når en tekst kommer til verden … en tekst

Arbejdet i skriveværkstedet med notater fra stilheden til den kommende bog fortsætter …

Når en tekst kommer til verden

Der er noget vedvarende ved en tekst.

Når en tekst er landet på papiret, ord for ord, sætning for sætning, afsnit for afsnit, som en tankestrøm, der lander i sprog og form, så er den kommet til stede i verden.

Teksten er et rum, som læseren kan træde ind i, være i, udvide og gå ud af igen. Tekstens tankestrøm kan flytte ind i læserens bevidsthed og så frø i sindet og i hukommelsen. En læsers læsning af teksten frisætter den af tid og rum.

Når teksten først er landet på papiret eller på skærmen, så er den tilstede, som et rum det er muligt at gå ind i. Et rum med et indhold båret af sprog.

Sådan er teksten.

Teksten er.

Tekstens rum er vedvarende, når den først er kommet til verden. Uanset om nogen går derind eller ej.

At tage imod tankestrømmen og skrive den ned er at gå ind ad en åben dør til et endnu ukendt rum med et endnu ukendt indhold.

Tankerne er allerede til stede uden for tid og rum.

Teksten er der allerede. Rummet er der allerede. Men det kommer først til verden, når teksten skrives ned og lander på papiret eller skærmen. Først da er det et rum i verden at gå ind i.

Skriftens og tekstens fysiske ankomst og tilstedeværelse i verden afhænger af, om nogen tager imod den og skriver den ned. Men først i delingen ved en læsers deltagelse bliver tekstens rum i verden udvidet.

Hver eneste læser tilfører teksten elementer med sine egne forudsætninger, tilgange, forestillinger og tanker. Og med sin tro, sin selvforståelse, bevidsthed og opmærksomhed.

Tekstens tanker interagerer med hver eneste læsers tanker og udvider sig i alle de retninger, læserne bærer den med sine tanker og måske ord og handlinger.

Læserne læser sig selv ind i tekstens rum og tolker og former indholdet med deres egen tankeverden. For vi ser ud fra vores egen verden. Uanset om vi ser på hændelser i den fysiske verden. Uanset om vi ser på kunst. Uanset om vi hører musik. Og uanset om vi læser en tekst.

På den måde rummer tekstens rum uendelig mange variationer af udveksling af tanker og indhold.

Hvor mange afhænger af læserne.

Når teksten er skrevet og delt med andre ad nogle af verdens kommunikationskanaler, så er teksten flyttet ind i verden. Så er teksten vedvarende tilstede og tilgængelig i verden. Med mindre den bliver destrueret i alle sine fysiske former og dermed forsvinder igen. Så vil den kun være tilstede som fragmenter i et lag af sine læseres bevidsthed og dermed ikke længere umiddelbart tilgængelig.

Tankestrømmen har taget form som tekst i verden og kan deles med hvem som helst, der vælger at modtage den og lukke den ind i sin bevidsthed.

En tekst kommer igennem den kanal, den bærer i sig som mening for sine modtagere og læsere. Og den når ud til dem, den er rettet til. Til dem der modtager den, som et kald der svares på. Uanset hvem der skriver den ned. Uanset i hvilken form og igennem hvilken kanal den kommer ud til verden. Og uanset om teksten bliver læst af en eller flere. Nu eller på et andet tidspunkt, måske i et senere århundrede. Når teksten er kommet til verden, vil den nå frem.

At skrive handler om at lytte, tage imod, skrive det hørte ned og dele det skrevne.

Hvordan en tekst når frem til sine modtagere og læsere er ikke penneførerens ansvar. Det sker uden, at skribenten behøver at vide eller forstå hvordan. Blot må penneføreren også lytte og tage imod inspiration til ad hvilke kanaler, teksten skal deles og gøres tilgængelig.

 

Udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

søndag er …

… sol, syrener, skrift og omstilling til samvær og liv med hund og kat og vennen fra skoven.


Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

stille dag … notat fra stilheden


I dag er stille dag.

Stilledagen føles som søndag. Men er det ikke. Det er en dag, jeg har hevet ud af kalenderen og sat fri som en foldet båd, der sættes på vandets overflade for at lade den flyde med strømmen.

Det er sådan en dag i dag.

En dag, der er foldet af stilhed og fordybelse som blødt, hvidt papir, sirligt og fint, og sat på overfladen af sindets dybde og nu vugger stille afsted med en usynlig strøm. Uden plan. Uden sejl. Men med en indre, stille, ordløs navigation.

Et skydække lægger et blødt lys over dagen.

Udenfor er maj i fuldt flor.

Æbletræer står med et brus af blomster i hvidt og sartrosa i en fuldt udsprunget, saftiggrøn verden.

Haven er et dufthav af syren fra de lilla blomsterklaser, der endnu kun er delvist udfoldede.

Dagen flyder på et indadvendt og grænseløst hav, hvor tanker og inspiration flyder op til overfladen og brister som iltbobler i vand. Inspirationens ilt, der opliver sindet med lethed og luft at flyve i.

Æbleblomsten er som den stille dags duven på sindets havoverflade. Sart og stærk. Smuk og stille.

Den bærer i sig mulighed for liv og frugtsætning.

Som den stille stemme tilbyder inspiration, vejledning og visdom og tålmodigt venter på, at jeg lytter og tager imod, således åbner æbleblomsten sig og venter på bien. Som bien der suger nektar af æbleblomstens dyb og omdanner det til honning og næring til biernes fællesskab, lytter jeg til og modtager den stille stemmes inspiration fra sindets dybde.

Mælkebøtternes gule blomster har også haft besøg af bierne, da de vågnede og fløj ud af deres vinterhi. Mælkebøtteblomsterne har nu forvandlet sig til hvide, transparente stjernekugler. Den lette vind leger med kuglerne. De tager imod vinden, der løfter dem op og bærer dem i luften. De slipper hinanden og flyver med vinden, indtil de lander et nyt sted. Tilsyneladende hver sit sted.

Hvert eneste flyvende frø er som et hologram af den hele mælkebøtte. Som den indre, uforanderlige splint i ethvert menneske er et hologram af den helhed, vi er og rummer.

Dagen flyder på det stille sind som en båd af papir fyldt med æbleblomster og mælkebøttefrø.

I dag er stille dag.

Udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

tusindfryd i det kreative værksted

Denne sommerlige fredag er blevet fejret med en lang, skøn travetur midt på dagen i selskab med en glad Tilda. En lang rundtur gennem skoven og langs havet først på kysten mod vest og til sidst på kysten mod øst.

Og her i eftermiddag sidder jeg ved arbejdsbordet i det kreative værksted og arbejder videre med billedet af Tusindfryd, der flyver over verden på ryggen af en ørn.


Udgivet i I det kreative værksted, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

tusindfryd og pippi power

I dag hentede jeg en pakke i pakkeshoppen hos den lokale brugs.

I pakken var en gave til mig selv. En gave til mit indre kreative legebarn. Kært barn har mange navne og et af dem er Tusindfryd, et andet Tornerose.


Gaven er en kop. Det er gaver fra mig til mig jævnligt.


Har du ikke nok kopper og krus, kunne man eller jeg eller fornuftens stemme måske spørge. Helt afgjort! Faktisk har jeg alt for mange kopper og krus og tænker jævnligt på at skille mig af med nogen af dem og give dem videre til en anden, der gerne vil have dem.


Denne kop er en fuldstændig passende kop til Tusindfryd og Tornerose, der er vågnet efter 100 år. Det er nemlig en Pippi kop lavet af kunstneren Helle Deichmann.

En Pippi power kop. Med det bedste citat fra Pippis egen mund:

“Det har jeg aldrig prøvet før så det klarer jeg helt sikkert!”

Pippi er perfektionistens totale modsætning. Pippi er fyldt med energi, glæde og gåpåmod. Mens perfektionisten kan kvæle ethvert initiativ og enhver glæde.

Pippi power koppen er en gave for at fejre glæden, kærligheden og kreativiteten i mit indre.

Koppen blev pakket ud, vasket af og straks taget i brug. Og efter formiddagskaffen blev den båret med ind til arbejdsbordet, hvor jeg satte mig ned og bare nød at være i dette kreative arbejdsrum, der er dedikeret til leg, eksperimenter og kreative udtryk.

Jeg så mig omkring, kiggede på nogle af de materialer som gemmer sig alle vegne og på stakken af malerier bag reolen og arbejdsbordet. Og så fik jeg øje på et billede, jeg malede af mit indre kreative barn for nogle år tilbage. Et billede, der blev lagt til side og gemt af vejen sammen med en masse andre billeder.

Der var hun jo. Tusindfryd, Tornerose og Pippi. På ryggen af en ørn flyvende over verden med livslyst og eventyrlyst i øjnene.

Den gang for år tilbage malede jeg hende omgivet af lys, flyvende i et rødt rum. Og nu hvor jeg genså hende, besluttede jeg mig for at male det røde rum over, sådan at hun nu flyver over verden i lys i stedet for at blive født ind i verden.


Velkommen Tusindfryd, Tornerose og Pippi. I spejler den sprudlende indre glæde, der er min naturlige tilstand.

Jeg byder den glæde, livslyst og energiske gåpåmod, som I symboliserer, velkommen til at træde mere frem i mit liv. I den tilstand kender jeg og kan jeg udtrykke mig selv, mit Selv.

Udgivet i I det kreative værksted, Tanker om ... | Skriv en kommentar

når himmel og hav går i et

Langt hen ad dagen har fortættet regndis hængt over øen.

Men midt på eftermiddagen fik solen så megen magt, at disen fordampede og lod solen skinne igennem den fugtigvarme luft.

Tilda og jeg var ude at gå sen eftermiddagstur ved Mårup bugt, hvor disen stadig lå ude over havet, så himmel og hav næsten gik i ét.


Mens Tilda snusede strandengen igennem, fotograferede jeg strandengens blomster.


Udgivet i Foto, Samsø | Skriv en kommentar

i det kreative værksted

Efter at have været fokuseret på at lære arbejdet med ler siden begyndelsen af februar er jeg ved at vende tilbage til mit kreative værksted med en fornemmelse af at have været væk hjemmefra meget længe som når man vender hjem fra en lang udenlandsrejse til et fjernt, ukendt land.


Mens regnen siler stille ned, varmer jeg op ved at genoptage arbejdet i en igangværende mixed mediabog og på den måde lande igen i arbejdet med tekst og billede.


I aftes fik jeg de færdige keramiske notater med hjem. Notaterne skal hænge ned fra en gren fundet på stranden og hænge på væggen i serien “Skriften på væggen”. Jeg skal finde ud af, hvordan de skal hænge, og hvad de skal ophænges i. Stoftråd eller metaltråd?


Udgivet i I det kreative værksted | 2 kommentarer