En ny begyndelse

Endnu før daggry vågner jeg og flyder ind i en lykkelig bevidsthed om, at i dag er en ny begyndelse.

Tanken, glæde og vished fylder min bevidsthed og mit sind helt ud om, at det er sådan det er.

I dag er en ny begyndelse.

En dør har lukket sig bag mig i løbet af natten. En livsfase er tilendebragt, vejen gennem den har opløst sig bag mig, og døren har lukket sig.

En tanke dukker op i mit sind, som en boble af livgivende ilt: Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Der er ikke mere at gøre.

I dag er en ny begyndelse.

Tanken fylder mig helt ud, og jeg hviler i en velsignet indre fred og vished om, at alt er, som det skal være. Jeg er, hvor jeg skal være.

Jeg står foran en port, der længe har stået åben og ventet på, at jeg skulle nå her til. Jeg ved ikke, hvad der venter mig derinde bag porten.

Et nyt liv, en ny begyndelse.

Jeg træder ind gennem porten båret af tillid, vished og uendelig glæde.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Hverdagens glæder

At vågne langsomt om morgenen

At høre rødhalsens morgensang gennem det åbne vindue

At synke ind i tilstanden af fred, ro og stilhed

At stå op og gå igennem husets rum

At gå ud i haven sammen med Tilda

At gå ned i bunden af haven og se på den nyetablerede sø

Solen, der sender sit lys ind i mit hus dagen lang

Et varmt og rart hus

At høre og se ravnen i luften

At sætte mig i krogen i mit lyse skriverum til min stille fordybelsesstund

Frisk frugt med skyr og hjemmelavet granola til morgenmad

At læse, lytte til og fordybe mig i dagens tekst i Et kursus i mirakler

At drikke kaffe med varm mælk

At spise hjemmebagt glutenfrit brød

Dagens gensyn med havet

Smil og hilsner fra forbipasserende

Flokke af vildgæs og sangsvaner i luften

Solglitter eller perlemorsglans på havet

Lyden af havet

Læse, se og høre noget, der inspirerer

Tilda, der følger mig som en skygge dagen igennem

Gyldne efterårsfarver og glødende solopgange og solnedgange

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Selvomsorg på en søndag

En god, lang og uforstyrret nattesøvn

Morgenbad og morgenmad

Skrive

Fordybelse i dagens tekst og eftertanke

Kaffe med varm mælk

Bage yndlingsboller med surdej og quinoa

Vaske sengetøj og lægge rent på

Tørre vasketøjet i haven

Gå tur med en glad hund

Nyde efterårssolen og -farverne

Lytte, mærke og nyde stilheden

Skrive

Se Europæiske divaer på DR

Lave ingenting

Læse

Hvile i indre fred, ro og vished

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Tilda 6 år

I dag er det Tildas 6 års fødselsdag, og den skal fejres med kærlighed, gåture og nærhed.

Tilda er et af de kærligste, gladeste og blideste væsner jeg kender. Hendes mission her i verden og i livet er helt klart at sprede kærlighed og glæde omkring sig.

Hver eneste dag kalder hun glæde og smil frem i dem, hun møder på sin vej. Naboer og venner er hendes kæreste venner, som hun hilser med stor glæde og fryd ved hvert eneste gensyn.

Børn tiltrækker hende, og hun nærmer sig forsigtigt og sætter sig ned ved siden af dem eller mellem dem, så de kan klappe hende.

Tilda elsker mennesker, hun elsker at komme på eventyr nye steder, og hun er noget af det mest tillidsfulde, jeg kender.

Kun uforståelige, høje lyde får halen til at falde ned og fremkalder rystelser i den lille krop. Som jetjagere, fyrværkeri og tordenvejr. Så skal hun holdes om og holdes helt nær, indtil frygten tager af igen.

Tilda kom ind i mit liv som en uldtot af glæde og kærlighed, og jeg er meget taknemmelig for, at hun er lige her ved siden af mig, og for at jeg får lov til at opleve, hvor megen glæde og kærlighed hun spreder omkring sig hos alle og enhver på sin vej. Hendes kærlighed er inkluderende og bestemt ikke selektiv.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Morgensol og art journal

Morgensolen sender sit gyldne efterårslys ind i mit hus og ind i mine kreative rum på første sal.

Jeg er i gang med at lege med former og farver i min nye art journal og bruger ting, som ellers skulle smides ud. Brugte kaffefiltre, guldpapir fra instantkaffeglas, reklamemagasiner og andet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Vejen brolagt med glæde

Jeg befinder mig nogle meter over et uendeligt, åbent hav. Noget bag mig holder mig. “Du kan godt”, siger dette bag mig og lader mig falde ned i havet. Jeg svømmer og svømmer og svømmer midt på et åbent hav i noget, der opleves som en evighed, inden en ø viser sig foran mig. Jeg løfter mig op af havet og op på land. Øen er af sort marmor med hvidt mønster. Det er min ø.

Jeg husker ikke, hvornår i min mangeårige proces, jeg drømte denne drøm, men den er med mellemrum dukket op som en bekræftelse i min bevidsthed.

I dag for 20 år siden slog jeg hovedet og fik den første af flere hjernerystelser, der skulle forandre alt i det, som jeg kendte som mit liv. Mit arbejde, min økonomi, min bolig, mit parforhold. I løbet af nogle år blev alt fjernet og forandret. Det eneste, jeg fik lov til at beholde var min kreativitet, der bar mig igennem hele processen, og som stadig bærer mig og er et af mine vigtigste redskaber i min fortsatte erkendelsesproces.

Denne forandringsproces løftede mig ud af mit gamle liv og ind i et helt nyt og anderledes liv. En del af denne forandring var flytningen til et stille og roligt sted på Samsø efterfulgt af afslutningen på 33 års ægteskab og samliv. Et vi blev til et jeg, og stedet blev huset ved havet, mit sted i verden, min ø.

Som drømmen fortalte, så skulle jeg svømme på åbent hav i noget, der føltes som en evighed, inden jeg endelig kom i land på min ø. Og det forunderlige er, som jeg har fortalt før, at det nye liv jeg landede i, var det liv, jeg havde drømt om og skrevet en hel roman om årtier før, men som jeg aldrig havde troet på nogen mulig måde kunne blive til virkelighed.

I dag tænker jeg tilbage på denne dag for 20 år siden, og jeg tænker på den lange og indimellem vildt hårde og krævende svømmetur, jeg har været på for at nå frem til min ø og mit helt eget liv.

Og jeg tænker på, at jeg året før i sommeren 1999 havde bedt en bøn om at blive ført til vejen brolagt med glæde. En bøn jeg straks mærkede, var blevet hørt, og som satte den forandringsproces i gang, der løftede mig ud af mit gamle liv og førte mig til vejen brolagt med glæde, som er det liv, jeg blev givet i stedet for. Et liv i et hus ved havet, omgivet af natur og med al min tid til rådighed til fordybelse, skrift og kreativitet.

Udgivet i At skrive livet, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Indsigt

Hun ser ned i en dyb brønds sorte vand og ser et spejlbillede af sig selv. Et forvrænget billede. Det går op for hende, at hvis hun trækker dette fejlagtige selvbillede væk fra brønden, vil der i stedet komme et spejlbillede af himlen.

Udgivet i At skrive livet, Tekst | Skriv en kommentar

I dag er sådan en dag

I dag er sådan en dag, hvor jeg skriver og skriver, rundt og rundt uden at kunne finde vejen ind.

I dag er sådan en dag, hvor blæsten buldrer om huset og bølgerne bruser mod kysten, og jeg står der på stranden og prøver at holde balancen.

I dag er sådan en dag, hvor efteråret minder mig om, at dagen er aftaget med mere end 6 timer, og meget snart ankommer vintertiden med en times mørke, der ankommer tidligere fra den ene dag til den anden.

I dag er sådan en dag, hvor jeg igen tænker på, at jeg vil skrive mig gennem efteråret og ind gennem vinterens mørke tid. Og det skriver jeg så om, rundt og rundt uden at kunne finde vejen ind.

Og i dag er sådan en dag, hvor wordpress har ændret programmet til at skrive indlæg på her på bloggen, så jeg ikke kan finde funktionerne, og så det opleves som om, at jeg skal til at lære alting herinde helt forfra.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Efterår

Udgivet i Foto, Natur, Samsø | Skriv en kommentar

17 år i huset ved havet på Samsø

I dag er det 17 år siden det lille hus i to etager med have beliggende tæt på havet og skoven blev mit sted i verden.

Jeg husker så tydeligt den dag, hvor jeg ankom hertil i det fineste efterårssolskin lige som det er i dag. Jeg trådte ud af bilen og ud i en stilhed, jeg aldrig havde oplevet før.

Det var som om stilheden og freden modtog mig med et: “Nå, der er du. Du er ventet!” 

En dyb lettelse og glæde fyldte mig. Endelig var jeg ankommet hertil. Endelig!

Samsø havde kaldt på mig i så mange år. Kaldt på mig som stedet for et helt andet liv, et liv hvor man kunne skrive. Kaldet var som en drøm. Og nu var jeg landet lige der. Lige her. 

Jeg husker den allerførste gåtur til havet mod øst få minutters gang fra huset. Igen var det denne næsten uvirkelige oplevelse af at være landet midt i min drøm. Jeg kunne næsten ikke tro, at det var sandt, at jeg skulle bo her. Jeg fyldes stadig af taknemmelighed ved hvert eneste gensyn med havet. 

Jeg har været og er uendelig glad og taknemmelig for at bo og leve her på dette sted. Ikke et øjeblik i de 17 år har jeg haft så meget som antydning af økuller, tværtimod har jeg i lange perioder overhovedet ikke haft trang til at tage herfra. Og når jeg har været hjemmefra i nogen tid, har det altid været en glæde at køre ombord på færgen og derefter fra borde og i land og hjem til mit hus. Træde ud i stilheden. Nogen gange tydeligt at høre havets rytmiske bølgeslag. Hjemme!

Jeg er uendeligt taknemmelig for, at jeg blev ført hertil, og for at jeg har fået det liv, jeg drømte om så længe. 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar