“Med Butte i bjørneland”

I dag pusler jeg i skriveværkstedet med at lave et manuskript til en bog om årets skriverejse med tekster og billeder.

Som et forsøg bliver det i bredformat, altså A4 liggende. Undervejs overvejer jeg vægtningen mellem tekst og billeder. Skal det være en tekstbog suppleret med billeder, eller skal det være en kombination med ligevægt mellem tekst og billeder?

Fint at kunne sidde og lege med det på computeren og prøve mig lidt frem. Et stille og roligt arbejde som jeg kan gå til og fra.

Udgivet i I skriveværkstedet, Rejseliv | Skriv en kommentar

Nogen gange er det mere stille

 

De sidste to dage har været vældig flittige med fuld fart på arbejdet ved computeren i skriveværkstedet.

I dag er langt mere stille med træthed fra morgenstunden og behov for at komme væk fra computerskærmen.

Formiddagen er gået med at læse og skrive en masse håndskrevne sider i notesbogen. Det var igen blevet tid til at være meget indadvendt og kigge lidt i dybden. Det, jeg fandt dernede i brøndens dybe mørke vand, flød ud over de mange sider i notesbogen. Og da det kom op i lyset, lettede tyngden og trætheden igen. Men behovet for at være indadvendt, stille og væk fra computeren er her stadig.

Tilda og jeg har været ude at gå middagstur ved havet, hvor der var dejligt stille.

Gravemaskinerne, der graver rør ned i vejen til at separere spildevand fra regnvand har været i gang siden klokken syv, og lyden af de arbejdende maskiner danner hele tiden baggrundslyd i mit univers, uanset om vinduer og døre er åbne eller lukkede.

I nogle timer har der ikke været vand i hanerne, de må være kommet til at hive nogle rør over. Jeg håber, at de snart får løst problemet, så jeg kan lave noget kaffe, som jeg vil drikke mens jeg læser videre i Linn Ullmanns bog “De urolige”, som jeg er ved at genlæse. En fantastisk godt skrevet bog om hendes forhold til forældrene Ingmar Bergman og Liv Ullmann.

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

Nogen gange flyder det bare derudad

Efter gåtur til havet og frokost gik jeg i gang med at lave rettelser i manuskriptet til “Rejsen tilbage”. Det er flere måneder siden, jeg læste korrektur på det, så jeg huskede ikke, hvor mange rettelser, jeg havde fundet frem til.

Det viste sig at være færre end forventet, så ved at tage nogle sider ad gangen og holde pauser indimellem, er jeg nu nået dem alle igennem og kan snart holde fyraften.

Efter denne gennemretning er manuskriptet nu på 329 sider. Forordet skal gennemskrives og der mangler indholdsfortegnelse, men så er det vist også snart ved at være på plads.

Derefter kommer den endelig opsætning til den fysiske udgave af bogen og derefter opsætningen til en e-bogsudgave. Jeg har en vision om, at det kommer til at ske i løbet af efteråret, eller inden året rinder ud.

Da jeg begyndte dagens arbejde tidligt i morges, vidste jeg ikke, at jeg skulle i gang med manuskriptet i dag. Det er en fantastisk følelse at være nået så langt. Jeg er vældig godt tilfreds med dagens arbejde.

Udgivet i I skriveværkstedet | Skriv en kommentar

Fryd og arbejdsglæde i skriveværkstedet

Den glutenfri ”rugbrødsdej” har hævet natten over i køleskabet, og mens brødet er blevet bagt her til morgen, har jeg været tidligt i gang i skriveværkstedet.

De sidste tekster om sommerens skriverejse er læst og rettet igennem, og alle 23 tekster er nu blevet samlet i én fil med en foreløbig forside. Herefter kan jeg arbejde videre med filen som et manuskript til en lille bog om sommerens rejse. En bog hvor teksterne bliver suppleret med nogle af de mange billeder, jeg tog undervejs. ”Med Butte i bjørneland – En rejse i tekst og billeder”, tænker jeg, det skal blive.

Derudover skal jeg have de 23 tekster ind som et kapitel i bogprojektet om at skrive og have en kreativ praksis ”Lad der blive TEXT”. Jeg har allerede en stor stak tekster liggende hertil, og derudover tekster liggende på computeren, men det er endnu ikke tid til at prøve at få overblik og struktur over alle disse tekster til bogen. Lige nu er det skriveprocessen, der er i gang, og den varer i hvert fald året ud, så vidt som jeg kan se det på nuværende tidspunkt.

Efter at være kommet i gang med et mere struktureret og planlagt skrivearbejde er jeg landet i en tilstand af glæde og lykke. Jeg føler mig fuldkommet lykkelig, tilfreds og tilpas med at være i gang med dette arbejde. Som det ofte har været i mit liv, når jeg er helt fordybet i meningsfyldt og kreativt arbejde, kan jeg næsten ikke tænke på andet og stoppe igen og holde fyraften. Det er som strømmen i en rivende flod, der trækker mig med.

Nu, hvor jeg har færdiggjort den første opgave med skriverejsens tekster, mærker jeg, at lysten og energien til at færdiggøre manuskriptet til bogen ”Rejsen tilbage – Inspiration på en indre rejse” begynder at vende tilbage. Glæden ved og tilliden til inspirationen til dette arbejde er blevet genoprettet i mit sind, og dermed kommer også energien tilbage til at gøre det arbejde, der er nødvendigt for at fuldføre projektet.

Det er formiddag, kaffen er drukket og dagens afsnit i ”Et kursus i mirakler” er læst, og jeg har skrevet nogle sider i min notesbog. Solen skinner, og her fra arbejdsbordet, hvor jeg sidder og skriver på computeren, kan jeg se ud på blomstrende hortensiaer, en blomstrende lilla syrisk rosenbusk, træer med sensommerblade og blå himmel over det hele. Gennem den åbne havedør høres lyden af det gravearbejde, der nærmer sig. Men endnu er her stille og roligt, og jeg udnytter den ro til at arbejde. Når de store maskiner og deres larm kommer tæt på mit hus, må jeg tage notesbog og kamera med på tur og skrive ude i stedet for.

Næste opgave, der kalder på mig i skriveværkstedet, er at rette manuskriptet ”Rejsen tilbage” igennem efter den sidste gennemlæsning for efterhånden lang tid siden og skrive det, der mangler. Når jeg har gået en tur med Tilda og spist en mad med nybagt “rugbrød” til frokost, vil jeg tage fat på den opgave og lade energien og glæden strømme tilbage i den.

 

Udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

“Lad der blive TEXT” – At skrive på rejsen

Dagens planlagte arbejde i skriveværkstedet er at gennemlæse teksterne fra sommerens skriverejse. Og jeg har nået at læse de 20 tekster ud af 23 og er således kommet hele turen i Norge igennem og er landet i Skagen gennem teksterne.

Som jeg har skrevet om før, har jeg siden marts 2018 været i gang med bogprojektet “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis”, der skal give læsere inspiration til at skrive og have en kreativ praksis.

Egentlig var det sådan, at jeg i marts 2018 blev bevidst om, at jeg var i gang med dette bogprojekt, for faktisk havde jeg allerede skrevet en masse til det siden sommeren 2017, hvor jeg samtidig skrev tekster til det andet bogprojekt “Rejsen tilbage – Om inspiration på en indre rejse”.

I 2018 var overskriften over mit år “Frihed – Kreativitet – Glæde, og i år er det “Praksis og formidling. Og det betyder, at der hele tiden har været fokus på det, som bogprojektet om at skrive og have en kreativ praksis handler om. Jeg har arbejdet med indholdet i praksis og skrevet om det undervejs.

Før rejsen til Norge modtog jeg inspiration til og visioner af, at denne rejse skulle være en skriverejse, hvor jeg skulle have fokus på min skrivepraksis og skrive mig igennem rejsen hver eneste dag og formidle det til andre. Og sådan blev det. Jeg udvidede min praksis, skrev mig gennem rejsen og formidlede det ved at dele teksterne her på bloggen og og på Facebook undervejs.

Fornylig kom inspirationen til, at det er meningen, at de 23 tekster fra skriverejsen skal indarbejdes i bogprojektet som et helt konkret eksempel på glæden ved at skrive, og at skrive og have en kreativ praksis konkret på en 4 ugers rejse.

Tekst nr. 2 – 23 er blevet delt her på bloggen og på Facebook undervejs, men tekst nr. 1 blev ikke delt, fordi jeg ikke havde internetadgang før efter tekst nr. 2 var skrevet. Men nu hvor jeg har læst tekst nr. 1, vil jeg alligevel dele den her, fordi den meget fint beskriver, hvordan jeg skriver mig i gang med at praktisere rejsens intention.

Så her kommer et tilbageblik i form af tekst nr. 1 skrevet ombord på færgen mellem Frederikshavn og Oslo onsdag, den 9. juni 2019:

 

At skrive på rejsen 1

På færgen mod Oslo

Kahytten er et lille lukket rum uden vinduer og udsyn.

At booke en kahyt er et must, når man har hund med på færgen. Hunden skal opholde sig i kahytten eller på hundedækket under den godt 9 timers overfart fra Frederikshavn til Oslo.

Vi overnattede i Butte på Marinaen i Frederikshavn i nat på en 24 timers camping P-plads for campere og campingvogne med udsigt til hav og bølger og med blæsten susende omkring vognen, så vi her til morgen hurtigt og nemt kunne køre hen og tjekke ind til Oslofærgens morgenafgang.

Vi sejler med en af Stena Lines store færger og befinder os på 6. etage, hvor der er kahytter, hvor dyr er tilladt. En lille hund er vist lige blevet efterladt alene i en kahyt i nærheden, den lyder utryg og bjæffer for at kalde på opmærksomhed. Tilda ligger roligt på sit tæppe ved siden af mig og lytter. Kahytten er indrettet med en fin stor hundeseng og vandskål udover to køjer og et badeværelse, som jeg har benyttet mig af og derfor nu sidder med vådt hår.

Vennen i skoven sidder i caféen på 7. etage med sin computer og udsigt til den svenske kyst, som vi sejler langs op gennem Oslofjorden. Vi har orienteret os lidt på kortet over Norge på computeren for at finde ud af, hvilken vej vi skal vælge ud af Oslo, når vi lander kl. 18.30. Vi vil køre mod nordvest for at komme over til fjorde og fjelde i området omkring Lærdal nord for Bergen. Det er planen lige nu, men måske ændrer den sig undervejs, hvis vi får øje på et interessant sted, som vi vil køre efter i stedet for.

Jeg var noget spændt på denne dags sejltur. Både fordi Tilda skal opholde sig i en lille kahyt uden vinduer, og fordi det blæste kraftigt op i går. Men trods den kraftige blæst og bølger er sejladsen rolig og behagelig.

Tilda har været alene noget tid her i kahytten, mens vi har siddet i caféen. Vennen med sin computer og jeg med min notesbog. Vi har drukket en ikke særlig velsmagende kaffe. Køkkenet kunne levere en glutenfri udgave af nogle af sine frokostretter, så jeg har spist en glutenfri sandwich med laks, som smagte udmærket, mens vennen spiste en mad med karbonader, som åbenbart ikke var særlig smagfuld.

Jeg er gået ned i kahytten for at holde Tilda med selskab og for at tage computeren på skødet og skrive skriverejsen i gang.

I de tre dage vi har været undervejs fra Samsø til Frederikshavn med stop på Brandbygegaard ved Odder og i Frejlev ved Aalborg, har jeg vænnet mig til at udnytte de pauser, der opstår, til at gribe notesbogen og skrive. Jeg skrev således i solen uden for Butte i søndags, da vi var til ”Brandbygegaard Live” hos Lone Landmand og Søren Sørøver. Og da vi kørte nordpå mandag og impulsivt kørte omkring Moesgaard Museum, benyttede jeg også en pause til at sidde på en trappe og skrive, mens vennen kiggede på en udstilling om Grauballemanden.

Det fine ved at benytte pauser til at skrive i er, at jeg oplever at have mig selv meget mere med på denne tur end på tidligere rejser, hvor jeg ikke skrev. Når jeg griber pen og notesbog og skriver ud fra lige der, hvor jeg er, så læner jeg mig ind i indadvendtheden og nærværet med mine egne tanker, og det føles og opleves som et frirum. Jeg oplever mere og mere, at jeg har mit indre fordybelsesrum med mig, når jeg skriver flere gange om dagen. Når jeg tager pennen og notesbogen og begynder at skrive, uanset om jeg sidder midt i en café, på trappen midt i udstillingen på et museum eller et andet sted, så træder jeg ind i mit fordybelsesrum. Selve skrivehandlingen er døren til indadvendthed og fordybelse midt i det pulserende liv omkring mig. Jeg træder ind i mit eget rum midt i det ydre rum og bliver ikke forstyrret af, hvad der foregår omkring mig.

Det er rigtig rart at opleve, at det fungerer sådan, og at det omkring mig netop ikke fylder min opmærksomhed og forstyrrer. I stedet bliver det blot en kulisse og ydre ramme for mit indre fordybelsesrum.

Det er noget af det, jeg har øvet mig på gennem længere tid, hvor jeg har skrevet på inspirationsture og skrivedates rundt omkring. Selve skrivehandlingen bliver en slags afskærmning omkring mig, som jeg kan fordybe mig bag og koncentrere mig om mit eget fokus.

Mit sanseapparat er ekstra følsomt for tiden og har været det længe. Det betyder, at jeg meget hurtigt bliver mæt af indtryk og træt af at forholde mig til dem. Det mærkede jeg også meget i morges, da vi kom ombord på færgen her. Der var masser af lys, farver, mønstre, skilte og mennesker, som fyldte mit sanseapparat med indtryk gennem synssansen til grænsen for overbelastning. Derfor var det også meget rart at komme herned i den lille kahyt, hvor der er stille og roligt både for syns- og høresans. Her kunne jeg hvile nogen tid, indtil systemet var i balance igen, og jeg var klar til at gå op i café- og indkøbsområdet på etagen ovenpå.

Lige nu hvor jeg sidder og skriver i denne lille, rolige kahyt er den eneste lyd, der høres, færgens motorer der summer og tasternes klikken under mine fingre på computeren. Og denne ro føles svalende for et lidt overfølsomt og overbelastet hoved og sanseapparat.

Tilda nyder, at jeg holder hende ved selskab og sidder lige ved siden af hende, så hun kan falde helt til ro og i søvn. Hun bruger pauserne til at sove i. Når vi kører i bilen, ligger hun på bagsædet og kigger ud ad vinduerne, afslappet men hele tiden vågen. Så snart vi holder stille, lægger hun sig til at sove.

Det er så fint og nemt at rejse med Butte. Vi kan lige gå om i vognen og lave kaffe eller spise en mad, om vi holder på en parkeringsplads i et indkøbscenter eller på en rasteplads. Vi har hele tiden alting tilgængeligt, og der er lunt og rart inde i Butte, selvom det regner eller blæser en halv pelikan udenfor. Og vi sover godt om natten, hvor siddeområdet bliver til en stor fin seng. I går var vi omkring Jysk for at købe en topmadras til forbedring af sengen, så mine ømme hofter ikke bliver et problem på en så lang rejse.

Jeg er spændt på, hvor vi kommer til at holde undervejs gennem turen i Norge. Jeg håber, at vi finder et godt og roligt sted, hvor vi kan holde i nogle døgn, så vi ikke skal køre fra sted til sted hver dag, men kan lære et sted lidt mere at kende, gå lange ture og få god tid og rum til fordybelse, til at skrive, fotografere, læse og bare være.

Det er midt på eftermiddagen nu. Vi har kahytten et par timer endnu. Nu vil jeg gå op i caféen og holde vennen lidt med selskab, inden Tilda igen skal luftes på det vindomsuste udendørsdæk.

Efter netop at have skrevet det låste vennen sig ind i kahytten, og han har nu taget Tilda med på en luftetur i blæsten på øverste dæk, hvor hunde er velkomne.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Rejseliv, Tanker om ..., Tekst | 2 kommentarer

Mandagsmøde

Sted:

Skriverummet på 1. sal med udsigt til træer og mose

Dagens ord:

Healing

Vision og inspiration:

At fokusere på at udvide og konsolidere min skrivepraksis og kreative praksis

At prioritere daglig skrivetid og tid til at tage på kunstnerdates og inspirationsture som en fast del af den ugentlige praksis

At planlægge ugentlig skrivetid og inspirationstid

Denne uges kreative to-do-liste:

Lave overordnet ugeplan for min kreative praksis

Lave daglige planer for mit skrivearbejde og min praksis

Gennemlæse tekstsamlingen fra sommerens skriverejse og lave en fil med dem alle

Skrive dagligt

Skrive ud fra skrivenøglen

Tage notesbog og kamera med og skrive et andet sted

Skrive blogindlæg

Jeg tænker på:

I denne uge genoptages kloakeringsarbejdet her på Mosevej. Jeg tænker på, hvor meget det støjende arbejde fra kl. 7 om morgenen til kl. 7 eller mere om aftenen vil påvirke mine følsomme sanser og mine kræfter til at arbejde.

En kommende inspirationstur til Horsens Kunstmuseum og byen i september.

Idéer til kunstnerdates og inspirationsture på øen og uden for øen.

Færdiggørelse af manuskriptet til “Rejsen tilbage”

Det videre arbejde med bogprojektet “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis” – og om tekstsamlingen fra sommerens skriverejse som en del heri.

Jeg er taknemmelig for:

Som altid er jeg fyldt med dyb taknemmelighed over at være lige her, hvor jeg er. I mit lyse skriverum, i mit hus, på mit sted med naturen og havet omkring mig.

Tid og rum til spirituel og kreativ fordybelse.

At leve i min egen daglige rytme, indadvendthed og fordybelse.

At have al min tid til rådighed til at skrive i og beskæftige mig med det, som giver mening og glæde.

At have alt, hvad jeg har brug for og mere til.

Jeg glæder mig til:

At have hele sensommeren og en del af efteråret som en sammenhængende periode hjemme i huset ved havet.

At gennemlæse teksterne fra skriverejsen og se, hvordan jeg skal arbejde videre med dem i bogform og som et konkret eksempel i bogprojektet “Lad der blive TEXT”.

At skrive mig ind i og gennem efteråret.

At tage på ture med notesbog og kamera.

Kommende daglange inspirationsture uden for øen.

Udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Min sommer på Samsø 13 – Fra sommertid til arbejdstid

Min sommer er gået på hæld, og porten til efterår har åbnet sig.

Sommeren ankom i rette tid til sommerens skriverejse mod nord og er ved at tage af sted med vennen i skovens besøg, der slutter i morgen meget tidligt.

Jeg er ankommet til porten og er helt parat til at gå igennem og ind i en ny tid og en ny kreativ praksis. Faktisk har jeg næsten lyst til at styrte afsted ind gennem porten og komme i gang med det nye.

Min intention om at skrive mig igennem sommeren ved at skrive hver eneste dag har jeg fuldført. Dagligt har jeg skrevet mig igennem dagen, livet og sommeren, og nu er tiden kommet til at skrive mig videre i livet og igennem efteråret.

Knap en uge har vennen nu været på besøg, og tiden er blandt andet blevet brugt til at tage på ture på øen, og jeg har haft kameraet med.

Vi har været på fototur på lyngheden ved Mårup Østerstrand, hvor lyngen lige nu er smukt udsprunget i al sin lilla skønhed og duft.

Vi har været på fototur til sydkysten af Samsø, en strækning af natur, som den dag var særlig vild og smuk med kraftig blæst og bølger.

Vi har været på Falkecenter Samsø for at opleve de smukke fugle i flugt hen over vore hoveder.

Højsæsonen på øen er slut for i år. De danske familier er vendt hjem til deres hverdag, og hverdagen her på øen kan igen begynde at indfinde sig, selvom mange tyske turister har overtaget pladsen efter de danske.

Højsæsonen er slut for i år, og med de sidste dages besøg og udflugter rundt på øen lukker min sommer også ned for i år.

Jeg er så parat til at begynde en ny arbejdsperiode med en ugeplan, der indeholder skrivetid, inspirationsture, fototure og skrivedates.

Det er blevet tid til at genoptage at tage på inspirationsture. At tage min indre kunstner med på eventyr med kamera og notesbog for at samle inspiration og fylde den indre brønd med billeder, tanker og idéer, som jeg kan trække på i den kommende arbejdsperiode.

Det er blevet tid til at genoptage at tage på fototure og på skrivedates for at skrive andre steder end derhjemme.

Det er blevet tid til at tage hjemmefra for at suge energi og inspiration til mit kreative arbejde.

Med denne lille tekst slutter tekstserien ”Min sommer på Samsø”, og jeg bevæger mig hermed fra sommertiden og igennem porten til efterår og den kommende arbejdstid, som kalder på mig med så megen forventning, glæde og arbejds-/skrivelyst.

Lyngheden ved Mårup Østerstrand:

Sydkysten af Samsø:

Falkecenter Samsø:

Miniuglen Brutalis ca. 10 cm høj, er gået på pension og optræder nu kun i siddende stilling

Uglen Sigurd

Våger

Hornuglen Bertha (Tykke Bertha)

Den hvidhovede ørn Paco 16 år

Den hvidhovede ørn Alaska 6 år, der optrådte for publikum for anden gang

 

Udgivet i At skrive livet, Foto, Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Natur, Samsø, Tanker om ..., Tekst | 2 kommentarer