At skrive livet – Endnu en skrivedag

I dag er endnu en skrivedag

I dag er endnu en dag, hvor jeg skriver mig ind

I dag er endnu en dag, hvor jeg skriver mig til klarhed

I dag er endnu en dag, hvor jeg skriver, hvad jeg vil med min tid og mit liv

I dag er endnu en dag, hvor jeg fokuserer på at skelne mellem illusion og sandhed

I dag er endnu en dag, hvor jeg skiller tingene ad og kun tager det opløftende med videre

I dag er endnu en dag, hvor kun glæden, freden, kærligheden giver mening på vejen brolagt med glæde

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Gylden september

Efter en delvist søvnløs nat omsluttet af stilhed vågnede jeg i morges i en tilstand af glæde og taknemmelighed. En tilstand, der bærer min dag i dag.

Jeg nød morgenens kølighed, dugdråberne i haven, den lette dis over mosen og det gyldne solskin, der mødte mig på min morgentur i haven sammen med hunden.

Glæde og taknemmelighed indhyllede mig i min stille stund, flød ud over mine 3 håndskrevne morgensider og bar mig, da jeg gik ned i haven igen for at plukke brombær til min sædvanlige morgenfrugtsalat.

Efter morgenmaden inviterede jeg Tilda med på en cykeltur til havet. Hun elsker at cykle, og det bringer os forbi den del af vejen, hvor der kan være trafik, og hvor det er nødvendigt at have snor på.

Ude ved havet gik vi sydpå ad lyngheden. Tilda løb frit og i sit eget tempo med tid til at stoppe op og snuse, og jeg gik ligeledes frit og i mit eget tempo uden at skulle stoppe op hver gang, der skulle snuses.

I dag er en skrivedag. Efter det meste af ugens kreative arbejdstid er gået med at læse manuskriptet til “Rejsen tilbage” igennem, er det nu blevet tid til at skrive.

Jeg åbner dokumentet på computeren, der er min digitale dagbog 2021 og ser, at jeg er på side 233. Siden jeg købte denne lille computer tidligt i 2020, har jeg haft en digital dagbog, som jeg skriver i stort set dagligt og ofte flere gange om dagen. Det er let, hurtigt og ubesværet at skrive her og så formindsker det behovet for reolplads til håndskrevne notesbøger. Dem har jeg så rigeligt af i forvejen, jeg læser sjældent tilbage i gamle notater, og hvis jeg skulle få brug for det, er det jo lige så nemt at finde her på computeren.

Sidst på dagen i går cyklede jeg hen til Brugsen og købte økologisk hvidvin og økologiske rodfrugtschips. Det var blevet tid til at fejre det færdige manuskript og mange års skrivearbejde.

Her og nu hvor jeg er i min arbejdsproces, har jeg fred med ikke at vide, hvordan manuskriptet skal blive til en bog, som kan komme ud til læsere. En tanke om eget forlag er begyndt at rumstere i min bevidsthed, men med min beskedne indtægt kan jeg ikke få øje på, hvordan finansiering af trykning af bøger skal kunne lade sig gøre. Men hvis det viser sig at være løsningen, så vil løsningen på det og midlerne til det dukke op på en eller anden måde.

Her og nu glæder jeg mig til det fortsatte arbejde med mine igangværende kreative projekter. Både manuskriptet til “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis” og værkerne til den kommende udstilling i 2022 “Ode til Simone – Art Mixed Media”, som jeg er blevet inspireret til skal være titlen på udstillingen.

Glæde og taknemmelighed fylder mit sind ved tanken om det liv, jeg er givet. Et frit og kreativt liv og virke, som giver så megen glæde og mening.

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Manuskriptarbejde fortsat

I dag kort før middag blev jeg færdig med at gennemlæse manuskriptets 265 sider. Gennemlæsningen har vist, at den sidste redigering i forsommeren har givet manuskriptets sin rette form og sit endelig indhold, og der er ikke mere at rette og ændre. Det er blevet til en sammenhængende helhed af en tekstsamling skrevet i og om en periode af en indre rejse.

En tanke om, at en tekst skrevet fornylig skulle med, har vist sig at pege i en anden retning. Jeg har læst teksten igennem, og det viser sig, at den tekst hører hjemme i et andet skriveprojekt “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis”, som jeg har skrevet tekster til gennem flere år.

Den tekst viste sig at pege på, at arbejdet med at samle tekster til et manuskript med denne titel venter på mig. Og det føles som om, at det kommer jeg til snart at skulle give mig i kast med. Det bliver et stort arbejde, for jeg ved, at jeg har skrevet mange tekster gennem flere år, som jeg skal gennemgå for at finde dem, der skal ind i manuskriptet.

“Rejsen tilbage – Notater fra stilheden” har fundet sin form og sit indhold. Nu skal jeg så finde vejen til næste post i det orienteringsløb, det er, at komme fra tekstskrivning til bog. For år tilbage blev jeg inspireret til at skrive en række tekster, som skulle samles til en bog. Jeg er blevet inspireret og vejledt gennem hele arbejdsprocessen. Nu venter jeg på at blive vejledt og inspireret til det næste skridt for at få manuskriptet gjort til en bog, der kan komme videre og ud af mine hænder.

Og samtidigt mærker jeg forventningens glæde i forhold til det kommende arbejde med “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis” komme frem i min bevidsthed.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Manuskriptarbejdet fortsætter

Gennemlæsningen af manuskriptet fortsætter, og jeg har indtil nu ikke fundet noget, der skal rettes.

Jeg er nu nået til side 173 af 265. En tanke er dukket op om en tekst, som kan ende med at forøge manuskriptets sideantal lidt igen.

Det er en fornøjelse at læse teksterne. På forunderlig vis er min indre perfektionistiske dommer forsvundet gennem den indre proces, jeg har været igennem med dette langstrakte manuskriptarbejde.

Den altid utilfredse og overkritiske fordømmende dommer er blevet afkodet og har forladt mit sind og arbejdet. Tilbage er klarheden og glæden over det skrevne og over, at det nu ser ud til, at manuskriptet er tæt på at have fundet sin form og sit indhold. Og at det hænger sammen til trods for, at det er en tekstsamling og ikke en sammenhængende fortælling.

Så jeg nyder faktisk dette arbejde og glæder mig til at se, hvordan den videre vej med manuskriptet vil vise sig at blive.

Udgivet i I skriveværkstedet | Skriv en kommentar

I skriveværkstedet

I dag har jeg genoptaget arbejdet med manuskriptet til “Rejsen tilbage – Notater fra stilheden”.

Efter den sidste opstramning og redigering først på sommeren er jeg nu gået i gang med at gennemlæse manuskriptet i den nye og forkortede form. Og indtil nu lover det rigtig godt.

De lange pauser i arbejdet synes at være frugtbare, fordi jeg læser med friske øjne og et mere åbent sind i forhold til både indhold og form, når det har været lagt til side en tid.

Efter at mange tekster er taget ud, er der kommet mere klar sammenhæng imellem de tekster, som manuskriptet nu består af.

Det interessante for mig i denne lange arbejdsproces er også den indre proces, der er i det for mig. Jeg mærker, at forhindringer i mig selv bliver brudt ned undervejs, så jeg ser både bogens formål, teksternes indhold, og manuskriptets form mere klart.

Majbritte Ulrikkeholm skriver i sin nye bog “VISION” om arbejdet med at udfolde sin vision og sine kreative projekter. Hun kalder en sådan kreativ skabelsesproces for et orienteringsløb, hvor man skal finde vejen til hver post, løse postens opgave og derefter finde vejen til den næste post.

Det billede kan jeg bruge. Det er vigtigt at vide, hvilken post jeg er ved og at løse den opgave, der er der, før jeg går videre. I stedet for at tænke sig længere frem f.eks. til slutningen, så man går i stå eller aldrig kommer i gang.

Altså jeg er nu ved den post, der handler om at finde bogens endelige indhold og form.

Når det er på plads, kan jeg begynde at forholde mig til at finde vejen til den næste post og modtage instruktionen og vejledningen til, hvordan jeg finder den. Og dernæst at løse den opgave, som venter på mig der.

Mens jeg læser tekst efter tekst, tænker jeg, at sådan en bog ville jeg gerne læse og mere end en gang.

Jeg har skrevet en bog, som jeg selv har brug for og glæde af at læse.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Gabrieles notater

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Tekst | Skriv en kommentar

Mød Gabriele, min nye skriveven

Her ser du min nye skriveven, Gabriele.

Jeg mødte hende en dag, hvor vennen i skoven og jeg var taget en tur til Hillerød.

Egentlig var det vennen, der først fik øje på hende inde hos Kirkens Korshær, hvor vi kiggede efter noget helt andet, men straks jeg så hende, vidste jeg, at her havde jeg fundet en ny skriveven, der skulle flytte ind hos mig på Samsø. Jeg kunne straks se potentialet til et kommende samarbejde.

De søde frivillige damer hos Kirkens Korshær havde slet ikke haft øje for Gabrieles mange kvaliteter, så de havde kun sat hende til en værdi af 79 kr., selvom hun endda stadig har sin kasse at være i, omend den ikke kan lukkes fast og har mistet sin nøgle. Alt det af betydning er fint og intakt trods hendes alder. Så jeg bar hende varsomt hen til kassen og betalte og fik hende sat til side for at vente på mig, mens vi tullede rundt i byen, der både har strøg og slot.

Egentlig har jeg en anden og mindre skriveven, men den er blevet noget rusten og har besluttet sig for ikke længere at ville skrive alle bogstaver og heller ikke særlig læsbart.

Men sådan er Gabriele ikke. Hun og jeg kan komme til at skrive mange fine tekster til Simones skørt, til min artjournal, til kommende mixed mediabøger og hvad inspirationen ellers kan komme i tanke om af behov for tekster med manuel maskinskrift.

Nu er Gabriele flyttet ind ovenpå i mit kreative værksted, hvor hun venter på, at jeg skal møde op, så vi kan komme i gang med at skrive.

Og så lige en anden solstrålehistorie fra det virkelige liv i mit kreative værksted.

For nogle måneder siden efterlyste jeg gamle damelommetørklæder til en kunstprojekt på Facebook uden at få nogen respons. Da jeg forlængst havde glemt alt om det, kom en bil en dag og parkerede ved mit hus og ud trådte en ældre kvinde, som jeg ikke havde set før. Hun lukkede sig ind gennem havelågen og bankede på min dør.

Det viste sig at være dagens gavmilde engel med en hvid plasticpose i hånden fyldt med gamle damelommetørklæder. Hun fortalte, at hun boede i øens hovedstad og havde set mit opslag, så hun havde samlet alle sine lommetørklæder sammen, for dem skulle hun ikke bruge mere. Og så ville hun komme forbi en dag og se, hvad jeg havde brugt dem til.

Jeg takkede hende mange gange, men glemte at få hendes navn. Derfor kan jeg ikke kontakte hende og invitere hende til næste års udstilling, når den tid kommer, hvor jeg forventer at have omdannet de 44 (!) damelommetørklæder til en del af installationen “Ode til Simone”. Så hvis nogen, der læser med her, skulle vide, hvem hun er, så vil jeg meget gerne have det at vide.

Måske skal Gabriele og jeg skrive tekster til “Ode til Simone” til at sy på nogle af lommetørklæderne udover de broderede tekster, jeg forventer at skulle skrive på dem med nål og tråd.

Gyldne skrivende tider med Gabriele venter forude.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I det kreative værksted, I skriveværkstedet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Velkommen september og glædeligt efterår

I dag er jeg trådt ind gennem porten til min absolutte yndlingstid på året.

Tiden med høj blå himmel, gyldent lys og dybde i landskabet, dufte af frugt og forfald, farver der skifter og flammer. Blade der løsner sig og daler til jorden. Tiden der går fra høst til stilhed og dvale.

Tid til stilhed, dvale og fordybelse.

I dag er jeg trådt ind i en ny begyndelse, der føles som at være lige præcist her, hvor jeg skal være.

Porten har åbnet sig til et grænseløst rum af uendelige muligheder, fordybelse og kreativitet.

En vision af dage, uger og måneder af skrift, kunst og formidling gennem efteråret og vinteren ligger foran mig med løfter og vished.

Gyldent lys strømmer mig i møde gennem porten.

Tiden er kommet. Jeg er trådt ind. Det er NU!

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Hjemme igen

Så er jeg hjemme igen.

Hjemme i huset ved havet. Hjemme i indadvendthed og stilhed. Hjemme i fordybelse og daglig praksis.

Vennen er taget hjem til sin skov, og jeg er hjemme ved havet med hund og kat.

Alt er godt, og som det skal være.

Efter 4 ugers samvær skifter jeg til det indadvendte gear, stilheden og den daglige praksis af fordybelse og fokus på kreativt arbejde.

August rinder ud med tilbagekomst af sensommersolskin og varme, inden vi går ind i efteråret med septembers høje, blå himmel og dybde i landskabet.

Jeg er kommet hjem til en have, der bugner af frugt og glæder mig over, at jeg når at få både blommer, mirabeller og brombær i fryseren til senere fornøjelse.

Det er tid til at skrive mig ind i den tid, der venter.

Det er tid til at vende tilbage til mine igangværende kreative projekter.

Må også din dag være båret af indre og ydre solskin og med let gang på jorden.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

August i skoven rinder ud

Sommeren og august går på hæld, og dermed rinder også min tid i skoven ud for denne gang. I morgen går turen hjem til Samsø igen.

Vennen i skoven kører dyrene og mig og alle mine pakkenelliker hjem til huset ved havet, og vi når lige en weekend sammen på Samsø, inden han vender hjem til sin skov og sit arbejde på mandag.

Jeg har haft en intens tid med skoven denne august. Intens væren med skoven og alt, hvad den indeholder. Det føles, som om jeg har fået fyldt et indre reservoir op med friskhed og energi af de mange dage og nætter i skoven.

Nu er det blevet tid til at tage hjem til huset ved havet og genoptage min dagsrytme, min daglige praksis og mit kreative arbejde. Jeg har både et skriveforløb og en udstilling at forberede og et manuskript at arbejde videre med.

Foran mig har jeg visionen af et kreativt efterår og en lang kreativ og produktiv vinter.

Jeg er klar!

Udgivet i At skrive livet, I det kreative værksted, Rejseliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar