Søndag på Samsø

På denne sidste søndag i marts bæres sibirisk kulde ind over havet fra øst. Det er stigende højvande, og rækkevis af skumklædte bølger skyller ind over stranden, så der kun er en bræmme sand tilbage at gå på, snart vil også denne del af stranden være dækket af vand.

Solen skinner fra en klar og blå himmel. Tilda og jeg går tur gennem sommerhusområdet på vores gåtur til havet. De sidste to uger er der kommet liv i mange af husene. Det plejer ellers først at være til påske, de bliver beboet efter vinterens stille tid. Men nedlukningen af mange arbejdspladser i landet har fået sommerhusejerne til at tage til Samsø for at tilbringe hjemmetiden her, hvor der er mere luft og plads end inde i byerne. 

Det er godt for omsætningen i den lokale brugs, men ellers oplever butikker, restauranter , caféer og virksomheder manglende omsætning lige som i resten af landet i denne tid. 

Udover ekstra opmærksomhed på hygiejne, at spritte mine hænder ved indkøb i Brugsen og at holde afstand til naboer, venner og forbipasserende så er mit liv ikke påvirket af alt det, der foregår i verden. Jeg lever det samme stille liv i fordybelse og kreativitet i mit eget selskab, som jeg plejer at gøre.

Det bliver interessant at se, hvordan denne situation vil udvikle sig yderligere, og hvordan verden vil se ud, når vi kommer på den anden side af den. Verden bliver ikke den samme igen, tænker jeg, men det er den jo egentlig aldrig, den forandrer sig hele tiden. Forandring og forgængelighed er denne verdens konstante karakteristika.

Må lyset og kærligheden bære dig igennem denne tid.

 

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

Kontemplation

Der er stille på min blog i disse dage, ligesom der er stille i mit liv.

Stilhed og ordløshed.

Fred og ro.

Jeg skriver hver dag, og jeg bruger skrivenøglen, der åbner for vejledende tekster, som jeg har brug for at læse. I disse tekster er der dukket et nyt ord op som betegnelsen for mit nye liv.

Kontemplation.

Mit nye liv, som jeg endelig er landet helhjertet i, er et liv i kontemplation.

I mange år har jeg levet et liv med perioder tilbagetrukket fra verden i indadvendt fordybelse vekslende med perioder af samvær. Disse stille perioder med alenehed har jeg prioriteret mere og mere, fordi det er, hvad jeg trives i og er lykkelig i.

Måske husker du, der læser med her, at jeg har fortalt om, at jeg sidste forår drømte, at jeg ikke kunne være helt mig selv i mine relationer, og at der ikke var plads til mig der, derfor skulle jeg finde mit eget sted og flytte dertil. Og det er, hvad jeg har gjort her i begyndelsen af dette år. Fundet mit sted og er flyttet til det.

Et liv i kontemplation i huset ved havet, det er mit sted og det liv, hvor jeg kan være mig selv, og hvor jeg kender mig selv fri af projektioner, forestillinger og forventninger.

Jeg er flyttet ud af tvivl, projektioner, kompromisser, forestillinger om at ofre og at nøjes med og med konsekvens flyttet ind i det fokus og den fylde, der er i indadvendt fordybelse som den grundtilstand, jeg er i verden med. Både ude og hjemme. Dette er mit primære liv. Her og nu.

Dette indre og ydre skift til et liv i kontemplation har bragt uendelig fred, glæde og vished med sig.

Solen skinner over øen og min verden. Må den også skinne over dig og dit liv.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

I dag for ti år siden

På denne dag for ti år siden vågnede jeg om morgenen og modtog en meget intens og præcis inspiration: Lav den blog og gør det i dag!

I nogen tid havde jeg gået med lysten til at lave en blog og havde kigget mig lidt omkring på blogge, jeg fandt inspiration ved at besøge. Og jeg havde kigget på WordPress for at se, hvordan man kunne starte en blog op der helt gratis og med masser af designmuligheder.

Jeg tog imod inspirationen og opfordringen og gik i gang, og inden formiddagen var til ende var bloggen startet og det første indlæg lagt ud.

Titlen på bloggen “For enden af regnbuen” kom fra titlen på et digt, der handler om mit sted her på Samsø. Det er et digt, som er skrevet 2 måneder efter indflytningen som en del af den digtsamling jeg skrev i løbet af mit første år på øen.

For enden af regnbuen

For enden af regnbuen

ligger et hus

ved havet

 

I husets

lyse og luftige rum

under taget

venter drømme, billeder

og skrift på papir

I de mørkere og snævrere rum

ved jorden

hvisker fortidens skygger

om mennesker og det levede liv

 

I haven

omkring huset

flokkes fugle mellem træer og buske

mens jorden endnu bevarer

sin hemmelighed

om årstidernes

skiften

 

Huset

ligger ved mosen

i udkanten af en landsby

omgivet af skov og hav

Her er stilheden

væren

og naturens

helbredende kraft

 

Landsbyen

ligger på en ø

der er langstrakt men lille

omkranset af havet

i hjertet

af landet

 

Øen

rummer

hjertets stilhed

og bølgernes forvandlende

kraft

Her fik jeg

mulighedernes mulighed

og regnbuens gyldne skat

Med inspirationen og den indre opfordring til at lave denne blog kom også, at jeg skulle skrive og lave indlæg uden tanke på, om der var nogen der læste det. Det var lige meget, om der var en, ingen eller flere læsere. Jeg skulle bare lave de indlæg, som jeg følte mig inspireret til. Og det gjorde jeg. Jeg skrev, fotograferede og lavede indlæg frit uden at tænke på, hvem der eventuelt læste med på den anden side af skærmen.

Faktisk gik der omkring et års tid, inden jeg fik øje på den statistikfunktion, der er, hvor jeg kan se, hvor mange der besøger bloggen dagligt, hvilke indlæg der bliver læst, og hvilke lande læserne kommer fra. Og da jeg opdagede den, fandt jeg til min store overraskelse ud af, at hver eneste dag er der besøg på bloggen og langt flere, end jeg havde forestillet mig.

Jeg er meget glad og taknemmelig for at have dette lille hjørne på nettet, hvor jeg kan dele tanker og tekster om det, som betyder noget for mig, og hvor jeg kan dele glæde, optimisme og håb i en verden, der rummer fokus og tro på så meget andet.

Og jeg er meget taknemmelig for alle jer, der besøger bloggen og læser med.

Der er så meget at glæde sig over og være taknemmelig for, hvis man vælger at fokusere på det. Og sådan har jeg valgt at leve mit liv, og derfor er det også det, jeg har valgt at dele og vise her på denne lille blog.

Må den indre og ydre sol skinne over din dag.

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Samsø, Tanker om ... | 2 kommentarer

10 års fødselsdag

I dag er det 10 år siden, jeg åbnede denne blog som et vindue at dele tanker, tekster og billeder igennem.

I de 10 år er det blevet til 2.545 indlæg med dette.

Fil:Animated-Flag-Denmark.gif

Kære læsere!

Mange tak for at I er her og er med til at give dette rum mening.

For mig er det et rum, hvor jeg kan dele tanker, tekster og billeder frit, fordi jeg ved, at det er lige så frit at være læser og modtager på den anden side af skærmen.

Denne blog er et stille og frit rum, hvor man kan gå ubemærket ind og læse og se, som det passer en, og man kan lige så stille forlade det igen. Man behøver ikke at lægge en kommentar eller på nogen måde vise, at man har været her. Man kan komme tit, sjældent eller kun en enkelt gang, det er fuldstændig frit.

Det er et stille og frit rum for tanker i et lille hjørne på nettet, og jeg er så taknemmelig for at have dette rum, hvor jeg kan dele med jer, mine kære læsere og følgere.

Må glæde og indre og ydre solskin bære jer gennem denne dag, hvor end I befinder jer i verden.

Kærlig hilsen fra huset ved havet på et solbeskinnet Samsø

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Indre og ydre jublende glæde

Rødhalsens kvidrende morgensang trænger ind i min drømmeverden og kalder mig tilbage til dagsbevidstheden og den ydre verden.

Efter en tid med indadvendt fordybelse står jeg op og skriver den nye dag og den nye uge i gang i en tilstand af frydefuld glæde og lykke.

Jeg går rundt på mit sted og fordyber mig i denne tilstand af fryd og glæde, der fylder hele min verden med lys og lethed.

Jeg mærker, at jeg er landet i den lethed, som jeg har længtes efter at være og leve i.

Der har været så megen tyngde, som jeg har forsøgt at lyse op med lethed, men tyngden kastede en skæppe over mit lys, så jeg ikke kunne være og kende mig selv, og jeg søgte til indadvendtheden og aleneheden, hvor lyset og letheden igen kunne findes.

Nu er jeg her, hvor det hele tiden har været meningen, jeg skulle nå til. Et liv i frydefuld glæde, kreativ udfoldelse og legende lethed. Et liv båret af kærlighed, glæde og vished.

Endelig har jeg erkendt og accepteret, at det er dette liv, jeg er givet. Det er dette liv, der er mit. Et liv i frydefyld glæde som sangen af en kvidrende lærke, der synger i solen over en blomstereng.

 

Udgivet i Hverdagsliv, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Struktur giver frihed

I mandags fik jeg inspiration til at ændre min skrivepraksis og etablere struktur på mine dage og på min uge. En struktur der ville give mere skrivetid og mindre tid på nettet.

Tirsdag morgen skrev jeg morgensider som det første som sædvanligt og spiste derefter morgenmad ved spisebordet i køkkenet, inden jeg gik i gang med at skrive mig gennem formiddagen med en pause med kaffe og læsning af dagens tekst i Et kursus i mirakler.

Eftermiddagen er fri til at gå ture i, og hvad jeg nu har lyst til eller brug for.

Strukturen har etableret arbejdstid og fri tid. Arbejdstid er lig med skrivetid, fri tid er alt muligt andet. Og så er der blevet en skelnen mellem hverdage og weekend.

I weekenden holder jeg fri fra den fast skrivetide og fokuserer i stedet på praktiske opgaver som at gøre rent. Så denne lørdag er blevet brugt til at støvsuge hele huset, vaske gulve og gå tur i det skønne forårsvejr. Og så har jeg også skrevet udover mine morgensider, for jeg er jo altid fri til at skrive, når jeg har klaret det, som skal klares.

Overraskende for mig selv, så oplever jeg denne temmelig faste struktur som en frihed i stedet for at flyde gennem dagen og gennem ugen, som jeg har gjort længe. For i den flyden har jeg hele tiden haft et dilemma mellem at skrive eller ordne praktiske ting som rengøring, der ofte blev nedprioriteret. Når man bor tæt på havet og går tur på stranden hver dag og i selskab med en hund med lang pels, så kommer der masser af sand, mos og andet med hjem, der fordeles over gulvene og samler sig i hjørnerne ud over al det sædvanlige støv og nullermænd.

Nu føles det som en stor frihed at vide, at formiddagen er helt fri til at skrive i. Den skal ikke bruges til noget andet. Aftaler og andre gøremål må foregå om eftermiddagen. Og på samme måde føles det som en stor frihed, at i dag lørdag og i morgen søndag er helt frie til at koncentrere mig om at passe mit hus og mit sted og klare den rengøring, der er brug for, for der kommer masser af tid til at skrive i i den kommende uge.

Solen skinner fra en blå himmel, det er forår, mirabellerne blomstrer, og mit hus dufter rent og rart. Og jeg nyder, at jeg igen har kræfter og et hoved, der fungerer rimelig normalt og ikke bliver bims i aleneheden.

Må også din dag være båret af glæde og indre og ydre solskin.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | 2 kommentarer

Bølgepost ved Issehoved

En dag i mit første år på Samsø gik jeg tur ved Issehoved. Det var i den periode, hvor jeg havde et eventyrligt blik på verden og skrev digte om mine oplevelser i naturen. Den dag kom der dette digt ud af gåturen og en hvid sten, jeg fandt i vandkanten.

 

Bølgepost

 

Tågens hængedynd

er forsvundet

med vinden

og jeg går i solen

på øens yderste spids

mod nord

 

Havet

er klart med striber

af azurblåt og turkisgrønt

og hvidt glitrende skum

 

Bølgerne

skyller rytmisk om nordspidsen

i skrå svingende

drejninger

 

På strandens

brede sandbræmmer

ligger opskyllede

neonblomster

fra havheksens have

og kalder på mig

i lysende pink og orange

 

Den syvende bølge

skyller ind mod mine fødder

og afleverer en flad rund sten

med små sorte tegn

lige foran mig

 

Jeg samler den op

Det er en tavle

med hav-hieroglyffer

og i vinden fra havet

lyder havheksens stemme:

 

Her har du historien

om havfruen

delfinen

og kærligheden

Udgivet i Natur, Samsø, Tekst | Skriv en kommentar