Havet, søer, åer, elve og vandfald

Det kommer nok ikke som en overraskelse for jer, der jævnligt læser med her på bloggen, at jeg elsker vand og at opholde mig ved vand. Lige fra det lille, klukkende vandløb til den brusende flod til det store stille eller bølgende hav.

Turen til Norge var en frydefuld væren mellem fjelde og ved masser af stille, brusende og strømmende vand.

Mens vi var deroppe, havde vi både begrænset adgang til strøm og begrænset og langsom internetforbindelse, derfor kunne jeg kun dele nogle få billeder undervejs på rejsen. I den kommende tid vil jeg dele nogle flere af mine billeder og videoer, som jeg fangede med kameraet.

I dag vil jeg dele to videoer. Det er af elven Sogna, som vi boede ved de første dage, og som jeg nød at opholde mig ved og lytte til. Den første er ved den del af elven, hvor vi boede, den anden er af det store vandfald længere oppe ad elven.

Noget af det fascinerende var, at mellem de to steder med kraftigt brusende og strømmende vand, var der en strækning, hvor elven flød helt stille og spejlblank afsted.

 

 

Udgivet i Natur, Rejseliv, Video | Skriv en kommentar

Tilbage til hverdagen

Efter 4 uger på glutenfrit norsk knækbrød bagte jeg en lille portion glutenfrie havreboller i går formiddag. Jeg kan rigtig godt lide hjemmebagt brød, men efter at have fået hvedeallergi eller måske glutenallergi, det er ikke helt klart, er det blevet småt med at spise brød. Jeg er først i gang med at lære at bage glutenfrit, så det er blevet en mere sjælden fornøjelse at spise brød, til gengæld nyder jeg det så meget mere.

Og efter 4 ugers campingmad i den nemme udgave trænger jeg til at komme tilbage til grøntsager og min egen vegetariske mad. I går lavede jeg en stor portion vegetariske deller af grønne linser, squash og græskarkerner som hovedingrediens, så jeg har til nogle måltider, og nød at spise min aftensmad i solen i haven.

I går kom jeg endelig helt til bunds i 5 ugers vasketøj, der nu er lagt på plads. Det er rigtig rart at få ting ryddet af vejen og på plads. I dag er jeg gået i gang med at rydde op i mit bryggers. Faktisk er det ikke så længe siden, jeg gjorde det sidst, men forberedelserne til rejsen var med til at fylde bordene med ting og sager igen.

Jeg trænger til ro omkring mig, og rod støjer i mit system.

Fordelen ved at have god plads og især at have et udhus er, at der er plads til at lagre ting. Bagdelen er, at det er så nemt at lagre ting i stedet for at komme af med dem, som jeg alligevel ikke har brug for. Det skal jeg så småt i gang med at gøre noget ved.

Jeg nyder at være hjemme igen, og jeg nyder at være alene og i mit eget selskab.

I nat vågnede jeg op og sugede stilheden til mig. Der var ikke en eneste lyd at høre, hverken inde i huset eller udenfor. Jeg elsker at være omgivet af denne fuldstændige stilhed.

Langsomt er jeg ved at lande i min egen rytme igen efter 5 uger med en tillempet rytme af to ret forskellige af slagsen. Og efterhånden som jeg lander i min egen rytme og min egen hverdag, falder der en livsalig ro og fred i og omkring mig.

Uden om mit sted er der vældig gang i sommeren på Samsø. Der er 3 generationer af tyske turister i huset ved siden af, sommerhusene er fuldt belagte, Brugsen er fyldt med kunder, og stranden rummer en masse glade badende familier. Jeg går tur med Tilda og nyder, at jeg kan trække mig tilbage til mit eget stille sted midt i sommerhurlumhejet, som jeg endnu ikke føler trang til at bevæge mig ud i at deltage i.

Jeg er stille og indadvendt og langsomt i gang med at falde på plads i mig selv, mens jeg drager omsorg for mig selv med fred og ro, sund mad, oprydning, afslapning og søvn.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

At skrive på rejsen 23 – Hjemme igen

5 ugers ferie med 4 ugers rejse er nu slut.

Vennen er på vej hjem til sin skov med Butte bag Kareten. Han skal hjem og passe sit arbejde og andre gøremål, og han skal bo i Butte sommeren over, mens huset i skoven bliver lejet ud.

Vi var så heldige at komme med en tidlig eftermiddagsfærge til Samsø i søndags, så vi landede i huset ved havet langt tidligere, end vi havde troet. Det betød, at vi havde god tid til at lande og næsten få Butte tømt allerede søndag, og det betød, at vennen kunne tage hjem i dag, en dag tidligere end planlagt og nå nogle flere ting derhjemme efter 5 ugers fravær og inden næste udlejning.

Jeg er langsomt ved at lande. Både her på mit sted og nu også i aleneheden efter 5 ugers samvær. Lige nu føles det næsten som at stilheden står og vibrerer lidt uvant rungende omkring mig.

Vaskemaskinen arbejder på 3. dag i træk. Det er fint tørrevejr i haven, så vasketøjet bliver rimelig hurtigt ordnet og kommer på plads igen. Snart vil alt være ryddet op efter rejsen.

Efter at have boet på den beskedne plads i Butte i 4 uger føles huset ved havets 101 kvm. kæmpestort. Og det opleves helt forunderligt, at man bare kan sætte computerens oplader i kontakten og få ubegrænset strøm, at der er fuld adgang til internettet, at der er masser af både koldt og varmt vand i hanerne og toilet og bad.

Det har på mange måder været sundt for os at leve primitivt ude i naturen i Butte i så lang tid, så sætter vi endnu mere pris på hverdagslivets mange bekvemmeligheder.

Jeg er kommet hjem til en overdådigt blomstrende have. Der har aldrig været så mange blomster som i år. Det er en glæde at vende hjem til. Både haven og huset kalder på min opmærksomhed og omsorg efter den lange ferie.

Det er dejligt at være ude, og det er skønt at komme hjem igen.

Jeg nyder så meget igen at være her på mit sted og i mit rare, rummelige hus og kan nu se frem til hele resten af sommeren på Samsø, og det føles både rigtigt og godt at skulle være her i en lang sammenhængende periode uden at tage udenøs.

Sommeren på Samsø tilbyder blandt andet en masse kulturelle arrangementer udover strand- og badeliv. Der er operafestival, en række udstillinger, butikker og caféer, jeg har planer om at besøge, og jeg har derfor besluttet mig for, at tekstserien ”At skrive på rejsen” skal afløses af en tekstserie ”Sommer på Samsø”.

I går holdt jeg fri fra skriveriet bortset fra morgensiderne og lidt dagbogsnotater, men rejsens kontinuerlige skriven fortsætter sommeren over. Notesbogen skal sammen med kameraet med på mine ture rundt på øen, og computeren vil stå opladet og standby til at skrive den nye tekstserie.

Det er på alle måder blevet tid til ”Sommer på Samsø”.

 

Udgivet i At skrive livet, Rejseliv, Samsø, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

At skrive på rejsen 22 – Ændrede planer

Regnen trommer igen på Buttes tag, og vennen er i gang med sin sidste vagt henne i campinginformationen. Vejrudsigten taler om endnu en kølig og våd dag her på toppen af Danmark.

Jeg har haft en af mine vågne nætter, hvor jeg først faldt i søvn hen på morgenstunden, hvor jeg så blev vækket af A-mennesket, der stod op og tog Tilda med på en morgentur. Det lykkedes at falde i søvn igen, hvorefter jeg så blev vækket, da de kom tilbage. Men vennen skulle jo have morgenkaffe og afsted på sin vagt, så der var ingen vej udenom, jeg måtte stå op uanset den manglende søvn, og uanset jeg ikke var vågen og kommet til verden endnu. Sådan er det jo også at være på tur.

Altså stod jeg op og efter at have været henne og stå i kø til dametoiletterne, hvoraf der er 3 til flere hundrede af slagsen, kom jeg tilbage for at lave morgenmad. Imens havde vennen pakket sengen sammen og pakket siddepladser ud.

Endnu ikke vågen sad jeg noget skæv og fraværende og skar banan og pære til hver vores morgenskål. Så kom den store overraskelse. Vennen spurgte, om jeg ville vente med et besøg på Skagen Museum til næste gang, vi kommer til Skagen, og om vi skulle droppe medarbejderfesten mandag aften og i stedet for tage hjem til Samsø tidligere. Lige dér vågnede jeg af den manglende søvn og vendte tilbage verden.

JA, helt bestemt, det vil jeg vældig gerne.

Og midt i morgenmaden gik jeg i gang med at finde ud af, om Buttes færgebillet til tirsdag aften kunne ændres til søndag aften. Som fastboende på Samsø har jeg automatisk plads på færgen til en bil men ikke til Butte.

YES! Der er plads i morgen aften, så vi kan komme hjem til Samsø.

Mens vi har været afsted, har de flittige kloakeringsmænd gravet Mosevej op som den sidste del af vinterens store kloakeringsarbejde og etablering af ny cykelsti i Mårup. En af mine søde naboer har orienteret mig om, at Mosevej igen er åben for bilkørsel, han har kørt min bil tilbage til mit hus og der er klar til, at vi kan køre ind med Butte og tømme hende, inden vennen skal have hende med til Sjælland i løbet af den kommende uge, hvor han vender tilbage til sit arbejde. Kloakeringsarbejdet er dog ikke blevet helt færdigt, men nu er de flittige mænd og deres larmende maskiner gået på 3 ugers sommerferie og kommer tilbage og gør arbejdet færdigt til august. Egentlig meget betænksomt at lægge det larmende arbejde på min vej, præcis mens jeg har været bortrejst. Sådan kommer ting tit til at passe sammen helt af sig selv, eller på hvilket niveau det nu bliver planlagt.

Lige nu trommer regnen ekstra på taget. Den står faktisk ned i stænger udenfor, og jeg nyder at kunne sidde her ved bordet i Butte lunt og i læ og skrive, uanset vejret derude.

I morgen søndag er det 4 uger siden, vi drog afsted på denne rejse.

Først til Brandbygegaard Live hos Lone Landmand og Søren Sørøver syd for Odder. Derefter til Frejlev og Aalborg, hvorefter turen gik til Frederikshavn og sejlturen til Oslo. Og til vores overraskelse fandt vi fjeldene og ødemarken kun 100 km. fra Oslo, hvor vi slog os ned og boede i næsten 3 uger sammen med fjeldene, elve, fosser og søer og naturbeskyttelsesområder med tilbagetrukne bjørne. Inden turen gik tilbage til Oslo og en rullende og bølgende sejllads tilbage til Frederikshavn for at køre mod nord til et Skagen præget af højsæson og festival.

Regnen fortsætter sin markante og tiltagende trommen på taget og bekræfter mig i det tiltrækkende i beslutningen om at vende tilbage til Samsø et par dage tidligere end oprindelig planlagt. En planlægning, der som altid er åben for ændringer, da vi jo ikke har overblikket til at se mere end, hvad der er lige nu.

Da jeg lå vågen i nat, tænkte jeg på, at jeg glæder mig til at komme hjem. Ikke fordi jeg glæder mig til at komme væk fra her, hvor jeg er nu, men fordi jeg glæder mig til det, der venter mig hjemme i huset ved havet.

Uanset regnen, der trommer på taget, har jeg det fint lige her og nu. Jeg er i tørvejr, der er strøm på min computer, så jeg kan skrive denne tekst, og der er strøm på vennens telefon, der leverer internetforbindelse, så jeg kan lægge teksten ud på bloggen og på Facebook, og der er gas, så jeg kan lave mig endnu en god kop kaffe. Der er ikke noget, jeg skal ud over det.

Efter gentagne opfordringer til at komme til Skagen Festival igen er vi her. Det har været hyggeligt at møde gamle bekendte og at snuse lidt til festivallen og byen. Men er det noget jeg eller vi ønsker at gentage? Det må vi finde ud af. Dagene her har bekræftet mig i, at min beslutning om ikke igen at ville være medarbejder er den rigtige. Det er ikke længere det, jeg vil prioritere at bruge mine kræfter og min tid på.

Jeg vil hellere til enkelte koncerter på Brundby Rockhotel på Samsø, i Gjethuset i Frederriksværk i DR’s Koncertsal eller andre steder. Min tid som deltager i festivaller synes at være forbi.

Jeg glæder mig til at komme hjem til Samsø og sommeren der. Jeg ser frem til sommergæster og at deltage i nogle af de arrangementer, som sommeren byder på, blandt andet 4 dages operafestival med gratis opera på usædvanlige steder på øen. Og jeg glæder mig til roen i huset ved havet og til gåture og svømmeture i havet. Jeg er spændt på at se, hvordan Tilda vil reagere på havet, nu hvor hun er blevet en vandhund ved lavt søvand.

Hjemme i huset ved havet venter katten Sif, der har været alene hjemme med kærligt opsyn af en af mine søde naboer. Sif skal blive på Samsø sommeren over, mens vennen lejer sit skovhus ud og selv bor i Butte, mens han passer sit arbejde.

Jeg vil vende tilbage til min hverdag og daglige rytme og fortsætte processen med at udvide og udvikle min skrivepraksis, og jeg håber på, at rejsens skriveflow vil fortsætte, når jeg lander i hverdagen og aleneheden igen efter sommerens lange rejse og samvær.

Vennen og Tilda gik lang morgentur, mens jeg sov, og Tilda ligger som sædvanligt på bænken ved siden af mig og sover, mens jeg skriver. Her er fred og ro.

Fjeldene mindede mig og os om at fokusere på harmonien, og den har vi taget med os hjem. Harmonien i alt, hvad der er, nu og her. Alt er godt.

 

 

Udgivet i At skrive livet, Rejseliv, Samsø, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

At skrive på rejsen 21 – Er det her overhovedet Skagen?

Blæsten har nu endelig lagt sig og fjernet alle skyer, så solen kan skinne fra en blå himmel og varme verden op efter flere dages kulde, regn og blæst.

Jeg sidder her i Butte og skriver. Det har jeg gjort hele formiddagen. Først mange sider i notesbogen og nu denne tekst nr. 21 i rækken på computeren.

Vennen er på ekstra lang vagt i dag, da han tog en andens vagt oveni sin egen i dag og til gengæld holdt fri i går. Så jeg har alenetid lige til i aften kl. 23.

I går var en kold og regnfuld dag med hulestemning, hvor blæsten havde blæst al inspiration og tekst ud af mit indre skriverum, så det blev kun til at skrive i notesbogen, strikke og læse i Suzanne Brøggers “Norsk omelet”, en essaysamling om Norge.

Jeg sidder her i mit lille mobile skriverum, hvor der er fred og ro og rum til fordybelse, indadvendthed og arbejdsro til at skrive. En lille stille oase midt i et pulserende og myldrende sommerliv af mennesker, musik, alkohol, latter, snak og støj.

Når vi går rundt inde i Skagen, myldrer det med trafik og mennesker alle vegne. Butikkerne er fyldt med kunder, restauranter og caféer ligeså, og gågaden er så tæt af mennesker, at der kan være svært at orientere sig og se, hvor man befinder sig og hvilke butikker, der er i nærheden. Som altid i højsæsonen og ekstra meget i denne festivaluge er Skagen totalt myldrende overfyldt alle vegne.

Efter næsten 3 uger i den norske natur er jeg ikke helt indstillet på at befinde mig i et menneskehav med alt, hvad det indebærer, og jeg får meget hurtigt nok.

I går kiggede vi indenfor på Skagen Museum, der har fået en stor ny tilbygning, for at se hvor mange mennesker, der var der, og om det ville være til at komme til at se kunsten på væggene for mennesker. Vi besluttede at komme på mandag i stedet for i et lønligt håb om, at der da vil være lidt færre besøgende.

”Nyd Skagen!” har venner og bekendte sagt og skrevet til mig.

Men er dette overhovedet Skagen? Er det ikke turisternes Skagen i stedet for? Er alt dette hurlumhej ikke til for turisterne og ikke for skawboerne? Selvfølgelig giver det masser af penge i kassen til glæde for alle i kommunen og byen, omkring 60 millioner skønnes en festivaluge at bringe i kassen, og det hjælper selvfølgelig på økonomien i den stille vintertid. Men jeg forestiller mig, at mangen en skawbo glæder sig til det hele er overstået igen, ligesom jeg glæder mig til, at højsæsonen bliver overstået hjemme på Samsø.

Hvis jeg skulle nyde Skagen med de smukke huse, havnen og klitlandskabet, skulle jeg komme på en anden tid af året, hvor det er skawboere, man møder i byen, hvor der er et tempo, der passer til den mere rolige og sindige befolkning. Et tempo og en stemning, der dybest set også passer bedre til mig.

Jeg har det fint med at snuse til en bys puls for en stund for så at trække mig tilbage til stilheden og roen igen tæt på naturen uden for byen.

Det passer mig fint at befinde mig i en boble af ro og fred, mens festivalen forløber lidt på afstand. Jeg må erkende, at jeg efterhånden mere er til en koncert en gang imellem end til flere dages fest og koncerter.

Jeg har udvalgt et enkelt arrangement med 4 koncerter lørdag aften, som jeg gerne vil høre. Og vennen har en koncert, han meget gerne vil høre. Det følges vi ad til, ligesom vi følges ad til andre ting, som den ene eller anden gerne vil opleve.

Det er blevet eftermiddag. Solen varmer, men har konkurrence fra blæsten til at holde temperaturen oppe. Tilda og jeg går en tur i klitlandskabet, der ligger lige op til stadion og boligkvarteret her.

Jeg har taget kameraet med for at fotografere lidt af det oprindelige Skagen. Klitterne, lyngen og et glimt mod byen og de røde tage på de lave huse. Vi møder en hjort, der ser nysgerrigt på os i behørig afstand, og da jeg kommer op på en klittop for at fotografere, får jeg øje på et stort fremmelegeme bag byens huse. Et stort krydstogtsskib, der rager op over byen som et højhus.

Hvad er egentlig Skagen?

 

 

Udgivet i At skrive livet, Rejseliv, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

At skrive på rejsen 20 – Blæst og bølger tilbage til civilisationen

Butte duver blidt i den stærke vestenvind her på P-pladsen i Frederikshavn tidligt tirsdag morgen, hvor vi har spist morgenmad, mens vi har ventet en times tid på, at thansen.dk åbner, så vi kan få udstyr til at måle Buttes strømforsyning.

Blæstens vuggen med Butte er som et stille ekko fra nattens stærke bølgegang ned gennem Oslofjorden og på åbent hav til Frederikshavn.

Vi gik i seng i kahytten, efter at jeg havde luftet Tilda i frisk blæst på hundedækket, hvorfra der var den smukkeste udsigt til Oslofjordens øer og skærgård. I højtaleren havde Sagas kaptajn budt os velkommen ombord og orienteret om den kommende stærke blæst og søgang. Det ville blive en livlig overfart. Nogen tid efter vi var faldet til ro i hver sin køje med Tilda liggende i sin egen seng på gulvet imellem os, begyndte båden at gynge og vugge.

Bølgegangen tog til ned gennem fjorden, og da vi kom ud på åbent hav. Jeg lå vågen i mange timer og lagde mærke til bådens bevægelser op og ned og fra side til side, vuggende og gyngende i store bløde bevægelser. I stedet for at opleve det skræmmende eller ubehageligt tænkte jeg på, at havet bar båden samtidig med at den vuggede den med sine bølger. Jeg mærkede havets styrke til at bære oppe og lod mig synke ned i trygheden i denne følelse.

Tidligere har jeg haft oplevelser af mange timers søsyge, men ikke på denne tur. Der var ikke så meget som optræk til utilpashed trods den langvarige og livlige bølgegang. Det hjalp selvfølgelig også at kunne ligge ned hele vejen og slappe af og være med bevægelserne.

Først da vi nåede lidt i læ af grenen og Jylland en times tid før ankomsten til Frederikshavn, stilnede bølgegangen af. Vi blev vækket over højtaleren klokken 6 og stod op klokken 6.30, som vi havde sat min telefon til at vække. Tilda og jeg gik på luftetur på hundedækket i stiv blæst, netop som vi passerede Skagen.

Tilda har vist sig at være en fantastisk rejsehund. Hun er så glad og nem og klarer det hele meget flot. Også denne nat var hun helt uproblematisk uanset bølgegangen.

Lige nu ligger hun og sover ved min side, mens jeg sidder her og skriver, mens vennen er på indkøb i thansen. Efter lidt forskelligt indkøb kører vi nordpå til Skagen. Men først skal vi have fat i noget mere gas, så køleskabet kan komme i gang igen. Vi klarede også at koge vand til morgenkaffen i dag med den gas fra den flaske, vi har sparet på den sidste uges tid.

Solen skinner, og vestenvinden suser og hyler omkring campingvognen, der vugger lidt fra side til side. Byen er vågnet, butikkerne på dette store butikstorv er åbnet, og P-pladsen er nu blevet fyldt med biler. Det er et af disse nyere butikscentre enhver provinsby med respekt for sig selv har liggende i udkanten af byen.

***

Skagen Stadion

Også denne onsdag morgen suser blæsten omkring Butte, der nu er blevet placeret ved nogle træer på et roligt afgrænset område på Skagen Festivalens store campingområde på Stadion i udkanten af byen.

Vi ankom hertil ved middagstid i går og havde fri mulighed til at vælge, hvor på området vi gerne vil holde den næste uges tid. Egentlig er der en særlig medarbejdercamping inde i centrum, men der er fyldt op, derfor bor vi herude, hvor vennen skal have sine vagter som frivillig campingvagt. For os er det helt optimalt at bo her i stedet for på den meget livlige medarbejdercamp midt i den pulserende og festivalprægede by.

I dag får jeg en stille og rolig dag med en masse alenetid, mens vennen er optaget af at være medarbejder på festivallen. Fra morgenstunden har han en 7 timers dagsvagt, og i aften skal han deltage i den store festlige velkomstmiddag, som jeg som gæst ikke kan deltage i.

Mens vi før i tiden begge var frivillige på festivallen og havde de samme funktoner og vagter, har jeg valgt kun at være gæst og med som ledsager. Det betyder, at jeg kan trække mig tilbage og slappe af med mit eget, mens han er udadvendt og social sammen med de andre frivillige.

Det er meget hyggeligt at være tilbage, og vi er blevet meget hjerteligt modtaget af gamle bekendte blandt de frivillige.

I går eftermiddag var vi inde i Skagen og få armbånd på og gå lidt rundt i byen, der er myldrende fyldt med turister som altid på denne tid af året. Som på Samsø bliver befolkningstallet i Skagen også flerdoblet i højsæsonen. Siden vi var her sidst, er der kommet betalingsparkering i centrum og priserne i caféerne er blevet skruet en tand op. I går betalte jeg 38 kr. for en kaffelatte inde i byen. Det er jo storbypriser.

Det passer mig strålende, at vi bor her i udkanten af byen, hvor vi ikke kan høre musikken og de mange mennesker, der er kommet til byen i forbindelse med festivallen. Til forskel fra andre festivaller jeg kender, foregår denne ikke indenfor et afgrænset og indhegnet område. Festivallens koncerter spilles forskellige steder i byen i eksisterende haller og i opsatte telte. Dertil kommer de musikarrangementer som caféer og restauranter selv arrangerer. Det betyder, at festivallen påvirker hele den indre by, hvor der er musik, mennesker og støj overalt.

Her i Butte kan jeg lige nu kun høre blæstens susen, og jeg har udsigt til svajende træer, viftende græs, blafrende flag og vimpler og en himmel med et tyndt slør.

Vi er kommet tilbage til civilisationen efter næsten 3 uger i ødemarken. Og jeg er taknemmelig for at have friheden til at trække mig lidt tilbage til indadvendthed og stilhed her i Butte, mens der er masser af pulserende liv ude omkring mig.

Tilda er træt efter nogle meget aktive og vågne dage. Hun ligger på bænken og sover ved siden af mig. Solen skinner ind ad vinduet bag mig og varmer min nakke og skulder.

Vi har klaret denne første tur ud i ødemarken med Butte på bedste måde. Et simpelt liv i naturen tilsat lidt af civilisationens indhold. Og her tilbage i civilisationen kan vi nyde nogle af dens bekvemmeligheder i form af en ubegrænset beholdning af gas, så der igen er koldt i køleskabet, masser af frisk vand at hente og toiletter og badefacilitet lige i nærheden, en strømforsyning, der er uafhængig af vind og vejr og en internetforbindelse, der både er stabil, tilstrækkelig og allerede betalt.

 

Udgivet i At skrive livet, Rejseliv, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

At skrive på rejsen 19 – Afrejsedag

Et mylder af små stikkende minifluer rundt om Butte her til morgen skubbede os til at pakke tidligt sammen og tage af sted fra Buvatten.

Tilda og jeg var nede ved søbredden på vores sidste morgentur, mens vennen pakkede sengetøjet og sengen sammen og omdannede det til siddeplads, hvor vi kunne spise vores morgenmad.

Jeg var for en gang skyld ikke helt i humør til at skrive morgensider, fordi jeg havde fokus på at pakke sammen og at komme afsted. Men efter vi havde pakket sammen og fæstnet alle løse ting i Butte, kommanderede vennen mig til at skrive morgensider, mens han ordnede resten derude med at koble Butte bag Kareten. Så det blev alligevel til morgenens 3 håndskrevne sider, mens Butte begyndte at gynge og bevæge sig og køre de første 200 meter væk fra vores holdeplads for at komme væk fra fluerne, med Tilda og jeg som passagerer. Egentlig en meget fin udsigt til søen fra det mobile og kørende skriverum.

Vi nød turen tilbage gennem ødemarken og hilste farvel til søerne, kvinden ved søens sted, Sogna elven og fjeldene. TAK for denne gang! Vi ses måske igen om ikke så længe.

Første stop efter en meget langsom tur ad den hullede grusvej og smalle asfaltvej var den lille by Sokna, hvor vi købte lidt proviant som erstatning for alt det, der var gået til i de sidste to meget varme dage. Det var vi forberedte på, fordi vi jo valgte at spare på gassen ved at slukke for køleskabet, så vi havde gas til kaffe og varm aftensmad.

Vi har klaret os rigtig godt igennem 20 dages ophold i ødemarken i med gas, strømforsyning og internetforbindelse. Så vi er vældig godt tilfredse og ved nu, hvad der skal ændres og forbedres til næste gang. Vi kunne godt finde på at tage op til det samme område igen. Det er jo fantastisk, at kun 100 km fra Oslo er man i ødemarken og fjeldenes land.

Vi spiste frokost og købte kaffe ved et gatekøkken mellem Sokna og Hønefoss, og vi holder lige nu lidt ureglementeret ved indkørslen til et hus med udsigt til en stor sø omkring 40 km fra Oslo. Vi kørte efter at finde et sted med udsigt at holde pause og sigtede ned mod en sø. Men vi endte nede i et boligområde med meget store huse med udsigt over søen. Det er mandag, og folk er på arbejde, så vi låner lige en plads ved indkørslen en stund, hvor vi drikker kaffe i Butte og skriver hver sit på vore computere. Vennen har jo hele tiden sit arbejde at passe. Dette med at gøre det ureglementerede er så absolut en øvelse i samværet med vennen, der har en mere afslappet holdning til nogle ting end den pæne pige, der altid overholder reglerne.

En ældre mand på en traktor kom forbi og svarede vennen på en forespørgsel, at det da ikke var noget problem at holde her lidt, manden i huset var jo på job.

Vi er på vej til Oslo, hvor vi skal med færgen til Frederikshavn i aften med afgang kl. 19.30 og ankomst i morgen kl. 7.15. Jeg ser vældig meget frem til eget badeværelse i kahytten, hvor jeg vil nyde at få det første rigtige bad i 3 uger, få vasket håret grundigt og få rent tøj på. I ødemarken kan vi sagtens gå i det samme i dagevis, også selvom det bliver lidt snavset af at være midt i naturen.

 

Udgivet i At skrive livet, Natur, Rejseliv, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar