og selvopfattelser styrer, er vi blinde for, hvad der foregår, fordi vi på et plan har valgt at fortrænge denne selvopfattelse og begrave den dybt i det ubevidste, hvor den har magt til at styre os, indtil vi er parate til at se os selv og vore bortgemte negative selvbilleder i øjnene og tage magten tilbage fra dem.

Indsigter og erkendelser dukker op til overfladen, når vi er parate til at tage imod dem og den forandring, de vil fremkalde i vort sind og vort liv.

Som min indre stille stemme sagde i teksten i går om fuldendelse og opfyldning, så kræver det villighed til at give slip på egne ønsker og forestillinger og stå med tomme og åbne hænder for at tage imod.

Det er den proces, jeg er lige midt i. Endnu en gang. Min vej til at vågne op er en læreproces og indsigtsproces, der er som en perlekæde af tilsyneladende løsrevne erkendelsesprocesser, der kommer som perler på en snor med pauser af fred, hvile og vished indimellem.

Jeg skriver hver eneste dag, som jeg satte mig for at ville hele denne sommer. Jeg har fokus på min skrivepraksis, men legen, eventyret og en del af glæden sivede væk undervejs et sted og blev erstattet af forpligtelse og vedholdenhed. Men intentionen, forpligtelsen og vedholdenheden skal holde legen, eventyret og glæden i hånden. Derfor må jeg tilbage og samle tråden op til legen og eventyret, der hvor jeg tabte den. Og jeg må være villig til at se på, hvad det er i mig, der får mig til at give slip og tabe tråden. For uden bevidst lys og forståelse til at lyse det ubevidste væk, kan det ikke blive ophævet, så vil det blive ved med at styre og have den magt, som jeg ubevidst har givet det.

Der skal kastes lys ned i det ubevidste mørke. Alt skal komme for en dag og blive ophævet og sat fri, som dug for solen på en sommermorgen.

Igen i dag er det en dag med ustabilt vejr. Torden rumler indimellem i det fjerne. Regnbyger kommer forbi på en hurtig gennemrejse. Jeg troede, at denne dag skulle bruges til at gøre rent i og forberede et kommende besøg af vennen i skoven den næste uges tid.

Men når jeg står på bare fødder og med åbne hænder midt i tomheden og venter på svar, må jeg være parat og tage imod, når svarene begynder at komme til mig. Som i dag. Og hver eneste gang jeg er midt i en sådan erkendelses- og frisættelsesproces fyldes jeg med dyb taknemmelighed over alt den hjælp, støtte og vejledning, jeg gives på min vej.

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Min sommer på Samsø 11 – Under mælkevejen og om drømmes opfyldelse

Natten er vendt tilbage med mørke og udsigt til en stjernebestrøet himmel over min seng.

Jeg ligger vågen og kigger op i stjernevrimlen over mit hoved og ser mælkevejen som en skrå lysstribe hen over himlen. Et stjerneskud trækker en lysende stribe i et øjeblik så kort som et blink med et øjenlåg, inden det forsvinder igen i intet.

Under nattehimlen, der er så tæt besat af stjerner, at jeg ikke kan genkende et eneste stjernebillede, ligger jeg i taknemmelighed over at være lige her lige nu. I dette rum. I dette hus. På dette sted. Mit sted i verden.

Jeg sover ikke så meget for tiden, nærmest kun hver anden nat og lidt i morgentimerne. Men jeg er ikke træt. Det påvirker ikke mit energiniveau. Det er som om den forbindelse, jeg tidligere oplevede mellem søvn og energiniveau, er blevet ophævet. Måske fordi jeg skal bruge nattens timer til noget andet end at sove. Alligevel ligger jeg og roterer lidt hvileløst under mælkevejen og venter på, at søvnen skal indfinde sig.

De lyse nætter er forbi, og natten er vendt tilbage. Fuglenes sang er forstummet, og nattens stilhed fortsætter ind i morgenen.

Jeg sidder med computeren på skrivebordet på første sal med udsigt til træer og mose. Her er dejlig lunt af solens varme. Det er ustabilt vejr i dag med vekslen mellem sol og regn. Men ikke særlig meget regn indtil nu.

Tilda og jeg var på vej ud for at gå tur for lidt siden. Men vi var ikke nået hen for enden af vejen, før torden begyndte at rumle og stålgrå tordenskyer kom trækkende ind fra øst. Tilda er meget bange for tordenvejr, så halen faldt straks ned, og hun så spørgende op på mig. Med udsigt til torden og måske en kraftig tordenskylle lige om lidt, vendte vi om og gik hjem igen. Tilda løb i fuld fart foran mig for at komme hjem i sikkerhed, og hun har nu søgt ly under sofabordet i stuen, mens jeg er gået herop for at skrive.

Det blev hverken til torden eller regn men til skrivetid.

I formiddag skrev jeg en tekst med skrivenøglen ”Hvad skal vi skrive i dag?”, der åbnede for en vejledende tekst, som jeg vil dele med dig, der læser med her.

***

”Hvad skal vi skrive i dag?

I dag skal vi skrive om opfyldelse og fuldendelse. Om visioner og deres manifestation.

På denne dag for 16 år siden kom du for allerførste gang her til dette sted, som skulle blive dit.

Da du gik op ad trappen og op i rummene på 1. sal, vidste du, at her kunne du trives og bo. Heroppe i disse rum med lys strømmende ind ad vinduerne fra alle sider.

Disse rum, som du stadig elsker at opholde dig i dagligt, og hvor du lige nu sidder og skriver dette efter min diktat i dit sind, er fuldendelsen af det kald, som har lydt i dit sind længe før, du blev dig det bevidst.

Du drømte om at skrive.

Om dagen drømte du om det lille hus ved havet med arbejdsrum på 1. sal. Om natten drømte du med jævne mellemrum om at flytte til et nyt sted, hvor du fandt dine rum oppe øverst i huset under taget.

Dette sted har kaldt på dig i årtier, for det var et indre kald til udfoldelse af det, du er og det, du er kommet for at udfolde som din plads i verden.

Dette sted har ventet på dig i dit sind, ventet på, at du blev klar til at fylde rummene med indhold.

Der var meget, der skulle passe sammen. Mange er involveret i den samme proces fra hver sin vinkel og opfyldelse. Noget som du hverken har bevidsthed om eller overblik til at vide.

I enhver forandrings- og udviklingsproces går tråde både fremad og bagud i tiden for alle involverede. Og det sker uden nogen er bevidste om disse tråde. Det er min opgave at vikle alle de tråde ud, der er blevet viklet ind i hinanden og viklet sammen.

Alting hænger sammen, som billedet af sommerfuglevingen der fremkalder en storm på den anden side af kloden.

Du kom for at vågne op og huske sandheden.

Du kom for at huske glæden, freden og kærligheden.

For at huske og kende igen.

Du har gået ad snoede stier gennem dette liv, men disse stier har hele tiden haft den samme retning som i dag. Retning mod lyset på glædens fredfyldte vej. Uanset, at du ikke altid har oplevet det sådan. Men det var fordi du valgte at dømme det, du oplevede, og ikke troede, at du vidste bedre.

Du drømte om et helt anderledes liv, mens du var optaget af det, de fleste mennesker er optaget af. Familie og arbejde.

Kaldet i dig har lydt som en længsel efter noget andet. Men på det bevidste plan vidste du ikke helt, hvad dette andet var og ville indebære.

Du søgte efter dette andet mange steder og i mange sammenhænge, blot ikke der hvor det er at finde. Inde i dig selv.

Du fik anelser undervejs, men skubbede dem væk af frygt for, hvad det ville kræve af dig. Du havde glemt, at det vi er bestemt til, og som er i overensstemmelse med vort indre sande Selv hverken kræver ofre eller anstrengelse.

På det ydre plan har du givet slip på meget for at kunne modtage meget mere. Det er sådan fuldendelse og opfyldelse fungerer.

Når du er villig til at give slip på alt, hvad du tror, du har brug for og ønsker og står med bare fødder og tomme hænder og accepterer at tage imod dit eget og helhedens bedste, uanset det måske ser helt anderledes ud end du troede og havde forestillet dig, det ville, så kan den sande overflod strømme til dig.

Når du bliver givet en opgave og en rolle at spille, vil du også blive givet midlerne til det.

Men det kræver dit samarbejde og din accept til at træde tilbage og lade dig lede.

Det kræver din villighed til at give slip på alt, hvad du har troet, du ville og havde brug for, for at blive renset for modstand og fejlopfattelser, så du kan stå med åbne hænder og tage imod alt det, du virkelig ønsker og har brug for.

Vask tavlen ren. Tøm dit sind for dine egne ønsker og forestillinger og bed kun om det, du virkeligt ønsker, og det vil blive dig givet.”

***

Jeg vasker min indre tavle ren og tømmer mit sind for ønsker og forestillinger og beder om det, jeg virkeligt ønsker. Jeg beder om at blive vist, hvad det er, og hvad jeg skal. Og så er der kun at vente med tillid til og åbent sind på, at det vil vise sig.

Jeg er på dette sted og i det liv, jeg er blevet ledt til gennem en årelang forandringsproces. Jeg er her, hvor jeg skal være, og jeg bliver hele tiden vist, at jeg skal skrive og dele det, jeg skriver med andre. Praksis og formidling er overskriften over mit 2019. Og det er hvad mit skrivearbejde har handlet om hele året.

Jeg føler mig tilskyndet til at tage min notesbog frem og skrive alle mine igangværende skriveopgaver ned, og jeg stiller spørgsmål til, hvad jeg skal med dem uden at give de svar, jeg tidligere havde til dem. 7 igangværende skriveprojekter har jeg. Mens jeg skriver listen og spørgsmålene, begynder jeg at få en anelse om, at nogen af dem måske skal inkluderes i hinanden. Der er store skriveprojekter, der venter på mig for at blive gjort færdige og finde deres vej ud til læsere.

Jeg stiller spørgsmål og venter på, at svarene vil dukke op. Jeg ved, at de allerede er givet og allerede er tilgængelige, men jeg skal blive klar til at tage imod dem.

Hvis jeg rummer frygt for eller modstand mod det svar, der venter, kan det ikke blive givet mig, for så er jeg ikke klar til at tage imod det. I stedet for den glæde svaret skal bringe, vil det bringe frygt eller modstand. Altså skal frygten og modstanden renses ud af mit sind, så jeg er klar til at modtage glæden.

Jeg venter i tillid og taknemmelighed over al den hjælp og vejledning, jeg modtager på min vej. Mange års erfaring har vist mig, at jeg har al mulig grund til at have tillid til livet og den vej, jeg ledes ad.

Det vil vise sig. Det gør det altid. Når tiden er inde.

 

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Min sommer på Samsø 10 – Lyngen blomstrer

Lyngen blomstrer, og dermed er min yndlingstid på året begyndt.

Sensommeren og efteråret.

Himlen bliver høj og klar, farver og dufte skifter og tager til i intensitet, horisonten bliver dyb og vid.

Jeg går tur ad stien mellem skoven og havet. En strækning af hede og lyng.

Jeg går der og suger det hele til mig.

Lyden af havets rytmiske bølgeslag og den tørre duft af lyng, som solen får til at stige op i luften.

Mens jeg går der, mærker jeg, at den intense energi af ferierende turister er begyndt at tage af.

Det bliver igen muligt at trække vejret. Helt frit. Uden menneskemyldret, der fylder rummet. Uden heden, der får både luft og jord til at brænde. Rummet udvider sig, og der bliver igen luft, plads og ro.

Naturen folder sig ud i fuldt flor, frugtbarhed og mangfoldighed. Som en eksplosion af duft og farver inden alting slipper og igen går til hvile.

Snart falder der igen fred og ro over øen.

Og den stille tid vender tilbage.

 

Udgivet i At skrive livet, Natur, Samsø, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Hverdagsliv i glimt

Jeg øver mig stadig i at bage glutenfri. Først efter at have bagt disse peanutbutter coockies kom jeg til at tænke på, hvad jeg dog skulle med alle de kager, der ikke kan fryses ned.

Vegetariske porredeller med quinoa og kikærtemel.

En meget træt Tilda efter at have været hos frisøren og blive klippet, været i bad og fået klippet kløer.

Aftensmad i haven

Udgivet i Foto, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Min sommer på Samsø 9 – Velkommen august, porten til høst og efterår

August er ankommet med stille regn.

Jeg vågnede i morges efter 10 timers velgørende søvn i en tilstand af dyb glæde og indre vished.

Vished om at være på rette vej. Vished om at være sørget for på alle måder og i alle ting. Vished om at være i overensstemmelse med min bestemmelse i verden.

Jeg går ind ad døren til august i glæde over, at vi nu nærmer os min yndlingstid på året. Sensommer og efterår. Høj himmel og dybde i landskabet. Farver og dufte. Fuldendelse og færdiggørelse. Frøsætning og hvile.

Formiddagen bruger jeg på at skrive. Jeg tænker over, hvad jeg gerne vil bruge den kommende måned til og skriver mine intentioner i min Atelier Aarhus-kalender, der meget fint netop har nogle sider til dette brug ved begyndelsen af hver måned.

Mine intentioner er at få mere af det samme. At skrive hver eneste dag, som jeg har gjort længe. At fortsætte udviklingen og udvidelsen af min skrivepraksis og min proces med at skrive mere og mere kontinuerligt.

Jeg har visioner om at genoptage at tage hjemmefra for at skrive andre steder. Og lige nu skal det vist primært være skrivedates på stille og rolige steder i naturen.

I går havde jeg en kaffedate på Buurs Kaffebar i øens hovedsted med en dejlig kvinde, som jeg har meget tilfælles med. Jeg havde inviteret hende til en kunstnersnak. Vi mødtes i det myldrende turistliv, som lige nu fylder rigtig meget på øen. Både inde og udenfor var der fyldt med mennesker, men det lykkedes at finde et bord og danne vores egen boble af fordybelse til at snakke om livsprocesser og kunstneriske processer. Og efter mere en 2 timers intens samtale tog jeg opløftet og glad hjem til mit stille hus ved havet.

Mine skrivedates med min indre kunstner og skribent på en café må vist vente til turistmængden stilner af, i stedet kan jeg hoppe på cyklen og tage ud til havet og skrive eller tage bilen og køre til et andet sted på øen med fred og udsigt. For selvom øen er overbefolket af turister for tiden, så er det stadig muligt at finde mange steder med stilhed, fred og alenehed.

På denne regnvejrsdag vil jeg blive hjemme og skrive. Og jeg har planer om at give mig i kast med nogle flere opskrifter på glutenfrit brød og lave mig en stor portion vegetarmad til aften.

Temperaturen er faldet, og jeg nyder det bløde lys gennem skydækket og at tage en trøje på for at holde varmen i den kølige underetage.

Jeg er helt parat til at træde ind i sensommeren og gennem porten til efterår.

 

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Samsø, Tanker om ..., Tekst | 2 kommentarer

Min sommer på Samsø 8 – Skrivenøgle: Om fokus

I dag åbnede skrivenøglen for endnu en tekst til deling på bloggen.

Som altid begyndte jeg med at tænde mit skrivelys, skrive spørgsmålet: Hvad skal vi skrive i dag? øverst på en ny side i notesbogen kun til tekster skrevet med Skrivenøglen, dernæst at vende indad med spørgsmålet i tanken og være stille og vente på svaret.

Hvad skal vi skrive i dag?

Dette er svaret:

Lad os skrive om fokus!

Fokus er det, som giver næring i dit sind. Det er lyset, der kastes ved en tanke og holder den levende i dit sind.

Når du holder fokus på at skrive, holder du tanken om glæden ved at skrive i dit sind.

Fokus giver næring. Det ved du allerede. Det er et sindets lov, at det du giver, bliver der mere af.

Det bruger du i forvrænget form, når du fokuserer på tvivl, frygt og uforstand, så vokser det i din bevidsthed, og der synes at komme mere af det.

Sindets lov kan du ikke komme udenom eller frisætte dig af. Den er!

Men når du bliver bevidst om den, kan du bruge den til din egen frisættelse ved at give det næring, som frisætter dig af fejltanker og illusioner om dig selv og andre.

Det gør du ved at fokusere på fred, glæde og kærlighed, fordi det er, hvad du ønsker at have og være i. Altså vælger du at have dit fokus der i alle ting og i alle situationer.

Du ønsker fred, glæde og kærlighed. Derfor er det det, du giver til alle, og der bliver mere af det. Både du og dem, du giver det til, vil få mere af det.

Derfor er det vigtigt, at du holder øje med dine tanker!

Vær opmærksom på, hvilke tanker du tillader at have i dit sind. For tanker er fokus!

Hvis du tillader negative tanker at være i dit sind, vil du give det negative næring, og du vil opleve mere af det, det vil farve alt, hvad du ser og oplever.

Vær derfor meget opmærksom og meget bevidst om din tankeverden, for den former den verden du oplever.

Vær opmærksom på ikke at lade frygt fæstne sig i dit sind, for så vil du opleve verden og dine omgivelser som truende. Det gælder mennesker, natur og begivenheder.

Hav tillid til, at alt er til for det bedste, uanset hvordan det kan forekomme, og lad ikke frygt, vrede og tvivl styre dine tanker og dit sind.

Giv næring til glæden.

Giv næring til freden.

Giv næring til kærligheden.

Ved at fokusere på taknemmelighed og alt, hvad der bringer glæde.

Ved altid at tænke kærligt om dig selv og andre.

Ved kun at ville se og kende kærligheden i alt og alle omkring dig.

Giv kærligheden din tro, din tillid og dit fokus, og du vil opleve, at kærlighed bliver alt, hvad du ser og oplever omkring dig.

Enhver du møder på din vej, enhver du ser og hører om på nettet og i de sociale medier, alle bringer de en mulighed for kærlighed til dig.

Enten du ser den kærlighed, de er og giver, eller du ser, at de råber på kærlighed, fordi de har mistet forbindelsen til kærligheden i sig selv. Men du kan huske det for dem. Du kan være kærlighed for de kærlighedsløse og være bevidst for de bevidstløse. For enhver du møder og ser, er din åndelige bror. Enhver er en del af dig selv. For dybest set er vi alle ét og det samme.

Vær kærligheden i dag og alle dage og nær den i alle ved at give den til alt og alle.

Vær freden i dag og alle dage ved at fokusere på fred i ethvert nu, i enhver situation og ved enhver begivenhed.

Vær glæden i tanke, ord og levet praksis.

Og din verden vil forvandle sig og blive et håbets og glædens sted, hvor du kan begynde at genkende enhver, du møder, som den samme som du selv.

Vær fokus på fred, glæde og kærlighed for verden.

 

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar