Morgentanker på en mandag

Morgensolen kaster gyldent lys på min verden. Det er mandag og en ny uge med nyt klart syn på livet og på verden.

2020 har været et vildt år. Et tungt år. Et laaaangt år. Et helt anderledes år end jeg forventede, da jeg skrev året i gang den første dag i januar. Sådan har det nok været for de fleste i år, selvom vi har haft forskellige udfordringer i det.

Mit 2020 har ikke været væsentligt påvirket af coronavirussen udover at skulle holde afstand, spritte hænder og bære mundbind. Mit liv er jo i forvejen stille og tilbagetrukket, som det har været i mange år efterhånden, selvom det har været endnu mere tilbagetrukket i år uden de sædvanlige inspirationsture.

2020 synes at være en opbrydningens år. Meget bliver brudt op, brudt ned og forandret. Sådan er det jo altid i mere eller mindre grad, men i år synes det at være meget tydeligere end sædvanligt, fordi coronavirussen påvirker hele vores verden rundt i en grad, som vi ikke har set på samme måde før.

Mit 2020 har også været opbrydningens år. Jeg er brudt op fra et livslangt spor, har forladt noget, som har fyldt på både godt og ondt meget længe, jeg har lagt fortiden bag mig og er i gang med at finde mig selv på ny. At finde og kende mig selv uden det spor og den forestilling, der holdt mig i sporet. En dør smækkede bag mig, og der er kun fremad ad en ny vej at gå.

Det er mandag, og jeg er landet i en lys verden fyldt med farvenuancer, som venter på at blive taget i besiddelse.

Det er mandag, og jeg har genoptaget min daglige praksis og har skrevet morgensider for første gang i flere uger. Og inden det trak jeg dagens ord på de små englekort. Dagens ord er Play og opfordrer mig til at skifte tyngden og alvoren ud med leg og lethed.

Oppe i mit kreative værksted står et lærred, som venter på at blive malet færdigt. Jeg malede det over før operationen på øjnene men mærkede, at jeg skulle vente med at gøre det færdigt. Nu hvor jeg igen kan se lys og farver, kan jeg se, at farverne er noget anderledes, end jeg så dem, da jeg malede dem. Nu må jeg tage billedet og farverne ind og lade dem lede mig videre i maleprocessen.

Må din mandag blive lys og let.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Novemberlys

Solen skinner over Samsø og lyser hele min verden op.

Jeg har taget computeren med op til skrivebordet ovenpå, hvor jeg har udsigt til den nye sø, der spejler himlen, til lysende grønt græs på mosen, til birketræernes hvide stammer og solens skin på grenene, til den blå himmel og til farvespillet i gruset på vejen ud for mit hus.

I dag er synet på øjet, der blev opereret i torsdags næsten lige så klart som på det andet øje. Så jeg ser ud på en verden, der er lys, klar og fyldt med farver. Selv her sent i november måned.

I morges genoptog jeg at skrive morgensider, eller morgenside for at være helt præcis. Det blev kun en opstart for at finde ud af, hvordan det er at skrive i hånden. Og mens jeg skrev i lyset fra bordlampen, nød jeg det skinnende hvide papir og blækkets smukke blå farve fra fyldepennen, der gled hen over det. Og her til formiddag har jeg kunnet læse dagens tekst helt klart og ubesværet. Så alt ser ud til, at jeg nu helt kan genoptage min daglige praksis og genoptage mine kreative udfoldelser i tekst, form og billede.

Det er SÅ skønt og føles som at være kommet tilbage til livet efter lang tids ørkenvandring.

Tilda og jeg har været ude at gå nogle korte ture, og hun ligger tæt op ad mig, når jeg holder en hvilepause i liggende stilling.

Jeg er langsomt ved at vende tilbage til hverdagens liv og rytme, klar til at forlade dokken og komme i vandet igen.

Må også din dag være lys og klar med let gang på jorden.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Dagens synsrapport

Det blæser en halv pelikan, og skydækket er tæt og lader kun lidt lys igennem. Men uanset det dunkle lys, så er min verden blevet langt lysere.

Øjet, som blev opereret i torsdag, arter sig fint. Jeg kan se med det, se lys, farver og former, se alting blot lidt uskarpt, som når man mangler briller. Og jeg har lagt de smertestillende piller til side. Alt er godt.

Det føles stadig lige fantastisk, at verden omkring mig er blevet så lys med klare farver, efter at den grå stærs gulgrønne filter er fjernet.

Jeg skal stadig holde mig lidt i ro og må derfor endnu en gang trække på venners og naboers hjælp. Især naboernes hjælp med at gå tur med Tilda.

For lidt siden kom min nærmeste nabo tilbage fra en gåtur med Tilda, og da han stod der i det dæmpede dagslys uden for min dør, kunne jeg pludselig se, at han har ret buskede, hvidlige øjenbryn midt i en ansigtskulør, der viser, at han er et menneske, der elsker udendørsliv. De øjenbryn har jeg ikke set før.

Jeg nyder, at jeg allerede kan se så godt og kan læse lidt og skrive på computeren, og jeg glæder mig til, at synet bliver klart og skarpt på begge øjne, og at jeg igen kan bevæge mig ubesværet rundt i verden omkring mig.

Må din dag og weekend være lys og med let gang på jorden.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Sikke en lettelse

I dag er den dag jeg har ventet på gennem hele 2020 og længere endda.

I dag er jeg kommet på den anden side af operationen på begge mine øjne. Og sikke en lettelse det er.

I går gik turen igen til Skejby med min nære veninde Dortea som chauffør, for at jeg kunne blive opereret på mit andet og højre øje. Trods kraftig blæst og høj vandstand, der fik færgen til at ligge stille på en del afgange midt på dagen, sejlede den, da vi skulle afsted fra Samsø om morgenen og igen, da vi skulle hjem til Samsø til aften.

Mens der var noget, der drillede ved operationen for 2 uger siden på det venstre øje, hvilket resulterede i, at jeg skulle tage nogle piller, som jeg blev meget dårlig af og som gav en tæt tåge foran øjet og en del smerter, så gik operationen i går glat og uden problemer. Hvilket betød, at jeg har kunnet se med øjet omend ret uskarpt indtil nu. Og min generelle tilstand i krop og hoved er langt bedre end sidst.

På vejen gennem Århus til Skejby i morgentrafikken blev jeg klar over, at jeg nu igen kan se på lang sigt og kan læse vejskiltene i god tid, hvilket jeg ikke har kunnet meget længe, og det gjorde, at jeg begyndte at have overblik over, hvor vi befandt os. Og da vi kørte fra færgen og hjem til Mårup i mørke i aftes, kunne jeg se, at jeg nu igen kan se godt nok til at køre i bil i mørke, hvilket jeg heller ikke har kunnet i flere år.

Det er en stor lettelse at være kommet på den anden side af operationerne og den lange besværlige tid med mere og mere nedsat syn. Det føles som at være ved at komme fri af en synsmæssig spændetrøje, der har begrænset mine udfoldelsesmuligheder meget længe.

Nu skal der ro og hvile til at komme i balance igen og til, at det sidste øje udvikler et klart og godt syn, så jeg kan komme til at genoptage mit liv, min praksis og mit kreative liv med alt det, som giver daglig mening og glæde.

Må også din dag have et lyst syn på livet og verden.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Ikke noget mælke- eller madspild

I går opdagede jeg, at den sidste hele liter sødmælk i køleskabet var et godt stykke forbi “bedst før”-datoen. Et tjek viste at både lugt og smag var fin, så nu var det tid til at lave et eller andet af en hel liter mælk. For der skal hverken være mad- eller mælkespild her i huset.

En hel liter sødmælk kaldte på grødris; ikke at jeg er den store fan af risengrød men fantasien rakte ikke til andet, til gengæld er jeg vældig stor fan af risalamande.

Så det blev til risengrød til aftensmad, og jeg har lige spist sæsonens første velsmagende portion risalamande med kirsebærsauce. Til frokost! Nogen gange er den slags nødvendigt for at nå at få spist en hel skål risalamande, så intet går til spilde, når man er helt alene om opgaven. Ikke?

Samsø er indhyllet i fugtig dis i dag. Må din dag være sød og blød, dis eller ej.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Med blindskrift

Jeg saaaavner min daglige praksis.

Jeg savner at kunne skrive, læse, udtrykke mig kreativt og se det, jeg laver.

Heldigvis kan jeg skrive blindskrift, altså skrive med alle 10 fingre på tastaturet uden at se på det, og derfor kan jeg igen skrive dagbog, lade tankerne lande på skærmen og lade ordene føre mig indad, når jeg skriver på computeren.

I dag har jeg fundet et par billige læsebriller hos Brugsen, så jeg kan læse lidt igen. Men kun lidt ad gangen, fordi jeg kan mærke, at det kræver noget af det opererede øje at skulle indstille frem og tilbage.

Men lidt er også godt. Læse lidt og skrive lidt er godt.

Jeg ser frem til at komme på den anden side af operationen på det andet øje, der er planlagt til på torsdag. Så begynder det for alvor at lysne for et nyt og lysere syn på verden og for, at jeg kan vende tilbage til min daglige praksis og komme tilbage til at lege med pensler, farver og former i det kreative værksted.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

På vej mod en lysere verden

Udover at vejret er ved at klare op her på Samsø, og solen begynder at skinne, så mærker jeg også, at synet på mit opererede øje også klarer mere og mere op.

Dette øje, det venstre, har i årevis været det “dovne” øje og det med mest reduceret syn, så jeg har set mest med det lidt bedre fungerende højre øje. I dag er det som om, det “dovne” øje vågner lidt op, og de lyse farver det ser med breder sig mere og mere over mit synsfelt.

Det er ret fantastisk at opleve, hvordan verden bliver lysere med flere hvide og lyse farvenuancer. Et slør bliver trukket til side.

Tilda og jeg har været ude at gå tur ved havet, og vi nød turen på hver sin måde. Og nu har jeg taget computeren med op i skriverummet ovenpå, hvor jeg her fra skrivebordet har udsigt til den nye sø, der kommer mere og mere til syne, efterhånden som træerne slipper deres blade.

Jeg savner min daglige praksis og nyder, at jeg kan skrive på computeren, så jeg igen kan skrive lidt efter næsten en uges pause. Jeg har også læst et afsnit i Et kursus i mirakler i formiddag, brillerne kan stadig bruges som læsebriller, omend synet bliver tiltagende uskarpt, fordi synet på de to øjne arbejder mindre sammen. Det føles som om, jeg er i gang med at genindtage mit liv, når jeg kan gøre nogle af de daglige ting, som giver mig glæde.

Solen skinner. Den hænger lavt og skinner ind gennem den franske dør og indhyller mig i gyldent og varmende lys.

Må denne dag være god mod dig med indre og ydre solskin.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Verden er i farver

Efter at være blevet opereret for grå stær på mit venstre øje og have fået en ny linse sat ind er det gået op for mig, at jeg i årevis har set verden i helt forkerte farver. Grå stær lægger en gulliggrønlig tone over øjet, der lægger sig på alt, hvad man ser.

Så lige nu ser jeg lyse og mange forskellige nuancer af farver med den nye linse, mens det andet øje stadig ser verden gyldent grønligt. Og jeg begynder at kunne huske, at ting har set helt anderledes ud en gang, som for eksempel lyset fra lamperne i min stue.

Med den opdagelse er det også gået op for mig, at de billeder jeg har lavet de senere år, ved jeg faktisk slet ikke, hvordan ser ud. Det glæder jeg mig til at finde ud af, når jeg har fået den grå stær fjernet fra begge øjne og igen kommer til at se verden i klare farver.

Der er nu gået en uge siden første operation, og der går endnu en uge før den næste. I en uge har jeg ikke kunnet læse og skrive, som jeg plejer. Jeg savner min daglige praksis. Nu kan jeg skrive på computeren, men jeg kan stadig ikke læse eller skrive i hånden. Så jeg glæder mig til, at det bliver muligt igen.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Et nyt syn og et nyt liv venter

Det er ganske vist.

I aftes forsvandt tågen for det opererede øje pludselig, og jeg kunne se med det. Nu skal øjet have tid til at udvikle det nye syn.

Sidst i næste uge er det det andet øjes tur til at få nyt syn.

Der er sat frø til et nyt syn og et nyt liv, og jeg glæder mig til at tage det i brug.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Healingspause

Siden onsdag har jeg ikke skrevet noget som helst. Ingen morgensider, ingen dagbog, ingen indlæg. Ingenting, bortset fra nogle enkelte sms til min datter, mine venner og naboer. I stedet for har jeg ligget på sofaen, sovet, hvilet og kommet til kræfter.

Hele 2020 har jeg ventet på at nå frem til den tid, som nu er kommet.

I torsdags blev jeg opereret for grå stær på venstre øje og har været underdrejet siden. Jeg har skullet tage nogle piller til at sænke et for højt tryk i øjet, som har påvirket mit system en del, men mindre når jeg forholdt mig helt i ro.

Min nære veninde her på øen og hendes kæreste brugte hele torsdagen på at være min chauffør og køre mig til Skejby og hjem til Samsø igen. Min datter og hendes kæreste kom fredag og har hjulpet mig igennem weekenden med indkøb, madlavning og kærligt selskab, og mine søde naboer kommer og tager Tilda med ud på gåture. Jeg er omgivet af kærlighed og omsorg.

Siden operationen har synet været totalt tåget, men tågen begynder at blive tyndere, så jeg nu kan skimte farver og former igennem den. Så det går fremad.

Jeg ville bare lige kigge ind og sige, at jeg er her endnu men holder pause fra alle mine sædvanlige aktiviteter for at give ro til healing og til at komme ovenpå, inden jeg skal til kontrol på Skejby på onsdag.

Må din dag og dit liv have let gang på jorden uanset de omstændigheder, livet og omstændighederne i verden bringer.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | 2 kommentarer