Keramikskolen Samsø

6. februar åbnede Keramikskolen Samsø sine døre, og jeg var en af de forventningsfulde elever, der trådte ind den første dag.

I aftes var 3. mødegang for mandagsholdet, og vi ankom glade, forventningsfulde og meget spændte på, hvad vi skulle lære i aften. Rie Toft, vores underviser og ejer af skolen havde sidste gang annonceret, at i dag skulle vi i gang med at lære at dreje.

Rie Toft er kunstner, og hun viser sig at være den perfekte match i forhold til at være min keramiklærer. Hendes legende, eksperimenterende, afslappede og kunstneriske tilgang til håndværket passer lige til mig. Hun elsker selv arbejdet med ler, det lyser ud af hendes tilgang, formidling og værker, og det fylder læringsrummet med glæde, lyst til at lære og til at eksperimentere og arbejde med leret.

Keramikskolen Samsø er indrettet i et gammelt hus, der før i tiden har indeholdt et lille slagtehus og et slagteriudsalg udover en bolig. Huset er derfor rummeligt med mange  rum og muligheder, og det er blevet bygget om og sat i stand til værksted og keramikskole.

Efter at have arbejdet med pladeteknik og nogle af de muligheder den teknik giver de to første mødegange, var tiden nu kommet til at begynde at lære arbejdet ved drejeskiven at kende. Som altid demonstrerede Rie først arbejdsgangen med grundig og praktisk forklaring af teknikken og brug af hænder og fingre. Og bagefter var det vores tur.

dscn6712dscn6709dscn6713

Det var svært, faktisk lige så svært for en fuldkommen nybegynder, som jeg havde regnet med. Men jeg har valgt, at min tilgang er, at jeg er kommet for at lære ikke for at producere. Så mit fokus er på læreprocessen og teknikkerne, og hvis der kommer noget brugbart ud af resultatet er det fint, ellers gør det ikke noget, bare jeg lærer leret og arbejdet med det at kende. Så skal jeg nok komme til at producere noget efterhånden.

Faktisk er det meget fint at være i denne nybegynderrolle og at give mig selv lov til at være helt uden viden, erfaring og kunnen, at stille spørgsmål, bede om hjælp og suge til mig. Det er vældig godt for hende, der i årevis var perfektionist og troede, at hun skulle kunne alting og gerne i forvejen.

dscn6717

Jeg glæder mig ved tanken om at skulle gå på keramikskole hele foråret hver mandag aften. 4 timer hver gang så der er tid til at nå noget.

dscn6706

Der er 8 deltagere på hvert hold. På mandagsholdet er vi 8 ret jævnbyrdige kvinder, mens onsdagsholdet er blandet. I aftes havde vi besøg af 2 fra onsdagsholdet. Det er så fint, at vi kan komme på det andet hold, hvis vi misser en aften på vores eget.

Alle på holdet er totalt opslugt af arbejdet, og vi har meget svært ved at have tid til at holde pause. Vi skal liiige være færdige med det ene eller andet. Der er en glad og afslappet stemning på holdet, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når vi ikke kan huske, hvordan det nu var det skulle gøres.

Udover værksteder rummer keramikskolen også køkken og opholdsrum med udstilling af nogle af Ries egne værker og eksempler på forskellige teknikker. Rie har fået skabt et meget inspirerende sted for læring af arbejdet med ler. Et fantastisk og skønt initiativ som vi er mange, der vil få glæde af.

dscn6716dscn6715

Udgivet i Samsø | Skriv en kommentar

nye sider i tusindfryds bog

dscn6699dscn6700

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

at flyde med strømmen … en tekst

Jeg kigger i mit arkiv med skrevne tekster på computeren og falder over denne tekst om min daglige praksis, når jeg flyder gennem dagen. Den daglige praksis hvor der er mest overensstemmelse mellem tanke, ord og handling, og hvor jeg hviler i glæde og vished som fundamentet under mine tanker og handlinger.

At flyde med strømmen

Jeg vågner om morgenen og vælger den dag, jeg ønsker at have. En glad dag ønsker jeg. Jeg fortæller mig selv og sandhedens stemme i mig, hvad det er for en dag, jeg ønsker, og hvordan jeg gerne vil være tilstede denne dag.

Jeg ønsker at være glad og lykkelig. Jeg ønsker fred og beder om, at alle mine tanker og handlinger må blive ledt af sandheden og kærligheden.

Jeg står op og lader mig lede igennem dagen i en tilstand af glæde, lykke og fred.

Mine dage er uden plan og uden regler og rammer. Jeg flyder afsted med strømmen i mit liv og min dag. Strømmen, der leder mig mod glæde, fred og kærlighed.

Strømmen leder mig gennem dagen og fører mig frem og tilbage gennem gøremål, hvis formål er at bringe glæde. Alle gøremål og hændelser har til formål at bringe glæde.

I mit lyse skriverum begynder jeg dagen med en stille stund som start på en dag i opmærksom fordybelse og med at skrive mine morgensider, hvor jeg lader de tilstedeværende tanker flyde ud på papiret.

I skriverummet, som også er mit læserum har jeg min daglige læse- og undervisningsstund. Her fordyber jeg mig i dagens tekst, hvor sandhedens stemme taler til mig og leder mig videre på rette vej videre. Her hviler jeg i glæde og overensstemmelse og vished om at blive ledt ad kærlighedens og glædens vej.

Strømmen leder mig ud i naturen til gåture i skoven og langs havet.

Strømmen leder mig til praktiske og huslige gøremål.

Strømmen leder mig til og i mit kreative værksted. I inspirationens indre, åbne rum strømmer idéer ind i min bevidsthed. Idéer til værker jeg skal lave. Og strømmen flyder ind i det kreative værksted, hvor jeg sætter mig ved arbejdsbordet og lader mig inspirere til mit arbejde. Det er en form for lytning. Det vigtigste er at lytte og være villig til at lade mig inspirere og lede. Jo mere jeg giver slip på at tro, at jeg skal styre, kontrollere eller præstere, jo mere jeg træder tilbage og lader mig lede af strømmen og inspirationen i mit indre, jo mere flyder kreativiteten igennem mig.

Det handler om villighed til at stille mig til rådighed for det budskab, som skal formidles igennem mig som redskab. At være budbringer og kommunikationsredskab er fyldt med glæde. Budskabet afhænger ikke af mig, men at det når frem og ud afhænger af, at jeg er villig til at møde op og stille mig til rådighed.

Jeg er budbringeren men ikke ansvarlig for budskabet.

Jeg er redskabet men ikke Kilden.

Jeg er modtageren og giveren. For det at modtage og give er et og det samme.

Det, jeg modtager, giver jeg.

Det, jeg giver, modtager jeg samtidigt.

Når jeg lader sandhedens stemme lede mig i en flyden med strømmen igennem min dag og mit liv.

norge-2009-035

Udgivet i Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

hverdagsliv

Hverdagen og dens liv er det, der fylder mine dage.

Morgensiderne er jo en fast bestanddel af mine dage, på hverdage og alle andre dage. Og jeg skriver dem, som jeg har gjort det i umindelige tider, med fyldepen på glittet papir i en stor notesbog med stift sort bind.

dscn6677dscn6680

Jeg fik mit livs første buket blomster på Valentinsdag, tulipaner efter eget valg. Ikke at jeg på nogen måde går op i Valentinsdag, men blomster og på denne årstid tulipaner sætter jeg stor pris på.

dscn6673dscn6671

Vennen i skoven kom på lynvisit nogle dage, og han arbejdede som altid ved den store skærm nedenunder, mens jeg arbejdede med mit ovenpå.

dscn6691dscn6689

I dag har jeg for anden gang prøvet at bage grydebrød og dermed afprøvet to forskellige opskrifter. Næste gang skal jeg huske at lægge noget stanniol over, så det ikke bliver helt så mørkt i skorpen. Det er nemt, smager godt med en knasende sprød skorpe og en fin krumme.

dscn6694dscn6696

Som det vil være nogle læsere bekendt, er jeg begyndt at gå på keramikskole. Og derfor er jeg i dag gået i gang med at rydde op og skabe plads til at arbejde med keramik i bryggerset. I flere år har jeg haft en drejeskive stående der, men den er efterhånden blevet brugt til at sætte ting fra på, da den jo ikke har været i brug til sit egentlige formål. Men den tid nærmer sig nu. Formentlig får jeg første instruktion i at dreje på mandag, og så skal drejeskiven og pladsen være klar herhjemme, så jeg kan øve mig.

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

vintersol i det kreative værksted

Solen har skinnet over Samsø i dag og ind gennem vinduerne til mit kreative værksted, hvor jeg har siddet ved arbejdsbordet og puslet med dagens opslag.

dscn6668dscn6669

En dejlig søndag med indre og ydre solskin.

Udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted | Skriv en kommentar

tusindfryds bog på mit arbejdsbord

Skydækket kaster et dunkelt, let sløret lys ind over arbejdsbordet og giver let slørede fotos nu, hvor dagen nærmer sig solnedgang. Men blitz giver forkerte farver, så jeg vælger det slørede udtryk.

dscn6651dscn6652dscn6653dscn6654

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar

vishedens og kreativitetens opløftende glæde

Hvad er det, der løfter sådan? Hvad er det, spørger vennen i skoven gennem mobiltelefonen, da jeg fortæller om opstarten på keramikskolen og dens opløftende og energigivende virkning.

Er det kreativiteten, det at lave noget, spørger han videre.

Ja, det er dette at lege, eksperimentere og forme noget. Det er det frie rum af leg og kreativitet, der giver en sådan opløftende glæde, svarer jeg.

Dette at være i det inspirerende rum, hvor det er muligt at udtrykke den indre kreativitet, frihed og glæde i en eller anden form, det løfter, bærer og giver masser af energi. Sammen med dette at vide, at jeg dermed er lige præcis der, hvor jeg skal være.

Jeg tænker på den vished, jeg havde i mig, da Keramikskolen Samsøs kursus blev slået op på nettet i efteråret. Straks jeg læste det, rejste et højt og uforbeholdent JA sig i min bevidsthed. En vished om, at dét skulle jeg bare deltage i, uanset hvad det kostede, og at jeg ikke lige kunne se, at jeg havde pengene, og uanset at jeg skulle binde mig for 15 mandage gennem hele foråret. Det var bare sådan. Ingen tvivl var mulig. Og denne vished fremkaldte en opløftende, sprudlende og overstrømmende glæde i mit sind, som bar forventningens glæde i månederne op til, at skolen åbnede, og kurset skulle begynde. På intet tidspunkt dukkede en tvivl op.

På samme måde var det, da jeg flyttede til huset her på Samsø i 2003. Samsø havde kaldt på mig i årevis, og da jeg endelig landede her for at flytte ind den allerførste dag, var der en følelse i mig: Endelig! Endelig var jeg nået frem hertil. Der var ingen tvivl i mig i forhold til, at her ville og skulle jeg bo og leve. Alting faldt på plads og til ro inden i mig. Endelig var jeg nået frem og på plads.

Og selv 1½ år efter, da jeg efter 32 års ægteskab måtte indse, at skilsmisse og et liv hver for sig var den eneste mulighed for at komme videre i livet, da var visheden der stadig i mig. Her ville jeg bo. Her i dette hus, hvis det overhovedet var muligt praktisk og økonomisk i forhold min daværende situation, men det måtte løse sig. Her på Samsø skulle jeg bo. Dette var mit sted. Her hørte jeg til. Her havde jeg alt, hvad jeg havde brug for, og her var jeg lykkelig for at bo og leve mit stille liv. Ikke et eneste øjeblik har jeg været i tvivl i forhold til at bo her. Jeg var landet her, hvor jeg skal være.

Igennem alle de år, hvor jeg døjede af svære og invaliderende eftervirkninger efter 2 hjernerystelser, og hvor mit tidligere liv faldt fuldstændig fra hinanden, var den eneste funktionsevne, jeg havde tilbage, at kunne skrive og arbejde kreativt. Da alt, hvad jeg tidligere havde kunnet forsvandt, var det eneste tilbage evnen til at udtrykke mig i ord og billeder. Og dette bar mig igennem mere end 7 års eftervirkninger. Det kreative arbejde, dette at lege, eksperimentere og udtrykke mig i forskellige kreative former gav mig daglig glæde, og visheden i mit sind om, at alt var, som det skulle være og var til det bedste, uanset hvordan det lige nu tog sig ud, var fundamentet under mig og mit liv.

Noget i mig har vidst, at dette liv i huset ved havet på Samsø ventede forude. Og at det ville blive lykkeligt og give mig glæde.

På samme måde har noget i mig vidst, at keramikskolen ville bringe en åbning til kreativ udfoldelse, som ville give mig en opløftende glæde.

Visheden er blevet en mere og mere fundamental grund under mit liv. Jeg hviler på denne vishedens grund i glæde, tillid og taknemmelighed og ved, hvor min vej fører mig hen. Jeg kender ikke vejen, men jeg kender målet og ved, at jeg blidt bliver ført dertil.

***

Blæsten suser med sibirisk kulde omkring huset, og det er blevet tid til at supplere fjernvarmen i radiatorerne med buldrende ild i brændeovnen. På første sal er vinduerne mod vest dækket af et fint lag løs sne, der giver lidt hulestemning med dejlig varme fra varmepumpen. Fuglene myldrer omkring foderhuset og på græsset i haven travlt optaget af at spise. Heldigvis giver huset fuglene lidt læ for den isnende kolde vind.

Et tyndt lag sne dækker græsplænen, og Tilda løber hurtigt ud i haven og besørger og skynder sig ind i varmen igen. Mens jeg sidder her ved computeren og skriver med udsigt til haven og fuglene, ligger hun i sin seng lige i nærheden.

Det er en stille dag med rum til eftertanke og glæde.

dscn6632

Må din dag være lys og glad og lige tilpas.

Udgivet i Tanker om ... | Skriv en kommentar