mandagsmøde

 

Sted:

Mit lille skrivehus i skoven med udsigt til høje graner og lyden af blæstens susen ind gennem trævæggene.

 

Dagens vision:

Et forstærket og vedholdende fokus på og prioritering af mit kreative arbejde.

Et kreativt, idérigt og skabende liv i levet praksis.

Udvidelse af mine kunstneriske udtryksformer ved at lære nye redskaber at kende.

Nye og anderledes formidlingsmetoder og rum at dele mine værker i.

 

Ugens kreative to do-liste:

Morgensider

Planlægning af denne uges kreative arbejdsdage

Blogindlæg

Læse teksterne til uge 7 i ”Walking in This World” af Julia Cameron

Skrive

Fortsætte korrekturlæsningen af manuskriptet til ”Rejsen tilbage”

Øve mig i at læse egne tekster op og optage det som lydfil på mobiltelefonen og i videoform med kameraet

Fotografere og skrive på inspirationsturene

 

Jeg er taknemmelig for:

At jeg har dette lille hus i skoven, hvor jeg har arbejdsro og plads til fordybelse og læsning

Alle de gaver og muligheder, som tilbydes og gives mig i dette efterårsophold i skoven

At være lige midt i naturen

Den fred, glæde og harmoni, der er i mit liv

Al den indre inspiration og vejledning jeg modtager til min vej og mit arbejde

 

Jeg tænker på:

At i tilbageblikket har de sidste måneders inspiration og vejledning alle peget i samme retning, og at den retning er nu er blevet meget klar for mig.

At når jeg undlader at høre efter, så kommer vejledningen og inspirationen igen og igen ad lidt forskellige kanaler og i lidt forskellig form, men budskabet er det samme. Det finder jeg ud af, når jeg endelig er parat til at høre efter og tage imod.

At vejledningen i den senere tid har indeholdt mange for mig overraskende elementer og idéer, som jeg end ikke selv har overvejet som en mulighed for mig og i mit kreative arbejde.

At jeg allerede sidste sommer mærkede, at jeg ikke længere skulle lave udstillinger i traditionel forstand, fordi den formidlingsform ikke egner sig til mine værker. Jeg tolkede det sådan, at jeg ikke skulle udstille mere, og det havde jeg det fint med. Nu har jeg så modtaget visioner af andre formidlingsformer, som sandsynligvis vil åbne sig mere for mig, når jeg begynder at fordybe mig og lade mig inspirere med konkrete idéer. Mine værker og mit arbejde skal stadig gøres tilgængeligt for publikum men med en anderledes formidlingsform end den traditionelle udstillingsform.

 

Jeg glæder mig til:

At tage min indre kunstner med ud til kulturelle og kunstneriske oplevelser.

Inspirationstur sammen med vennen i skoven til Sophienholm, hvor jeg skal se den aktuelle udstilling af værker af Nina Sten-Knudsen, som i mange år var min yndlingsmaler, og som jeg ikke har set en udstilling med, siden jeg flyttede til Samsø i 2003. Jeg er meget spændt på at se, hvor hendes værk er i dag.

Inspirationstur til Gjethuset, hvor der netop er åbnet en ny udstilling FROM MY SECRET CONTAINER ved billedkunstner Flemming Stensballe, featuring Feel Haben Good, en kunstner, jeg ikke kender. Denne udstilling vil jeg kombinere med en skrivedate i caféen.

One woman showet ”Kaffe og Kærlighed” i Gjethuset på søndag.

Fortsat at opleve efteråret her i skoven og skrive mig ind i vinteren, inden jeg vender næsen hjem til Samsø igen efter en undersøgelse for grå stær under hurtig udvikling hos en øjenlæge midt i november.

Et besøg på Louisiana med vennen i skoven, inden jeg vender næsen hjemad til huset ved havet.

Udgivet i I det kreative værksted, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

fototur til Arresø

Tibirke Sand som skovområdet hedder, hvor vennen i skoven har sit hus, og hvor jeg befinder mig på et forlænget efterårsophold, ligger tæt på den nordvestlige strækning af Arresø, Danmarks største sø.

En af dagens gåture med Tilda går jævnligt gennem skoven til søen, langs dens sivbevoksede bred og tilbage gennem skoven igen. Det fine er, at vi kan vælge mellem rundture af meget forskellig længde, så det passer til dagens tid og energi. Og to steder kommer vi forbi udsigtstårne, hvorfra vi kan se ud over en del af søens nordlige del. Det ene sted er der en lille havn for robåde.

Der er megen dyreliv ved denne sø, men det er som regel skjult mellem siv på strækningen, som vi passerer. En dag var jeg dog så heldig, at en havørn lettede nogle meter fra mig og fløj tæt forbi, mens jeg stod oppe i det ene tårn. Wow, sikke et vingefang på så nært hold.

På en af efterårets smukke solskinsdage tog jeg kameraet i lommen og aftalte med vennen, at denne tur skulle være en fototur for mit vedkommende. Så var han forberedt på, at jeg stoppede op hele tiden for at fotografere. Det gør han gerne og støtter mig på mange måder i mit kreative arbejde.

Så i dag kan du komme med mig på en lille fototur til Arresø.

Må din weekend være fyldt med glæde og med let gang på jorden.

 

Udgivet i Foto, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

vilde visioner

Egentlig er det lidt snyd at skrive dette indlæg, fordi jeg faktisk ikke kan afsløre, hvad overskriften helt konkret indeholder.

Som jeg har nævnt før, har jeg i de sidste par måneder indimellem skrevet tekster, som jeg har brug for at læse. Det er tekster, som dikteres mig af den indre stille stemme, tekster fyldt med idéer og vejledning til mit liv og til mit kreative arbejde.

Jeg bliver indgivet idéer til workshops, nye kreative udtryksformer og måder at formidle og dele dem på. Og både disse udtryksformer og formidlingsformerne kræver, at jeg skal i gang med at lære helt nye områder at kende, så jeg kan bruge dem i mit arbejde.

Det er idéer til at udvide mit arbejde med tekst og billeder til også at rumme film og lyd.

Det betyder, at jeg skal i gang med en masse nye læreprocesser. Jeg skal lære at redigere film og at arbejde med kombination af film og lyd. Jeg skal øve mig i at videofilme og begive mig ud i at læse mine egne tekster op. Alt sammen noget jeg aldrig har prøvet før.

På mine morgensider i dag kom en vild vision af en mulig kommende multimedie/mixed medie-udstilling i form, billed og lyd. Jeg ser, hvordan det hele kan kombineres i en alternativ udstillingsform med genstande, videofilm, oplæsning og workshops. Og jeg ser, hvor sjovt det vil kunne blive at lave, både i den lange produktionsproces der vil ligge først og dernæst at kunne invitere publikum ind og dele det med dem.

Wow, hvor vildt! Denne vision har givet et sus af glæde og begejstring ind i mit sind, der løfter mig ind i tillid til, at det vil jeg faktisk kunne lære og dermed udvide og udvikle mit kreative arbejde. Og jeg har bare så meget lyst til at komme i gang. Også selvom der ligger et stort arbejde foran mig med at lære at bruge helt nye komplicerede redskaber og formidlingsformer.

Udgivet i I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

kreativ arbejdsdag i skoven

Dagens kreative to-do liste:

  • Morgensider
  • Fotoredigering
  • Skrive
  • Læse/redigere manuskriptet “Rejsen tilbage”
Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

fra trommer til stilhed

Jeg havde glædet mig meget og i lang tid til et show med Copenhagen Drummers lørdag aften i Gjethuset i Frederiksværk, fordi jeg elsker trommer og har set dem på TV for længe siden.

Vennen i skoven og jeg tog derind, jeg i glæde over, at nu var aftenen kommet.

Det første lidt anderledes var synet af publikum, der langsomt fyldte det store caférum i Gjethuset, inden dørene til koncertsalen blev åbnet. Vi har været til mange koncerter på dette sted, men denne aften var publikum lidt anderledes end til TV2, Savage Rose og andre bands. Der var usædvanligt mange mænd og drenge, og flere mænd og unge drenge fulgtes ad i grupper. Det tror jeg kun, jeg har oplevet en gang i mit liv, hvor jeg og min eksmand ved en fejltagelse var kommet i biografen til en Karatekidfilm i stedet for den tegnefilm, vi troede, vi skulle se.

Salen blev fyldt med forventningsfulde mennesker, deriblandt mig der sad godt på en af de bagerste rækker med godt udsyn til scenen.

De 4 mænd kom på scenen og et show gik i gang med topenergi, vild lydstyrke og lydshow. Et rigtigt mandeshow med et bombardement af sanseindtryk i en meget energisk og pågående form. Jeg puttede de medbragte ørepropper i ørene ved første nummer og lukkede øjnene for lyset, der blev kastet ud mod os i vilde og uforudsigelige bevægelser. Lyden og bassen drønede ud af højtalerne og bankede mod mine sanser og brystkasses knogler.

Det var vildt, det var flot, det var fyldt med energi og legende kommunikation mellem de 4 mænd, og publikum var begejstrede. Men, hvad jeg ikke var forberedt på, var, at det var et så voldsomt sansebombardement, at mit sensitive sanseapparat ikke kunne kapere det.

Da vi nåede til pausen, konstaterede vennen, at det vist var nok for mig for denne aften. Og det havde han mere end ret i. Faktisk havde mit hoved og sanseapparat allerede fået meget mere end nok og var blevet overloaded og overfølsomt.

Oplevelsen betød, at jeg har måttet holde hviledage siden. Jeg har skruet mest muligt ned for sanseindtrykkene og ladet krop og hoved hvile og komme i balance igen. Og her tirsdag går det igen meget bedre, kroppens energi  er stigende, og hoved og sanser begynder at blive lidt mere normalt fungerende.

Meget passende har jeg en del alenetid i denne uge, mens vennen i skoven er ude i verden og passe sit arbejde og sine venner. Og jeg nyder at være her i skoven i stilhed og ro med sol og blæst og ingen planer.

Lige nu, mens jeg sidder ved computeren og skriver, ser jeg ud i den solbeskinnede skov og iagttager to små rådyr,  som åbenbart har mistet deres mor, for de er begyndt altid at komme alene. De står koncentreret og spiser af de æbler, der er lagt ud til dem.

Nogen gange kan forventningens glæde vise sig at være luftkasteller, der ikke bliver opfyldt. Men det var ikke showet og de 4 drenge og deres trommer, der var problemet, det var kombinationen af dem og mine sensitive sanser, der ikke passede sammen, hvilket jeg ikke havde forudset.

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

på tur gennem skoven til havet

Efter dagens arbejde i skriveværkstedet i går tog Tilda, vennen i skoven og jeg på en dejlig tur til havet. Tilda kom i cykelkurven bag på min cykel, og så cyklede vi ad vores favoritrute gennem Tisvilde Hegn til et sted, hvor en smal sti går ud til Troldeskoven og videre ud til havet. Her parkerer vi cyklerne og fortsætter til fods.

Tilda løber uden snor, og vi vandrer igennem en meget varieret skovstrækning, der slutter med Troldeskovens krogede træer, der fører helt ud til klitterne og havet ved kyststrækningen midt imellem Liseleje og Tisvildeleje.

Jeg nød gensynet med havet, den brede strand og farvespillet på himlen.

Vi går samme vej tilbage til cyklerne.

Da vi nåede hen til cyklerne, kaldte jeg på Tilda for at få hende op i cykelkurven, hun stod på afstand længe og tænkte sig om. Pludselig drønede hun  afsted forbi os og ud til skovvejen, som vi skulle cykle tilbage ad. Tilda elsker at løbe, og nu viste hun med al tydelighed, at hun ville altså hellere løbe end sidde i kurven. Hun stod ude i vejkanten og ventede på os, da vi kom derud med cyklerne.

Vi cyklede langsomt afsted på den brede skovvej med Tilda løbende ved siden af min cykel eller bagved med vennen bagerst. Hun nød tydeligvis at få lov til at løbe, og det fik hun lov til, indtil det var tydeligt, at nu havde hun fået nok, og det var tid til at komme op og sidde i kurven resten af vejen. I kurven bag på cyklen sidder hun og kigger sig omkring og holder snuden op i luften for at opfange de mange dufte, vi passerer, og det kan hun også vældig godt lide.

En dejlig afslutning på en dejlig dag i skriveværkstedet.

 

Udgivet i Foto, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

skriveværkstedet i skoven

Ligesom hjemme i huset ved havet har jeg her i skoven en række steder, hvor jeg kan sidde og skrive.

Jeg er jo så privilegeret, at jeg har mit eget lille skovhus, hvor jeg kan arbejde, læse, sove og være stille.

Når jeg skriver på computeren som lige nu, sidder jeg oftest ved spisebordet i stuen, hvor der er varme og den bedste internetforbindelse.

Så snart det er varmt nok til det, foretrækker jeg at sidde ude og skrive

og hvis jeg har brug for læ men gerne vil være ude mellem træerne, kan jeg sidde inde i drivstuen.

I dag er det køligt i skoven, og jeg er flyttet lidt frem og tilbage mellem mit skrivehus og spisestuen, mens jeg har været i gang med dagens arbejde i skriveværkstedet.

At skrive efteråret

En dag i skoven

De høje fyrretræer står som sorte silhuetter mod nattehimlen og vogter over natten. Skingre fugleskrig flænger stilheden. Det må være en ugle, der er på jagt i mørket lige uden for huset. Stilheden vender tilbage, jeg lukker øjnene og synker tilbage i søvnen.

