Spis mere grønt og vær stille

For nogen tid siden blev jeg enig med mig selv om, at det er tid til at justere på, hvad jeg spiser.

Længe har jeg dyrket den søde tand, nu vil jeg dyrke den grønne. Jeg har altid spist meget grønt, men nu vil jeg skrue op for det grønne i en periode og holde en pause fra det søde.

Jeg har netop taget broccolibrød ud af ovnen. Det vil jeg bruge til at lave sandwich og toast af, så der kommer ekstra grønt med.

I stedet for at forkæle mig selv med det søde, vil jeg nu forkæle mig med mere lækkert grønt til mine måltider.

I min fordybelsesstund med læsning i Et kursus i mirakler i formiddag kom en inspiration til at øve mig i at være mere stille. Igen. Jeg har øvet mig på det før, men det er blevet visket ud af bevidstheden og er forsvundet i glemsel igen. Jeg har brug for at blive bedre til at være helt stille i mit indre, når jeg har en stille stund. Og da jeg i dag bad om hjælp til, hvad jeg skulle gøre, kom svaret kort og resolut: “Vær stille”. Som i at lade alle tanker stilne og være helt stille indeni. Ikke noget med at fokusere på åndedrættet eller noget, men simpelthen være helt stille og fokuseret på det.

Beskeden er modtaget, og jeg øver mig nu endnu en gang på at stilne mine tanker helt, når jeg sidder indadvendt i fordybelse. Sandheden, kærligheden og Gud kommer til det stille sind. Hvis sindet er fyldt med tanker om alt mulig andet, så står det i vejen.

For at modtage skal jeg være helt stille. Jeg skal ingenting gøre, jeg skal blot være stille og åben. Og det har jeg lidt svært ved. Jeg sidder helt stille, vender indad og stilner mine tanker. For lidt efter at blive bevidst om, at jeg har gang i nogle tanker igen. Tilbage til at være stille. Og så videre …

Noget i mig har lidt svært ved at acceptere, at modtagelsen ikke afhænger af mig. Det er noget, jeg bliver givet og kan modtage, når altså mit sind er stille og modtageligt. Der er ikke noget, jeg skal gøre. Der er ikke noget rigtigt eller forkert at tænke eller gøre. Jeg skal netop gøre ingenting ved at være helt stille indeni.

Så det øver jeg mig i.

På det ydre plan nærer jeg kroppen med mere grønt. På det indre plan nærer jeg mig selv med mere stilhed.

Begge dele kræver mit bevidste valg.

At skifte gear

Regner prikker på vinduerne, blæsten suser udenfor, og jeg er i gang med at skifte gear fra tid med samvær til tid i mit eget selskab.

Jeg skifter gear ved at lægge sengetøj og håndklæder i vaskemaskinen, fylde opvaskemaskinen, rydde det sidste op og skabe ro omkring mig i huset.

Mit liv er så fint med det hele. Tid til at være sammen og tale og tid til at være alene og være stille.

Nu vil jeg nyde alenehedens ro og fylde, hvor jeg hviler i mit indadvendte fokus.

Tilbage på sporet

Så sidder jeg her igen. Ved skrivebordet med udsigt til træer og mose, og i dag med regndråber på ruden.

Der har været stille her på bloggen en periode, men skriften har jeg holdt i gang bag bloggens kulisser. Jeg har skrevet en masse blot ikke noget, der skulle deles her i dette rum på denne kanal.

Vennen i skoven har været på et ugelangt fødselsdagsbesøg, der slutter, når han kører hjem til sin skov i eftermiddag. Derefter ligger udstrakt tid foran mig helt uden aftaler med andre end mig selv.

Velkommen mandag og velkommen til en ny, frisk og fri uge.

Jeg ser ind i en uge med skrivetid.

jeg ser ind i en uge med fred og ro og rum til at være indadvendt og lyttende.

Jeg ser ind i en uge, hvor jeg vil lade mig lede og inspirere i det, jeg skriver, og i det jeg gør.

Katten Sif har været underdrejet i over en uge, hvor jeg var åben for, at hun måske var på vej til at afslutte sit liv. Men hun er begyndt at vågne op igen. Hun har tilsyneladende valgt at tage en periode mere her og er derfor begyndt at spise igen efter en uge kun med vand. Hun virker meget bevidst i det, hun gør.

Hvad ved vi overhovedet om kattes og andre dyrs bevidsthed?

Min erfaring med mange års samliv med både katte og hunde har lært mig, at de er langt mere bevidste, end de ofte bliver opfattet. De er kommunikerende og forstår meget. Og de fortæller, hvad de vil og ikke vil. Spørgsmålet er så bare, om deres mennesker er åbne nok til at forstå, hvad de fortæller og dernæst til at respektere dem for og som de bevidste væsner, de er.

Blæsten buldrer om huset, og birketræerne svajer lige midt i min udsigt.

Jeg føler mig taknemmelig for alt, hvad jeg har og alt, hvad jeg er givet. Jeg mærker, at jeg er omsluttet af kærlighed og mild styrke.

Må din mandag bringe dig indre fred og ro og vished om, at også du er omsluttet af uendelig kærlighed.

Skrivetid i indre og ydre solskin

Denne dag hviler jeg i frydefuld glæde, taknemmelighed og væren.

Det er skrivetid, og jeg skriver på årets bogprojekt “Lyset og Skriften”, som jeg skal skrive fra vintersolhverv til vintersolhverv. Jeg lader mig lede og inspirere i skriveprocessen, der er let, ligetil og ubesværet.

Når jeg sætter mig ned for at skrive dagens afsnit, har jeg ingen anelse om, hvad jeg skal skrive. Det eneste, jeg har, er overskriften. Indholdet kommer, mens jeg skriver det.

Det er forunderligt, så let, ligetil og ubesværet alting er blevet for mig. Mit liv, min skrift og mit virke. Alting kommer ubesværet til mig. Jeg skal blot være åben, lytte og tage imod. Og det føles både forunderligt og frydefuldt.

Tænk, at livet og alting kan være så ubesværet. Jeg kan næsten ikke tro det, fordi jeg tidligere oplevede det helt anderledes. Men det er sådan, det er.

Hele sidste år oplevede jeg også arbejdet med værkerne, forberedelserne, opstillingen og afholdelsen af udstillingen “Ode til Simone” sådan. Det var legende let og ubesværet. Noget jeg aldrig havde oplevet før. Og nu fortsætter det i min skriveproces. Ja i mit liv i det hele taget.

Det handler om at tage imod i stedet for at tro, at jeg skal få ting til at ske. Det kommer ikke fra mig og ved min egen lille styrke, men det bliver i stedet for givet mig og indgivet mig.

Denne måde at være i livet på er mulig for os alle. Jeg ved, at jeg selv har stået i vejen for oplevelsen tidligere, fordi jeg troede, at jeg vidste selv, at jeg skulle kunne selv, og at alting afhang af mig, og hvad jeg kunne eller ikke kunne eller troede om mig selv og mine muligheder og ikke mindst begrænsninger.

Min indre erkendelsesproces og erkendelsesrejse har vist mig noget andet. I meget konkret og levet praksis.

For mange år siden, hvor jeg deltog i en terapeutuddannelse, trak jeg hele tiden det samme lille englekort: Surrender! Og jeg vidste ikke, hvad det betød. Overgivelse. Jamen, hvordan gør man det? Hvordan gør jeg det? Jeg anede det ikke. Jeg forstod det ikke.

Men nu ved jeg det. Nu forstår jeg det. Og nu mærker jeg, hvilken frihed, glæde og lykke, der er i at leve i overgivelse. Livet og alting blive helt ligetil og ubesværet.

Jeg er dybt taknemmelig for den indre rejse, jeg har været på, som har kastet lys ind i mine vrangforestillinger om mig selv og om alting og ophævet dem, så jeg nu kan tage imod alt det, jeg bliver givet. Og jeg fortsætter rejsen og det indre erkendelsesarbejde til alle mørke pletter i mit sind er renset væk.

Jeg kan kun anbefale dig, der læser med her, at vende dig indad for at finde de svar, du søger og mangler og for at få øje på, hvad det er i dig, der står i vejen for at modtage dem. De venter allerede på dig. Alle svar er allerede givet, de venter blot på, at vi bliver parate til at modtage dem.

Hvis du har brug for hjælp og støtte til den proces, så har jeg lavet en bog/et arbejdshæfte “Inspiration til indsigt – Tekster til fordybelse og refleksion” til det brug.

Bogen indeholder 10 inspirerede tekster, vejledning i brugen af dem og en skrivenøgle til hjælp til vejledning og svar. Hvis du er interesseret i den, kan du skrive til mig på ilse@aranti.dk – den koster 100 kr. + porto.

Må din dag være båret af indre og ydre solskin.

Velkommen marts og intentioner og visioner for måneden

Velkommen marts, du er ankommet med tågedis og solskin og med løfter om lys og forår.

Den første forårsdag på kalenderen er solbeskinnet og håbefuld, og som altid begynder jeg en ny måned med at skrive mine visioner og intentioner for måneden.

Intentioner og visioner for marts 2023

Visioner og fokus:

Jeg ser ind i en måned fyldt med glæde

Jeg ser ind i en måned med fordybelse og skrivetid

Jeg ser ind i en væren i vished og fred

Og det er, hvad jeg vil fokusere på

*

Månedens kreative to do-liste:

Skrive morgensider

Skrive videre på ”Lyset og Skriften”

Skrive dagbog

Skrive blogindlæg og dele dem på mine kanaler på sociale medier

Binde mine trykte bøger ind

*

Jeg tænker på:

Hvilket privilegeret et liv jeg har

Hvor forunderligt det er, at jeg er blevet ledt frem til et liv, som jeg ikke vidste, at jeg ønskede

At vejen brolagt med glæde, som jeg bad om at blive ført til, har ført mig til dette liv og er dette liv

At jeg er blevet ledt til et lykkeligt og kreativt liv

At jeg er givet en opgave og mission i verden, som vi alle er, og at denne opgave og funktion i sig rummer et lykkeligt og kreativt liv for mig

*

Jeg glæder mig til:

At skrive mig gennem marts måned

At skrive ”Lyset og Skriften” og se, hvad det er, der skal skrives der

At dagene bliver længere og lysere

At høre fuglene synge og mærke solens tiltagende varme

At sætte mig ud i haven og nyde det begyndende forår

Venindetid

Besøg af vennen i skoven, hvor vi skal fejre min fødselsdag

Besøge min datter og hendes kæreste

*

Jeg er taknemmelig for:

Det frie, lykkelige og kreative liv, jeg er givet

Al den fred, glæde og kærlighed jeg oplever

At jeg bliver ledt på vejen brolagt med glæde

At jeg bliver vist og hjulpet til at se de mørke pletter i mit sind, som stadig mangler lys og ophævelse

De mennesker, der er i mit liv og for alt, hvad de er og giver

At den opgave og mission, jeg er givet, giver mig vished og gør mig glad og lykkelig

På denne sidste dag i februar

Skinner solen fra en skyfri, blå himmel

min bilfrie uge er begyndt

dagen er tiltaget med 3 timer og 39 minutter

fuglene synger og spiser solsikkefrø i min have

og det er tid til at skrive

Søndag, solskin og bogbinderi

Endnu en dag med det skønneste lys og solskin, som jeg har nydt både ude og inde.

Efter en del overvejelser endte jeg med at beslutte, at også “Inspiration til indsigt – Tekster til fordybelse og refleksion” skal have den helt enkle japanske binding, selvom bogen er i A4 højformat og dermed har en højere ryg at fordele bindingen på end de andre trykte bøger, jeg har lavet med denne binding.

Dejligt at komme fra overvejelser til beslutning og til handling. Nu ligger en lille stak bøger klar til at komme videre til nogle læsere, der kan bruge teksterne som inspiration til deres indre erkendelsesrejse.

Bogen indeholder 10 inspirerede og dikterede tekster, en vejledning i anvendelsen af dem foran og en skrivenøgle til sidst med sider til egne notater mellem teksterne.

Hermed er 4 ud af 5 trykte bøger færdige i små oplag.

Ahhhh

Solskin, blå himmel, hvide skyer, blæst

Ahhhh

Sikke en skøn lørdag sidst i februar

Når man får det liv, som man ikke vidste, at man ønskede sig

Hvis du har læst med her på min kanal gennem længere tid, ved du, at jeg har haft flere forskellige liv i ét liv. Kan man sige, når man er mig.

Efter 33 års samliv og ægteskab sluttede, og mit liv var blevet totalt forandret på alle områder forestillede jeg mig, at jeg ønskede at finde en ny person at dele mit liv med. Du ved sådan tosomhedsagtigt og samlivsagtigt. Det var det, jeg kendte, og det er det, vi ofte fortæller os selv og hinanden, at vi skal finde lykken i. At finde den eneste ene at dele livet med. Min indre vejleder fortalte mig, at der ventede et forhold længere fremme, som ville være helt anderledes end noget, jeg har prøvet før.

Mit liv blev totalt forandret, og jeg landede i et helt andet slags liv, end det, jeg havde ønsket mig og håbet på. Livet med mig selv. Alenelivet i stedet for et sammenliv.

Efter nogle år, hvor jeg blev ved med at forestille mig, at jeg ønskede et samliv i stedet for et aleneliv, så opdagede jeg, at jeg faktisk elsker at være alene og at leve alene. Det havde jeg slet ikke forestillet mig eller troet, jeg ville. At blive alene var min største, bevidste frygt gennem mit ægteskab.

Nu var jeg altså endt i det, som jeg havde frygtet mest. Og til min overraskelse viste det sig, at jeg trivedes i mit eget selskab og i at leve indadvendt og i min egen rytme med al min tid til rådighed til at skrive og være kreativ og gå ture ved havet og i skoven.

Efter at have været alene nogle år dukkede vennen i skoven op i mit liv. Det skete, mens jeg stadig troede, at lykken var i et parforhold og et samliv. En læreproces gik i gang. Som du, der læser med her sikkert selv har erfaret, så er nære relationer stedet, hvor vi kan lære mest om os selv.

I løbet af læreprocessen sammen med vennen blev det tydeligt for mig, at jeg faktisk elsker og trives ved at bo og leve alene, og at jeg ikke længere ønskede at skulle leve sammen med en anden eller sammen med andre. Jeg har også kollektiverfaringer i min fortid. Det liv, jeg har fået, hvor jeg bor alene, er det liv, der passer til mig, tænkte jeg. Jeg begyndte langt at foretrække at være hjemme og alene end sammen og opgav til sidst håbet om at komme til at dele det fælles med nogen.

Vennen og jeg er begge meget vedholdende, men også meget forskellige i vores måde at være i livet på. Han er f.eks. udpræget ekstrovert og handlende, og jeg introvert. Faktisk har mit aleneliv lært mig, at jeg er langt mere introvert, end jeg har været klar over. Og det har vist sig, at vores sprog og sprogbrug er meget forskelligt, hvilket har givet anledning til mange misforståelser og konflikter. Indtil vi fik nok af konflikter og valgte, at der måtte være en anden måde. Vi blev ved med at forsøge at finde ud af det med hinanden.

Det forunderlige er, at med vores vedholdenhed, hver vores erkendelsesproces og indre guidning er vi med tiden nået frem til at se og forstå det ens og det fælles bag alle de forskelligheder, der har været så tydelige gennem alle årene. Vi ser og fokuserer nu mere og mere på det fælles bag overfladen, fremtrædelsesformen og sprogbrugen. Det tankevækkende er, at vi har kæmpet med misforståelser og fejlopfattelser af hinanden og af os selv, der har stået i vejen for at se alt det, som vi har til fælles, og begge har ønsket hele vejen igennem.

Det er ikke et enten alene eller sammen. Sammen er et liv med både alene og sammen.

Så det viser sig, at jeg har fået det liv, som jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig. Et liv med både og. Både aleneliv og sammenliv. Et liv med mig selv, og et liv sammen med en anden. Et liv, hvor vi har hvert vores liv og sted og hvor vi har et liv, som vi kan dele.

Et liv, hvor vi fokuserer på det fælles og ens og deler mest muligt i det.

Vi søgte efter kærlighed gennem en at dele livet med. Vi fandt den men på en anden måde og et andet “sted”, end der hvor vi søgte efter den. I den anden og i os selv, da vi fik øje på det ens og det fælles.

Vi er alle kærlighed. Kærlighed er at dele det ens og det fælles.

Tilbage på pinden

I morges vågnede jeg op med en klar vished om, at fra i dag er min ferie slut, og det er tid til at vende tilbage til min daglige praksis, som jeg derfor satte i gang med de sædvanlige morgensider.

Det føles bare godt og helt rigtigt, at jeg nu igen går i mit sædvanlige daglige skrivemood og genoptager arbejdet med mine bogprojekter, der har været sat på feriestandby.

Vennen i skoven tager hjem til sin skov i morgen, så nu var det tid til at sørge for at få regnet ud, hvilket konkret format de kommende bøger af “Rejsen tilbage” skal skæres til i. Så jeg måtte have fat i lineal og blyant og finde frem til formatet, som vennen derefter skulle regne ud, hvordan skal skæres. Ved fælles hjælp fandt vi ud af det.

Prøvetrykket på to slags papirtyper har givet mig den nødvendige klarhed om, hvad jeg foretrækker sådan, at trykningen og tilskæringen kan ske ovre i skoven, selvom jeg befinder mig her på Samsø.

Instruktionen af papirtype og papirstørrelse til hver enkelt bog er nu på plads, så jeg kan sende en bestilling via mail til skovtrykkeriet, hvor vennen ved, hvad han skal gøre i forhold til alle 5 bøger.

Ferien er slut, og der er varmet op i skriverummet, bogtrykkeriet og snart også i bogbinderiet.

Tænk at være så privilegeret at kunne få trykt mine bøger i lige præcist det format, det udtryk og det antal ad gangen, som jeg ønsker.