årsag og virkning … en tekst

Årsag og virkning

En morgen i slutningen af september vågner jeg og mærker, at dagene er blevet kortere. Lyset er dæmpet, og jeg mærker, hvordan mørket langsomt sniger sig ind over dagen og forkorter den i begge ender.

Efter en længe tiltrængt formiddagsregn bryder solen frem igen, alle skyer går i opløsning og efterlader himlen høj, klar og blå.

Det er næsten vindstille, og jeg sidder ved havebordet i skyggen af syrenerne og mærker, at luften er kølig.

Her er stille, ingen mennesker er i nærheden til at slå pauser i stilheden, der vibrerer blødt og blidt i rummet omkring mig.

Birketræernes blade er begyndt at skifte farve. De er nogle af de første til at springe ud om foråret, og de første træer til at falme om efteråret.

Alting ånder fred og ro.

Efter sommerens invasion af turister er øen ved at puste ud, give slip og falde til hvile. Om få uger er sæsonen for alvor slut, og den stille tid indtræder.

En helikopter bryder stilheden med en dyb brummen. Det er en militærmaskine, øens ambulance, når det skal gå lidt hurtigt. Helikopteren flyver lige hen over min have og mod nordvest, mod Århus og Skejby Sygehus. Og mens jeg skriver dette, er lyden allerede igen forsvundet fra min verden.

Nogen er på vej til sygehuset måske i en tilstand af frygt og smerte.

Jeg vender tilbage til min egen lille, fredfyldte verden, der er helt befriet for drama, frygt og uro.

Jeg tænker på, hvor meget drama og smerte, jeg har oplevet i mit liv, og hvor meget jeg selv ubevidst har fremkaldt det.

”Det er ikke, hvordan vi har det, men hvordan vi ta’r det”, er der nogen, der siger. En talemåde, der rummer megen sandhed.

Jeg tænker på, at jo mere jeg tager ansvaret for, hvordan jeg opfatter og oplever situationer og begivenheder, jo mere fred får jeg med mig selv, med andre og med verden.

Vil jeg have fred, eller vil jeg blive ved med at fremkalde drama, uro og konflikter i mit liv? Vil jeg blive ved med at lade vrede sløre mit blik og min forståelse? Vil jeg blive ved med at se årsagen derude hos en anden eller i en begivenhed? Årsagen til, hvordan jeg har det og tager det?

Det er op til mig og ingen anden. Årsagen og virkningen er altid samme sted og ikke forskellige steder, som vi ofte tolker det og ønsker at se det. Så når jeg mærker en virkning i mig, skal årsagen til den også findes i mig.

Vil jeg se med dommens eller kærlighedens øjne? På mig selv og andre.

Dommens øjne søger efter årsagen uden for mig selv.

Kærlighedens øjne ser hverken forskelle eller konflikter.

dscn5654

Udgivet i Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

velkommen mandag

Efter en solskinssøndag med en glædesfyldt Kunstbogcafé med masser af positiv respons, interesserede spørgsmål og samtale i havecaféen er det blevet mandag med dunkelt lys og regn for første gang i umindelige tider.

Mandag og en ny, frisk og fri uge, alt er ryddet op og kommet på plads efter gårsdagens intime udstilling i hele huset, og arbejdsrummet er igen åbent og klar til at blive taget i besiddelse.

Tilda ligger stadig i sin seng efter en kort havetur i morges. Jeg har det lidt på samme måde. Det dunkle lys og den silende regn kalder på kaffe med varm mælk, læsning og hviledag. Måske bare en formiddagshviledag.

dscn5672

Må din mandag blive lige tilpas.

Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar

for 100 år siden

dscn5700

I dag for 100 år siden blev et enægget pigetvillingpar født.

33 år senere blev den ene mor til mig, der var den 4. pige hun fødte.

Den ældste og den yngste af vore forældres 4 døtre levede længe nok til at blive voksne, og vi har nu begge levet et langt liv.

Til næste år er det 30 år siden begge vore forældre døde. Vores far kunne ikke leve sit liv uden kvinden, der var centrum i hans liv, så han sygnede hen og fulgte hende efter 2 måneder.

Min mor var af den generation af kvinder, der på en måde havde en oplevelse af at komme i klemme mellem to kvindegenerationer. Hendes mors og generationerne før, der havde en stor og vigtig opgave i hjemmet med mange børn. Og hendes døtres, der fik uddannelse og ville og fik et liv, der var mere end kernefamilie, hjem og børn.

Min mor fik aldrig nogen uddannelse. Hun var hjemmegående og passede og styrede sin mand, sit hjem og sine døtre. Og da jeg flyttede hjemmefra som den sidste, blev hendes liv tomt, fordi hun ikke kunne finde ud af at skabe sit eget liv med egne interesser, som kunne give hendes liv indhold, fylde og glæde.

Både min mor og svigermor, der var uden uddannelse, gav udtryk for en følelse af ikke at have fået de muligheder de kunne have ønsket sig, men ingen af dem evnede at give sig dem selv. En kvindegeneration hvor mange havde oplevelsen af opofrelse og af at være blevet snydt af livet.

100 år er lang tid og ingen tid.

Billedet ovenfor er et billede af min mor, der indgår i “Hvid tomhed”, en bog af træplader med overførte billeder af gamle familiefotos.
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

kunstbogcafé

Her på tærsklen til efteråret er det blevet tid til sæsonen for Kunstbogcafé her i huset ved havet. En intim udstillingsform for en indbudt kreds som jeg fik idéen til sidste år.

Kunstbogcaféen er et 2 timers åbent hus med udstilling af mine værker fordelt over det meste af mit hus og med selvbetjeningscafé med kaffe, te og kage. Denne gang ser det ud til, at vejret inviterer til kaffe og snak i haven.

Tanken er at invitere folk indenfor i min kreative verden og give dem lejlighed til at se det, jeg arbejder med, til at fordybe sig, røre, bladre og læse og meget gerne vende tilbage flere gange. Som noget nyt kan man låne et værk med hjem gratis i en måned, så man har mulighed for at gå og kigge på det og fordybe sig endnu mere i det, hvis man har lyst til det.

I dag er jeg i gang med forberedelser til i morgen. Udover at der skal bages kage skal det kreative værksted ryddes op og alle flader i husets rum, der skal bruges, skal ryddes og gøres klar.

Den sidste nye bog er netop blevet samlet. Det er en bog, der består af 12 bemalede 40 x 40 cm træplader, der har fået små huller i alle 4 hjørner, så de kan samles fleksibelt med binderringe. De kan kombineres på forskellig vis, hænge enkeltvis eller samlet, vertikalt og horisontalt på en væg, og de kan samles til en concertinabog/harmonikabog, der kan stå som en skulptur på gulvet, enten som en harmonika eller som en stjerne afhængigt af, hvilket rum bogen skal stå eller hænge i. Til denne Kunstbogcafé skal den stå som en harmonika på gulvet.

dscn5692dscn5694dscn5696

Udgivet i Book Art, I det kreative værksted | Skriv en kommentar

farver og støj

I mange år var der fuld kraft på farverne i de malerier, jeg malede, og jeg elskede at omgive mig med farver.

I de senere år er jeg blevet mere og mere tiltrukket af enkelhed, det lyse og stille.

Da huset ved havet blev mit, gik jeg i gang med at rydde ud i mine ting og at male alle vægge i underetagen hvide. Ikke en skarp hvid men en blød cremet hvid. Jeg ønskede enkelhed, plads og lys omkring mig.

Sidste år ved denne tid blev trævæggene i mit skriverum ovenpå også malet cremehvide, og rummet blev endelig helt, som jeg ønskede mig det. Og jeg har skrevet en masse i det rum siden.

Jeg trives i enkle, lyse rum, der spejler min indre fred og ro. Men jeg kan se, at i årene, der er gået, er mine rum igen blev mere og mere fyldte.  Og der er stadig kasser fra fortiden at give slip på. Måske er det blevet tid til endnu en oprydning, sortering og given slip på ting?

I 2007 malede jeg den sidste serie farvestrålende malerier og et kreativt skift indtrådte. Jeg lagde lærreder og pensler fra mig og gik en anden vej.

I årene siden har jeg arbejdet med skulptur, håndlavet papir, foto og mixed mediabøger.

I takt med at jeg er vendt mere og mere indad og har søgt stilheden,  er mine værker ligeledes blevet enkle og stille.

I “den igangværende Tusindfryds taske” har jeg arbejdet med eksperimenter af forskellig art, og indimellem har jeg også brugt kraftige farver. Det er blevet en mixed mediabog fyldt med forskellige udtryk.

I går lavede jeg igen nogle sider med masser af farver, og da jeg så det færdige resultat, kunne jeg mærke, at jeg ikke syntes om det.

dscn5678

Dette farveudtryk støjer i mig.

Jeg vil meget hellere arbejde med det enkle og lyse udtryk, som jeg har gjort i flere bøger og på flere opslag også i “Tusindfryds taske”.

dscn5681

Der venter en ny bog forude. En enkel og lys mixed mediabog, der skal være enkel og lys i både form og indhold. Jeg er bare så klar til at flytte ind i den bog og lade den komme til verden.

Udgivet i I det kreative værksted, Tanker om ... | Skriv en kommentar

efterårsjævndøgn

Der er en friskhed i luften, der varsler efterår. Træernes blade rasler i vinden, og fuglene er skiftet til deres efterårslyde.

Jeg mærker en uro i mig. En slags rastløshed, en fornemmelse af, at noget er på vej. Noget, som jeg endnu ikke ved, hvad er. Noget, som nærmer sig min bevidsthed men endnu ikke har åbenbaret sig for mig.

Er det en tekst? Er det noget kreativt? Er det noget helt andet? Jeg observerer, hvordan en del af mig prøver at regne det ud og finde svar.

Fornemmelsen har jeg i mig, da jeg sætter mig ved arbejdsbordet med “Tusindfryds taske” i et håb om, at det vil vise sig. Men når jeg prøver at række ud efter det, prøver at gribe det, begribe det, griber jeg blot i den tomme luft og i tomheden i inspirationens indre rum.

Der er kun tomhed og stilhed i mit indre udover denne uro.

Det eneste, der er at gøre, er at være med og i tomheden og vente på, at dette “noget” skal åbenbare sig i min bevidsthed eller i min verden.

Jeg sidder og skriver i haven, mærker luftens kølighed og solens varme, mærker at være på tærsklen til efterår.

Oktober måned nærmer sig. Oktober, der ofte har været en skæbnemåned i mit liv, hvor store forandringer har meldt deres ankomst.

Jeg sidder her i min have og i mit liv som i en ventesal, hvor jeg venter på et tog. Jeg ved hverken, hvad toget kommer med, hvornår det ankommer, eller hvor det skal hen. Det eneste jeg ved er, at jeg må vente på, at det kommer.

Det er, som om alting stopper op og holder vejret. Alting går i stå i denne venten.

Jeg mærker tydeligt, hvordan dette ukendte “noget” arbejder uden for tid og rum. Det kan ikke forceres. Måske skal noget falde på plads, før det kan manifesteres i min verden? Måske skal jeg være parat?

Alle de forandringer, skæbnemåneden oktober har bragt ind i mit liv, har givet store omvæltninger, der har vist sig at bringe frisættelse, forløsning og glæde med sig i det lange løb.

“Forvent kun det gode!”, siger stemmen i mig.

Det er efterårsjævndøgn, og jeg lytter til den indre kalden.

“Ja! Svarer jeg. Ja!”

Ja’et klinger gennem min bevidsthed og møder min accept.

Endnu en notesbog er skrevet til ende!

dscn5557

Udgivet i Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

“tusindfryds taske” på mit arbejdsbord

Der er igen gang i arbejdet i “Tusindfryds taske” den store mixed mediabog udformet som en taske, som jeg har været i gang med meget længe efterhånden.

Jeg er i den sidste del af den store bog, men der er stadig en del tomme sider tilbage. Alligevel kan jeg mærke, at “Tusindfryds taske” snart er færdig i mig, og at noget andet og mindre venter.

Efter en periode med fokus på skriveværkstedet, er der nu igen fokus på det kreative værksted. De to udtryksformer udgør på en måde pausesteder for hinanden.

dscn5646dscn5644dscn5642

Udgivet i I det kreative værksted | Skriv en kommentar