Det er stadig mørkt, da jeg vågner.

Himlen er rødgylden og luften overraskende kold, da jeg træder ud på terrassen for at gå over til mit lille hus for at skrive mine morgensider. Trods de to tændte olieradiatorer mærkes morgenkulden ind gennem husets trævægge, mens jeg sidder ved arbejdsbordet og skriver. Morgentrafikken på Helsingevejen høres gennem stilheden som en susende baggrundslyd. Men ellers er alt stille. Jeg nyder at sidde her i mit lille hus i skoven med tændte stearinlys og skrive mine morgensider i fred og ro.

Endnu inden jeg stod op, kom denne teksts begyndelsen ind i min bevidsthed, og jeg bar den med mig gennem den tidlige morgen, indtil jeg nu har sat mig ved computeren i stuen for at få varmen og skrive denne begyndelse inden morgenmaden. Og mens jeg sidder her og skriver med udsigt til skoven, kommer to rådyr ind på grunden og stopper ved æbletræet for at spise af de æbler, vi har lagt ud til dem der.

Solen er kommet op på himlen og skinner ned mellem træerne, og det udendørs termometer viser 4 graders varme, da Tilda og jeg går ud på vores morgentur gennem den efterårsklædte skov. Mens vi går gennem den stille skov, tænker jeg, at jeg skulle have taget handsker på i denne morgenkulde.

Det er morgen på endnu en dag i skriveværkstedet i skoven.

***

Jeg har taget computeren med over i mit lille skrivehus for at give både vennen og mig selv arbejdsro, og jeg sidder nu ved det store arbejdsbord og skriver med udsigt til høje graner og en himmel med drivende skyer, der dækker for solen. Det giver et blødt lys, der giver hvile for øjnene.

Morgensolen og radiatorerne har løftet temperaturen i rummet, så jeg ikke længere har kolde hænder at skrive med. Jeg lukker computeren, planlægger arbejdsdagen og går i gang med endnu en gennemlæsning af manuskriptet til ”Rejsen tilbage – Om inspiration på en indre rejse”, der har ligget stille i flere måneder. Nu har jeg fået tekstsamlingen så meget på afstand, at jeg kan læse den med nye, friske øjne og vurdere, om alt er som det skal være. Jeg skal finde ud af, om nogen af teksterne står uroligt på papiret, som Ib Michael taler om i sin dagbog ”Mit år”, når han skal finde ud af, om en tekst er færdig eller mangler endnu en gennemarbejdning.

Denne gennemlæsning bliver med bevidstheden om, at den færdige bog skal ende med at være til gratis udlån og til at få tilsendt som en gratis e-bog til eventuelle interesserede. Dette perspektiv vil nok kræve en redigering af forordet.

***

Det viser sig at være rigtigt med endnu en gennemlæsning efter, at manuskriptet har været lagt til side i lang tid. Fejl, som tidligere blev overset, springer mig i øjnene. Og jeg finder formuleringer, der skal strammes lidt op. Selve læsningen af teksterne får mig til at huske, hvilken periode, sammenhæng og situation hver enkelt tekst er skrevet i. Jeg husker processen og erkendelserne meget klart, selvom de nu ligger nogle år tilbage.

Det føles rart at bevæge mig ind i bogens univers og sproglige tone endnu en gang.

***

Det er fredag i efterårsferien.

Skoven og hele Nordsjælland, der er et sammenhængende område med sommerhuse og ferieland, har været meget præget af efterårsferien. Mange familier er kommet herop for at nyde ferien naturen og det smukke efterår, så der har været megen trafik og mange mennesker alle vegne.

Egentlig havde vi planlagt både et besøg på Sophienholm og Louisiana i denne uge, indtil det gik op for mig, at det var efterårsferie med forventeligt mange flere mennesker på museerne. Derfor har vi udskudt det til helt almindelige hverdage, hvor der forhåbentlig er lidt bedre plads til at fordybe sig i udstillingerne.

Her fra arbejdsbordet ser jeg ud på en blå himmel med store hvide skyer over mørkegrønne graner. Solen skinner igen ned mellem træerne og lyser skovens efterårsfarver op.

Katten Sif er netop kommet ind gennem kattelemmen her i mit lille skrivehus og er hoppet op på sengen bag mig. Nu vil jeg gøre hende selskab og læse lidt flere tekster i manuskriptet, inden jeg lukker og slukker i skriveværkstedet og holder fyraften.

 

Udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar