Stæren er landet

Stæren er landet. Altså ikke den, der flyver, fløjter og efterligner lyde, men den der lægger et slør på øjnenes linser, så man ser mere og mere uskarpt.

Det sidste halve års tid har jeg kunnet registrere, at den grå stær, som har udviklet sig på begge øjne gennem nogle år, igen er forværret i et tiltagende tempo. Den sidste måneds tid er det blevet så slemt, at det nu hæmmer min funktionsevne blandt andet i forhold til at læse og skrive. Derfor tog jeg til optikeren i dag for at få målt, hvor meget syn jeg har tilbage. Det viste sig, at synet er så reduceret, som jeg oplever, så en operation venter forude. Men først skal jeg vente på at komme til øjenlæge og videre til operation.

Derfor bliver der mere stille her på domænet i nogen tid. Ligesom jeg må holde pause i mit skrivearbejde og mine bogprojekter, indtil jeg forhåbentlig kan genoptage det med et forbedret syn.  Indtil da må jeg bevæge mig rundt i en temmelig uskarp verden bag et tiltagende gråt slør.

Alle fortæller, at en sådan operation er ‘a piece of cake’, og at man får et fremragende syn bagefter, så det ser jeg frem til. Udover at være et ordmenneske er jeg jo også et udpræget visuelt menneske, så jeg glæder mig til at få mit gode syn tilbage.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det er ganske vist

Solen skinner over Samsø

dagen er tiltaget med 35 minutter

det er ganske vist

foråret er på vej

 

Udgivet i Hverdagsliv, Samsø | Skriv en kommentar

“Lad der blive TEXT” – et bogprojekt

De sidste 3 år har jeg skrevet tekster til bogprojektet “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis” parallelt med, at jeg har skrevet en masse andet. I denne skriveproces  og i disse år har jeg haft fokus på at skrive kontinuerligt og på udviklingen af min praksis.

Mit meget bevidste fokus har på en måde fået bogprojektet til at glide i baggrunden af min bevidsthed, men nu mærker jeg, at det er ved at være tid på at fokusere på det igen. Jeg mærker, at skriveprocessen på sin vis er færdig forstået som, at jeg ikke længere skal skrive flere tekster til dette projekt.

De næste skridt i dette arbejde er at prøve at få overblik over de mange, mange tekster, jeg har liggende. Nogle er printet ud, andre ligger i mapper computeren. Opgaven er nu at prøve at få et overblik over, hvor mange tekster der er og hvilke, der vil være egnede til at komme med.

Det betyder også, at bogens form og struktur skal findes, og dernæst skal jeg finde ud af, om der mangler noget.

Det er tid til at skifte mit fokus fra at skrive til at få overblik og gøre færdigt.

Lige nu forekommer det lidt uoverskueligt at få overblik over de mange tekster. Og når jeg skimmer ned over teksterne i mapperne, kan jeg konstatere, at min tilbagevendende forestilling om at skulle skrive mere og mere kontinuerligt er et forvrænget selvbillede, for det gør jeg allerede og har gjort længe.

 

Udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Læsning i skriveværkstedet

En del af denne arbejdsdag i skriveværkstedet er gået med at læse tekstsamlingen “Med Butte i bjørneland” fra sidste sommers skriverejse i Norge for at læse mig ind i oplevelsen af naturen deroppe som en del af forberedelsen til at begynde at skrive fortællingen “Kvinden ved søen”.

Jeg nyder at genopleve rejsen gennem disse tekster og huske på oplevelsen af at bo sammen med fjeldene, søerne, elve og fosser og hvordan naturen hele tiden forandrede sig med vind og vejr.

I et par af teksterne omtales konkret inspirationen til “Kvinden ved søen”:

“I søndags da vi kørte fra Sogna elven og længere ind i landet på udkig efter et sted med stilhed og udsigt, passerede vi et betagende smukt sted. Et sted med en dæmning mellem en stor spejlblank sø og elven, der strømmede videre for at mødes med Sogna elven et sted mod øst. Lige dér lå et lille træhus oppe på en hylde på klippen, og for at komme fra huset og til vejen, skulle man gå hen over den smalle dæmning, der førte over det fossende vand. Vennen standsede bilen, så jeg kunne komme ud og fotografere. Jeg tog en masse billeder af fjeldene, der spejlede sig i søen og filmede horisonten rundt fra søbredden og tilbage til dæmningen og huset på klippen omgivet af træer.

Da jeg slukkede for kameraet, fik jeg øje på hende. Kvinden ved søen. Som jeg havde fotograferet og filmet uden at opdage hende. Hun kom gående hen over dæmningen med en spand i den ene hånd. En midaldrende kvinde med langt glat, sort hår. Vi fik øjenkontakt og smilede til hinanden over afstanden.

Hver gang vi siden har passeret dette sted, har jeg set kvinden ved sit sted ved søbredden eller på dæmningen, og det er som en poetisk figur er trådt frem i min verden for at fortælle mig, at hun rummer en fortælling, som jeg kan skrive og måske kombinere med billeder eller videofilm.”

“Kvinden ved søen rumsterer i min bevidsthed. Ikke den faktiske kvinde men den indre fortællings kvinde.

Hun har ydre form som billedet af den faktiske kvinde ved søen.

Tanker om, hvordan hendes liv mon er, rumsterer i min bevidsthed, som en optakt til og kalden fra den fortælling, der venter på at blive skrevet af mig.

Dette at opholde mig på dette sted ved Buvatten søen og leve lidt med men især opleve noget af naturens skiften fylder min indre inspirationsbrønd op med billeder, som jeg kan trække af, når jeg kommer hjem og begynder at skrive kvindens historie. Lige nu ser jeg det sådan, at jeg først kan og skal skrive historien, når jeg kommer hjem til aleneheden med sammenhængende rum til fordybelse og arbejdsro.

Det er forunderligt, at jeg skulle her op til Norge til dette naturområde for at hente en fortælling om en kvinde ved en sø. Og netop det, at vi har slået os ned i flere dage her ved søen, har givet mig mulighed for at opleve naturen, som den udfolder sig med skiftende vind og vejr. Om end jeg primært oplever det gennem et vindue i en minicampingvogn og slet ikke kommer til at kende bare en brøkdel til, hvordan det faktisk er at leve og bo her året rundt gennem alle årstider i et helt enkelt og simpelt liv i harmoni med naturen, som jeg fornemmer fortællingens kvinde gør. Men jeg får nogle indre billeder og fornemmelser med hjem, som jeg kan bruge i den kommende skriveproces.”

 

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Rejseliv, Tekst | Skriv en kommentar

I dag er en glad dag

I dag er en glad dag her i huset ved havet. En glad og lykkelig dag uden ydre årsag og anledning.

Solen skinner, og alt ånder fred og ro i min verden.

Fra jeg vågnede i morges, har jeg været i en tilstand af dyb indre glæde, lykke og vished. Vished om at være i overensstemmelse  med mit indre Selv og at være præcist, hvor jeg skal være på min vej.

Det er en helt fundamental tilstand og oplevelse, som er svær at beskrive og dele, fordi sproget dybest set ikke dækker oplevelsen, men skal opleves.

Solen skinner både på det indre og ydre plan over min dag, og mit dybeste ønske er, at lyset må flyde ud over verden og ophæve al den frygt og lidelse, som opleves omkring mig i denne fysiske, dualistiske og materielle verden. En verden som er en anden end min indre verden, der er lys, fredfyldt og lykkelig.

Jeg har lyst til at råbe ud over verden, at der findes en helt anden verden og en helt anden vej. Den findes inde i hver eneste af os, hvor der er lys, fred og kærlighed bag al frygten, tvivlen, smerten og ensomheden.

Må solen og lyset også skinne over din dag.

 

Udgivet i Tanker om ... | 2 kommentarer

NU og her

 Sted:

I skriverummet med udsigt til haven hjemme i huset ved havet

 

Dagens ord:

Surrender/overgivelse

 

Dagens vision og fokus:

Overskriften over mit 2020 “Tid til at skrive”. En vision af at det nye års skrivepraksis skal udvides med mere fokus på  koncentreret skrivetid og tid til at tage hjemmefra for at samle inspiration.

At skrive mig ind i det nye skriveår og skrive mig ind i og tættere på visionen og på, hvordan den konkret skal foldes ud i levet liv.

Mærker et indre kald til at forpligte mig mere til at være fokuseret og blive siddende og skrive i længere tid ad gangen. Dette indre kald fremkalder en længsel efter mere struktur på mine dage med planlagt arbejdstid og en mere bevidst og struktureret praksis. Struktur på arbejdsdagen og arbejdsuge, som et støttestativ i et liv med udstrakt frihed.

Surrender/overgivelse til at tage imod den inspiration til, hvad jeg skal skrive, som jeg modtog allerede på skriverejsen i sommer, men som jeg har haft modstand på og værget mig mod at tage imod og acceptere. “Kvinden ved søen” er, hvad inspirationen kalder mig til at skrive om.

Alt er parat. Tid, rammer og redskaber er parat. Det eneste, der mangler, er, at jeg skal overgive mig, acceptere og tage imod inspirationen og gå i gang. Dybest set ved jeg godt, hvad der skal til. Den eneste vej er at gå i gang med at skrive og skrive mig ind i kontakt med inspirationen, og den tekst/fortælling der vil skrives. Den er allerede tilgængelig uden for tid og rum, men den kan kun blive til tekst, når jeg kommer til stede og stiller mig til rådighed for at tage imod den sætning for sætning. 

 

Ugens kreative to do-liste:

Skrive morgensider hver morgen

Skrive hver dag

At skrive mig dybere ind i visionens konkrete elementer

At lave en story board om “Kvinden ved søen” på opslagstavlen i mit kreative værksted og åbne mig for inspirationen ved at være opmærksom og lytte

Planlægge næste uges skriveworkshop i HØST

 

Jeg er taknemmelig for:

At jeg har al min tid til rådighed til fordybelse og skrift.

At jeg har rum til at være indadvendt, uforstyrret og fokuseret mod den indre verden.

At jeg kan gå ud i naturen hver eneste dag få minutter fra mit hjem.

Alenehedens fryd, fred og arbejdsro.

Al den vejledning og inspiration jeg modtager.

 

Jeg tænker på:

Om jeg skal lave en struktureret dags- og ugeplan de kommende uger som støtte til ændring af min praksis?

Hvad skal der ske efter vinterferien, når der ikke længere skal være skriveworkshops hver mandag eftermiddag, som det ser ud nu? Skal der etableres en skrivegruppe af kvinder, der har lyst til at skrive sammen?

 

Jeg glæder mig til:

“Tid til at skrive” og at ære og nære min indre skrivende kunstner.

At se, hvor inspirationen til “Kvinden ved søen” vil føre mig hen.

At komme ind i et skriveflow igen.

At se hvad 2020 vil bringe af inspiration og skriveglæde.

At vennen i skoven og jeg sandsynligvis tager på endnu en skriverejse med campingvognen Butte denne gang til Sverige i det tidligere forår.

Udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Velkommen 2020 med overvejelser ved indgangen til et nye skriveår

Efter 2 uger med samvær og fejring af jul og nytår er jeg nu i gang med at skifte gear til indadvendthed, fordybelse og hverdagen i dette dugfriske, nye år.

 Visionen for mit 2020 er, at det er “Tid til at skrive”, og at der venter en kreativ praksis med endnu mere fokus på glæden ved at skrive og at samle inspiration.

Efter det nye år ankom har jeg været i gang med at skrive mig ind i det og at skrive mig i kontakt med, hvad det nye års vision vil sige i konkret levet praksis. Og lige nu ser  jeg ind i, at de kommende første arbejdsdage skal gå med at skrive idéer og inspiration frem. Det er tid til idéudvikling.

Jeg overvejer brugen af mine 3 platforme på internettet: Bloggen, hjemmesiden ilsearanti.dk og min Facebookprofil, der alle er mine steder at dele på. Hvad skal der ske med dem? Skal de have ændret form og indhold? Ikke mindst er jeg i gang med at overveje hjemmesiden, der ikke er blevet opdateret længe,  og som fremtræder med et billede af mit kreative arbejde, der ikke længere afspejler det, jeg arbejder med.

Måske skal det hele gentænkes og tænkes i en ny tredelt helhed? Måske er hjemmesidens lidt stive og statiske struktur ikke længere brugbar og relevant for det, som jeg vil dele og vise? Denne idéudviklingsproces rummer lige nu en masse spørgsmål og næsten ingen klare svar.

Det eneste klare er, at visionen af mit 2020 er fyldt med glæde og vished, og jeg glæder mig til at opleve, hvordan det kommer til at udfolde sig i praksis. I dette mærker jeg også et kald efter at forpligte mig mere samtidig med, at visionen rummer udstrakt grad af frihed. Frihed til at bruge min tid og opmærksomhed på det, som giver mig mest glæde.

 

Udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar