Dagbogsnotat fra skoven, 6

Regnen siler ned og trommer på skrivehyttens tag. Lidt buldrende torden lyder indimellem. Uanset at det er begrænset og på afstand får det Tilda til at gispe og ryste. Torden og fyrværkeri er meget skræmmende i Tildas verden.

Det er mandag og den sidste hele dag i mit ophold her i skoven denne gang. I morgen kører Tilda og jeg hjem i vores nye, gamle bil. Det bliver et lidt anderledes liv, vi vender tilbage til end det, vi forlod, da vennen i skoven hentede os på Samsø og kørte os hertil. Nu får vi et liv med bil til rådighed, så jeg kan køre afsted, når som helst det passer. Jeg kan mere frit deltage i arrangementer og andet på øen, når jeg ikke skal have det til at passe med 2 x 5 dage med bil om måneden. Det har været fint, og nu er jeg givet nye muligheder og en større bevægelsesfrihed med den nye brugte bil.

Jeg har nydt opholdet i skoven endnu mere, end jeg forventede før ankomsten. Det er så skønt at få skrivehytten som mit sted i skoven igen. Her har jeg tilbragt megen tid med at skrive.

Behovet for at være udadvendt og udadsøgende efter oplevelser og inspiration har været langt mindre, end jeg forestillede mig, det ville være.

Huset i skoven ligger i et område, hvor der er uendelig mange muligheder for kulturelle oplevelser og for naturoplevelser. Der er masser af muligheder i Nordsjælland, og der er ikke langt til København. Men jeg har stort set kun haft behov for at være i skoven og være omgivet af træernes høje, lyse og lette energi.

Som så mange gange før må jeg erkende, at jeg har langt mindre behov for at være udadvendt og for at få oplevelser end jeg havde tidligere. Det har været vigtigere for mig med skrivetid end at køre et eller andet sted hen for at opleve noget. Ro og tid til fordybelse og indadvendthed er af afgørende betydning for mit velbefindende og følelsen af at være i overensstemmelse med mig selv.

I dag kører vennen i skoven og jeg på en lille indkøbstur, så jeg kan få købt det hos boghandlen og Matas, som jeg ikke kan få hjemme på øen. Derudover er det pakkedag, og vi skal have læst det kapitel i Tekstbogen i Et kursus i mirakler færdigt, som vi er i gang med.

En fin, stille og rolig dag i skoven ser det ud til at blive.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.