Godt nytår

Kære læsere, følgere og besøgende her på bloggen i det år, som nu snart er til ende

Tusind tak til jer alle for at være med til at give dette rum liv og mening

Jeg ønsker jer alle et forrygende 2020 fyldt med glæde, fred og kærlighed ❤

Kærlige tanker til jer fra mig

Ilse

 

Billedresultat for gratis animationer nytår

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

At skrive livet – Nedtælling til 2020

Det er den sidste søndag i 2019.

Blæsten suser om huset og får træerne til at svaje i vinden. Temperaturen befinder sig kun nogle få grader over O, og den friske blæst trækker varmen ud af huset, så jeg har skruet op for varmepumpen her i skriverummet på første sal, hvor jeg sidder og skriver med udsigt til træer og mose og en enkelt bil i ny og næ, der kører gennem hovedgaden på den anden side af mosen.

Dagen i dag er dedikeret til at skrive i.

Vennen i skoven er på jule- og nytårsophold her i huset ved havet, og han har givet mig arbejdsros ved at tage Tilda med ud at gå tur, så jeg kan blive hjemme og skrive.

Noget af det 2019 har lært mig er, at jo mere jeg anerkender og respekterer mig selv og mit fokus ved at prioritere tid til at skrive, jo mere uproblematisk og harmonisk bliver det også i forhold til mine omgivelser.

Så længe jeg bildte mig ind, at jeg ikke havde lov til at prioritere skrivetid foran tid til at være social og være noget og gøre noget for andre, så var mit forhold til mig selv, mit skriveri og mit forhold til andre uharmonisk. Jeg syntes ikke og følte ikke, at jeg havde lov til at prioritere mig selv og mit skrivearbejde først (det er jo et arbejde con amore og ikke et lønnet arbejde), den prioritering var egoistisk, sagde dommerstemmen i mig. I stedet for skulle jeg sætte mit eget til side for andre eller for en anden og dennes vigtige gøremål og behov. En forestilling, der var kombineret med et savn og længsel efter tid til mit eget, til at skrive og til fordybelse.

Det har været en lang og langsom proces at nå til erkendelse af, at jeg har lov til, ja faktisk ret til at skrive. At fokusere på og prioritere fordybelse og at skrive er at være tro mod det, jeg er, og det er min måde at være i livet på.

Som jeg har skrevet om flere gange, har jeg ved slutningen af et år fået inspiration til, hvad hovedfokus og overskriften på det kommende år skulle være. I 2016 var overskriften ”Kærlighedens År”, i 2017 ”Mulighedernes År”, i 2018 ”Frihed, Kreativitet og glæde”, i 2019 ”Praksis og Formidling”, og overskriften for mit 2020 dukkede fornylig op i min bevidsthed: ”Tid til at skrive”.

Når jeg ser tilbage over inspirationen til, hvad fokus skulle være for mig i disse år, ser jeg en tydelig proces, der retter sig mod at give mig indsigt og erkendelse i, hvad der er og skal være det vigtigste for mig i mine prioriteringer og måden at være i mit liv på. Frihed til fordybelse og til at skrive. Deri ligger kærlighedens udtryk og glæde i det liv og de muligheder, jeg er givet.

Gennem de sidste 20 år har mit liv på det ydre plan gennemgået en total transformation fra et udadvendt familieliv med fuldtidsarbejde og socialt liv til et liv i spirituel og kreativ fordybelse og praksis i en vekslen mellem lange perioder med alenehed og perioder med samvær. En ydre forvandling, der har været kombineret med en intens indre forandringsproces, hvor jeg har lært mig selv at kende, som det jeg virkeligt er uden alle samfundets roller, funktioner og spejle at konstruere en forestilling om identitet med.

Jeg er givet et helt nyt liv med tid og rum til det, der betyder allermest for mig, og som giver mig allermest glæde og mening. Jeg er sat fri af krav og forpligtelser til i stedet at leve i udstrakt frihed og fordybelse. Det er det liv, jeg er blevet ledt til og givet de optimale rammer til, og det er det liv, som jeg drømte om for årtier siden, men ikke troede var en fysisk mulighed.

Her ved nedtællingen til 2020 har jeg mærket et kald i mig for at nå til en klar intention for mit nye år. Og som jeg ofte gør, når jeg mærker et indre kald, så sætter jeg mig ned og skriver for at skrive mig i kontakt med kaldet og svaret på kaldet, som også er i mit indre og kan skrives frem. Da jeg for et par dage siden satte mig med min notesbog og lod tankerne lande på papiret og trække mig dybere og dybere ind i mit sind, fik jeg kontakt med både kaldet og klarheden om, hvad min intention for 2020 skal være:

”At ære og nære min indre kunstner/skribent”

At ære og at nære er ét og det samme. Når jeg ærer min indre kunstner/skribent i tanke, ord og handling giver jeg samtidigt næring hertil. Det vil jeg gøre både, når jeg skriver, og når jeg tager ud for at søge inspiration at fylde på min indre kreative brønd. Det er én helhed af to sammenhængende elementer.

At ære og nære min indre kunstner/skribent i levet praksis korresponderer perfekt med årets overskrift ”Tid til at skrive”.

Dette fokus følger helt i tråd med og i forlængelse med de seneste års fokus som en fortløbende praksis og proces, der fortsat udvider sig i en mere og mere klar helhed.

Jeg har visioner om at tage på inspirationsture og skrivedates for at samle inspiration på Samsø og uden for øen. Og jeg har visioner om endnu en skriverejse med campingvognen Butte som mobilt skriverum. Denne gang en tidlig forårstur til Sveriges skove, søer og skærgårde.

Mens jeg har siddet her og skrevet, er det begyndt at skumre udenfor. Nu vil jeg pakke sammen og gå nedenunder og lave kaffe. Først i går flere dage efter jul fik vennen og jeg bagt småkager, glutenfri vaniljekranse og pebernødder, som vi kan spise til eftermiddagskaffen, mens skumringen bliver til tusmørke, og dagen forsvinder ind i aftenens mørke.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Glædelig jul

I ønskes alle en glædelig og fredfyldt jul ❤

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Livet med hund og kat

Vennen i skoven og katten Sif hører sammen med mig til Tildas flok. Og selvom Sif bor mest i skoven, betragter hun helt tydeligt mig som sit menneske foran vennen.

Lige nu er vennen og katten på vej til Samsø for, at hele flokken kan holde jul og nytår sammen.

Rapport fra kareten på vej til færgen er, at Sif forholder sig totalt roligt. Hun ved nemlig, at når hun kommer i transportkassen og ud i bilen, så skal hun til sit andet hjem.

Tilda har fået at vide, at de kommer i dag, men det er ikke nu, som jeg fortæller hende. Hun forstår, at de kommer, og at hun skal vente.

Vi har været ude at gå tur, eller det vil sige, min plan var at vi skulle gå tur, men det var Tilda ikke enig i. Det blev kun til en meget kort tur, for hun insisterede på, at vi skulle vende om. Og straks jeg accepterede det, løb hun foran for at komme hjem, så hun er her, når de kommer.

Når de endelig kommer, vil de blive modtaget med højlydt begejstring fra Tilda, en begejstring som næsten ingen ende vil tage. Man kan ikke bruge for meget tid på at byde velkommen i Tildas verden. Og Sif vil gå roligt ud af transportkassen og være helt på plads i sit andet hjem, ligesom hun plejer.

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Skumringsskrift 5 – En dag på hovedet, 5 minutter i jul

Helt fortumlet vågnede jeg af en meget klar og livagtig drøm i morges, hvor klokken for længst havde passeret 9. Fortumlet fordi det var som at komme fra oplevelsen af én helt virkelig verden til oplevelsen af en anden endnu ikke helt så virkelig verden. Og fortumlet fordi dagen for længst var begyndt, og jeg var ankommet til den meget senere end forventet.

En klar og livagtig drømmeverden med oplevelsen af nært samvær med nogle vigtige personer i mit liv i fortidens omgivelser, der i drømmen var helt anderledes og både større, mere gamle og slidte og urealistiske at komme tilbage til. Denne drømmeverden og samhørigheden med personerne stod livagtigt og insisterende i min bevidsthed som en skygge ind i den nye dag. En oplevelse af, at drømmeverdenen, og hvad der foregik der, var lige så virkelige og livagtige, som den verden jeg var vågnet op til, om end de var fuldkommen forskellige.

De to verdner stod i min bevidsthed som et spørgsmål om, hvad jeg ville vælge, hvis jeg havde et valg.

Ville jeg vælge det som drømmen handlede om, og som tydeligvis var bagudrettet og funderet i fortidens ønsker, tanker og værdier? Drømmen viste med al ønskelig tydelighed, at rammerne for dette var både uoverskuelige og urealistiske. Rammerne krævede en helt urealistisk og uoverskuelig indsats for at kunne blive beboelige for et liv.

I stedet for vågnede jeg i min nuværende lille, velordnede verden, hvor der er alt, hvad jeg har drømt om og ønsket mig, altså lige bortset fra den gamle drøm om samhørighed og familie og samliv, som drømmeverdenen pegede på.

Det interessante for mig er, at da jeg havde det, som drømmen pegede på, da længtes jeg efter det liv, som jeg har nu. Og den jeg er nu, hvor jeg har fundet mig selv, var slet ikke med i drømmen. Så hvorfor dukker den drøm med det indhold op lige nu? Et spørgsmål, som jeg endnu ikke har fundet svaret på.

Fortumlet og lidt hovedkulds kom jeg i gang med denne dag, som er blevet meget anderledes, end jeg havde forestillet mig den. Mine praktiske planer for den skulle bare slippes og sættes til side. I stedet er det blevet en stille og indadvendt dag, hvor jeg hele tiden har en følelse af at være bagefter en dag, der er vendt lidt på hovedet på grund af de morgentimer, der forsvandt i en drømmeverden.

Jeg har taget computeren med op i skriverummet på første sal. Jeg har tændt skrivelyset, og her fra skrivebordet har jeg udsigt til træer og mose, der langsomt bliver opslugt af skumringen og det tiltagende mørke.

Selvom dagen har manglet nogle timer, har jeg hele tiden haft en fornemmelse af, at jeg har tid nok, fordi jeg jo har besluttet mig for at tage de mørke timer i brug. Så egentlig kan jeg stadig nå at vaske gulve, selvom det er blevet mørkt. Og jeg kan skrive med skumringen ind i mørket, som jeg er i gang med lige nu.

I går fandt jeg ud af, at mit tilgængelige lager til billeder og videoer på WordPress, hvor jeg har min blog, er fyldt helt op. Da jeg for år siden, opgraderede bloggen fik jeg mere plads, og jeg troede, at når jeg betalte den årlige pris, fik jeg også fornyet lagerpladsen. Det viser sig nu at være en misforståelse. Denne kendsgerning kalder på en løsning. Og det giver mig anledning til overvejelser om, hvordan jeg vil bruge min blog fremadrettet.

Siden jeg oprettede bloggen i foråret 2010, har den afspejlet, hvad jeg har været optaget af og beskæftiget mig med. Foto, kunst og skrift. I den senere tid er det blevet mindre kunst og mere skrift.

Året nærmer sig sin afslutning, og et årti nærmer sig sin afslutning. Og jeg oplever, at der også er en forandring undervejs i mit kreative arbejde og i min praksis, hvori bloggen indgår som et af mine steder at dele med verden.

Noget nærmer sig sin afslutning, og noget nærmer sig sin begyndelse.

Jeg er parat og glæder mig til at se, hvad det vil vise sig at være i levet praksis.

Men først kommer årets korteste dag, hvor jeg vil brænde bål og fejre, at lyset vender. Og dernæst vil jeg holde en stille jul og afslutning på året.

Det er tid til at vende indad og lytte med helt åbent sind. Og jeg vil huske kun at forvente det gode, som jeg blev vejledt til af den indre stille stemme for år tilbage.

Mørket sænker sig om huset, og træerne står nu som sorte silhuetter mod det forsvindende lys.

Det er tid til genbrug, og dette billede er derfor også genbrug fra lageret.

 

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

At skrive i mørke

Mørket har for længst sænket sig over øen og står tæt omkring huset og lukker for udsynet. Jeg har sat mig for at skrive i mørket, skrive mig ind i de mørke timer og ind i vinteren.

Længe har der været stille i inspirationens indre rum, og jeg ved, at stilheden opstår, når jeg ikke tager imod den inspiration, jeg modtager, og når jeg ikke følger min egen intention og mine aftaler med mig selv.

Da jeg vendte hjem fra efteråret i skoven, var det med en intention om at skrive med skumringen ind i mørket og skrive mig gennem vinteren. Som tænkt så gjort. Indtil jeg ikke gjorde det længere. Da skumringen krøb langt ind på dagen og begyndte at ankomme om eftermiddagen, glemte jeg min intention og lod min opmærksomhed fylde af andre ting, der slørede den tomhedsfornemmelse, som mørket udenfor fremkalder i mig.

Dagen i dagslys er fyldt med glæde og fred. Der er fylde i dagens lyse timer og stilhed. Men når mørket sænker sig om huset, opstår en følelse af tomhed, og stilheden bliver næsten rungende i denne tomhed.

Når jeg sætter mig ned for at skrive med mørket stående bag ruderne, mærker jeg denne rungen omkring mig, mærker stilheden, der er tom af fravær. Fravær af hvad? Hvorfor denne tomhedsfornemmelse? Den eneste forskel på dagslys og mørke er udsyn og manglende udsyn. Mørket får verden til at skrumpe ind omkring mig samtidigt med at tomheden udvider sig omkring mig.

Det er denne tomhed, jeg skal kigge på og være med for at komme forbi den og ophæve min trang til at fylde den ud med Netflix og TV-serier.

Måske er skriften svaret? Måske kan jeg skrive mig ind i, gennem og ud af tomheden igen? Måske er det netop skriften, der skal fylde og ophæve tomheden? Måske er det netop fraværet af skrift, der fremkalder tomheden?

Det er faktisk hyggeligt at sidde her og skrive på computeren ved arbejdsbordet i det gyldne lys fra bordlampen. Det føles rart og ikke tomt på nogen måde.

Tilda har endelig accepteret, at jeg har sat mig her i stedet for i sofaen sammen med hende, og hun har lagt sig på gulvet ved siden af min stol. Det er ikke kun mine aftenvaner, der skal ændres, det er også hundens dermed, fordi den følger mig i mine. Vi har jo vore rutiner i det liv, vi lever sammen, og hunden elsker rutiner endnu mere end mig.

Efter at have afsluttet årets sidste skriveworkshop i mandags har jeg nu 3 ugers ferie, inden vi starter op igen efter nytår. Disse skriveworkshops har fyldt temmelig meget i min bevidsthed, og nu kan jeg give helt slip på dem og fokusere på andre ting.

Jeg har brugt dagene herefter til at ordne praktiske ting i huset, som jeg har udskudt og gerne vil have ordnet, inden vennen i skoven ankommer på lørdag for at holde jul og nytår her sammen med mig.

I eftermiddag var jeg på café med en veninde. Vi talte om, hvad det er vi hver især vil fokusere på i det nye år. Mit 2020 har jo fået overskriften ”Tid til at skrive”, så jeg vil primært bruge min tid på at skrive. Vi er bevidste om, at forandringer kræver fokus og en bevidst indsats for at blive realiseret, især når det er noget man har ønsket sig længe, men ikke har givet sig selv lov til. For at støtte hinanden i hver vores proces blev vi enige om, at når jeg er færdig med at køre skriveworkshops i februar og vil fokusere helt på mit eget skriveri, vil vi begynde at tage på skrivedates på en café for at skrive sammen og for derved at hjælpe os selv og hinanden med at holde vort fokus.

Jeg glæder mig til at komme i gang med det nye år og ved at sidde her og skrive i mørket, fortæller jeg mig selv, at jeg mener mine intentioner seriøst og vil leve dem i praksis. Der skal være overensstemmelse mellem tanke, ord og handling, og når der er det, bliver livet fyldt med glæde, fred og fylde.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

“Tid til at skrive”

Gennem nogen tid har jeg mærket, at noget ventede forude uden at vide eller have fornemmelse af hvad.

Og som jeg har skrevet om flere gange i den senere tid, så begyndte “Kvinden ved søen” at banke på og kalde i min bevidsthed, og det begyndte langsomt at gå op for mig, at det, der venter, er et helt nyt indre skriverum, og at “Kvinden ved søen” er døren ind til dette nye rum at skrive fra.

I dag så jeg et interview på Louisiana Channel med den svenske forfatter Sara Stridsberg, som jeg for øvrigt ikke har læst noget af. I interviewet fortæller hun om, hvordan det er at skrive for hende. Hun fortæller, at et billede eller en stemme dukker op i hendes bevidsthed, og at hun følger med denne stemme eller ind i dette billede f.eks. ind i en skov og skriver det, hun ser derinde i skoven uden at vide, hvad det er, hun skriver. At skrive er et frirum uden regler og tabu, som hun bevæger sig ind i og rundt i med skriften.

Hendes beskrivelse talte til genkendelse i mig. For år tilbage skrev jeg tit sådan. Et billede dukkede op i min bevidsthed og blev stående, indtil jeg hørte efter, satte mig ned ved computeren og skrev mig ind i billedet, der førte mig ind i en fortælling og til en anden verden. Netop som Sara Stridsberg beskriver det.

Længe har jeg skrevet på en anden måde, som inspirationen har ledt mig til, men nu kan jeg mærke, at dette nye, indre skriverum kalder på mig. Og det er gået op for mig, at “Kvinden ved søen” netop er et sådant billede, som jeg skal skrive mig ind i, ind i en fortælling, ind i en anden verden, som venter i dette nye indre skriverum.

Hver morgen inden mine morgensider trækker jeg et lille englekort med et ord for dagen. I morges trak jeg kortet: Skriv! Og i mit skriveri i formiddag begyndte jeg at få en fornemmelse af overskriften for mit 2020, det var et eller andet med at skrive.

På gåturen til havet ved middagstid kom det klart igennem til min bevidsthed, at overskriften for mit 2020 er: “Tid til at skrive”. Og tanken fylder mig med glæde, inspiration og taknemmelighed. Det er som at modtage en kæmpe årslang gave, der korresponderer med en næsten livslang længsel.

“Tid til at skrive” indeholder både en frisættelse og en marchordre. Det indeholder, at jeg er helt fri til at skrive og fokusere på det, og at det at skrive skal have fokus og højeste prioritet. En frisættende forpligtelse kan man sige.

De sidste mange års koncentrerede indre frisættelses- og erkendelsesarbejde og det bevidste fokus på og arbejde med min praksis har skabt den åbning og villighed, der er nødvendigt for  nu at kunne træde ind i det nye år og det nye skriverum.

Jeg tager imod denne gave af frihed, anerkendelse og glæde med dyb taknemmelighed og forventningsglæde.

Udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ... | Skriv en kommentar