I dag er sådan en dag

I dag er sådan en dag

hvor himlen er blå

og havet bruser og brummer

hvor fingrene danser på tasterne

og spørgsmål kastes op i luften

I dag er sådan en dag

hvor det er tid til at lytte

efter svar

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Samsø, Tekst | Skriv en kommentar

Tekst om at ankomme

Jeg sidder og læser, da et billede viser sig for mit indre blik. Et billede af en café i det tidligere Østberlin, som jeg besøgte i juli 2015.

Jeg ser det simple lokale med slidte og skrammede møbler og et koldt, råt betongulv.

Jeg ser dette billede af et sted, jeg besøgte, og en tanke dukker op:

Det er som om, jeg aldrig rigtigt er nået frem nogen steder. Jeg har ikke slået mig ned nogen steder og fundet mig selv på dette sted. Fundet stedet og fundet mig selv på dette sted.

I stedet for har min rastløshed konstant drevet mig videre.

Endnu før jeg er landet på stolen i lokalet og er kommet tilstede, har jeg rejst mig igen og er gået videre.

Altid videre. Altid på vej. Aldrig ankommet.

Hele tiden denne forestilling om ikke at være nået frem. Hele tiden dette, der lå ude i fremtiden, og som for hvert sekund, hver time, hver dag flyttede sig i samme afstand frem i tiden.

Jeg satte mig aldrig til rette længe nok på et sted til at finde ud af, hvor jeg var, fordi jeg hele tiden var fast fokuseret på et punkt ude i fremtiden, som jeg aldrig nåede frem til.

Jeg ser et billede for mit indre blik. Af en café i Berlin. Et slidt, skramlet lokale, råt og simpelt. Et sindbillede. Jeg ser, at jeg ikke gav mig selv tid og rum til at ankomme, lande og komme tilstede.

Efter i årevis at have halset afsted efter mig selv med målet hængende på en pind foran mig i samme konstante afstand smider jeg pinden fra mig og lander i nuet, hvor det går op for mig, at jeg for længst er nået frem, men at jeg ikke var bevidst om det, fordi jeg hele tiden vandrede rastløst afsted og holdt både et billede af fortiden og fremtiden op foran mig, så det skjulte nuet.

Jeg ser, at jeg for længst er nået frem og er landet i det liv, der er mit.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Jeg er kommet ind i en stime

Kender I det, når man kommer ind i en stime af ting, der går i stykker, og pengene fosser ud? Der har jeg været i nogen tid nu.

 

Først vendte jeg hjem til en fryser, der var stået af, og hvor alt indhold var tøet op. Jeg købte en lille, strømbesparende kummefryser, som jeg havde ønsket mig længe til erstatning af den kæmpestore og ældgamle. Og jeg fandt den lige her på øen til en pris, der passede til min beskedne økonomi.

For nogle uger siden slog vaskemaskinen strømmen, og jeg fik at vide, at det ikke kunne betale sig at reparere på en 15 år gammel vaskemaskine, jeg måtte købe en ny. Der var så ikke lige penge på kontoen til en ny lige her og nu, for der var en meget stor regning for kloakering, der ventede forude. En dag forsøgte jeg mig med en vask, og det viste sig, at maskinen kunne det hele bortset fra at varme vandet op, så slog den strømmen.

Efter kloakeringen var betalt, tænkte jeg, at nu måtte tiden være inde til at prøve at finde en ny maskine til en pris, jeg kunne betale. Men jeg blev ved med at få en indre impuls om, at jeg skulle vente. Så nu har jeg været uden vaskemaskine i flere uger, og der er ikke plads til mere i vasketøjskurven. Heldigvis har jeg masser af tøj og andet, så der er stadig rent at finde.

I sidste uge kom en mand fra fjernvarmen forbi for at tjekke mit vand. Det viste sig, at der blev tappet vand fra min vandledning, som blev ledet ind i fjernvarmesystemet, fordi en veksler i mit anlæg var blevet utæt. Problemet viste sig at have været der hele året men stigende, så der nu blev tappet vildt meget vand i døgnet til sidst. Gylp! Vandpriserne på Samsø er nogle af landets højeste. 

Nu har jeg ikke haft varmt vand i en uge, fordi min vvs-mand ikke som forventet har fået leveret den nye veksler i denne uge. I går viste det sig, at den ikke længere kan fås i Danmark, men skulle bestilles hjem fra Tyskland. Så på et tidspunkt får jeg varmt vand igen.

Forude venter en afklaring af, om jeg kan få refunderet den store regning på det ekstra vandforbrug, fordi jeg jo ikke har brugt vandet, men det er løbet et andet sted hen. 

Jeg prøver at høre efter og lade mig lede til, hvad jeg skal gøre og ikke gøre. Jeg tænkte, at jeg nok skulle se på en vaskemaskine i næste uge, når der igen kommer penge på kontoen, selvom jeg lige nu ikke kan overskue økonomien. Men jeg kan jo tænke og forestille mig alt muligt, men holder det?

I dag fik jeg så en tilskyndelse til endnu en gang at prøve vaskemaskinen. Og det forunderlige er, at den helt uden problemer har vasket en vask fra start til slut! Jeg ved ikke, hvad der foregår, men det kunne se ud til, at jeg alligevel ikke skal bruge penge på at købe en ny vaskemaskine. Ikke lige nu i hvert fald.

Heldigvis fulgte jeg den indre vejledning om at vente. 🙂

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Kontemplation, kreativitet, kommunikation og kærlighed

Kontemplation, kreativitet, kommunikation og kærlighed udgør essensen af det liv, der er mit.

De 4 K-ord beskriver formålet, målet og indholdet i mit liv. Og dybest set er de en del af hinanden og det samme. Præcist som vi alle er en del af hinanden og een og den samme.

Det er den inkluderende kærlighed og kommunikation i modsætning til den jordiske, specielle kærlighed til nogle få udvalgte. 

Først på ugen skrev jeg intenst i et par dage og skrev mig ind i en indsigt og erkendelse, der for altid vil forandre min måde at opleve mig selv og andre og være i verden på. Det var en erkendelse af, at jeg hele livet har søgt efter det, jeg længes efter. Og jeg har søgt det her i denne verden og i dens forståelse af kærlighed og relationer. Jeg har søgt det, jeg længtes efter, og uanset jeg livet igennem ikke fandt det, så holdt jeg stædigt fast i, at det måtte kunne findes her, men at jeg bare ikke havde været så heldig. Jeg håbede og håbede, men fandt det ikke. Uanset rækken af skuffelser dukkede håbet hele tiden op til overfladen, som en prop i vand.

Og så var det, at jeg indså og erkendte, at min stædige holden fast i, hvor jeg mente, at jeg skulle finde det, jeg længtes efter, uanset jeg ikke fandt det der, at den stod i vejen for min erkendelse af, hvor det skulle findes, og hvor det faktisk hele tiden har været. Fordi det jeg længes efter, er mig allerede givet i det, jeg og vi virkeligt er, der hvor vi er en og den samme forenet i en enhed af væren. 

Jeg længtes efter at møde mindst eller blot ét menneske, som jeg kunne dele alting med i fuldstændig, fælles og genkendelig forståelse.

Og jeg har nu indset på et helt dybt plan, at det jeg længes efter, er det vi er, der hvor vi er én og den samme. For der deler vi alting, og der er vi det samme. For det er vi givet at være og at have. Den inkluderende og udvidende kærlighed. Den fuldkomne, ubesværede og direkte kommunikation. Vished og uforanderlighed.

Denne dybe og forandrende indsigt og erkendelse løftede mig ind i den mest vidunderlige fred, glæde og vished. En velsignet indre fred og ro og viden om, at det er tid til at indstille min nyttesløse og stædige søgen og erkende, at jeg ikke selv vidste og ved, hvad der er det bedste for mig, og hvor det skal findes.

Og jeg ønsker dybt i mig at dele dette med alle andre. Jeg ønsker dybt i mig, at alle må finde denne vidunderlige og velsignede fred, glæde og vished, som er tilgængelig for os alle og er til os alle at dele og være i.

Igen og igen bliver det klart for mig, at kontemplation, kreativitet, kommunikation og kærlighed er essensen, redskaberne og min vej tilbage til bevidsthed om enheden med alt og alle. Og en del af dette er at dele mine tanker, indsigter,  erkendelser og glæde med andre, hvilket det jeg skriver her er en af måderne at forsøge at gøre dette på.

Må din dag være lys og båret af glæde.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Hverdagsliv i glimt

I denne tid flyder jeg gennem dagene ved at skrive, pusle i min art journal, læse, være huslig og nyde det dejlige septembervejr i haven og ved havet.

Jeg har bagt en masse lækre glutenfri boller. Havreboller, håndværkere og hyrdeboller/quinoaboller, så jeg får et lager i fryseren at tage af den kommende weekend, hvor datteren og hendes kæreste kommer på besøg.

 

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

I dag er sådan en dag

I dag er sådan en dag

med kaffe i koppen og fingrene på tasterne

hvor jeg skriver mig ind i det indre rum for indsigt og selverkendelse

og bærer computeren med rundt i huset og ud i haven 

og fortsætter skriveriet i timevis

kun afbrudt af gåture ved havet

Udgivet i At skrive livet | Skriv en kommentar

September er …

svampe, spindelvæv og tågeslør

Udgivet i Natur | Skriv en kommentar

Art journal med copticbinding

Den nye art journal er blevet færdig og klar til brug.

For- og bagside af omslaget har fået klæbet papir på karton og har fået lavet huller, og der er lavet huller i de foldede sider, inden det hele er blevet syet sammen med gul vokset tråd.

Som fortalt før, så er copticbinding min favoritmåde at binde mine bøger sammen på, når de er til art journals. Jeg kan godt lide den åbne ryg, hvor man kan se omslaget, siderne og farven på tråden. 

Udgivet i Book Art, I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Art journal på vej

I weekenden færdiggjorde jeg den lille igangværende art journal, der har været meget længe undervejs.

I dag er jeg gået i gang med at lave en ny, stor bog til kreativ leg og eksperimenter. 

Den bliver i højformat i størrelsen 21 x 30 cm med 64 sider lavet af tykt tegnepapir og akvarelpapir. Siderne er foldet, karton til omslag er skåret til, og nu skal omslaget laves, før bogen skal samles med en åben ryg og copticbinding, som er min favorit måde at binde bøger sammen på.

Fortsættelse følger, når jeg kommer længere i processen.

Udgivet i Book Art, I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Lyst til leg og lethed

I morges vågnede jeg af en dejlig drøm. En drøm om samvær med en dejlig kvinde, som jeg deler interesser med, og som jeg har dyrket lidt kreativ leg med. Det eneste jeg havde med tilbage til dagsbevidstheden var en oplevelse af fornøjelse, samklang, at vi var på tur, og at vi kørte i to helt ens biler. 

På nettet stødte jeg på nogle unge, kvindelige forfattere og kunstnere, der tydeligvis legede med udtryk gennem deres skrift og deres fremtrædelsesform. Og jeg kom til at tænke på Ditlev Tamm, der er forfatter og jurist, og som på sine gamle dage har givet sig selv lov til at gå med sort neglelak og meget iøjnefaldende tøj. Han leger tydeligvis også med sit udtryk og fremtrædelsesform. 

Midt på dagen var Tilda og jeg ude og gå tur ved havet i det dejlige septembervejr med sol og frisk blæst, og jeg sendte et spørgsmål op i luften: Hvordan får jeg mere leg, sjov og lethed i mit liv?

Straks kom en vind og løftede kasketten af mit hoved og bar den ud over vandet og lod den lande på bølgerne, så jeg måtte skynde mig og vade ud og gribe fat i den, hvis den ikke skulle drive til havs. 

Og jeg gik hjem med våde sko og strømper, en våd kasket i hånden, med et bredt smil fra øre til øre og en følelse af sprudlen og lyst til at lege i mit indre. 

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar