Sommerstemning på Samsø

Lyden af en syngende grønbroget tudse kommer ind gennem de åbne vinduer i soveværelset, hvor jeg ligger vågen og nyder duften af blomstrende hyld fra naboens have og den rytmiske lyd af havet fra øst.

Det er blevet sommer, og turisterne er ankommet og har indtaget øen. Med de genåbnede grænser strømmede biler med tyske nummerpladen til landet, og en del af dem holder nu ved sommerhusene, som jeg passerer på vej til havet. En enkelt bil helt fra Italien er ankommet, og når jeg går tur ved havet om dagen, bliver duften af hav og hybenroser blandet op med duften af solcreme og parfume fra de mange, der ligger i sandet og steger i solen.

Det er igen blevet den tid, hvor mange forbipasserende undgår øjenkontakt i stedet for at hilse, som vi plejer at gøre her på øen.

Solen skinner fra morgen til sen aften, og nætterne er lyse, når jeg bevæger mig rundt i huset, fordi søvnen ikke vil indfinde sig. 

Uanset de mange mennesker i sommerhusene, så er der stille her på den blinde vej, hvor jeg bor lidt tilbagetrukket. Gravearbejdet med etablere sø på mosen har holdt stille nogle dage, og jeg har nydt den stilhed, det har givet.

Lige om lidt er det den egentlige højsæson, når de danske børnefamilier holder ferie og indtager de fleste sommerhuse. Så bliver der endnu mere liv og glade dage alle vegne. 

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

Kreativitet og frihed

I morges vågnede jeg tidligt, og tidligt sad jeg ved arbejdsbordet og begyndte på et nyt opslag i min art journal. 

Som jeg har skrevet om før, er jeg blevet inspireret til at viske min tavle helt ren i forhold til mine forestillinger om kreativitet, og om hvordan jeg skal udtrykke mig i skrift og billeder igennem den. Og efter at have visket min indre tavle mest mulig ren oplever jeg at være landet i et tomrum, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal lave. Inspirationens stemme er tavs. 

Da jeg kom hjem til mit værksted for en uge siden, troede jeg, at jeg skulle i gang med en ny maleproces. Jeg forsøgte at male mig i gang på et igangværende lærred, som jeg malede over. Og gik i stå.

Det føltes noget frustrerende for en stund, indtil jeg satte mig ved arbejdsbordet, tog fat i min art journal og gik i gang med at gøre noget. Bare gøre noget. Klæbe noget ind på et opslag og male frit lag på lag uden at have tanker om, hvad jeg ville. Så tanketom som muligt handlede jeg bare. Og det løftede mig helt ud af frustrationen og ind i at hvile i situationen i stedet for.

Som jeg også har nævnt før, er der også stille i mit indre skriverum, forstået som at der længe ikke er dukket inspiration op til en tekst, jeg skulle skrive. Men jeg er blevet ved med at skrive hver dag og har skrevet masser af sider i min digitale dagbog.

Dagbogen og min art journal er frie steder at udtrykke mig. Helt frie og kun til mig selv. Det er her, jeg lige nu kan udfolde mig. Frit og uforpligtende. Og i dag begyndte det at blive lidt klart for mig, at det som den indre proces lige nu prøver at vise mig er, at jeg skal til at tænke min kreativitet som helt fri. 

At udtrykke mig kreativt i ord, billeder og form skal foregå i et helt frit, ubundet og uforpligtende rum. Et rum båret af leg og glæde. Og jeg mærker, at den indre proces er i gang med at åbne dette rum i mig. Det sker gennem alt mit frie skriveri i den digitale dagbog og gennem al min frie leg med mixed media i min art journal. 

Sidste år lavede jeg en serie mixed mediabilleder på træplader med overførte fotos og fundne ting. Et af billederne fik jeg ikke lavet færdig, men nu har jeg fået en idé til, hvilken “ting” der skal være på billedet. Fotoet er broen over en voldgrav og en række porte ind til en borg. Idéen er, at der skal hænge en rebstige på billedet. Og mens et af lagene i dagens opslag tørrede, lavede jeg en rebstige af kanelstænger, som jeg klippede i stykker. Nu skal billedet så bare males færdigt, og rebstigen sættes fast. 

Jeg nyder friheden og denne frie kreative leg i mit værksted. Den er ikke ukendt for mig, men nu skal det være det primære rum, mine kreative udtryk skal udfolde sig i. 

 

 

Udgivet i I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

I det kreative værksted

Dagens opslag i min art journal

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Mandagsmøde og skrivedate i kaffebaren hos HØST

Jeg har pakket den lille sølvfarvede computer og kameraet i en taske og er cyklet hen til HØST for at have en skrivedate med mig selv. Den første med computer. Jeg har siddet her en times tid og ladet tanker dukke op og lande på skærmen, men det er tanker, der kun er for mine egne øjne. 

Nu hvor jeg skal skærpe mit fokus på min kreative praksis og brede den ud på forskellige måder, vil jeg genoptage at holde “mandagsmøder” med mig selv, hvor jeg kort ser på, planlægger og beskriver, hvad der er fokus på nu og her. Det bliver ikke nødvendigvis en fast ugentlig praksis, men en gang imellem er det fint at samle op på denne måde.

 

Mandagsmøde:

Sted:

HØST, butik og kaffebar i Mårup på Samsø

Dagens ord:

Expectancy

Dagens vision og fokus:

At komme fra tanke og ord og til handling i form af praksis og levet liv

At viske tavlen helt ren for forestillinger og måder at skrive, male og være kreativ på

At udvide min kreative praksis og bringe den med ud i verden og gøre verden til en større del af mit ydre kreative rum

At tænke hverdagene som kreative arbejdsdage

Ugens kreative to do-liste:

Skrive morgensider hver dag

Tage på skrivedate

Tage på inspirationstur med notesbog og kamera

Bruge skrivenøglen til at få inspiration og tekster igennem

Prøve at male mig i gang med og ind i en ny maleproces

Jeg er taknemmelig for:

Min delebil

Min udstrakte frihed og de mange muligheder, der er i mit liv

At jeg kan bruge al min tid på det, som giver mig glæde

At jeg har tid og rum til fordybelse og kreativitet

Den indre vejledning og inspiration jeg modtager

Jeg tænker på:

Den oplevelse af tomrum, stilhed og venten, der er opstået efter, at tavlen er blevet visket ren

Hvordan jeg når frem til at se, hvad det er jeg skal med, og hvordan jeg kommer videre med mine uafsluttede manuskripter

Hvordan jeg når frem til, hvad det er jeg skal male og hvordan

Hvad jeg gerne vil bruge tiden til, indtil jeg vender tilbage til skoven

Jeg glæder mig til:

At tage på inspirationsture på øen

At bruge den frihed jeg har mere end jeg plejer

Samvær, samtaler og venindetid

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Hjemme igen

Regnen trommer på skråvinduerne her på første sal. Jeg er hjemme igen, landede her i går omkring kl. 18, efter at mine søde tyske naboer havde hentet mig ved færgen i Ballen og kørt mig omkring Brugsen til lidt indkøb på vejen. 

Uanset, hvor meget jeg nyder at være i skoven og livet der, så er det altid helt vidunderligt at komme hjem igen til huset ved havet.

Min have bød mig velkommen med frodighed og blomsterflor, og jeg var hurtigt rundt med flere kander vand til krukker og ikke mindst den nye opstammede rose, der ikke har klaret mit fravær så godt. 

Men roserne bag huset, som jeg kan se fra mine køkkenvinduer står i fuldt flor. Fredsrosen eller Pink Peace, som den vist hedder, er fyldt med en overdådighed af store, duftende blomster. Det er tydeligt, at den hønsegødning i pilleform, som vennen i skoven forærede mig i foråret, har haft effekt. Roserne strutter af livskraft i blade og blomster. Og en buket med 5 store roser pryder nu min stue og sender sin sarte duft ud i rummet og huset.

Jeg nyder at være hjemme. Jeg nyder at være alene et stykke tid i mit eget selskab. Jeg nyder at være tilbage i mit øliv.

Delebilen holder nu igen foran mit hus, den blev leveret her i formiddag. Jeg har planer om at tage på ture rundt på øen de næste par uger og suge til mig af kunst, kultur og natur og putte det på mit indre lager.

I dag har jeg genoptaget min daglige praksis og har skrevet mine morgensider med udsigt til træer og lidt af mosen, som er blevet omdannet til en sø i mit fravær, men på grund af træer og buskes bladhang, er søen, med det omfang den har nu, ikke synlig fra mit skrivebord.

I de knap 4 uger jeg har været i skoven, har de store gravemaskiner arbejdet flittigt fra morgen til aften med at grave ud til søen, der kan blive meget stor afhængigt af, hvor meget regnvand, der samles og løber til. Jeg har været forskånet for den lydmæssige belastning ved at opholde mig i roen i skoven imens. Det er jeg taknemmelig for. Arbejdet er ikke helt færdigt, men det er nået langt.

Jeg nyder denne stille og indadvendte dag for mig selv, hvor jeg stille og roligt lander igen i min egen rytme.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Ændrede planer

Nogen gange er det sådan, at planer ikke holder, fordi vi jo ikke kan se ind i fremtiden. Sådan er det med min hjemrejseplan i dag.

Vennen i skoven skulle være min chauffør og køre mig til færgen i Kalundborg,  men han vendte hjem fra en lang mødedag i går helt flad og med feber og befinder sig bedst i liggende stilling. 

Så jeg nyder endnu en dag i skoven, hvor der i dag er fuldstændigt vindstille og dejligt. Jeg har siddet på terrassen og skrevet og har gået tur med Tilda og ellers holder jeg mig i nærheden for at træde til med noget at drikke, når han indimellem dukker op til overfladen.

Vi tager tingene, som de kommer, og er med og i situationen, som den former sig, og har det fredfyldt med det.

Nuet er jo det eneste, vi dybest set kan forholde os til, for hverken fortid eller fremtid eksisterer. 

Må din dag være lige tilpas med let gang på jorden. 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

En dag i et mellemrum

I morgen tager jeg hjem til huset ved havet for at være der nogen tid, inden jeg vender tilbage til skoven.

I dag føles som et mellemrum, et lidt rastløst sted, hvor jeg mentalt begynder at vende hjemad og vende mig mod det, som venter mig der.

Udover at jeg skal hjem og tage mig af mit hjem og min have og lave aftaler om ting, der skal ordnes, så er det min intention, at jeg vil i gang med at male. Og jeg håber, at jeg kan male mig i gang og ind i en maleproces, som jeg kan fortsætte, når jeg vender tilbage til skoven.

For nogle år siden lavede vennen et helt enkelt udendørs staffeli til mig. Det skal blot have noget at læne sig op ad. Nu hvor det gæstehus, som tidligere var til min rådighed, er lejet ud, skal jeg finde en anden løsning for at stå ude og male. Jeg kom i tanke om, at bagsiden af hovedhuset har skygge det meste af dagen, det har et fint udhæng, og det er et område, som ikke bliver brugt til noget ud over i den ene ende, hvor der er brænderum og udendørs bad.

Så når jeg vender tilbage, skal der ryddes, græsset skal slås, og området skal omdannes til et udendørs atelier, hvor jeg kan stå med staffeliet hvilende op ad huset. Der er masser af plads at være på. Og efter alt udstyret til biavl er leveret videre, er der blevet frigjort nogle store plastickasser, som jeg kan have mine materialer opmagasineret i inde i udhuset lige i nærheden. 

Jeg glæder mig til at komme hjem og i gang med at male, og jeg glæder mig til at vende tilbage og fortsætte maleprocessen her. 

 

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Art journal eksperimenter

I denne tid eksperimenterer jeg med en løs og fri stil i min art journal. Det er forberedelser til at genoptage at male på lærred og træplade. 

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Velkommen mandag og en ny tid

De sidste 6 måneder har jeg været i gang med en intens, indre proces, som har gjort, at jeg har været meget tilbagetrukket, stille og indadvendt det meste af tiden. 

Det er en proces, jeg kun har delt lidt af her, og sådan vil det nok blive ved med at være. Processen har rakt tråde tilbage gennem hele mit liv og har kastet lys på nogle livslange og begrænsende tankemønstre, der har præget min måde at være i livet og verden på.

Med forståelsens lys kommer klarhed og mulighed for forandring. Og det er der, hvor jeg er nu. Her til morgen føles det som om, jeg er nået igennem og kommet ud i lyset. Jeg føler mig mere klar og stærk, end jeg har gjort meget længe. Jeg kender mig selv igen i klarhed og styrke efter at have vandret igennem ubevidste og mørklagte tankemønstre for at komme ud på den anden side af deres ophævelse. 

De sidste måneder er indsigter og erkendelser kommet som perler på en snor, og jeg kan se, at de alle handler om det samme blot set fra forskellige vinkler og perspektiver. Det er som et spind med mange sider, der nu er viklet ud og ruller sig sammen og forsvinder.

Forståelsens lys og ophævelsens klarhed bringer en enorm indre lethed og oplevelse af befrielse, glæde og livsmod. Det er som at have passeret igennem en uendelig lang mørk tunnel uden at kunne finde vejen ud for så at nå frem til lyset, der strømmer ind, ophæver mørket og fylder alting med glitrende livgivende lys.

Og her for enden af tunnellen oplever jeg at være nået frem til porten til et helt nyt og frit liv og en ny tid fyldt med muligheder og potentialer for udfoldelse af glæde, kærlighed og kreativitet.

Et liv, der bare venter på, at jeg tager det aktivt i besiddelse i tanke, ord og handling. Et liv, der har ventet på, at jeg nåede frem og tog imod det med den naturlighed og selvfølgelighed, som lyset har bragt med sig.

Det er mit liv, og det har altid været meningen, at jeg skulle nå hertil. Men først nu har jeg været parat til at gøre det indre oprydningsarbejde, der var nødvendigt for at fjerne det bolværk, jeg ubevidst havde bygget op foran porten til det. 

 

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Biprojekt i skoven

Helt overraskende og uventet er et biprojekt gået i gang her i skoven. 

Modsat mig er vennen i skoven meget udadvendt og sådan en, der kommer i snak med folk alle vegne. 

På en gåtur i går så han, at der var sat et bistade op på en grund lige her i nærheden, og så måtte han ind og høre nærmere om det.

I de snart 13 år jeg har haft min gang her i skoven, har der stået 4 ubrugte bistader på grunden. De stod bare der, og vennen havde ingen planer om at genoptage selv at have bier. Og i udhuset stod kasser med stort set alt, hvad man har brug for til biavl.

Og nu kommer alt dette i brug igen. De lidt fjerne naboer var netop gået i gang med at have bier og ville gerne have flere stader. Og helt fantastisk er det blevet til, at naboen overtager de 4 bistader og alt udstyret, og bistaderne bliver placeret her på grunden. Naboen gør staderne klar, anskaffer bierne og passer dem nede mellem træerne i bunden af grunden bag drivhuset. 

I formiddag har motorsaven været i gang for at rydde plads mellem træerne. De fire bistader er blevet flyttet og er nu ved at blive gjort rene og klar til at modtage de bifamilier, der skal have det som deres sted i skoven. 

En helt fantastisk win win-løsning. Vennen i skoven får de bier på grunden, som han har drømt om i 20 år. Han får fornøjelsen af at se på de beboede stader og iagttage bierne, og naboen får nogle flere stader og bier i nærheden af sit sommerhus og får fornøjelsen af at arbejde med dem og få honning fra dem. Et smukt eksempel på at ‘at give og modtage’ er ét. En dobbelt gave. 

Sjovt at dette opstår netop, som der er blevet sået blomster på taget af et af de små huse på grunden til glæde for insekter, bier og sommerfugle, og hvor der er planer om, at der også skal være jord og planter på taget af det kommende anneks, der skal bygges til mig. 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar