Tanker på en grå og våd sommerdag

Regnen trommer stille på taget af carporten, hvori campingvognen Butte holder parkeret, så den er ude af naboernes synsfelt. Jeg sidder her i hjørnet af bænken med den lille sølvfarvede computer hvilende på min art journal, der ligger på mine ben.

Det er en grå og overskyet dag med regnbyger, der kommer og går. Det er midt i juli og højsommer, men det mærkes ikke på vejret, der er ustabilt som var det april eller november.

Der er masser af mennesker i skoven i denne ferietid, men vejret holder dem indendørs, derfor er her en velsignet stilhed og ro i skoven.

Min dag begyndte med den sædvanlige stille stund efterfulgt af morgensider, som jeg skrev dagen i gang med siddende inde i drivstuen, hvor der er læ og tørvejr. Vindue og dør stod åbent, så det næsten føltes som at sidde udenfor. I drivstuen sidder jeg med udsigt til bistaderne, der står inde i mellem træerne. Der er kommet en bifamilie i bistadet længst til højre og en dronning, og livet er gået i gang derinde. Bier flyver frem og tilbage og vender tilbage med gule pollenbukser på benene til at fodre larverne med. Men på en dag som i dag med kølighed og regn i luften, så holder de sig mest inde i stadet.

Jeg har det ligesom bierne. Jeg holder mig også mest indendørs i denne fugtige kølighed, der giver et dunkelt, dæmpet lys og kalder på hulestemning.

I formiddag cyklede jeg til købmanden for at hente en pakke med materialer til at bage glutenfri. Og da jeg kom tilbage, gik jeg i gang med at lave dej til glutenfri håndværkere, som nu kommet ud af ovnen og køler af i køkkenet.

Vennen i skoven er underdrejet fysisk og har været det i flere uger. Han har lungebetændelse og noget andet, som lægerne ikke kan udrede, selvom han er blevet undersøgt på kryds og tværs. Alligevel forsøger han at klare sit arbejde indimellem de mange daglige hvile- og soveperioder. Og når han arbejder i stuen, trækker jeg mig tilbage til Butte for at give os begge arbejdsro.

Jeg er gået i gang med at genlæse Julia Camerons bog ”The Sound of Paper”, en bog med inspiration til at skrive og komme i gang med en kreativ proces. Jeg vender jævnligt tilbage til Julia Camerons bøger, som jeg har en stribe af i reolen. At læse hendes essays om at skrive og leve et kreativt liv er som at følges med en skriveveninde, som deler sine tanker, oplevelser, udfordringer og glæder ved at skrive med mig, mens vi skriver os igennem livet.

Dette år og denne sommer har vist sig at være noget anderledes end forventet ved årets begyndelse. 2020 åbnede sig for mig i en følelse af glædesfyldt forventning og tillid til det, som ventede forude. Cononapandemien har ikke haft den store betydning eller indflydelse i mit liv. Jeg lever jo i forvejen stille og tilbagetrukket det meste af tiden, det er kun, når jeg bevæger mig ud i verden blandt andre mennesker, jeg mærker noget til det via håndsprit og holden afstand.

Fysisk har jeg været mere eller mindre underdrejet meget af tiden, men nu synes det at være vendt, og det føles som om energien og styrken i kroppen er ved at vende tilbage. Som et skib, der ligger underdrejet for blæst og bølger, har jeg ventet på at komme tilbage til mere liv igen, og nu synes det, som om blæsten er løjet af, og bølgerne har lagt sig, så skibet igen kan sejle frit og sikkert afsted.

Ligesom for så mange andre mennesker har 2020 for mig indtil nu været et år, der har givet tid, rum og trang til eftertanke. Tid til at se på mig selv og mit liv. Se det efter i sømmene for at se, om det er, som jeg ønsker det. Se efter om der er overensstemmelse mellem, hvad jeg tænker, siger og skriver, at jeg vil, og det jeg gør, for at finde ud af, om og hvad der skal justeres for at komme i overensstemmelse og harmoni.

Som altid peger pilen på min kreative praksis og på, hvad der trænger til at blive justeret her. Som altid peger pilen på, at jeg har de optimale rammer for mit ønskede liv, så hvis jeg oplever, at der mangler noget, så er det noget, som jeg skal gøre for at få det foldet ud.

Nogen gange er det godt at stoppe op og se sig selv og sit liv i øjnene og justere det, som trænger. Nogen gange viser det sig, at det jeg drømte om en gang og anså for at ville have stor betydning for min glæde og væren i livet, at det ikke længere har denne betydning. Nogen gange er jeg gået efter noget, og når jeg er nået frem til at have det, så har det vist sig ikke længere at være det, som har betydning for min måde at være i livet på.

Vore drømme rummer ofte forestillinger, som vi har samlet op i kulturen, samfundet, den kollektive forståelse af, hvad vi er, og hvordan vi bliver mest lykkelige og veltilpasse i livet. Og ofte viser det sig, at de forestillinger netop er forestillinger, som viser sig ikke at holde stik, når det kommer til stykket.

Hvor ofte oplever vi ikke som menneske, at når vi når et eftertragtet mål, så giver det kun kortvarig glæde og tilfredshed, hvorefter vi finder et nyt mål at tragte efter i håbet om at finde det, som vi dybest i os længes efter. Denne dybe og ofte udefinerlige længsel, som vi søger efter at få stillet på et utal af måder, uden at det virkelig lykkes.

Jeg ved, hvor min dybe længsel bliver mødt, alligevel glemmer jeg det indimellem og vælger at prioritere anderledes ud fra en eller andet forestilling, som ofte rummer et bør eller burde. Jeg burde også. Jeg bør også. Men der kommer efterhånden hurtig og umidelbar afregning i form af indre uro og utilfredshed, når jeg har valgt forkert og ført mig selv på afveje. Blindgyder og afveje bliver mere og mere utålelige at komme ud i. Og heldigvis for det, det hjælper mig til at vågne op og komme på rette vej igen.

Det er tirsdag, jeg har nu været her i skoven i en uge, og jeg er allerede begyndt at længes efter at komme hjem til huset ved havet og mine lyse arbejdsrum under taget. Jeg længes ikke efter at komme til Samsø, som lige nu er myldrende fyldt med mennesker alle vegne, men jeg længes efter roen, stilheden og fordybelsen der, når der igen bliver tid og rum til det.

Egentlig er højsæsonen den tid på året, hvor jeg befinder mig dårligst på øen. Når turisterne indtager øen og mangedobler indbyggertallet, så har jeg bare lyst til at trække mig tilbage og vente på, at det går over igen. Jeg er naturligvis helt klar over, at vi har brug for turisterne for at få økonomien på øen til at hænge sammen hele året rundt. Og jeg forstår så godt, at de kommer og nyder at være på øen, men det føles som om, det er turisternes Samsø i højsæsonen, mens mit Samsø er skubbet til side og venter på, at der igen bliver plads til ro, stilhed og væren. Faktisk er det på en måde slet ikke Samsø, turisterne oplever, altså ud over rammerne i form af natur og landsbyer, som er det samme. Det Samsø vi fastboende kender, det opdager turisterne ikke, for de er selv med til at fjerne det.

I højsæsonen er der fuld aktivitet alle vegne for at skabe oplevelser af forskellig art for turisterne. I højsæsonen vågner turisternes Samsø op af sin vintersøvn og byder sig til på alle mulige måder for klingende mønt, for så at pakke sammen og falde i søvn igen, når turisterne er taget hjem til deres hverdag efter sæsonen.

Regnen trommer blødt på taget. Jeg har trukket mig tilbage til Butte for at give mig selv rum til eftertanke og indadvendthed. Nu vil jeg snart gå over i køkkenet i hovedhuset og lave kaffe til en af de nybagte glutenfri håndværkere og nyde, at jeg kan sidde lunt og tørt indendørs, mens regnen siler ned over skoven.

 

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Mandagsmøde

Sted:

Campingvognen Butte i skoven i Nordsjælland

 

Dagens ord:

Fred

 

Dagens vision og fokus:

Genstart af min kreative praksis

Genetablere fokus på at prioritere min kreative praksis højt

At skrive hver dag

At tage på en ugentlig inspirationstur/kunstnerdate

At fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger

 

Ugens kreative to do-liste:

Skrive morgensider hver dag

Skrive hver dag

Læse og redigere manuskript

Foto

Art journal

 

 Jeg er taknemmelig for:

At have tid og rum til fordybelse og kreativitet

At have vennens Lupo til min rådighed, så jeg kan tage på ture for mig selv

 

Jeg tænker på:

At udfoldelse af min kreativitet er afgørende for min trivsel og livsglæde. Når jeg slipper, holder pause og prioriterer noget andet i stedet for, bliver jeg irritabel og utilfreds og mister forbindelsen til mig selv.

 At der er tidevand med flod og ebbe i min kreative proces.

At der har været ebbe nogen tid, og at det nu føles som om, at det er begyndt at vende, og at den kreative strøm er på vej tilbage.

At når jeg beslutter mig for at afslutte en kreativ pause, falder jeg på plads i mig selv igen.

 

Ugens inspirationstur/kunstnerdate:

En tur til Hundested Havn for at se en ny udstilling med kunstnergruppen ”I syv sind” i X-Porten, kigge på kunst og kunsthåndværk og suge inspiration til mig og fylde min indre brønd med indtryk og billeder.

Udgivet i At skrive livet, I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Art journal/mixed mediabog

Endnu en håndlavet art journal/mixed mediabog er færdig.

Den rummer 66 sider i formatet 29,6 x 20 cm og er samlet med copticbinding.

Udgivet i Book Art, I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Sommerstemning på Samsø

Lyden af en syngende grønbroget tudse kommer ind gennem de åbne vinduer i soveværelset, hvor jeg ligger vågen og nyder duften af blomstrende hyld fra naboens have og den rytmiske lyd af havet fra øst.

Det er blevet sommer, og turisterne er ankommet og har indtaget øen. Med de genåbnede grænser strømmede biler med tyske nummerpladen til landet, og en del af dem holder nu ved sommerhusene, som jeg passerer på vej til havet. En enkelt bil helt fra Italien er ankommet, og når jeg går tur ved havet om dagen, bliver duften af hav og hybenroser blandet op med duften af solcreme og parfume fra de mange, der ligger i sandet og steger i solen.

Det er igen blevet den tid, hvor mange forbipasserende undgår øjenkontakt i stedet for at hilse, som vi plejer at gøre her på øen.

Solen skinner fra morgen til sen aften, og nætterne er lyse, når jeg bevæger mig rundt i huset, fordi søvnen ikke vil indfinde sig. 

Uanset de mange mennesker i sommerhusene, så er der stille her på den blinde vej, hvor jeg bor lidt tilbagetrukket. Gravearbejdet med etablere sø på mosen har holdt stille nogle dage, og jeg har nydt den stilhed, det har givet.

Lige om lidt er det den egentlige højsæson, når de danske børnefamilier holder ferie og indtager de fleste sommerhuse. Så bliver der endnu mere liv og glade dage alle vegne. 

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

Kreativitet og frihed

I morges vågnede jeg tidligt, og tidligt sad jeg ved arbejdsbordet og begyndte på et nyt opslag i min art journal. 

Som jeg har skrevet om før, er jeg blevet inspireret til at viske min tavle helt ren i forhold til mine forestillinger om kreativitet, og om hvordan jeg skal udtrykke mig i skrift og billeder igennem den. Og efter at have visket min indre tavle mest mulig ren oplever jeg at være landet i et tomrum, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal lave. Inspirationens stemme er tavs. 

Da jeg kom hjem til mit værksted for en uge siden, troede jeg, at jeg skulle i gang med en ny maleproces. Jeg forsøgte at male mig i gang på et igangværende lærred, som jeg malede over. Og gik i stå.

Det føltes noget frustrerende for en stund, indtil jeg satte mig ved arbejdsbordet, tog fat i min art journal og gik i gang med at gøre noget. Bare gøre noget. Klæbe noget ind på et opslag og male frit lag på lag uden at have tanker om, hvad jeg ville. Så tanketom som muligt handlede jeg bare. Og det løftede mig helt ud af frustrationen og ind i at hvile i situationen i stedet for.

Som jeg også har nævnt før, er der også stille i mit indre skriverum, forstået som at der længe ikke er dukket inspiration op til en tekst, jeg skulle skrive. Men jeg er blevet ved med at skrive hver dag og har skrevet masser af sider i min digitale dagbog.

Dagbogen og min art journal er frie steder at udtrykke mig. Helt frie og kun til mig selv. Det er her, jeg lige nu kan udfolde mig. Frit og uforpligtende. Og i dag begyndte det at blive lidt klart for mig, at det som den indre proces lige nu prøver at vise mig er, at jeg skal til at tænke min kreativitet som helt fri. 

At udtrykke mig kreativt i ord, billeder og form skal foregå i et helt frit, ubundet og uforpligtende rum. Et rum båret af leg og glæde. Og jeg mærker, at den indre proces er i gang med at åbne dette rum i mig. Det sker gennem alt mit frie skriveri i den digitale dagbog og gennem al min frie leg med mixed media i min art journal. 

Sidste år lavede jeg en serie mixed mediabilleder på træplader med overførte fotos og fundne ting. Et af billederne fik jeg ikke lavet færdig, men nu har jeg fået en idé til, hvilken “ting” der skal være på billedet. Fotoet er broen over en voldgrav og en række porte ind til en borg. Idéen er, at der skal hænge en rebstige på billedet. Og mens et af lagene i dagens opslag tørrede, lavede jeg en rebstige af kanelstænger, som jeg klippede i stykker. Nu skal billedet så bare males færdigt, og rebstigen sættes fast. 

Jeg nyder friheden og denne frie kreative leg i mit værksted. Den er ikke ukendt for mig, men nu skal det være det primære rum, mine kreative udtryk skal udfolde sig i. 

 

 

Udgivet i I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

I det kreative værksted

Dagens opslag i min art journal

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

Mandagsmøde og skrivedate i kaffebaren hos HØST

Jeg har pakket den lille sølvfarvede computer og kameraet i en taske og er cyklet hen til HØST for at have en skrivedate med mig selv. Den første med computer. Jeg har siddet her en times tid og ladet tanker dukke op og lande på skærmen, men det er tanker, der kun er for mine egne øjne. 

Nu hvor jeg skal skærpe mit fokus på min kreative praksis og brede den ud på forskellige måder, vil jeg genoptage at holde “mandagsmøder” med mig selv, hvor jeg kort ser på, planlægger og beskriver, hvad der er fokus på nu og her. Det bliver ikke nødvendigvis en fast ugentlig praksis, men en gang imellem er det fint at samle op på denne måde.

 

Mandagsmøde:

Sted:

HØST, butik og kaffebar i Mårup på Samsø

Dagens ord:

Expectancy

Dagens vision og fokus:

At komme fra tanke og ord og til handling i form af praksis og levet liv

At viske tavlen helt ren for forestillinger og måder at skrive, male og være kreativ på

At udvide min kreative praksis og bringe den med ud i verden og gøre verden til en større del af mit ydre kreative rum

At tænke hverdagene som kreative arbejdsdage

Ugens kreative to do-liste:

Skrive morgensider hver dag

Tage på skrivedate

Tage på inspirationstur med notesbog og kamera

Bruge skrivenøglen til at få inspiration og tekster igennem

Prøve at male mig i gang med og ind i en ny maleproces

Jeg er taknemmelig for:

Min delebil

Min udstrakte frihed og de mange muligheder, der er i mit liv

At jeg kan bruge al min tid på det, som giver mig glæde

At jeg har tid og rum til fordybelse og kreativitet

Den indre vejledning og inspiration jeg modtager

Jeg tænker på:

Den oplevelse af tomrum, stilhed og venten, der er opstået efter, at tavlen er blevet visket ren

Hvordan jeg når frem til at se, hvad det er jeg skal med, og hvordan jeg kommer videre med mine uafsluttede manuskripter

Hvordan jeg når frem til, hvad det er jeg skal male og hvordan

Hvad jeg gerne vil bruge tiden til, indtil jeg vender tilbage til skoven

Jeg glæder mig til:

At tage på inspirationsture på øen

At bruge den frihed jeg har mere end jeg plejer

Samvær, samtaler og venindetid

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Hjemme igen

Regnen trommer på skråvinduerne her på første sal. Jeg er hjemme igen, landede her i går omkring kl. 18, efter at mine søde tyske naboer havde hentet mig ved færgen i Ballen og kørt mig omkring Brugsen til lidt indkøb på vejen. 

Uanset, hvor meget jeg nyder at være i skoven og livet der, så er det altid helt vidunderligt at komme hjem igen til huset ved havet.

Min have bød mig velkommen med frodighed og blomsterflor, og jeg var hurtigt rundt med flere kander vand til krukker og ikke mindst den nye opstammede rose, der ikke har klaret mit fravær så godt. 

Men roserne bag huset, som jeg kan se fra mine køkkenvinduer står i fuldt flor. Fredsrosen eller Pink Peace, som den vist hedder, er fyldt med en overdådighed af store, duftende blomster. Det er tydeligt, at den hønsegødning i pilleform, som vennen i skoven forærede mig i foråret, har haft effekt. Roserne strutter af livskraft i blade og blomster. Og en buket med 5 store roser pryder nu min stue og sender sin sarte duft ud i rummet og huset.

Jeg nyder at være hjemme. Jeg nyder at være alene et stykke tid i mit eget selskab. Jeg nyder at være tilbage i mit øliv.

Delebilen holder nu igen foran mit hus, den blev leveret her i formiddag. Jeg har planer om at tage på ture rundt på øen de næste par uger og suge til mig af kunst, kultur og natur og putte det på mit indre lager.

I dag har jeg genoptaget min daglige praksis og har skrevet mine morgensider med udsigt til træer og lidt af mosen, som er blevet omdannet til en sø i mit fravær, men på grund af træer og buskes bladhang, er søen, med det omfang den har nu, ikke synlig fra mit skrivebord.

I de knap 4 uger jeg har været i skoven, har de store gravemaskiner arbejdet flittigt fra morgen til aften med at grave ud til søen, der kan blive meget stor afhængigt af, hvor meget regnvand, der samles og løber til. Jeg har været forskånet for den lydmæssige belastning ved at opholde mig i roen i skoven imens. Det er jeg taknemmelig for. Arbejdet er ikke helt færdigt, men det er nået langt.

Jeg nyder denne stille og indadvendte dag for mig selv, hvor jeg stille og roligt lander igen i min egen rytme.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Ændrede planer

Nogen gange er det sådan, at planer ikke holder, fordi vi jo ikke kan se ind i fremtiden. Sådan er det med min hjemrejseplan i dag.

Vennen i skoven skulle være min chauffør og køre mig til færgen i Kalundborg,  men han vendte hjem fra en lang mødedag i går helt flad og med feber og befinder sig bedst i liggende stilling. 

Så jeg nyder endnu en dag i skoven, hvor der i dag er fuldstændigt vindstille og dejligt. Jeg har siddet på terrassen og skrevet og har gået tur med Tilda og ellers holder jeg mig i nærheden for at træde til med noget at drikke, når han indimellem dukker op til overfladen.

Vi tager tingene, som de kommer, og er med og i situationen, som den former sig, og har det fredfyldt med det.

Nuet er jo det eneste, vi dybest set kan forholde os til, for hverken fortid eller fremtid eksisterer. 

Må din dag være lige tilpas med let gang på jorden. 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

En dag i et mellemrum

I morgen tager jeg hjem til huset ved havet for at være der nogen tid, inden jeg vender tilbage til skoven.

I dag føles som et mellemrum, et lidt rastløst sted, hvor jeg mentalt begynder at vende hjemad og vende mig mod det, som venter mig der.

Udover at jeg skal hjem og tage mig af mit hjem og min have og lave aftaler om ting, der skal ordnes, så er det min intention, at jeg vil i gang med at male. Og jeg håber, at jeg kan male mig i gang og ind i en maleproces, som jeg kan fortsætte, når jeg vender tilbage til skoven.

For nogle år siden lavede vennen et helt enkelt udendørs staffeli til mig. Det skal blot have noget at læne sig op ad. Nu hvor det gæstehus, som tidligere var til min rådighed, er lejet ud, skal jeg finde en anden løsning for at stå ude og male. Jeg kom i tanke om, at bagsiden af hovedhuset har skygge det meste af dagen, det har et fint udhæng, og det er et område, som ikke bliver brugt til noget ud over i den ene ende, hvor der er brænderum og udendørs bad.

Så når jeg vender tilbage, skal der ryddes, græsset skal slås, og området skal omdannes til et udendørs atelier, hvor jeg kan stå med staffeliet hvilende op ad huset. Der er masser af plads at være på. Og efter alt udstyret til biavl er leveret videre, er der blevet frigjort nogle store plastickasser, som jeg kan have mine materialer opmagasineret i inde i udhuset lige i nærheden. 

Jeg glæder mig til at komme hjem og i gang med at male, og jeg glæder mig til at vende tilbage og fortsætte maleprocessen her. 

 

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar