Forfatterarkiv: ilsearanti

“Kvinden ved søen” kalder

Hvis du læste med på min skriverejse i Norge i sommer, husker du måske, at jeg “mødte” kvinden ved søen. En kvinde ved en sø vi passerede nogle gange på vejen frem og tilbage på indkøb i den nærmeste by. … Læs resten

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Rejseliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Skrivedate på “Den gule Parasol”

I dag har jeg genoptaget min praksis med at tage hjemmefra for at skrive et andet sted. Og stedet for dagens date med min indre kunstner og skribent var “Den gule Parasol”, en lille café i Ballen her på Samsø. … Læs resten

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

At skrive livet – Dedikation og handlekraft

December ankom på fineste vis med solskin og stjerneklare nætter. I dag har skyerne samlet sig igen, dæmpet lyset og fyldt luften med væde. Længe har der været ebbe i min skrivestrøm, selvom jeg har skrevet hver eneste dag. Igangsætningen … Læs resten

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Velkommen december

Velkommen december! Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente af dig, men vær alligevel velkommen. Jeg har ikke gjort noget af det sædvanlige for at byde dig velkommen. Hverken krans eller lys har jeg sat frem for dig. Overalt … Læs resten

Udgivet i At skrive livet, Tekst | Skriv en kommentar

Lysglimt i november

November er dæmpet lys gennem tæt skydække November er tyst og kaster ingen skygger Én dag i november brød solen igennem skyerne og kaldte både farver og skygger frem af sine gemmer

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nogen gange i november

Nogen gange bliver man NØDT til at lave risalamande i november, når man har et åbnet glas glutenfri luksuskirsebær stående i køleskabet. Nogen gange bliver man nødt til at putte et skævt Amaretto, italiensk mandellikør selv hjemført fra Tirano i … Læs resten

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

At skrive livet – Tanker i novemberlys

Lyset er dæmpet gennem det tætte skydække, og naturens farver er skruet ned på samme frekvens. Dagen er tyst og tiden synes at være gået i stå. Bag mig ruller fortiden sammen som et tæppe og forsvinder i intet.   … Læs resten

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar