jeg er faldet i gryden … igen

… altså i gryden med lækkert garn og strikkepinde.

Det ene strikkeprojekt efter det andet glider gennem mine fingre og strikkepinde for tiden. Sådan er det i perioder, hvorefter det glider helt ud af min bevidsthed et stykke tid, måske år, inden det dukker op igen.

Efter en længere pause er det blevet sådan en periode igen. Altså en periode med lækkert garn, der glider over strikkepindene, mens jeg sidder indadvendt og er tanketom eller lader tankerne flyde, eller hører radio, ser en film eller lader noget andet optage bevidstheden, mens hænderne arbejder.

I går modtog jeg igen en pakke med lækkert garn, og selvom jeg allerede har et strikkeprojekt i gang, kunne jeg ikke nære mig for at begynde på endnu et for lige at finde maskeantallet og mærke, hvordan det vil blive. Jeg strikker altid uden opskrift, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg begynder, og så glider det bare afsted derfra.

En lang cardigan har jeg tænkt mig. I perlestrik af det blødeste bløde sandfarvet merinould og pudderfarvet mohair. Og opstarten viser, at det netop bliver så lækkert og blødt og varmt, som jeg havde forestillet mig. Vinteren nærmer sig, og cardiganen må gerne kunne bruges, når køligheden indfinder sig, selvom jeg ikke kan sige, at jeg mangler varmt strik. Tværtimod har jeg i stakkevis af hjemmegjort varmt strik. Men mit indre skift fra varme farver til lyse naturfarver kommer også til udtryk her.


Det andet igangværende strikkeprojekt, som jeg slappede af med ovre i skoven, er en bluse i blød cremehvid bomuld med 10% kashmir. Måske kommer den til at vente lidt med at blive færdig.


Mens jeg var i skoven, gjorde jeg et stort, tykt og meget langstrakt strikkeprojekt helt færdigt. En jakke til vennen i skoven der har været flere år undervejs. Inspirationen til designet fik vi i et butiksvindue i Tirano i Italien for nogle år siden. Jakken nåede, som vennen ønskede det, at blive færdig til hans fødselsdag, men den mangler lynlås og duffelcoatlukningen, som jeg har bedt en anden med mere ferme fingre til en symaskine om at hjælpe med.


Så var der jo også lige denne cardigan


og denne bluse


 som jeg nåede at strikke, før jeg tog over til skoven.

Når jeg sådan falder i gryden, flyver det ene strikkeprojekt fra hænderne efter det andet på ret kort tid.

Det grå efterårsvejr lige nu passer vældig godt til at sidde i sofaen i den lune stue og strikke med kaffe i koppen. Så det gør jeg så. Og mens garnet glider over pindene, er der pause i det kreative værksted og i skriveværkstedet. Tiden dertil skal nok komme igen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

hjemme igen

Som altid er det bare skønt at komme hjem og lande i huset ved havet igen efter en periode et andet sted i verden.

Som sædvanligt lander jeg blandt andet ved at sove godt, dybt og længe den første nat i egen seng og eget soveværelse med stilhed, og jeg vågner lykkeligt bevidst om at være hjemme. For at blive.


Dagen i dag går med at pakke ud og med andre praktiske gøremål i huset for at komme på plads og lande helt i hverdagslivet her igen.

Tilda og jeg har været ude at gå tur til det sædvanlige gensyn med havet. 

Øen er præget af glade turister på efterårsferie. Den sidste uge før stilheden lægger sig over øen efter en lang intens sæson, hvor øens befolkningstal er mangedoblet.

På søndag indfinder stilheden sig, der varer helt til jul og nytår, hvor mange sommerhuse igen bliver beboet for en stund.

Jeg når lige at nyde lidt af feriestemningen og de mange muligheder, øen byder på, inden der lukkes ned for denne gang, og øen skifter til stilhed og vinterhvile.


Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

hjemrejsedag og gearskift

I dag er sidste dag i skoven i denne omgang.

Det er pakkedag og hjemrejsedag.

Og det er dagen for et indre og ydre skift fra samværets fylde til alenehedens fylde.

I tankerne er jeg allerede på vej hjemad til hverdagslivet i huset ved havet, samtidig med at jeg stadig befinder mig her i skoven. Bevidsthedsmæssigt hænger jeg lidt i fri luft uden jordforbindelse nogen af stederne.

I tankerne forbereder jeg mig til at skifte til indadvendtheden, fordybelsen og den daglige rytme i livet i havets nærhed.

Jeg glæder mig til at vende tilbage til det lyse skriverum under taget med udsigt over mosen, der kommer mere og mere til syne, efterhånden som bladene falder af træerne og der bliver nyt udsyn i vinterhvilen.


Udgivet i Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

i dag er sådan en dag …

Opholdet i skoven er blevet forlænget med et døgn, så vi kunne få en hel fri dag sammen inden afrejsen.

Vi har været på en cykeltur gennem Tisvilde Hegn, hvor vi igen parkerede cyklerne og gik gennem Troldeskoven ud til havet.

Ellers er det en stille dag, hvor vi er fordybet i hver sit skrivearbejde.

Jeg er gået i gang med at læse alle mine tekster til samlingen “Rejsen tilbage til mig selv. Notater fra stilheden” igennem. Både for at få et overblik over teksternes indhold og for at få en fornemmelse af, hvordan tekstsamlingen skal struktureres for at give den kommende bog form og opbygning. Og endelig også for at få en fornemmelse af, om der skal skrives flere tekster, eller om det, der skal blive til en samlet bog, er der allerede.

Det er første gang, jeg læser de mange tekster, der er skrevet over flere år, igennem som en sammenhængende tekstsamling. Og det er interessant for mig at se, hvordan erkendelsesprocesser viser sig som spiralbevægelser gennem teksternes forløb. Emner kommer igen på et nyt og dybere erkendelsesniveau, nogle endda flere gange undervejs.

Vejret er mildt i dag, og jeg nyder at sidde ude på terrassen midt i skoven og læse.


Udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet | 4 kommentarer

fotoglimt fra skoven

Udgivet i Foto | Skriv en kommentar

skovsymfoni

Blæsten spiller symfoni gennem skoven i vekslende tempi og intensitet og får træernes grene og kroner til at svaje og rasle.

Gyldne blade hvirvler dansende i vinden, inden de lægger sig til hvile på skovbunden.

Solen danner striber af lys og skygge over skovstiens grus, inden den igen forsvinder bag skyer.

Denne uge i skoven er en boble af samvær, der slår en sammenhængende tone an som en gongong i alenehedens stilhed.

Samværet fylder alting ud og spiller en fortsat symfoni som blæsten i vekslende tempi og intensitet.


Udgivet i Tanker om ... | Skriv en kommentar

fortidens frirum

I det meste af mit liv har jeg oplevet København som et frirum.

Lige fra jeg boede der som helt ung, til når jeg senere holdt fri fra min lille familie og tog til byen nogle dage for at få lidt tid for mig selv, til de sidste år af mit arbejdsliv hvor jeg ofte opholdt mig i byen i flere dage i forbindelse med mit arbejde.

Det er længe siden, jeg har gået rundt i Københavns gader, og ved dette efterårsophold i skoven besluttede jeg mig for, at tiden var kommet til en bytur til hovedstaden.

Vennen i skoven og Tilda var med, som beskrevet i indlægget om Tildas fødselsdag i byen i går. Og vennen passede Tilda, mens jeg fik tid for mig selv til at gå rundt i byen og mærke fortidens frirum igen.

Udover bare at slentre rundt i gaderne og kigge på mennesker og huse og mærke byens puls og atmosfære havde jeg udset mig Kunsthal Charlottenborg til at give mig lidt kunstinspiration.

Her var 3 udstillinger, hvor især den norske kunstner Tori Wrånes “Ældgammel baby” vakte min interesse. Her kom jeg blandt andet en tur til den smukke norske natur i en lyd- og filminstallation med skulpturer, hvor mennesker med troldemasker sang og spillede forunderlige lyde på fløjte og lange horn i et bakket skovlandskab og på en svævebane, der løb gennem landskabet.

Efter udstillingen nød jeg at gå rundt i gaderne, hvor den lavthængende sol kastede gyldent lys på de smukke gamle huse.

Og jeg mærkede fortidens pust i nakken.

Både fra min egen fortid men også fra 1800-tallets forfattere og kunstneres liv og virke, som jeg har brugt en del år af mit liv på at studere. Et studium, der også gav næring til mine egne forfatter- og kunstnerdrømme.

Jeg nød bare at slentre rundt og fornemme dette frirum igen. Et indre frirum, der ikke længere er afhængigt af dette byrum men kan bæres med overalt.


 

 

Udgivet i Hverdagsliv, Rejseliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar