havlængsel og bjerglængsel

I mange år længtes jeg efter havet.

Havet drog mig til sig, og jeg tilbragte alle mine ferier ved havet.

Jeg kunne stå og se ud over havet og længes efter at være en dråbe, der forsvandt i havet.

Jeg længtes efter at være ved havet og mærkede en kalden i mig, som fik mig til at drømme om at komme til at bo i nærheden af havet. En drøm der forekom netop som en drøm, en uopnåelig drøm.

Drømmen gik i opfyldelse på forunderlig vis, og jeg har nu i mange år levet i havets nærhed, ja omgivet af havet.

Efter nogle år i havets nærhed begyndte bjergene at kalde på mig. De norske fjelde kaldte mig til sig i lang tid. Igen på forunderlig vis kom en åbning og en løsning, og jeg svarede: jeg kommer!

De norske fjelde bød mig velkommen og kaldte tårer frem af mit indre. Foran deres stille storhed blev jeg stille og ordløs.

Efter flere møder med de norske fjelde, begyndte bjergene mod syd i alperne at kalde på mig. De højere, stejlere og mere spidse alper kaldte på mig og vakte en længsel til live i mig.

Mødet med alperne blev lige så overvældende som mødet med de norske fjelde. Overfor de grandiose alper blev jeg også stille og ordløs.

Efter flere møder med alperne forstummede min bjerglængsel.

Hvad var det for en længsel, der havde kaldt i mig? Havlængsel. Bjerglængsel.

Havet og bjergene repræsenterer det storladne, stilheden i storheden … for mig.

Jeg ser ud over havet, og uanset om det er stille eller har frådende bølger, så udtrykker det stilhed i storheden for mig. Og jeg mærker en spejlende genkendelse af mig selv i det.

Og uanset om det er de rundede norske fjelde eller de spidse alper, så udtrykker de storhed og stilhed i storheden for mig. Også her mærker jeg en spejlende genkendelse af mig selv i det.

Stilhed, storhed, ordløshed.

Længslen forstummede, da jeg begyndte at få bevidst kontakt med netop dette i mit eget indre. Jeg fandt ud af, at jeg ikke behøvede at rejse et andet sted hen, til det oceaniske hav eller til grandiose bjerge, for jeg kunne finde denne storhedens stilhed og ordløshed i mit eget indre.

Det var, hvad jeg havde længtes efter.

Det var, hvad der havde kaldt på mig.

Det var, hvad der havde kaldt i mig.

Norge 2008 093314301020134730

 

Udgivet i Tanker om ..., Tekst, Rejseliv | Skriv en kommentar

på mit arbejdsbord

Nyt opslag i “Tusindfryds taske” med reference til gårsdagens tekst.

DSCN5538DSCN5537

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

sæt din båd på kærlighedens flod

Sæt din båd på kærlighedens flod

”Sæt ikke din båd på en flod af tårer”, skriver Patti Smith i erindringsbogen M Train.

Nej, sæt ikke din båd på en flod af tårer, men af glitrende, solbeskinnet, livgivende vand af tillid og kærlighed. Lad dig flyde med vandets strøm. Kast kontrollens årer fra dig, og lad glæden føre din båd med den livgivende strøm.

Nogen taler om ”kvinder der elsker for meget”. Egentlig en mærkelig tanke, for er det muligt at elske for meget? Indeholder dette udsagn mon ikke noget helt andet? En forestilling om, at kærlighed skal være gengældt måske? At for at give kærlighed skal man modtage kærlighed?

Rummer udsagnet ikke et andet budskab, nemlig at man elsker sig selv for lidt eller slet ikke?

Hvis vi mangler kærlighed i vores liv, er det måske netop fordi, vi ikke elsker os selv. Og hvis vi ikke elsker os selv, er det sandsynligvis, fordi vi ikke kender os selv, men tror om os selv, at vi ikke er værdige til at blive elsket, at vi ikke er værdige til kærlighed. Når vi ikke elsker os selv, kan vi måske ikke få øje på den kærlighed, der gives os mange steder fra og på mange måder?

Vi er kærlighed!

For mig er det en kendsgerning, som noget i mig ikke altid tror på, fordi det vælger at tro noget andet.

Vi er kærlighed!

Det er et udsagn, som mange vil afvise og fornægte, fordi de ser sig selv og dermed også andre som noget andet.

Vi søger alle efter kærligheden. Uden for os selv. Vi søger efter at finde en person, der kan elske os, selvom vi ikke elsker os selv. Egentlig noget af et paradoks. Vi søger efter kærligheden uden for os selv, som noget andre skal give os, fordi vi er ubevidste om, at vi allerede har den i os. Uden at være os det bevidste, har vi afvist og fortrængt kærligheden og mildhedens styrke i os selv. Og hele livet leder vi efter det, vi har glemt, at vi selv har smidt væk.

Hvordan lærer jeg at elske mig selv og give mig selv plads, omsorg og kærlighed?

Det, jeg savner, er det, jeg mangler at give, lyder en læresætning. Og jeg har altid opfattet det sådan, at jeg mangler at give det til en anden. Det er jo også rigtigt, for når jeg giver noget til nogen, mærker jeg, at jeg har det, for jeg kan ikke give noget, jeg ikke har.

Ofte giver vi for at få, men den given rummer stadig en opfattelse og oplevelse af mangel, for ellers ville målet ikke være at få.

Hvis jeg giver fra mangel, oplever jeg mangel.

Hvis jeg giver fra fylde, oplever jeg fylde, som er ikke at mangle noget men at opleve indre overflod.

Man kan ikke elske for meget, man kan kun elske for lidt, hvilket betyder, at man opfatter sig selv som uværdig, og derfor ikke kender og anerkender sig selv, som det vi virkeligt er og rummer.

Når jeg mærker savn i mig, viser det sig altid, at jeg savner mig selv, savner indadvendthed og fordybelse. Det opstår, når jeg har sat mig selv og mit fokus tilside for noget andet eller for en anden i længere tid og ikke har givet mig selv plads.

Vi taler om, at vi kan miste os selv i relationen med en anden eller med andre. Denne oplevelse handler vel netop om, at vi giver slip på os selv i forestillingen om, at en anden eller andre kan give os noget, vi tror vi mangler.

Vores sprog og selvforståelse rummer mange udtryk for oplevelsen af mangel. Han/hun gjorde mig hel, altså var jeg det ikke i forvejen. Et par komplementerer hinanden. Ved en skilsmisse eller et dødsfald oplever mange at miste en del af sig selv.

Kend dig selv! – er måske den vigtigste opfordring vi kan tage imod. At kende mig selv kræver, at jeg går igennem alle de slør og fortrængninger, jeg har lagt over det og den, jeg virkelig er dybest inde.

Jeg skal være villig til at sætte min båd på tillidens og kærlighedens flod, kaste årene fra mig og lade mig føre afsted gennem alle slør og fortrængninger, se dem i øjnene og holde dem op i lyset, for at de kan blive gennemskuet, og den magt, jeg har givet dem til at styre og kontrollere mig og mit liv, kan blive trukket tilbage, og de bliver ophævet.

Sæt din båd i kærlighedens flod og lær, at kærligheden er i dig, at du er kærlighed, alle andre opfattelser og oplevelser var blot fejltagelser, der har brug for at blive korrigeret.

Sæt din båd i kærlighedens flod og lær, at du er værdig og ikke mangler noget. Vær dig, for du er kærlighed og er værdig til kærlighed.

Mårup skov 070

Udgivet i Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

nye sider i “tusindfryds taske”

DSCN5500DSCN5501

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

tanker mellem himmel og hav

0810201510509Tanker mellem himmel og hav

Jeg sidder i sandet og ser ud over havet. Bølgerne skyller ind mod stranden række efter række kantet med hvidt skum.

Jeg lytter til havet, til bølgernes uklare rytmiske slag mod kysten. Vinden er i nord og fylder luften med duften af salt og hav.

Jeg sidder stille og ser ud over havet. Ser på himlen, der næsten er dækket af skyer i hvide lag og et stort mørkt område, der spejler sig i havet og farver overfladen mørk grågrøn.

Jeg sidder stille i dette rum af hav, luft og skyer og hviler sindet, der stilner tankerne, og falder helt til ro.

Der er intet at gøre, intet mere at sige, men bare være. Bare være. Stille. I dette rum af himmel og hav.

***

I dag har jeg svært ved at komme til verden. Jeg kan ikke vågne af nattens næsten bedøvende, dødeligt dybe søvn.

Jeg tager verden af som en gammel, tung frakke gennemvædet af al for megen sorg og al for megen smerte.

Jeg lader frakken ligge, hvor den faldt bag mig, og går ind i mit lyse, åbne og uendelige indre kærlighedshus, der lægger sig omkring mig med vished og sikker viden om alt, hvad der virkeligt er.

Jeg træder indenfor i et blidt næsten blændende, blødt lys som i et grænseløst og formløst drivhus eller lysthus fyldt med duft, mildhed og ro.

Skønheden er uendelig, ubegrænset og formløs. Lyset er sikkerhed af viden. Det omslutter mig og inddrager mig i sig.

Alt ånder fred og ro, glæde, mildhed og styrke.

Jeg er ventet og velkommen.

Jeg er kommet hjem.

Udgivet i Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

en morgen i huset ved havet

Nogen gange som nu i dag bliver der vendt helt op og ned på min sædvanlige morgenpraksis.

Min søde og altid hjælpsomme nabo havde brug for min hjælp til at hente ham på sydøen her til morgen, efter han havde afleveret sin bil hos mekanikeren.

Altså måtte der sættes vækning på mobilen for at være sikker på, at jeg kunne vågne så tidligt. Men faktisk var det lyden af hans bil, der kørte afsted, der vækkede mig gennem det åbne vindue.

Jeg stod op og udskød alle mine morgengøremål for at nå morgenmaden inden afgang. Men naboen ringede og fortalte, at han var klar meget hurtigere end forventet og allerede nu stod og ventede. Altså ud i bilen og afsted. Allerede kl. 8.15 var vi hjemme igen, det tidspunkt hvor vi plejer at vågne og langsomt begynde på dagen.

Efter morgenmaden gik jeg ovenpå for at indhente den udskudte morgenpraksis.

Som sædvanligt holdt begge dyr mig ved selskab ved min stille stund, og de blev liggende tæt ved hinanden, da jeg gik over til skrivebordet for at skrive morgensider.

DSCN5493DSCN5494

Men så tikkede en sms ind i telefonen nede i stuen. Da jeg skal stå standby i forhold til at køre naboen sydpå igen, var lyden sat på telefonen. Vennen i skoven ville gerne dele noget vigtigt, så det blev til en længere telefonsnak i stedet for morgensider.

Dagen var nu så meget i gang, at formiddagskaffe og læsning og fordybelse i Kurset kaldte. Men ved den anden kop kaffe satte jeg mig så endelig ved skrivebordet igen og skrev mine sædvanlige 3 håndskrevne morgensider.

På en måde føles det, som om jeg roterer lidt rundt i luften, men det er måske bare fordi jeg lå vågen det meste af natten og roterede under dynen.

Må din dag blive lige tilpas med eller uden rotering.

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

nye sider i “tusindfryds taske”

DSCN5484DSCN5485DSCN5486

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar