Gabrieles notater – tonedøv

En kæmpestor grøn græshoppe

banker på hendes køkkenvindue

og minder hende om,

at det er flere år siden

hun hørte en græshoppe.

Og det går op for hende

at en tone er forsvundet

ud af hendes verden

Udgivet i Gabrieles notater | Skriv en kommentar

Gabrieles notater

I stilheden og indadvendtheden

ser hun

at alle verdens veje

ender blindt

Udgivet i Gabrieles notater, Tanker om ... | Skriv en kommentar

“The Sound of Silence” – ny inspiration, nyt tema

Jeg har modtaget en vision af og inspiration til et nyt kreativt projekt.

For nogle år siden arbejdede jeg med nogle billeder på lærred ud fra temaet “Fra støj til stilhed”.

Visionen er, at jeg skal genoptage det arbejde men i stedet for arbejde ud fra temaet: “The Sound of Silence”.

I første omgang skal jeg arbejde med maleri på lærred. Der kan komme inspiration til andre kunstneriske udtryk undervejs.

Sangen “The Sound of Silence” rummer inspiration til mig og korresponderer med de værker, der venter på at komme til verden gennem mine hænder.

Hør Simon and Garfunkels smukke liveversion af Paul Simons sang her:

Hello darkness, my old friend
I’ve come to talk with you again
Because a vision softly creeping
Left its seeds while I was sleeping
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence

In restless dreams, I walked alone
Narrow streets of cobblestone
‘Neath the halo of a street lamp
I turned my collar to the cold and damp
When my eyes were stabbed by the flash of a neon light
That split the night
And touched the sound of silence

And in the naked light, I saw
Ten thousand people, maybe more
People talking without speaking
People hearing without listening
People writing songs that voices never shared
And no one dared
Disturb the sound of silence

“Fools” said I, “You do not know
Silence like a cancer grows
Hear my words that I might teach you
Take my arms that I might reach you”
But my words, like silent raindrops fell
And echoed in the wells of silence

And the people bowed and prayed
To the neon god they made
And the sign flashed out its warning
In the words that it was forming
Then the sign said, “The words on the prophets are written on the subway walls
In tenement halls”
And whispered in the sound of silence

Udgivet i Inspiration og praksis, Kunst, Skrivenøgle, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Gabrieles notater – kriseskrift

Kriseskrift

Der er klimakrise

Der er coronakrise

Der er Ukrainekrise

Der er stigende priser-krise

Der er energikrise

Sådan er det i denne verden

der er altid noget at bekymre sig om

Den ene krise følger efter den anden

som nat efter dag, tænker hun og husker

da hun begyndte at spare på strømmen

og altid slukke for lyset efter sig

helt tilbage i begyndelse af 1970’erne

Udgivet i Gabrieles notater, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Skrivetid

Endelig kom regnen.

Efter flere ugers venten kom der endelig regn i dag til at vande den tørre have på den tørre ø.

Lyset er dæmpet, blæsten buldrer om huset, og jeg skriver

Det er skrivetid på denne stille, dæmpede og indadvendte dag.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis | Skriv en kommentar

Skriften og naturen – en tekst kalder på at blive skrevet

Nogen gange er der ikke langt fra et indre kald til at handle på det. Eller også har kaldet været der længe, det var bare først i går, jeg blev helt bevidst om, hvad det handlede om.

Hvis du har læst med de sidste dage her på min kanal, vil du vide, at jeg i går fandt ud af, hvad der venter på mig forude. Noget jeg skal skrive.

Jeg har skrevet det meste af formiddagen i dag, som jeg plejer. Men det jeg skrev, var noget andet. Jeg forestillede mig, at der ville gå nogen tid, inden inspirationen fra det ventende ville åbne sig for mig.

Men sådan var det ikke.

I eftermiddag var Tilda og jeg en tur ude ved havet på Mårup Østerstrand, og der begyndte den ventende tekst at tale i min bevidsthed. Og efter at være kommet hjem satte jeg mig her ved computeren og skrev det, jeg hørte ved havet.

Skriften og naturen er, hvad teksten taler om.

Teksten kaldte, jeg svarede og begyndte at skrive. Og med skriften begyndte teksten at åbne sig. Jeg lyttede og skrev det, jeg hørte. Lidt over en side blev det til i dag. Så blev der stille igen.

Jeg er trådt ind over tærsklen til en ny begyndelse, som jeg skrev allerede i morges på mine morgensider.

En tråd er givet mig.

Jeg er gået i gang med at skrive noget, som jeg ikke ved, hvad er. Men det behøver jeg heller ikke. Jeg skal blot holde fast i tråden og lade skriften lede mig ind i teksten og lade den fortælle mig, hvad den vil.

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Efter tomhed kommer glæde og en ny tid

Velkommen mandag, velkommen til en ny tid.

Efteråret er ankommet, og jeg mærker det tydeligt på morgenturen med Tilda. Lyset er gyldent, luften frisk og sprød, og blæsten trækker susende gennem træernes løv og får grenene til at svaje.

Dagens ord i går var Transformation, og det kom til at passe. Tomheden blev tranformeret til glæde og vished.

Dagens ord i dag er Patience. Tålmodighed. Og jeg tænker, at det, der venter, vil folde sig stille og roligt ud og blive til levet liv.

Budskabet i går var, at det, der venter forude, er at jeg skal skrive. Den nye tid er skrivetid.

For mit indre blik ser jeg et bord i vandkanten i Ballen, hvor jeg vil sidde med min notesbog og skrive i selskab med havet, himlen og øen. Jeg fornemmer, at det, jeg skal skrive, har noget at gøre med det. Havet, himlen og øen. Og kvinden der skriver der.

Jeg mærker, at det kalder i mig, at jeg skal genoptage at tage på skrivedates med mig selv og min notesbog. Ud på øen. Det passer perfekt med efteråret og den stille tid, der nærmer sig med færre mennesker på øen. Igen kan jeg finde fred og ro og fordybelse rundt omkring på øen.

Tasken skal pakkes med notesbog og kamera og tages med rundt på øen, når det igen bliver min tid til at have delebilen.

Efter tomheden er jeg landet i glæde og vished, og jeg mærker det som en indre spejling af det gyldne solskin uden for mit vindue, her hvor jeg lige nu sidder og skriver.

Jeg elsker at skrive, og jeg ser ind i en gylden tid fuld af fordybelse og skrift. En tid, hvor dagene kortes, og mørket og roen sænker sig over øen.

Må også din dag blive lysende af glæde.

Udgivet i At skrive livet, Dagens ord, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Retreat, dag 7 – tomheden og svaret, del 2

Foto fra arkivet

Efter formiddagens stille fordybelses- og læsestund lukkede jeg øjnene og vendte indad. Jeg bad min indre vejleder om at se på tomheden sammen med mig.

Efter at have været stille og indadvendt nogen tid kom begyndelsen på et svar:

“Tomheden er et slør i dit sind. Der er intet, du skal gøre for at få noget til at ske.”

Jeg åbnede øjnene og tog svaret til mig, hvorefter den stille stemme lød i mit indre igen:

“Brug de redskaber, du er givet.”

De redskaber, jeg er givet, er blandt andet skriften som vej til indsigt. Derfor valgte jeg at bruge Skrivenøglen med spørgsmålet “Hvad skal vi skrive i dag?” Et spørgsmål der åbner direkte for indre, skriftlig vejledning.

Jeg tændte stearinlyset på skrivebordet, åbnede dokumentet med Skrivenøglen i computeren, skrev dato og spørgsmålet og lyttede indad efter svar.

Frem kom et langt svar, der både beskrev, hvad sløret i mit sind handler om, hvad der venter forude, og hvorfor jeg ubevidst har lagt i slør i sindet og i bevidstheden sådan, at jeg ikke kunne modtage visionen til, hvad der venter forude. Og som altid handler slør i sindet og i bevidstheden om frygt. Frygten kan tage mange former, men dybest set handler al frygt om det samme. Men i dag skal jeg ikke dele frygtens indhold men blot måden jeg får hjælp og vejledning på til at få øje på det i mit sind, der spærrer og begrænser mig.

Det er ikke tid til at dele indholdet i den vejledning, jeg har modtaget. Blot dette: Jeg skal skrive!

Jeg har mærket lysten til at fordybe mig i at skrive. Jeg har mærket lysten til at skrive mere, hvad jeg kalder lyrisk prosa, som bogen “Spor i landskaber” er skrevet i.

I dag har jeg fået at vide, at skriften venter på mig forude, tid og fokus på at skrive, men at der var et slør i mit sind, der spærrede for, at jeg kunne modtage visioner og inspiration til det, jeg skal skrive.

Tomhedsfølelsen med dens uro og utilfredshedsfølelse kaldte mig til at vende indad og finde ud af, hvad den var symptom på.

Fra at være med tomheden har jeg nu brug for at være stille og være med det svar, som ventede på mig, men som jeg ikke var parat til at tage imod før nu. På en måde er jeg overrasket over svaret, men samtidig kan jeg mærke, at det, jeg har mærket som en længsel, var et kald fra netop dette, der venter på mig.

Til dig, der læser med her. Må din dag være blød og blid og båret af fred og kærlighed.

Foto fra arkivet
Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Retreat, dag 7 – Post-Simone-blues

Ode til Simone, mixed media-skulptur

Her til morgen er den ikke til at overse eller overhøre. Tomheden. Den er her, og lige nu fylder den bevidstheden ud med en ubestemmelig uro og utilfredshedsfølelse.

Den er her, og jeg kan ikke komme udenom den.

Tomheden. Post-Simone-blues.

Efter mere end et års koncentreret arbejde med værkerne til “Ode til Simone” og deri også et halvt år med Skriveværksted er jeg landet i tomheden, der runger med spørgsmålet: Hvad så nu?

Det har været så dejligt at vide. At vide hvad jeg skulle og at blive guidet igennem hele den lange, glædesfyldte kreative arbejdsproces med alle værkerne til udstillingen. Det har været så dejligt at afholde udstillingen og blive båret af den glæde og berigelse, den var, ind i en form for hverdag og videre ind i den retreat, som nu er på den 7. og sidste dag.

Dagens 3 morgensider blev fyldt med denne tomheden og tankerne i den og omkring den. Og nu er jeg med den eller forsøger at være med den og i den. Også ved at skrive og dele dette.

Tomheden, dette ikke at vide og ikke at kunne se noget, føles som en udfordring at være med og være i.

Men den er alt, hvad der er lige nu. Jeg kan vælge at være med den, give den den tid, den skal have, eller jeg kan gøre vold på den og fylde den ud med alt muligt, fordi jeg ikke kan holde tomheden ud ved ikke at vide og ikke at kunne se.

De fleste morgenen trækker jeg et ord for dagen gennem nogle små englekort, inden jeg skriver mine 3 morgensider. I dag er dagens ord: Transformation! Det fortæller mig, at det vist vil være temmelig dumt at fylde tomheden ud i stedet for at være med den.

Masser af gange har jeg befundet mig i livets ventesal, og jeg skal være ærlig og sige, at det at vente ikke er min spidskompetence. Ventetid gør mig rastløs og urolig. Og jeg får vældig trang til at fylde den ud eller på anden måde få den til at gå over.

Masser af gange har jeg oplevet at befinde mig i en indre ventesal, mens jeg har ventet på et tog, som jeg mærkede var på vej uden helt at vide hvilken destination, det skulle bringe mig til. Men lige nu mærker jeg kun tomheden og har ingen fornemmelse af et tog, der er på vej.

“Vær fri!” sagde den indre stille stemme tydeligt til mig den anden dag.

Vær fri og hold fri, men man kan vel ikke leve hele sit liv i en evig ferietilstand i et sommerhus ved havet. Eller kan man og i såfald, hvordan gør man det?

Denne tomhed er fyldt med spørgsmål. Og endnu ingen svar.

Denne tomhed er som tidevandets ebbe i anden potens eller mere.

Der er altid flod og ebbe i et kreativt liv og virke. Lige nu føles det som om ebben har efterladt et ekstra stort, tørt og tomt rum, da den trak sig tilbage. Stort og tørt som vadehavet ved ebbe.

Hvad så nu??

Det eneste, jeg kan gøre, er at vente på, det bliver tid til, at svaret når frem. På et plan ved jeg, at alle svar allerede er givet og blot venter på at blive modtaget. Så måske er det noget i mig, som tomheden skal gøre klar til at kunne modtage svaret?

Sådan kunne det godt se ud.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | 3 kommentarer

Gabrieles notater

Gabrieles notater er tilbage her på kanalen.

Lidt leg og sjov skal der til, også når man holder retreat.

Udgivet i Gabrieles notater, I skriveværkstedet, Tekst | Skriv en kommentar