At skrive livet … Om eftertanker i skoven

Med weekenden kommer der mennesker og aktivitet i skoven.

Byboerne kommer på landet med skramlende trailere, drønende motorsave og øksehug i brænde. Der er en fyldt parkeringsplads og kødannelse hos den lokale købmand. Men her søndag er det som om, aktiviteterne begynder at tage af,  lydene fader ud, og stilheden indtager igen fuld plads i rummet.

Skoven vibrerer af sitrende lys og mild energi. Solen varmer den kølige luft op og sender sine stråler ned mellem træerne og lader sin varme stå og vibrere i lysningen.

Det er søndag i skoven. Det er en stille og mild dag, hvor alting hviler i fred. Uanset hvad der synes at foregå rundt omkring.

Det er endnu en glædens dag i skoven, og endnu en glædens skrivedag i mit fordybelsesrum, som jeg begynder at tage med mig overalt i verden.

Ligesom ved de to ophold i skoven sidste år giver dette ophold anledning til eftertanke om, hvad der giver glæde i mit liv, og hvad jeg gerne vil have mere af.

Igennem flere måneder har København kaldt på mig som savn med tilbagevirkende kraft til min ungdomstid bosiddende i storbyen og min oplevelse af København som frihedens sted. Savnet er sært hjemløst, fordi det er uden tid. Det er ikke savnet efter noget, der har været en gang i fortiden. Det er savnet efter noget, der netop ikke var den gang, og som nu kalder på mig i mit indre.

Tanken: ”Her kunne jeg godt bo” er dukket op i mit sind ved de sidste tre ophold i skoven. Tanken er dukket uventet op som en boble, der dukker op i vandoverfladen og lader sit indhold fri.

Til min overraskelse er denne tanke op fra mit indre dyb. Overraskende fordi jeg elsker at bo på Samsø og ikke har nogen intentioner om at ændre på det.

Tankeboblen ”Her kunne jeg godt bo” åbner mere og mere og lukker sit indhold fri i min bevidsthed. Og jeg forstår, at denne tankeboble og savnet med tilbagevirkende kraft til noget, der ikke har været, er to udtryk for det samme indre kald.

”Her” betyder Nordsjælland som et billede og symbol på at bo i naturen med nem og direkte adgang til alt det andet, verden rummer og tilbyder.

Det er kaldet til at blive mere udadvendt efter mange års tilbagetrukkethed fra verden og indadvendthed. Det er kaldet til at tage imod al den glæde og inspiration, som verden tilbyder mig i form af musik, kunst, litteratur, teater, kultur og byliv, som komplementaritet til mit stille aleneliv i fordybelse tæt på naturen. At tage imod noget af alt det, som andre mennesker (mine åndelige brødre) udtrykker og deler i forskellige udtryksformer.

Det er kaldet til at se verden som et glædens sted, et sted der har så meget at tilbyde, og som symboliserer overflod på alle områder og alle planer.

Det er kaldet til at transformere mit syn på verden fra at være et udtryk for og billede på adskillelse, mangel, ensomhed og smertens sted til at være glædens, samhørighedens og overflodens verden.

Det er kaldet til at tage imod den indre og ydre overflod, som jeg tilbydes og gives i mit liv, når jeg åbner for det og ser de uendelige muligheder, der ligger lige for mine fødder.

”Vær glad og lystig”, siger den indre stemme på dagens tekst skrevet med skrivenøglen og peger på, at ordet ”lystig” indeholder både ordet lys og ordet lyst. I teksten bliver jeg vejledt til:

”Lad din lyst være styret af lyset. Lad dit liv, dine aktiviteter og handlinger være båret af lys og lyst. Glædesfyldt lyst. Ikke begærets lyst eller sanselighedens lyst, som er egoets lyst. Lyst båret af lys og glæde er den sande lyst, der er i at gøre Guds Vilje for dig.

Når du ser ind i lysten til at bo i skoven og bo på Sjælland, er det denne lystige lyst, der kalder på dig.

Lysten til fordybelse, glæde og inspiration. Lysten til at fordybe dig i, hvad dine brødre giver i form af musik, kunst og litteratur. Du har lyst til at bade dig i inspirationens og kunstens bad. Livgivende bad fordi det er livet, der udtrykker sig i form, og det er livet og dets udfoldelse, du savner og længes efter.

København forbinder du med frihed og livets mangfoldighed. Det er en sprudlende eksplosion af livsudtryk, og det er det, du er begyndt at savne på Samsø, hvor du har stilheden, roen og fordybelsen i det. Naturen er dit fundament at bo og være i i verden. Naturen er dit fundament at bo og være i i verden. Det er dit udgangspunkt, hvorfra du kan bevæge dig ud i verden og suge inspiration og livsudtryk til dig. (…)”

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Inspirationstur til Gjethuset

I går var jeg på inspirationstur i Gjethuset i Frederiksværk, hvor der var åbnet en ny udstilling “Tæt på afstand”, hvor 5 kunstnere: Linda Falkesgaard, Joan Ledang, Mette Krab-Johansen, Serine Sinding Yde og Vibeke Jensen viser maleri, tegning og installation. Jeg var mest optaget af Joan Ledangs mixed mediamalerier.

Gjethuset er altid et besøg værd både som industribygning, der er renoveret og ombygget til et andet formål, og som kulturhus. Her har jeg efterhånden været til mange koncerter, teaterforestillinger og udstillinger. Og når jeg tager på inspirationstur hertil for at se en udstilling, kombinerer jeg det altid med at skrive bagefter, mens jeg drikker en kop kaffe i caféen.

I går var jeg den eneste gæst i udstillingen og i caféen, mens regnen stod ned i stænger udenfor.

 

Udgivet i Inspiration og praksis, Inspirationsdag, Kunst | Skriv en kommentar

F for fredag, forår og foto

Glædelig fredag!

På denne fredag vil jeg dele lidt af foråret i skoven med dig i fotoform.

Må din fredag blive lige tilpas med indre og ydre solskin.

 

Udgivet i Foto, Natur | Skriv en kommentar

Og så brød solen frem

… og jeg tog notesbogen med ud på terrassen og lod flere tanker og ord lande på papiret, mens jeg skyllede det hele ned med kaffe.

Udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet | Skriv en kommentar

At skrive livet … i skoven

Luksuriøs, økologisk frugtsalat med skyr, mandler, chiafrø og granola til morgenmad.

Udendørs morgenbad med udsigt

***

Morgenens praksis og rytme har været vendt helt om i dag.

Morgensiderne blev til formiddagssider, der først blev skrevet efter, jeg havde læst dagens tekst og drukket det første krus formiddagskaffe.

Det har regnet hele formiddagen.

Til middag stilnede det af og klarede op til let sol og inviterede til en fototur rundt på grunden.

***

Jeg elsker at være her i skoven

At stå under bruserens varme vand i fri luft omgivet af træer

Skovens duft og farvernes intensitet efter regn

Akustikken, der forstærker og fremhæver fuglenes sang i løvsalen

Roen og mildheden i atmosfæren og blødheden i luften, der kærtegner huden, mens jeg går tur med hunden efter regnen

Undertonen af stilhed og væren i det, der er

Hviler i at være, hvor jeg skal være

Hviler i at være i overensstemmelse med mit indre

Hviler i en tilstand af dyb fred, taknemmelighed og lykke

 

Udgivet i Foto, Hverdagsliv, Natur, Tekst | Skriv en kommentar

At skrive livet … i skoven

Regnen har silet ned det meste af dagen.

Det er en stille dag i huset i skoven, hvor jeg har alene-hjemmeskrivedag, mens vennen i skoven er på kursus i København.

Stilheden omslutter mig og giver ro og rum til fordybelse og indadvendthed, og jeg vender tilbage til min daglige praksis.

Jeg sidder ved spisebordet i stuen og skriver på computeren i duften fra en buket hvide liljer og med udsigt til et intenst forår i alle nuancer af grønt. Fra bøgens lyse transparente til kristtjørnens grågrønne tæthed til de høje graners mørke nåle med border af røde  pollenfyldte knopper. Og midt i alt det grønne lyser den hvide Buddha, der langsomt er ved at gå i opløsning af vind og vejr.

Efter nogle dage med frisk blæst med kraftige vindstød, der trak store skyer af pollen ud af granernes røde blomsterknopper og dækkede alle flader derude med rødligt støv, er blæsten i dag stilnet af.

Alt er stille. Både ude og inde. Og dybest inde.

Småfugle henter solsikkefrø i foderhuset og flyver hen i et træ og hakker skallen af ind til det fede og nærende indhold i kernen. Af og til høres et rådyr gø i nærheden, eller et dyr kommer løbende tværs over grunden mellem træerne. Men ellers er her stille i skoven med meget lidt aktivitet at høre og se her fra min skriveplads. Tilda sover meget og er ekstra stille efter, at hun var hos dyrlægen i går og fik en stribe vaccinationer, inden turen går til Norge.

Efter aprils milde og lune temperaturer er maj kommet med kølighed, blæst og byger af hagl og regn. I dag dækker skyer for solen, og det er for koldt ovre i mit lille hus, hvor der ikke er tændt for varmen. Derfor sidder jeg i stedet for i stuen, hvor jeg har tændt op i brændeovnen.

Efter at have læst dagens tekst og drukket det første krus kaffe har jeg sat mig her ved computeren for at skrive mig i gang med at skrive livet og skrive skoven, som jeg har haft visioner om at gøre, mens jeg opholder mig her.

Længe har jeg glædet mig til at kommer herover, til at være i skoven og til at opleve foråret folde sig ud her. Men min ankomst blev uventet udsat på ubestemt tid for at give mig selv ro hjemme i nogen tid, og det betød, at mit ophold her blev reduceret fra næsten 5 til 2 uger, og at skoven derfor havde foldet foråret helt ud på smukkeste vis til min ankomst.

Jeg nyder at være lige her, hvor jeg er.

Jeg nyder at være omgivet af skovens træer. Lige nu bryder solen igennem skyerne og kaster gyldne lysstråler ned mellem træerne. Det var et så kort lysglimt, at jeg ikke nåede at skrive sætningen færdig, før skyerne igen havde lukket for lyset.

Et punktum er sat, og teksten her bliver sat på standby, mens jeg hører en samtale med Jørgen Leth på Skønlitteratur på P1 om at skrive med fokus på hans første digtsamling ”Gult lys” fra 1962 og hans netop udkomne digtsamling ”Det bliver ikke væk”. Mens jeg lytter til samtalen og tankerne, arbejder mine hænder med garn på en rundpind på et strik, der skal blive til en tynd, let og ulden trøje til vennen i skoven til vores Norgestur i næste måned og til kommende ture.

Jeg har altid syntes, at Jørgen Leths tilgang til at skrive og lave film er interessant at lytte til og lade mig inspirere af. Der er en ro og en naturlighed i det at være og fremtræde som digter, filmmand, kunstner og skribent i verden i hans måde at tale, tænke og forholde sig til sig selv og sit liv på.

Efter frokost når Tilda og jeg næsten en hel gåtur i tørvejr, inden bygerne igen bevæger sig ind over skoven, og bliver hængende her. Vi går hjem, og jeg trækker mig igen ind i huset til varmen fra brændeovnen og ro og fordybelse.

Skoven er blevet et rum af fugt, der giver en intens glød i de lysegrønne blade, der næsten lyser ind gennem vinduerne, og jeg mærker en fornemmelse af fravær, som om jeg er den eneste, der er blevet tilbage i skoven i dag.

 

 

 

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Mandagsmøde

Sted:

Ved spisebordet i skoven i Nordsjælland, hvortil jeg ankom i går

 

Dagens ord:

Abundance

 

Dagens vision og fokus:

At skrive mig ind i mit indre rum og tage det ydre med derind

Fordybelse i levet og kreativ praksis

 

Ugens kreative to do-liste:

Skrive morgensider

Skrive dagligt

Tage på inspirationstur med kamera og notesbog

Skrive på mine ture

 

Jeg er taknemmelig for:

Friheden i mit liv og alle de muligheder, det giver mig

Dem jeg følges med i mit liv

Den indre og ydre overflod i mit liv

 

Jeg glæder mig til:

To uger med samvær, samtale og fællesskab

Fordybelse og kreativ praksis i skoven og omegn

Cykel- og gåture i Tisvilde Hegn og ved havet

Byliv, kultur og kunst

Sommerens skrive- og fotorejse til Norge og Skagen

 

Udgivet i Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar