Tilbage til hverdagen

Efter 10 timers uforstyrret og uafbrudt søvn vågnede jeg tidligt i morges op til årets første mandag og til hverdagen. To ting, som jeg holder vældig meget af.

Efter inspiration valgte jeg ikke at tænde for computeren og gå på nettet før sidst på formiddagen for ikke at lade verden derude fylde min opmærksomhed. I stedet for fokuserede jeg på at være indadvendt, på at skrive og på at fordybe mig i nogle afsnit i Et kursus i miraklers tekstbog. Tekster, der som så ofte passer præcist til den proces, jeg er midt i. Tekster, der minder mig om, hvad der er op og ned på tingene.

For nogle uger siden modtog jeg en vision om, at januar måned for mit vedkommende skulle dedikeres til et skriveretreat. Tilbagetrækning fra verden og alt, hvad den kan fylde opmærksomheden med og fokus på at skrive. Ikke for at producere og præstere men for at vende indad og lade indsigter og klarhed flyde med skriften ind i bevidstheden.

Jeg flyder gennem denne dag helt uden plan og følger inspirationens stille stemme i mit indre. Dette er, hvor jeg elsker at være. Indadvendt, lyttende og i indre kontakt. Her kender jeg mig selv. Her hviler jeg i vished i en tilstand af glæde og lykke.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Velkommen 2021

Den aftagende måne lyser klart og hilser mig godmorgen ind ad vinduet over min seng, da jeg står op i morges. Græsset knaser let af rimfrost, da jeg går ud i haven sammen Tilda for at fodre fuglene. Tæt, hvidt mosekonebryg ligger over marken øst for mosen og venter på, at solen skal komme op og opløse det med sit skin.

“Nu er et vendepunkt”, lød det ind i min bevidsthed i min stille stund i går morges, nytårsmorgen.

Dette er et vendepunkt!

Jeg tager imod denne besked og bærer den i mig og med mig uden helt at vide, hvad det vil sige.

På denne 2. morgen i 2021 flyder ord ned over mine morgensider, ord der beskriver følelsen af at være trådt ud i en helt ny verden, der er som en solbeskinnet eng fyldt med blomster, græssende dyr og syngende og svævende fugle.

Følelsen af at være helt fri og at stå lige her og nu med åbne hænder for at tage imod det, som det er givet mig at nå frem til.

Følelsen af at være nået frem til det, som det altid har været meningen, at jeg skulle nå frem til. Et helt andet liv i en helt anden og smuk verden.

Det er nu. Det er her.

Jeg mærker kærligheden, glæden og freden, der omslutter mig og bærer mig ind i den nye dag, det nye år, den nye begyndelse.

Må glæden, freden og kærligheden lyse for din fod.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Årets sidste dag i huset ved havet

Himlen hænger lavt og fylder luften med fugtig dis vekslende med let regn. Lyset er dæmpet, og Tilda gider ikke gå tur, når det er så vådt.

Lige som det meste af 2020 skal denne dag og aften tilbringes i mit eget selskab sammen med Tilda. Jeg håber på begrænset fyrværkeri, så hun ikke skal blive alt for angst og stresset. Det virker, som om hun tager de indtil nu få brag lidt lettere i år, end hun plejer. Det håber jeg på fortsætter til nytårsfejringen er overstået omkring os.

Jeg har besluttet mig for at fejre min nytårsaften i eget selskab, fejre året der er gået med alt, hvad det bragte af udfordringer, oprydning, forandringer og afslutninger. Jeg vil fejre mit år, og at jeg kom godt igennem det hele.

I år er det første gang siden 2006, at jeg skal tilbringe denne aften alene. Egentlig har nytårsaften aldrig betydet særlig meget for mig udover, at det gav anledning til eftertanke i forhold til mit liv og mine livsomstændigheder. I mange år brugte jeg en del af dagen på at skrive status over året, der var ved at være slut. Det gør jeg ikke længere, fordi jeg samler op undervejs.

I aften skal det være en anderledes aften, fordi det er den første nytårsaften i det liv, som jeg bevidst har valgt nu skal være mit.

Jeg vil fejre det med lyserød “champagne”, vegetariske lækkerier, kransekage og anerkendelse af et “godt gået, godt klaret!” 20 års intens forandringsproces er gennemlevet, en perlerække af indsigter og erkendelse er samlet op undervejs, mange sten er vendt og transformeret til lys og indsigt, der har bragt en uendelig fred og glæde ind i mit liv, som jeg ikke kendte til før.

Alt er godt og som det skal være!

Må fred og glæde også bære dig og dine ind i det nye år.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Godt nytår!

Kære alle læsere, følgere og besøgende her på min blog!

Mange tak for, at I læser med her i mit lille rum på nettet.

Jeg ønsker os alle et nyt år båret af fokus på kærlighed, lys og fred.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fra 0 til 1

Her få dage før 2020 rinder ud, får jeg øje på tallene 0 og 1.

Året 2020 synes at være et 0-år, hvor meget er blevet brudt ned og afsluttet, og hvor det som ikke skal bringes med videre er faldet væk.

Året 2021 synes at kunne blive et 1-år, hvor vi begynder på ny, med en ny begyndelse og opbygning af noget nyt.

Efter nedbrydning kommer opbygning.

I mit eget lille liv har 2020 også været et år med afslutninger. Og jeg mærker, at i mit tilfælde er det afslutningen på en 20 år lang forandringsproces, hvor det sidste nu er blevet brudt ned og afsluttet.

Jeg ser, at det sidste, der skulle forandres i mig og i mit liv både på det indre og ydre plan langsomt blev brudt ned de sidste par år, og i år var der kun gløder tilbage, der langsomt døde ud.

Og i den nye begyndelse, i det nye år, vil opbygningen begynde på asken af det gamle. Fugl Fønix vil rejse sig af asken.

I de første år fra 2001 – 2002, hvor der var sat turbo på nedbrydningen af mit gamle liv, skrev jeg en digtsamling “Bonsai-Tornerose” om den proces, jeg gennemlevede.

Et digt deri beskriver netop denne nedbrydning til aske, hvorfra Fugl Fønix igen rejser sig.

Fugl Fønix

Jeg står på en tomt

der strækker sig

så langt øjet rækker

Overalt er gravet dybe huller

der hindrer enhver bevægelse

Mellem murbrokker, glasskår og rustent jern

står jeg

på bare fødder og med tomme hænder

kun iført sårbarhed og håb

Fra hullerne omkring mig

stiger spinkle røgsøjler op

og forsvinder i den klare luft

hvor en fugl svæver

over mig

på de opadgående strømme

Hele digtsamlingen kan læses på http://www.ilsearanti.dk/bonsai-tornerose.htm

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Stille indadvendt jul

Klokken er 15.15

Solen er på vej ned mellem træerne

og skinner mig ind i øjnene

Himlen er høj, klar og skyfri

Dagen er tiltaget med 1 minut

og jeg skriver

Udgivet i At skrive livet | Skriv en kommentar

Glædelig jul

Tilda og jeg har været ude at gå en dejlig tur i frisk blæst først langs havet, der løb ind på stranden i rækker af skumklædte bølger, derefter i læ gennem i skoven.

Jeg nød turen og selskabet af den lille glade hund, og jeg nød mit nye klare syn, der gør mig i stand til igen at se nålene på grantræerne og det fine krøllede, grå mos på træernes grene.

Et stort fyrretræ med en tyk stamme fangede min opmærksomhed, og jeg gik ind til det og stod en stund lænet op ad det, mens jeg lod mig flyde sammen med træerne omkring mig. Og jeg mærkede, at jeg skal i gang med at være endnu mere opmærksomt til stede, når jeg bevæger mig rundt i naturen. Som jeg var en gang.

Det er juleaftensdag, og jeg hviler i indre fred, glæde og frydefuld vished, mens jeg nyder alenehedens fred, ro og frihed til at flyde gennem dagen i mit eget tempo og med indadvendt fokus og opmærksomhed.

Solen skinner ind i mit hus og ind over mig, der lige nu sidder med computeren i sofaen og skriver. Min jul har været i gang lige fra morgenstunden.

Kære alle, der læser med her. Jeg ønsker jer en fredfyldt og glædelig jul, hvordan den så end må være med de omstændigheder, vi hver især befinder os i denne jul 2020.

Må julestjernen lyse mørket op.

Udgivet i At skrive livet | 2 kommentarer

Stille glæde, stille jul

Som det har været meget af tiden dette år, så bliver også julen anderledes for de fleste og også for mig.

Planen har længe været, at min datter og hendes kæreste skulle komme til Samsø og fejre julen sammen med mig, samtidigt har jeg også længe haft på fornemmelsen, at det måske blev anderledes. Og det bliver det. En besked først på ugen om, at en i min bekendtskabskreds er blevet testet positiv for corona, ændrede lige alle planlagte ting i denne uge.

Så ligesom jeg har tilbragt det meste af 2020 i ophøjet alenehed i mit eget gode selskab, så bliver det også sådan i julen og nytåret over i år. Og det har fået mig til at tænke på, hvordan jeg egentlig har lyst til at fejre julen, når alt andet er skrællet af. Det har jeg ikke fundet ud af, men der er jo også lidt tid til at finde ud af det. Det er jo først den 24. i morgen!

Jeg har været i gang med at forberede lidt til den fælles jul, som først for alvor blev aflyst i går. Jeg har bagt sprøde og velsmagende glutenfri vaniljekranse dog uden krans, og da julebesøget var blevet aflyst, faldt dåsen på gulvet, og de fine kager behøver ikke længere af blive bidt i stykker, de er nu allerede i passende mundbider nede i dåsen. Hvilket fik latteren til at runge i det stille hus.

Her dufter dejligt af sæbespåner og rene gulve, og jeg nyder, at her er rart at være. Og tingene blev så fint tilrettelagt uden min bevidste deltagelse, at min nabo kom i går med sine to børnebørn og inviterede Tilda med ud på en lang gåtur lige midt i min rengøring. Tak for det, perfekt timing.

Jeg går rundt her i mit hus i en tilstand af stille glæde og taknemmelighed. Alt er godt i min venlige verden. Må den også være det i din.

Og mens jeg sidder her og skriver, går et rådyr rundt og spiser og drikker vand af fuglebadet lige uden for mit vindue i selskab med fasaner og en masse småfugle. Lykkens pamfilius, det er mig.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

I en stråle fra solen

Solen sender sit lys ind i mit hus, hvor jeg sidder i en solstråle med en sovende hund ved min side.

Vi har været ude at gå en dejlig tur ved havet og gennem skoven, hvor Tilda kunne løbe frit uden snor, og jeg derfor også kunne gå i mit eget tempo.

Efter lang tid, hvor dagen stor set ikke har været nået frem med sit lys, før det forsvandt igen, er sløret i dag trukket væk fra himlen, og solen er kommet frem.

Der er stille på min blog for tiden, jeg har ikke mange ord eller tanker at dele for tiden. I stedet for skriver jeg masser af ord til mig selv og deler tanker og ord med nogle af kvinderne i min nærhed.

Jeg hviler i glæde og taknemmelighed over mit liv og alt, hvad det rummer og giver mig.

Mens året tæller ned til sin afslutning, tæller jeg ned til at vende bladet mellem 2020 og 2021. 2020 som blev et år med oprydning og afslutninger på det indre og ydre plan. Et år, der med sin oprydning gør klar til en ny begyndelse.

Overskriften over mit 2021 er allerede ankommet. Mit 2021 bliver Glædens År og at tjene bliver noget af det, der skal være fokus på. At tjene i betydningen at give og at dele.

“Kvinden ved søen” er ankommet. Inspirationen med en dør jeg skal skrive mig ind i og ind gennem for at nå et helt nyt sted hen med min skrift. “Kvinden ved søen” inviterer mig på eventyr i et landskab, som jeg ikke har besøgt før. Det glæder jeg mig til at opleve og skrive mig ind i og gennem.

Jeg mærker, at 2021 inviterer mig til at fejre glæden og til at bevæge mig med let gang på jorden i mit liv og i mit kreative arbejde.

Må den indre og ydre sol også skinner over dig og din dag.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Lige dér – imellem

I går læste jeg med hos en af mine skrivevenner, som skrev om “The space between no longer and not yet”.

Det er lige præcist der, jeg også befinder mig. I rummet mellem det, der ikke længere er, og det der endnu ikke er.

Et rum i nuet, der for mig er fyldt med fred og ro.

Der er ikke noget, jeg skal. Der er ikke noget, jeg skal gøre for at få noget til at ske. Jeg skal blot være i det, der er lige nu. Og vente på det nye liv, der vil komme til syne og vise mig, hvad det vil bringe til mig.

Her i dette rum af ro og fredfyldt venten er der boblende glæde, tillid og vished. Det eneste, jeg skal, er at forholde mig åben, modtagelig og afventende og kun gøre noget, når jeg tilskyndes og inspireres til det.

Alt vil åbne sig og ankomme i rette tid og folde sig ud på den rette måde, når bare jeg lader være med at gå i vejen og tro, at jeg selv ved, hvad der skal ske, hvordan og hvornår.

Må din mandag have let gang på jorden uanset de ydre omstændigheder, vi befinder os i.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar