Fra bog til art journal

I søndags var vi på indkøb hos Oles Genbrug, der ligger få minutters kørsel fra skoven. Jeg ville finde en gammel bog, som jeg vil lave om til en art journal. Jeg gik både efter en bog med stift bind og gerne med et indhold og et sprog, som jeg syntes om. Det blev en jubilæumsudgave af Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger på norsk bokmål. 

I dag er campingvognen Butte blevet omdannet til kreativt værksted. 

Da det gik op for bogelskeren i mig, at det var en fin jubilæumsudgave trykt i Kristiania (nu Oslo) i 1907, kom jeg i et dilemma ved at skulle “ødelægge” den fine bog ved at lave den om til noget helt andet. Men efter at have dyrket dilemmaet en stund, gik jeg i gang.

Jeg havde nogle forskellige slags papir på lager, blandt andet en rest tykt håndlavet papir med gylden marmorering, som passede lige til bogens størrelse. 

Efter at have bundet bogen ind i nyt papir gik jeg i gang med at lime siderne sammen 3 ark ad gangen for at få nogle tykkere sider at arbejde på.

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Tilbage i skoven

Lørdag eftermiddag ankom jeg til skoven efter et halvt års ubrudt ophold hjemme i huset ved havet. 

Vennen og Tilda hentede mig ved færgen i Kalundborg, hvorefter vi kørte til Rørvig for at hente campingvognen Butte hos en bekendt, som vennen og Tilda havde besøgt nogle dage for at hjælpe med at etablere udendørs bad ved et sommerhus. De havde boet i Butte, som nu skulle med tilbage til skoven for at være mit midlertidige hus til fordybelse og afslapning i skoven.

Vi tog færgen til Hundested, og derfra er der ikke langt hjem til skoven, hvor katten Sif ventede på at byde resten af flokken velkommen.

Det er skønt at være tilbage i skoven, der er klædt i sin smukkeste forårsdragt lige nu. Jeg nyder at være her, være omgivet af træer i mange nuancer af forårsgrøn, at lytte til fuglene og se egern og rådyr, der passerer igennem grunden. Jeg nyder samværet og vore mange gode og berigende samtaler. Vi er mere og mere på det samme spor på vejen. Soulmates kunne man kalde os. 

Butte er igen placeret på sin faste plads, når hun ikke er ude på tur, og jeg sidder lige nu på min sædvanlige plads i hjørnet af den hesteskoformede bænk og skriver med Tilda sovende ved min side, citronmelissethe i kruset og udsigt gennem vinduerne til tre sider.

Til venstre kan jeg se langs bagsiden af hovedhuset. Lige ud ser jeg drivhuset tilbagertrukket mellem træerne og til højre for det lidt af det område af grunden, der er blevet ryddet og gjort klar til, at der kan bygges et nyt og større hus til mig at være i. Ud af vinduet på min højre side ser jeg ud over kareten, der holder i carporten ved siden af Butte og ud i indkørslen. Der er træer og grønt hele vejen rundt.

Efter at vennen har fældet en meget stor og høj gran, opstammet en anden og ryddet et stykke af grunden, som ikke har været i brug, synes grunden nu endnu større end før. Et område er blevet inddraget, hvor aftensolen skinner ned mellem træerne, men som tidligere var skjult af en tæt mur af graner med grene, der dækkede helt ned til jorden. 

Den anden dag satte jeg mig i en af de nyindkøbte kurvestole, som skal placeres i mit nye hus, der også får en fin overdækket terrasse. Vennen har placeret pinde, der markerer husets og terrassens grundareal. Jeg placerede kurvestolen ca. hvor døren ud til terrassen kommer til at være, og så sad jeg der og tog udsigten til mig og forestillede mig, hvordan det ville være at have et hus på det sted. Et hus til fordybelse, kreativitet og afslapning. Jeg har allerede en vision af, hvordan et sådant hus skal indrettes med arbejdsdel i den ene side og afslapningsdel i den anden. Og med et stort arbejdsbord under vinduerne ud mod terrassen. Vennen fik en tanke om at placere et par ovenlysvinduer i taget, og det fik en vision til at dukke frem om at stå under et af vinduerne i arbejdsdelen med et staffeli og male på lærred.

Sammen udvikler vi visionen. Indtil nu er det en smuk drøm, en vision om en udvidelse af mine muligheder for kreativ udfoldelse og af livet i skoven. En vision for udfoldelse i helheden kærlighed, kreativitet og kontemplation. 

Men lige nu er vi her. Jeg er på rekreationsophold i skoven og har Butte til rådighed som mit sted at trække mig tilbage til ro, fordybelse og afslapning.

Tiden vil vise om den smukke vision og ønskedrøm bliver til fysisk virkelighed. Viljen og muligheden er til stede.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Måske tid til at få båden i vandet?

I dag er det tid til at gøre klar til et skift.

I morgen tager jeg færgen til Kalundborg, hvor vennen i skoven og min hund Tilda henter mig og kører mig til skoven, hvor jeg skal være et stykke tid og samle glæde og kræfter.

Jeg plejer jo at køre selv, men denne gang bliver jeg kørt til færgen i delebilen og skal gå ombord. Det betyder, at jeg i modsætning til før, skal rejse let og kun have det med, jeg kan bære. 

I går var jeg henne og se Pernille Reitzs nye fine udstilling hos HØST her i Mårup, hvor hun har åbnet sit eget galleri med vinterens produktion af malerier. Jeg er ret vild med Pernilles billeders udtryk, og at gå rundt og nærstudere dem var meget inspirerende og som at få trykket på min indre maleknap. Jeg fik så meget lyst til at genoptage at male både på lærred og arbejde med mixed media på træplader, som jeg var i gang med, da min seneste maleperiode sluttede.

Jeg gik direkte hjem og skiftede til arbejdstøj og satte mig ved arbejdsbordet og malede lag på lag på lag i min art journal. Og endte med at tegne en båd. Måske båden, der har været på dok, og nu er klar til at komme i vandet igen.

På denne tur til skoven kan jeg ikke have mit kreative grej med, og jeg har ikke noget derovre, så jeg må investere i lidt at lege med, når jeg kommer derover. Denne gang bliver campingvognen Butte mit hus i skoven, da mit tidligere lille gæstehus er blevet lejet ud til en ung skrivende kvinde. 

Jeg er spændt på at se området, hvor vennen har ryddet og gjort klar til, at der kan blive bygget et nyt og større hus til mig at fordybe og udfolde mig i senere på året.

Må din dag og din weekend blive fyldt med glæde. 

Udgivet i At skrive livet, I det kreative værksted, Rejseliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

En rose er en rose er en rose

“Jeg elsker, når du giver mig blomster”, skrev jeg til vennen i skoven for nogen tid siden, da han sendte mig et foto af en hvid rododendron fra skoven. 

Han er nogen gange kommet med hvide liljer og tulipaner efter, at jeg havde gjort ham opmærksom på, at jeg elsker blomster og at have en buket i min stue. Især liljer, tulipaner og roser.

Da han nogen tid efter kom på besøg for at tage min hund Tilda med hjem til skoven for at aflaste mig i en periode, havde han en blomst med til mig. 

En rose til min have.

En stor opstammet rose.

Og han kom med den bevidst om, at han med den måske kom til at skabe et problem, for hvor kunne den få en plads i min have. Han var parat til at tage den med hjem til skoven og finde en plads til den der, hvis det blev nødvendigt.

I min lille have kan en rose ikke placeres hvor som helst. For roser er jo en af rådyrenes yndlingsspiser, og der var ikke plads i mit indhegnede rosenbed. 

Men jeg fandt en plads, og sammen fik vi rosen plantet med fin kompost fra min komposttønde. Og vennen kom med forslag til, hvordan den kunne indhegnes, da han fandt noget rionet fra mit lager af materialer. 

Så nu står den opstammede rose med sine fyldte røde blomster bag et fint buet hegn lige uden for mine stuevinduer, så jeg har fornøjelse af at se den både inde fra stuen og ude i haven. 

Lige nu trommer regnen på ruden over mit læsehjørne ovenpå, hvor jeg sidder med computeren på skødet og skriver. Jeg glæder mig over regnen, der giver livgivende vand til haven, fuglene, dyrene, markerne og naturen. 

Må din dag være lige tilpas og må der være roser på din vej.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Når sindet er kommet på dok

 

I denne personlige retreat hjemme hos mig selv med tid til fordybelse er det som om, at jeg er kommet på dok.

Jeg har givet slip på troen om at vide noget som helst om, hvad jeg er, hvor jeg er, hvad jeg gør, og hvordan jeg skal se på verden og på mig selv. 

Og ved at holde fokus på ikke at vide og således rydde sindet for forestillinger, overbevisninger, tro og tanker er der blevet skabt rum for, at noget langt mere sandt kan komme frem. Kærligheden!

Frem i bevidstheden kom Kærligheden.

Frem i bevidstheden kom erkendelsen af, at Kærlighed er alt, hvad der ér.

En erkendelse, der har forandret alt i min verden. Den har forandret min måde at se alting på. Alting! Verden, mig selv, min krop, mine omgivelser, alle omkring mig, alle begivenheder og omstændigheder.

Mit syn på alt er forandret! 

Når jeg ser på noget med erkendelsen af, at formålet med alt er kærlighed, og at der er kærlighed i alt og bag alt, så ser jeg det fuldstændig anderledes end før. Det derude har ikke forandret sig, men det har mit syn på det. Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg ser kroppe som redskaber for kærlighed og kommunikation. Jeg ser alle som en del af den samme helhed som jeg. 

Jeg indser og erkender, at målet med alting er kærlighed, og at midlet til at nå det også er kærlighed.

Mit sind er kommet på dok og er midt i en gennemgribende forandringsproces.

Min krop føles som det gamle slidte skib. Den er tung, træt og slidt og føles indimellem, som om den er ved at falde fra hinanden. Men det er kærligheden, der er i gang med sit gennemgribende arbejde med at omkode sindet, der styrer kroppen.

Det er tid til hvile. Det er tid til fordybelse. Det er tid til overgivelse.

En ombygning er i gang. En genfødsel?

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Art journal

Dagens opslag

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Ved havet – retreat

Efter nogle dages intenst samvær med dybe og indsigtsgivende samtaler er vennen i skoven taget hjem til sin skov og har taget min hund Tilda med for at give mig en tid med fuldstændig frihed fra forpligtelser og ro til fordybelse.

Med mellemrum er en drøm om at tage ud til et sommerhus ved havet helt alene dukket op i min bevidsthed. Og selvom jeg jo bor ved havet hele året rundt og har rigtig meget tid og rum til fordybelse, så har det vist mig, at jeg savnede at have tid helt for mig selv. Helt for mig selv uden at skulle tænke på andre og gøre noget for andre end mig selv. 

Da de var kørt afsted mod færgen i går eftermiddag, begyndte jeg at gøre mit hus ekstra rart for mig at være i. 

Efter en lang god nattesøvn stod jeg op i morges og genoptog min daglige praksis, som har været sat på pause i nogle dage. Jeg gik ud i haven og hældte solsikkefrø op til fuglene, plukkede syrener til mit skrivebord ovenpå og gik derop og satte mig i læsehjørnet til min stille stund, inden jeg flyttede over til skrivebordet og skrev dagen i gang med 3 håndskrevne morgensider.

I formiddag har jeg bagt glutenfri havreboller og arbejdet med at lave bund på et nyt opslag i min art journal, mens jeg hørte Skønlitteratur på P1.  Jeg har læst dagens sider i Et kursus i mirakler, drukket kaffe og nydt aleneheden.

Efter en let frokost tog jeg overtøj på og gik ud til havet. Og det var som at gense en gammel ven efter flere års fravær. At være der  ved havet helt alene gav et andet nærvær, end når jeg er der sammen med Tilda eller andre. Nu var det bare havet og mig, og jeg mærkede, at jeg havde savnet netop det. Efter at have gået langs havet og trukket den friske havluft dybt ned i lungerne mange gange og trukket himmel og hav til mig gik jeg op gennem den lave klit og ind gennem skoven tilbage. Igen mærkede jeg dette anderledes nærvær ved at gå i skoven helt alene. Det var træerne, luften, fuglene og mig. Og som jeg havde suget havet til mig, sugede jeg skoven, træerne, fuglenes sang, lyset og farverne til mig. 

Nu er jeg hjemme igen. Jeg har hørt glad nyt fra skoven, hvor mand, hund og kat har det godt og fint sammen. Opslaget i min art journal er tørret, så jeg kan fortsætte med at lægge lag på lag, mens jeg finder ud af, hvad motivet og indholdet skal ende med at være. 

Denne alenehed føles som at være taget i sommerhus ved havet for at være mig selv. Med tid til eftertanke, fordybelse, kreativitet og væren i naturen. Og jeg mærker, at det gør mig godt.

Må også din dag være båret af indre og ydre lys.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar