Citat fra “Kvinden ved søen”, som jeg er i gang med at skrive

“Hendes tanker har lagt sig til ro, som en vandflade efter regn.”

Udgivet i I skriveværkstedet, Tekst | Skriv en kommentar

Små skæve tekster eller blot en enkelt

Måske er tiden kommet

til bare at lade tiden gå

og vente på at tiden er inde

Tænker hun

Udgivet i Tekst | Skriv en kommentar

Livet med hund og kat

I den seneste tid har livet med hund og kat været noget udfordret her i huset ved havet.

Først brød det ene bagben sammen under Tilda på en gåtur med en nabo, og hun bevægede sig rundt på tre ben. Besøg hos dyrlægen og røntgenbilleder viste, at hun er født med skæve hjulbenene bagben, hvilket belaster leddene og gør dem svage. Efter 7 år, hvor hun har elsket at gå og ikke mindst løbe, opstod der en skade i knæet på det højre bagben uden en synlig grund. Det viste sig, at det venstre knæ er mest svagt, så hun har kompenseret og brugt det højre ben mest, deraf skaden.

Tilda er kommet på gigtpiller for at få hende til at gå på alle fire ben igen. Og det går fint med det. Men hendes ben kan ikke længere tåle lange gåture. Vi risikerer, at det venstre ben bryder sammen også. Og faktisk er det meget sandsynligt, at det kommer til at ske på et tidspunkt. Og det tidspunkt vil vi gerne udsætte længst muligt.

Derfor har jeg anskaffet en klapvogn, som vi kan gå ture med. Tilda elsker i forvejen at sidde i sin kurv bag på cyklen og kigge sig omkring og snuse til lugtene i luften. Og hun har taget klapvognen til sig på samme veltilfredse måde.

Hun sidder lunt og godt med fint udsyn og kommer ned at gå lidt indimellem. Og det passer hende fint. Klapvogn er et nyt ord i hendes ordforråd, og hun reagerer på det straks og med glæde og er klar til en tur. Og hun beder selv om at komme op i vognen.

Katten Sif har i flere år haft gigt i sine forben, men det sidste halve år er benene tydeligt blevet stærkere. Hun bor nu fast hos mig og kommer kun på besøg i skoven, og det trives hun vældig godt med. Men for en uges tid siden kunne hun pludselig næsten ikke gå på det ene forben.

Og jeg måtte igen overveje ansvaret ved at tage dyr til mig. Hverken Tilda eller Sif skal have et liv, hvor de ikke kan gå og har mange smerter. Så er det op til mig at tage beslutningen om, at nu er det nok. Men heldigvis kom det ikke dertil for nogen af dyrene. Lige nu.

Efter et par dage begyndte Sif igen at bevæge sig rundt, og nu går hun op og ned ad trappen flere gange om dagen og følger mig rundt i huset. Og Tilda går og løber på alle 4 ben på sine små og korte ture.

Så lige nu er alt godt igen med gigtpiller og klapvognen som redskab til at komme omkring. Sådan bliver resten af livet med Tilda. Men jeg er bevidst om, at tiden kan komme, hvor jeg må tage den svære beslutning om, at nu er nok nok for begge dyr.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | 2 kommentarer

Små skæve tekster – mens jeg skriver

Januar er skrivetid her hos mig, og det, jeg skriver, lander ikke her på min kanal. Det er grunden til, at her er blevet så stille.

Så mens vi venter på, at jeg vender tilbage til kanalen her, vil jeg lige dele nogle små skæve tekster med dig, der så tålmodigt læser med her.

Må januar være lys og god mod dig.

Hun ser tilbage

undrer sig over

alle de liv hun har levet

og genkender ikke sig selv i dem

*

Det er tid, tænker hun

Men til hvad mon?

Hun ser op i stjernerne og lytter

Det er nu, uanset hvad

så er det nu

*

Udgivet i I skriveværkstedet, Tekst | Skriv en kommentar

Velkommen mandag og endnu en skriveuge

Lørdag var en særlig dag for mig. Det var lukkedag for min tekstudstilling efter en måned.

Afslutningen blev fejret i en særlig og flot stil, nemlig med et oplæsningsarrangement midt i udstillingen.

5 skrivende her fra Samsø læste op af egne tekster med mig som den sidste til at lukke og slukke udstillingen, der havde været et åbent vindue ind i mit tekstunivers.

Det var en helt særlig oplevelse for mig, fordi det samtidig var min debut i forhold til at læse op af mine egne tekster foran et publikum. Og fordi jeg mødte og lyttede til nogle unge skrivende kvinder på øen for første gang.

Det blev en intens og god oplevelse og erfaring.

At stå der og læse op og mærke tilhørernes nærvær og lytten. At se rundt på deres ansigter, der var vendt opmærksomt op imod mig, mens jeg læste. Og at stå der og modtage klapsalver i en tilstand af glæde og taknemmelighed over at have fået denne mulighed for at dele ud af noget af det, jeg bruger min tid på at frembringe.

Efter oplæsningen pakkede jeg udstillingen sammen og stillede tingene til side, så jeg kan hente dem, når det igen er min biluge.

Søndag var hviledag, praktisk dag og gøre ingenting-dag.

I dag er jeg vendt tilbage til min skrivetid og har brugt det meste af formiddagen til at skrive i.

“Kvinden ved søen” folder sig fortsat og mere og mere ud som en collage af tekststykker, brudstykker og øjeblikke uden kontinuitet, tid og direkte sammenhæng.

Det er stadig en fryd at være i denne helt frie skriveproces og at lade mig føre afsted af inspirationens strøm. Det er spændende at skrive i denne meget anderledes og eksperimenterende form. Og jeg er spændt på, hvordan den videre proces og fortælling vil folde sig ud.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Skrivetid er fri tid

Jeg nyder min januar, der er dedikeret til at skrive i. Jeg nyder den frihed, der er i denne dedikation. Forpligtelsens frihed.

Det føles næsten som at holde fri, fordi der ikke er andet, jeg skal eller skal forholde mig til, om jeg skal.

Formiddagen er hellig skrivetid. Ingen andre aftaler kan komme ind og forstyrre fordybelsen.

En rimelig fast praksis i løbet af formiddagen er det blevet til:

Stille stund og morgensider

Skrivenøglen, hvor jeg lytter indad og modtager en tekst

“Kvinden ved søen” en eller flere tekststykker skrives

Den digitale dagbog, hvor jeg lader tankerne lande om dette og hint side efter side

Jeg skriver også om eftermiddagen, men det er uden fast praksis og blandet med andre gøremål.

Den skruppelløse skrivekugle er i sit rette element, hun svømmer som en fisk i vandet. Det er ren fryd.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ... | 2 kommentarer

Jeg er stille og skriver

Der er stille her på min kanal

Der er stille i mit hus

Jeg er stille og skriver

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

“Kvinden ved søen” – en fri og eksperimenterende skriveproces

Dette sted kaldte den oprindelige inspiration til “Kvinden ved søen” frem.

Et sted, en sø og en kvinde vi passerede flere gange på skriverejsen i Norge sommeren 2019.

Nu er tiden kommet til at skrive “Kvinden ved søen”, og det viser sig at være en helt anden fortælling, end jeg forestillede mig og har forestillet mig siden dag. “Kvinden ved søen” og inspirationen har kaldt på mig flere gange, men jeg har åbenbart ikke været parat til at give slip på mine forestillinger om fortællingen og dens form før nu.

Jeg er i gang med en for mig meget spændende og anderledes skriveproces, end jeg har prøvet før. Det er en fuldstændig fri og eksperimenterende skriveproces.

“Kvinden ved søen” er uden navn, uden fortid og uden omstændigheder. Tiden er fraværende eller opløst. Der er ingen handling eller kontinuitet. Der er kun kvinden og landskabet. Det indre og ydre landskab. Der er kun brudstykker og øjeblikke.

Det er en fascinerende og inspireret skriveproces med en frihed af konventioner, som jeg ikke har prøvet før. Jeg skriver med ført hånd, jeg elsker det, og jeg elsker at være i denne frie, eksperimenterende og forpligtende proces.

Jeg ved ikke, hvad dette går ud på. Jeg ved ikke, hvad formålet er. Jeg ved ikke, hvad det skal føre til.

Jeg ved blot, at dette er præcist, hvad jeg skal bruge min januar på udover alt det andet, som jeg også skriver disse dage.

Det er frydefuldt. Det er frihed at give slip på forestillingen om at skulle vide. Det er skønt at følge med inspirationens indre stemme og strøm. Og bare skrive det, som dukker op for at blive skrevet.

Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at folde sig yderligere ud måneden igennem.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Januar er skrivetid



Januar er skrivetid!

Januar er frihed og forpligtelse til at skrive.

Hele måneden er dedikeret til at skrive i.

Og jeg elsker det!

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Velkommen 2022 og årets første tekst

At være flyde i inspirationens strømmende flod

”Sæt ikke din båd på en flod af tårer” skriver Patti Smith i sin erindringsbog ”M Train”.

Jeg sætter min båd på kærlighedens og inspirationens flod, der strømmer med frydefuld glæde.

I denne tid befinder jeg mig tydeligvis i inspirationens strømmende flod. Når jeg skriver i min digitale dagbog på computeren og lader tankerne strømme i bevidstheden og gennem fingrene på tastaturet ned på skærmen, så åbner jeg også for kontakten til inspirationen i mit indre.

Måske læste du med her på min kanal på den sidste dag i 2021, hvor inspirationen til en skulptur til den kommende udstilling til sommer dukkede op, mens jeg skrev.

På denne disede første søndag i 2022 sidder jeg i sofaen med Tilda sovende tæt op ad mig og med computeren hvilende på mine ben, mens fingrene danser over tastaturet for at følge med de tanker, der dukker op for at blive fæstnet i sprog. Og mens jeg lytter og lader tankerne lande på den lysende skærm, så dukker der igen nye idéer op til værker til sommerens udstilling ”Ode til Simone – Art Mixed Media”.

Jeg ser ind i visionerne af de værker, udstillingen skal formes af, og jeg begynder at se udstillingens helhed og ser mere og mere klart den idé eller tanke, der bærer denne helhed: ”Intet er, hvad det ser ud til i denne verden. Alt er symboler og billeder på en tanke.” Det er, hvad denne udstilling dybest set kommer til at handle om. Og det er, hvad værkerne i deres form og indhold skal vise og udtrykke.

Simone de Beauvoir udtrykte det på et niveau i 1949, hvor hun skrev: ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” i sit 3-binds værk ”Det Andet Køn”. Denne tanke arbejder jeg videre med og på et dybere plan i værkerne til den kommende udstilling.

Når jeg ser ind i visionerne af de værker, jeg skal lave og forme udstillingen med, fyldes jeg af frydefuld forventningsglæde. Jeg glæder mig til at lave værkerne, og jeg glæder mig til at forme udstillingen og vise og dele den med dem, der vælger at komme forbi for at se den.

Det primære for mig at processen. Arbejdsprocessen fra vision til udførelse til fuldendelse. Denne proces er båret af glæde, fornøjelse, spænding og nysgerrighed for mig. Jeg synes, at det er så frydefuldt at modtage visioner og inspiration og at se, hvordan det folder sig mere og mere ud i min bevidsthed og i den praktiske udførelse og ydre form. Og det er spændende at dele det med andre og give det frit videre.

Tanken og budskabet bag et værk og en udstilling vækker tanker, der bæres videre i dem, der ser den, frit som i strømmende vand.

Jeg elsker at befinde mig i inspirationens strømmende flod.

Det er ren frydefuld glæde og taknemmelighed.

Det er ren frydefuld frihed båret af vished.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Kunst, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar