Efterår i skoven 5 – Skrivenøgle om skrivepraksis

I den sidste uges tid er skoven skiftet til en bredere palet af farvenuancer med en stærkere intensitet. Efteråret er landet helt og for fuld styrke i skovens løv.

Jeg nyder de daglige gåture med Tilda gennem skoven og suger efterårets dufte og farver til mig i fulde drag.

Efter at have skrevet dagens efterårstekst i morges med nummeret 4 og lagt den ud på bloggen og Facebook, skrev jeg videre i min notesbog. Regnen silede fortsat ned udenfor, og jeg havde spørgsmålet i mig: Og hvad så nu på denne lange skrive- og arbejdsdag? Hvad skal jeg skrive nu?

Et ophold i regnen ved middagstid udnyttede jeg til at gå tur med Tilda. En lille rundtur ad gyldne skovveje, hvor træernes kroner mødes over vejen og danner en gyldengrøn farvestrålende tunnel. På den sidste del af turen fortættedes luften mere og mere til mærkbare dråber, der lagde sig som fugtigt støv på hår, tøj og pels.

Efter en hurtig frokost samlede jeg alle mine notesbøger og bogprojekter sammen og gik over i mit lille skovhus for at tage det i besiddelse igen. En tanke dukkede op i min bevidsthed som svar på de spørgsmål jeg stillede tidligere. For mit indre blik blev jeg vist notesbogen til Skrivenøglen. Efter over en måneds pause var blevet tid til at genoptage at bruge skrivenøglen ”Hvad skal vi skrive i dag?” til at åbne for en tekst, der venter på at blive skrevet.

Jeg tændte de to skrivelys, greb en pen og den viste notesbog. Skrev spørgsmålet øverst på en ny side, lukkede øjnene og vendte indad med spørgsmålet i bevidstheden. Og efter et øjebliks fordybelse og indadvendt lytten begyndte sætninger at dukke op i min bevidsthed. Jeg tog imod og skrev dem ned, som jeg ”hørte” dem.

 

Skrivenøgle: Hvad skal vi skrive i dag?

Svar:

”Velkommen tilbage til vores fælles stund og skriverum. Du er ventet.

Lad os skrive om det, som optager dig allermest lige nu og ofte for tiden. Din skrivepraksis!

Dine spørgsmål og tanker om, hvordan din skrivepraksis skal være, og hvordan den skal foldes yderligere ud.

Du skriver hver dag med meget få undtagelser. Det gør dig godt. Det giver mening at holde skriften i gang, og det giver dig glæde og en mening med din tilstedeværelse i verden.

Du træder frem som dit Selv, når du skriver. Det korresponderer med din indre verden og dit ydre formål i den fysiske verden.

I skriftens rum kender du dig selv og dit Selv som en enhed, fordi det er fra denne enhed impulsen til at skrive og udtrykke dig kommer.

I skriften og sprogets verden er du som en fisk i vandet, fordi du der kan svømme i bevidsthedens dybder og trække indsigter og erkendelser op til overfladen.

Du elsker at skrive og give dit indre udtryk i billeder og sprog. Det er naturligt for dig at give det indre udtryk og at dele det med andre.

Det er både naturligt og en del af din opgave og din måde at fremtræde og fremstå for andre på i verden.

Det er en glæde og en tilfredsstillelse at udføre det, som man er bestemt til. At finde sin vej i verden og at dele den med andre. Det giver både indre fred og stor vished, fordi det ikke længere er nødvendigt at søge eller tvivle, når man har fundet både det, man søgte efter og havde en indre drivkraft til at finde og får den indre vished om det, når det er fundet.

At finde sin plads i verden og sin vej gennem den er en stor velsignelse. En velsignelse du mærker dybt i dig og som til stadighed kalder taknemmelighed frem i dit sind.

Glæden er stor, når opgaven er drevet af indre vished.

Det er her, du er, selvom der indimellem stadig dukker gammel tvivl og fejlopfattelser op fra dybet, der skal ses på og gives over til ophævelse og frisættelse.

Glæden ved at skrive og have visheden om, at det er det, du er bestemt til og ledt frem til, vil følge dig resten af vejen.

De sten du vil få øje på langs vejen, vil du let overse og give helt slip på. Du vil tage magten tilbage fra alt ydre og alle fejlagtige forestillinger, du har haft om dig selv og andre, og du vil løfte dig op og flyve frit på stærke vinger.

Fremtiden er lys, for den er båret af det lys, som er uden for tid og rum.

Vær glad, for glæden ligger udstrakt for din fod. Følg den som en lygte, der vil lyse hvert af dine skridt op. Og du vil glæde dig over alle de møder, der venter forude, og over alt det disse møder vil rumme af muligheder for at dele glæde, fred og kærlighed. For I vil se det fælles i hinandens hjerter og intentioner i disse møder.

Lad smil og glæde brede sig på din vej og inviter dem, du møder, med på glædens og vishedens fredfyldte vej.

Det var, hvad det indre kald til at genoptage skrivenøglen ville, at du skulle vide på denne dag. ”

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Efterår i skoven 4 – Arbejdstid og arbejdsro

Regnen siler stille ned her i skoven. I dag er jeg alene her og kan nyde en hel dag i mit eget selskab, en dag med arbejdstid og arbejdsro.

Vennen i skoven er taget på arbejde, og mit lille hus i skoven er igen frit, så jeg kan tage det i besiddelse igen, efter at det har været lånt ud til en af vennens unge bekendte, der manglede et sted at bo i nogle dage. Men jeg sidder i varmen i stuen og skriver ved spisebordet med udsigt til en smuk efterårsklædt skov.

Efter at være kommet tilbage til skoven igen efter smutturen til Samsø i weekenden er jeg landet i en tilstand af fuldkommen ro og vished om, at nu skal jeg være her resten af måneden. Nu er det blevet tid til at fokusere på at skrive og arbejde med mine igangværende skriveprojekter.

Foran mig ligger to uger med arbejdsro iblandet inspirationsture, samvær, samtaler, ture i naturen, lidt byliv og kulturelle oplevelser. Men først og fremmest mærker jeg rummet til at skrive og til arbejdsro.

Jeg nyder disse pauser med alenetid, når vennen tager på arbejde en hel dag. Selvom jeg kan gå over i mit hus og være lidt alene, når vennen er hjemme og i gang med sit arbejde hjemmefra, så er det helt anderledes at have en hel dag i skoven alene med mig selv. Det giver mig ekstra rum til fordybelse og indadvendthed, fordi jeg ikke bevæger mig mellem fordybelse og samvær, indadvendthed og udadvendthed hele tiden. Jeg er tydeligvis blevet langt mere introvert med alderen med et ret stort behov for alenetid og mit eget selskab.

Efter at have skrevet gårsdagens tekst med overvejelser om inspirationsture kontra kunstnerdates i Julia Camerons forståelse faldt jeg over en tekst med vejledning netop om dette emne øverst i stakken af tekster til bogprojektet ”Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis”. Teksten er nok et par år gammel eller mere og er et helt konkret eksempel på, hvordan jeg beder om og modtager helt konkret vejledning fra min indre stille stemme gennem skrift.

Meget fortællende blev jeg i går inspireret til at kigge på stakken af tekster til dette bogprojekt og faldt over lige præcis den tekst, jeg næsten havde glemt og lige nu havde brug for at genlæse.

 

“Vejledning om inspiration og glæde

Om et liv i et kreativt flow

Spørgsmål:

Er der vejledning til mig i forhold til endnu mere at leve mit liv i et kreativt flow, hvor inspiration strømmer ind til mig?

Vil det være en god idé at lave aftaler med mig selv og kunstneren i mig?

Svar:

Livet er glæde, og glæden er, hvad du skal fokusere på og søge. At leve i et kreativt flow af inspiration og udtryk kan være som indånding og udånding. Du ånder glæde ind og ånder glæde ud. Det er det flow, du vil have glæde af at leve i.

Tænk på, at alt hvad der bringer glæde i dit sind, fylder din kreative brønd med inspiration. For inspiration er flyden af liv, fryd og glæde ind i dit sind. Inspiration er forbindelse indad og vished om denne forbindelse. Inspiration er et frit rum uden tvivl og vurdering, et rum fyldt med glæde ved at give glæden udtryk i form, farve og sprog, billedsprog og skriftsprog.

Inspiration er glæden ved at dele.

Det, der flyder ind i dit sind og bevidsthed af kreativ fryd, bærer i sig kimen til at give udtryk og dele. Først når du giver det udtryk, har du helt taget imod det, som inspirationen giver dig og har stillet til rådighed for dig.

Du spørger til, om det vil være godt for dig at lave dates med dig selv og tage af sted alene på forskellige ture for at få inspiration.

Alt, hvad du gør for at fokusere på glæde, er godt og berigende for dig.

Tag gerne afsted og oplev fordybelsen og alenehedens fryd og fylde ud i verden.

Tag på en udstilling og vær helt tilstede og nærværende, som når du gør det sammen med en anden. Giv dit møde med det, som møder dig, al din opmærksomhed i den indre fordybelse og dit hele nærvær. Nærværet er det væsentlige i mødet ude i verden, om det er i naturen, på en udstilling, en bytur hvor du ser på mennesker eller hvad som helst andet.

Den date, du aftaler med dig selv, er en aftale om totalt nærvær, fordybelse og fokus på glæde, uanset hvilken kulisse og hvilket indhold, omgivelserne giver.

At tage af sted alene giver netop rum for indadvendthed og fordybelse, uanset hvor du befinder dig, for du skal ikke forholde dig udad til andre i din fokusering.

Tag på date med din notesbog og pen og giv dig selv tid og rum undervejs til den fordybelse og indadvendthed, som skriftens rum giver. Skriv ude i verden, og lad inspirationen strømme ind til dig. Hav ingen forventninger, stil ingen krav til dig selv, men hav et åbent, ikkevurderende sind i nærvær, fokusering og fordybelse.

Giv dig selv fri til dette og tag imod, hvad det vil give dig.

Du elsker at være alene – hjemme og i naturen. Du vil også lære at mærke fryden ved aleneheden omgivet af mennesker.

Det er den indre oplevelse og erfaring, du skal gå efter ikke den ydre, den er kun en ramme. Det er erkendelser i stedet for sanselige oplevelser, disse ture kan give dig.

Gå ikke efter oplevelser på verdens overflade men alene efter det, som virkeligt betyder noget. At møde og kende dig selv i fordybelsens og indadvendthedens fryd og fylde, der er af ren indre karakter. Søg det vedvarende ved at gå forbi og hinsides overfladen og det foranderlige.

Lad glæden lede dig til inspiration, og lad glæden lede dig i arbejdet, udtrykket og formidlingen til andre.”

 

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Efteråret i skoven 3 – Tanker om arbejdshesten kontra den frie kunstner eller inspirationsture kontra kunstnerdates

Efter en 4 dages weekend på Samsø vendte vi tilbage til skoven sidst på eftermiddagen i går, tirsdag. Inden afrejsen sad jeg i mit skriverum og skrev tanker om savnet af og længslen efter at vende tilbage til fordybelsen og min kreative praksis.

I dag er det første arbejdsdag i en ny uge og i den sidste del af efterårsopholdet i skoven.

Vennen i skoven er til et formiddagsmøde på sit arbejde, og jeg nyder at have ro og fred til at vende mit fokus mod at skrive som højeste prioritet.

På dagens morgensider har jeg listet op, hvilke skriveprojekter jeg skal have genoptaget, og hvad jeg skal bruge resten af tiden i skoven til dette efterår.

Som jeg har skrevet om før i den senere tid, så længes jeg efter strukturerede arbejdsdage og efter en lidt mere struktureret arbejdsuge. Det handler om længsel efter forpligtelse og struktur i forhold til det. Det handler om at have fokus på både få udtryk og indtryk med i min praksis. Og derfor overvejer jeg endnu en gang, om jeg skal i gang med at lave ugeplaner. Det paradoksale er jo, må jeg indrømme over for mig selv, at selvom jeg kan længes efter struktur og ugeplaner, så kan jeg være vældig dårlig til at gennemføre en ugeplan. For lige så meget som jeg længes efter struktur og fastlagte planer, så trives jeg vældig godt med at flyde med inspirationen. To temmelig modsatrettede aspekter, som ikke er så nemme at kombinere.

Længe har jeg tænkt og vidst på et plan, at det er godt at gå på to ben. Indtryk og udtryk. At tage hjemmefra og få inspiration, oplevelser og indtryk fyldt på min indre kreative brønd meget gerne hver uge. Og at skrive og give tanker og inspirationen udtryk i sproglig form. Men jeg må jo indrømme, at jeg ofte ender med at fortælle mig selv, at jeg alligevel ikke behøver at tage hjemmefra for at søge input og inspiration.

Arbejdshesten har jeg det vældig godt med. Den trækker jeg glad og gerne af stalden hver eneste dag for at tage en tur på den. Legen og friheden til at tage af sted på fornøjelsestur, uanset om jeg kalder det inspirationstur eller kunstnerdate, har jeg derimod meget nemt ved at overbevise mig selv om ikke er nødvendig i hvert fald ikke hver uge. Det behøver jeg ikke.

Længslen efter strukturerede arbejdsdage og en struktureret ugeplan, der også indeholder en inspirationstur eller en kunstnerdate, er en længsel efter at lade arbejdshesten smelte sammen med det kunstneriske indre legebarn og at trække på hver deres karakter og egenskaber som én helhed.

Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at være i en skriveflow. Jeg elsker at være i et fokus på at udtrykke tanker og inspiration i sproglig form. Her kender jeg mig selv, og her er jeg i en tilstand af stor glæde og tilfredshed.

Det i mig, der værdsætter arbejdshesten så meget, har til gengæld vældig svært ved at se værdien i den anden del. Fornøjelsesdelen. Er den overhovedet nødvendig? Er det nødvendigt at gøre unyttige ting? Måske er disse spørgsmål nøglen til modstanden mod at tage på kunstnerdate?

Begrebet kunstnerdate stammer fra Julia Camerons bøger om kreativitet. Hun taler om 3 værktøjer til at få kontakt med og vedholdende gang i sin kreativitet. Det er tre daglige morgensider, en ugentlig kunstnerdate og en eller flere ugentlige gåture. En kunstnerdate er en date, hvor man tager sin indre kunstner med på en tur for at få fyldt indtryk, billeder, farver og former på sin kreative brønd. Det er en fornøjelsestur ikke arbejde. Det handler om at samle indtryk at trække på, når man igen skal udtrykke sin kreativitet.

En kunstnerdate er altså en date, en aftale man laver med sin indre kunstner om tage på en fornøjelsestur af en eller anden slags. At det er en date betyder, at man holder sin aftale med sig selv, ligesom man ville gøre med en veninde eller en ven. Og her er det så problemet opstår. Jeg overholder langt fra de aftaler om dates, som jeg planlægger. Min indre kunstner behøver jeg åbenbart ikke at overholde aftaler med, selvom jeg altid bruger en hel del forklaringer og argumenter for ikke at gøre det, når det kommer dertil.

Modstanden mod en sådan nyttesløs fornøjelsestur har et stort lager af bortforklaringer og forklaringer på, at den aftale ikke behøver at blive overholdt. Nyttesløs fornøjelsestur! Det lyder allermest som tidsspilde.

En inspirationstur lyder mere af arbejde. Og når jeg tager på inspirationsture, indeholder de altid både udstillinger, foto og skrivedate. Altså en nyttig og inspirerende tur med arbejdselementer. Arbejdshesten har brug for at komme på græs og til drikketruget indimellem. Men den glade, frie og legende indre kunstner bliver sjældent taget med på tur. Eller hvad?

Jeg kan tydeligvis bedre identificere mig med den fokuserede, arbejdende kunstner end med den frie og legende kunstner. Eller er det sådan, at Julia Camerons tankegang om nødvendigheden af ugentlige kunstnerdates ikke passer med den måde, jeg fungerer på, men at jeg bliver ved med at tro, at den skal passe også til mig? Måske er det netop sådan, at vores indre kreative brønd bliver fyldt op på forskellig måde? Eller er det igen modstanden mod kunstnerdates, der kommer med denne forklaring?

Disse spørgsmål kan jeg kun få afklaret ved at vende indad efter svar i stedet for udad. Julia Cameron giver inspiration og muligheder, men visheden om, hvad der er inspirerende for mig, kommer indefra. Derfor vender jeg nu min opmærksomhed indad med mine spørgsmål.

Idéen til at tage på inspirationsture kom netop indefra. En vision om at tage af sted alene til f.eks. et kunstmuseum og have kamera og notesbog med. At tage af sted og suge inspiration til mig ved at fordybe mig i andres kunstneriske udtryk, at kommunikere med min indre kunstner om det andre kunstnere har lavet og deler. Og det står stadig for mig, som noget af det, som kalder på mig, og som jeg meget gerne vil. En hel dag alene på Louisiana. En hel dag alene i København. En hel dag alene på Horsens Kunstmuseum og i byen. En hel dag alene på Kunstmuseet Silkeborg Bad.

At tage alene afsted med kamera og notesbog er at flytte mit indre fordybelsesrum med ud i en anden sammenhæng. Ud i et rum, der indeholder masser af indtryk at tage med hjem ved at dokumentere det med kameraet og med pen og notesbog. Det er en af mine måder at tage på kunstnerdate og at få min indre kreative brønd fyldt op på.

At lade min indre kunstner kommunikere med en anden kunstner ved at træde ind i et rum, hvor denne anden kunstner deler sine tanker i sit udtryk, det giver mig inspiration. Det er kommunikationen med en anden kunstners tanker og udtryk, der inspirerer mig til at udtrykke mine tanker og forme mit udtryk. At vandre rundt i en by og suge byens puls og menneskelivet dér til mig i nogle af byens forskellige rum, bringer mig i en tilstand af glæde og frihed og fylder også min indre brønd op med energi og indtryk.

Min indre vejleder ved, hvad jeg har brug for. Derfor er jeg blevet inspireret til at tage på inspirationsture, og jeg har glædet mig over hver eneste, jeg har været på. Det har givet mening for mig og givet energi og inspiration til mit kreative arbejde.

Tanken om at stille arbejdshesten over for den frie, legende kunstner som en modsætning er måske en selvfordømmende opfattelse, tænker jeg nu. Hvis det er min natur at være en arbejdshest, også når det gælder mit kreative arbejde, og hvis inspirationsture med kamera og notesbog er den optimale måde at sætte arbejdshesten fri og på nyt og frisk græs, så er det jo den optimale måde for mig at søge inspiration og energi til min indre kreative brønd.

På sommerens skriverejse i Norge, hvor jeg havde mit primære fokus på at skrive og på at skrive rejsen og Norge, da følte jeg mig meget fri og legende, fordi jeg havde sat mig selv fri til at udfolde min skriveglæde og give den højest prioritet.

For mange år siden blev jeg sat fri af de fleste af samfundets mange krav og forpligtelser og har levet et helt andet liv, med al min tid til rådighed til at skrive og lave kunst i. Det er frihed for mig! Det er den ultimative frihed for mig at kunne bruge al min tid til at arbejde med det, som giver mig glæde, mening og tilfredsstillelse. Det er at skrive og lave kunst og at dele det med nogen, der er interesseret.

Praksis og formidling er, hvad det handler om for mig. Praksis og formidling er det fokus, der giver mest mening i mit kreative arbejde og måde at leve mit liv på. Praksis og formidling er for mig at leve et kreativt liv.

Masser af gange har min indre stille stemme opfordret mig til altid at have kamera og notesbog med på mine ture. Om det er gåture i naturen, om det er byture, om det er ture alene eller i selskab med andre. Ved at have kamera og notesbog til rådighed hvor end jeg befinder mig, har jeg også altid min indre kunstner med, som integreret del af mig selv. Det handler således ikke om at være en arbejdshest kontra en fri, legende kunstner. Det handler om at leve et kreativt og integreret liv, hvor alle aspekter er tilstede i mig hele tiden. Spirituel og kreativ fordybelse. Spirituelt og kreativt fokus. Praksis og formidling.

Derfor kan mit liv indeholde perioder med struktur og planlægning og perioder med flyden på inspirationens flod. Det ene er ikke bedre end det andet. Det er hver ting til sin tid, som det nu understøtter målet og formålet med mit liv i verden bedst. Integration af funktion og væren. I denne verden integration af funktion, væren og handlen.

Endnu en gang må jeg konstatere, at jeg allerede er der, hvor jeg skal være, og at alt er som det skal være. Jeg skal blot holde op med at dømme noget, som bedre og mere ønskelig end noget andet. For det har jeg slet ikke overblik til at kunne gøre.

 

 

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

Mandag med chokoladekage men uden mandag

Nogen gange er mandag ligesom ikke mandag.

Sådan er det i dag, hvor dagen føles som en del af weekenden, der begyndte i fredags og slutter i morgen, hvor vennen i skoven og jeg tager tilbage til hans skov.

Denne forlængede weekend på Samsø midt i en lang efterårsperiode i skoven føles egentlig lidt mærkelig. For enten plejer jeg at være det ene sted og tager til det andet sted. Men lige nu er opholdet her i huset ved havet en parentes i opholdet i skoven.

Jeg ser frem til at komme tilbage til skoven og fortsætte efteråret der, mens skovens træer skifter farve, bladene slippes og falder til jorden, og dagene bliver stadigt kortere. Samtidig fortæller dette korte ophold herhjemme, at jeg bliver glad for at vende tilbage til livet i huset ved havet i den sidste del af efteråret og gennem den kommende vinter.

Alt er godt! Både det ene og det andet sted. De har hver deres kvalitet og tilbyder hver deres muligheder. Og jeg er både taknemmelig og føler mig privilegeret over at have disse to steder i mit liv.

I dag fejrer vi, at vennen har afsluttet endnu en af mange runder omkring solen. Det føles som mange år udenpå men ingenting indeni.

Vi har fejret dagen med verdens bedste chokoladekage med hindbærskum efter Emma Martinys opskrift. Pas på, hvis du er til chokolade, kan den være vanedannende! https://emmamartiny.dk/2016/12/verdens-bedste-chokoladekage/

Efter en række dage med udadgående energi og fokus ser jeg frem til at vende tilbage til indadvendtheden, fordybelsen og min skrivepraksis.

Udgivet i At skrive livet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Weekend på Samsø

Midt i mit lange efterårsophold i skoven er vennen, Tilda og jeg taget på en smuttur til Samsø. Denne weekend har nemlig budt på to arrangementer, som jeg gerne ville deltage i.

I går lørdag var der bogreception i HØST i Mårup, hvor jeg bor. Lena Jo Hursh har fået udgivet sin første voksenroman “MORD I PILLEMARK  En Samsø-krimi”, der som titlen antyder er inspireret af og foregår på Samsø.

I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne mødtes Lena og jeg en gang om måneden for at tale om det, vi var i gang med at skrive. Hun var i gang med en børnebog og jeg med en roman. Hver måned mødtes vi for at gennemgå det, vi havde skrevet siden sidst. På et tidspunkt mistede vi kontakten med hinanden, og jeg har gennem årene flere gange forgæves forsøgt at finde hende igen. Det forunderlige er, at vi efter mange år har fundet hinanden igen her på Samsø, hvor hun har fået arbejde.

Lena har udgivet flere børnebøger og inspireret af opholdet her på øen og mødet med menneskene her har hun nu skrevet sin første roman for voksne. Selvfølgelig ville jeg gerne være med til at fejre udgivelsen ved hendes bogreception og købe bogen, der viser sig at have en morsom og underholdende handling, og som er sjov at læse, når man bor her og kender alle de steder, som nævnes i historien.

I dag søndag har der for 4. år i træk i begyndelsen af efterårsferien været Kastanjefestival i Nordby med masser af boder og masser af mennesker.

Festivalen udspringer af foreningen Økologisk Samsø, hvor gruppen, der arbejder med permahaver, har taget initiativ til dette arrangement for at fremme interessen for spisekastanjer. Derfor er der masser af mulighed for at smage mad lavet af eller med kastanjer.

En del af visionen er, at der skal plantes en masse kastanjetræer på øen med spiselige kastanjer, hvorfor der også er mulighed for at købe kastanjetræer til egen have.

Udgivet i Samsø | Skriv en kommentar

På fototur til Arresø

Skovområdet her hedder Tibirke Sand og ligger ved den nordvestligste del af Danmarks største sø Arresø. Og huset i skoven ligger i gåafstand til søen på en strækning, hvor skoven går helt ud til søen, der er skjult bag et bredt bælte af siv, der giver levemuligheder til masser af vadefugle.

I weekenden skinnede solen over skoven, og Tilda og jeg gik en dejlig gang tur til søen og ad stien mellem skoven og søen. Kun et sted på denne strækning er der udsyn til søen ved en lille havn for robåde, ellers er der kun udsigt over søen fra et par udsigtstårne.

På vejen til søen går vi igennem en skovstrækning, hvor væltede træer får lov til at blive liggende og med mange vandhuller, der giver gode levemuligheder for masser af fugle, snoge, smådyr og insekter.

Jeg havde taget kameraet med for at fange lidt af efterårsstemningen i skoven og ved søen.

Udgivet i Foto, Hverdagsliv, Natur | Skriv en kommentar

Kultursult

Hver gang tiden nærmer sig for et ophold i skoven her i Nordsjælland, vågner en side af mig, som mest ligger i dvale, når jeg er hjemme på Samsø.

Det er min sult efter kulturelle input og oplevelser.

Det er min sult efter at suge andres kunstneriske udtryk til mig som en tør svamp.

Når tiden nærmer sig, begynder jeg at google kulturtilbud i Nordsjælland og Københavnsområdet. Udstillinger, teater, koncerter.

Jeg googler Gjethusets kalender. Det store, fine kultur- og koncerthus i Frederiksværk. Og jeg holder øjne og ører åbne for, hvad der dukker op foran mig, mens jeg befinder mig her.

Således kan jeg nu se frem til to teaterforestillinger her i oktober måned.

Den 23. oktober skal vennen i skoven og jeg i Gjethuset og se en forestilling fra teatret Mungo Park. Det er Line Knutsons satiriske og skæve stykke “Camilla Clouds Brevkasse”. “Et satirisk karaktermord på nutidens succeskultur”, bliver stykket kaldt i foromtalen. “Camilla Clouds Brevkasse” opstod i første omgang som nogle tekster i en af mine yndlingsbøger “FRIT FLET”, en collagebog skrevet kollektivt af Line Knutson, Naja Maria Aidt og Mette Mostrup. Derefter arbejdede Line Knutson videre med denne idé, og det blev til bogen af samme navn, der derefter er blevet omsat til et teaterstykke.

Den 25. oktober tager vennen og jeg til selve Mungo Park, hvor jeg ikke har været før for at se forestillingen “Fejring af et godt menneske”, en monolog spillet af Marianne Mortensen. Dette stykke er skrevet af forfatteren Mathilde Walther Clark og er hendes debut som dramatiker, og det er skrevet til Marianne Mortensens 35 årige skuespillerjubilæum.

Begge stykker er monologer, der bæres og udføres af en kvinde alene på scenen.

Noget af det, jeg også får meget lyst til, når jeg befinder mig her i Nordsjælland, hvor der er kort afstand til det meste, er at komme til København og indånde byen med alle sanser og tage imod noget af al den puls, den tilbyder.

Jeg drømmer om en alenedag i byen med masser af tid til at få mættet min sult og skrive undervejs.

Jeg drømmer også om en alenedag på Louisiana igen med masser af tid til at tage udstillinger ind og holde pauser med pen og notesbog i caféen med kaffe og udsigt over Øresund.

Jeg drømmer om fototure, skrivedates og inspirationsture, hvor jeg tager min indre kunstner med på tur for at fylde min indre kreative brønd op med billeder, dufte, lyde,  oplevelser og tanker, input og inspiration af alskens art som jeg kan trække på i mine kommende skriverier.

Der er så meget, jeg gerne vil, mens jeg er her, men må prioritere for der er hverken tid eller energi til det hele. Efter den kommende weekends smuttur til Samsø vil jeg finde ud af, hvor jeg skal tage hen på min ugentlige inspirationstur de sidste uger af måneden.

Udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar