stille, indadvendt weekend

… med regn og roser.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

ugen der gik … der er så meget at glæde mig over og være taknemmelig for

I denne første kreative arbejdsuge

  • er jeg nået til en dyb, livgivende og livsudvidende erkendelse
  • har jeg skrevet hver eneste dag
  • har jeg været på den ugentlige inspirationstur
  • har jeg nydt synet af den lysende nymåne og glødende solopgange og solnedgange
  • har jeg gået daglige ture ved havet
  • har jeg ligget vågen om natten og lyttet til havets rytmiske bølgeslag og nydt at trække vejret i den kolde, friske luft fra det åbne soveværelsesvindue
  • er finansieringen af den kommende kloakering ved mit hus faldet på plads
  • er det blevet klart, at en tur til Vesterhavet i begyndelsen af marts venter forude

Jeg plejer ikke at fejre små hverdagsting, men det vil jeg nu lave om på. I dag vil jeg fejre alt det, som jeg har at glæde mig over og være taknemmelig for.

Første del af fejringen er en buket blomster, som nu står inde i min stue. Den anden del af fejringen skal være et glas vin og tændte stearinlys.

Lige nu ser jeg ud på en glødende solnedgangshimmel her fra arbejdsbordet, hvor jeg sidder og skriver på computeren med udsigt til have og himmel.

Tak for denne arbejdsuge. Nu vil jeg holde weekend og gøre noget godt for mig selv med vegetarmad, oprydning og andre praktiske gøremål, der gør mit hus rart at være i.

Glædelig weekend til dig, der læser med her. Må den blive god for dig. ❤

 

Udgivet i Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

kend dig selv og vær dig selv

Disse første kreative arbejdsdage i det nye år bruger jeg til at skrive mig ind i fordybelsen.

Hver dag sætter jeg mig ned ved skrivebordet med udsigt til træer og mose, tænder skrivelyset og tager notesbogen og pennen frem og skriver. Jeg skriver mig længere og længere ind i fordybelsen, og jeg skriver med spørgsmålet i mig om, hvorfor jeg igen og igen giver slip på både fordybelsen og holder pause i det daglige kreative arbejde, noget af det som giver allermest mening, indhold og glæde i mit liv.

Det nye liv jeg for år tilbage fik her i huset ved havet med udstrakt frihed og al min tid til rådighed til at skrive og lave kunst, det er mit drømmeliv. Det er det liv, jeg drømte om i mange år, men troede uopnåeligt. Som jeg før har fortalt om, så skyllede en gennemgribende forandring gennem mit liv og kastede mig i land på min ø og i mit drømmeliv.

Der er mange, der ønsker at skrive og arbejde kreativt, som har svært ved at give sig selv tid og rum til det, i stedet for bliver alt mulig andet prioriteret som mere vigtigt. Det kender jeg vældig godt, selvom jeg både skriver og arbejder kreativt på forskellig måde meget af tiden og i perioder med kortere eller længere pauser indimellem.

Igen og igen har jeg fortalt mig selv, at jeg gerne vil skrive mere og mere kontinuerligt, men jeg bliver ved med at opleve, at jeg ikke skriver så meget, som jeg ønsker og heller ikke så kontinuerligt, som jeg ønsker. Der er en længsel og en drivkraft i mig mod at skrive og skrive mere og mere kontinuerligt, udover mine daglige morgensider, og den bliver ved med at banke på, når jeg igen har valgt anderledes. Der er noget i mig, der forhindrer mig i at gøre det og gøre længslen til levet praksis.

I mange år havde jeg meget blik for ydre forhindringer for det, jeg drømte om. Men efter  mange års studier af og praktisering af “Et kursus i mirakler” ved jeg, at det jeg ser derude, er noget jeg har projiceret ud for at se det uden for mig selv. Altså det jeg ser derude, er noget der er i mig, men som jeg ikke ser der.

Min metode til indsigt er at skrive mig indad og ned i det ubevidste. Og når jeg er villig nok og vedholdende nok og ikke stopper, når det begynder at give uro, ubehag og lyst til at stoppe, så kan jeg skrive mig i kontakt med det, der ligger nede i dybderne i det ubevidste og styrer mine tanker og handlinger i en anden retning, end den jeg ønsker mig og oplever mig vejledt til.

Noget af det, jeg har skrevet om på det sidste, er, at jeg skal give mig selv tid og rum til at skrive og lave kunst. Jeg skal give mig selv lov til det, som jeg gerne vil. Jeg skal give mit kreative arbejde respekt, tid og anerkendelse, det skal jeg ikke vente på skal komme udefra.

I nogen tid har jeg været bevidst om, at tanken og følelsen: “Har jeg lov til …?” dukkede op i forskellige sammenhænge.

Har jeg lov til at bruge al min tid til at skrive og lave kunst? Har jeg lov til at prioritere at bruge så megen tid på det bare for min egen skyld? Har jeg lov til at prioritere at være alene for at dyrke dette i stedet for at være sammen med andre og gøre noget sammen med andre? Har jeg lov til at leve tilbagetrukket i stedet for at være ude og deltage i samfundet sammen med andre?

På et tidspunkt i forbindelse med skrivningen af tekstsamlingen “Rejsen tilbage” skrev jeg en tekst med overskriften: Har jeg lov til at være mig?

Egentlig et absurd spørgsmål. Hvis jeg ikke har lov til at være mig, skal jeg så være en anden, og hvem er det, og hvad og hvem skal så definere, hvad jeg må være. Spørgsmålets absurditet fortæller, at det kommer fra noget usandt i mig, som jeg har lyttet til og levet efter i al sin absurditet, og som jeg har givet det alle mulige gode forklaringer på for mig selv.

Alle disse tanker og spørgsmål rumsterer i mit sind og har gjort det længe, og det gør de, fordi der er et svar, der kalder i sindet, hvor svaret også findes. Problem og løsning befinder sig det samme sted. Spørgsmål og svar ligeledes. I sindet.

Når disse spørgsmål dukker op i min bevidsthed, er det tegn på, at der nede i sindets ubevidste er noget, der siger, at “jeg ikke har lov til”. Og dette noget projicerer jeg ubevidst ud, så jeg ser forklaringerne uden for mig selv. Jeg kan finde på alle mulige forklaringer på, hvorfor andre og alt mulig andet er mere vigtigt og skal prioriteres først og mere.

I går skrev jeg mig helt ned i dybden, hvor årsagen lå. Helt ned til den tanke og forestilling om, at jeg ikke havde fortjent og ikke var værdig til at have den store frihed og al min tid til rådighed til det, som giver mig glæde. Dybt i os alle gemmer sig fejltanker og fejlagtige selvopfattelser, som vi har gemt så langt væk under lås og slå og har smidt nøglen til det væk og derefter fortrængt alt omkring det, så vi kan opleve, at det, der styrer vore tanker, følelser og handlinger ikke kommer fra os selv men kommer udefra på forskellige måder. Det ligger i det kollektive ubevidste, og det kommer forskelligt til udtryk i hver af os. Og vi kan leve helt ubevidste om, at det er sådan, fordi vi har fokus på, at årsagen til, hvordan vi føler og oplever ting, er uden for os selv.

Nøglen til frisættelsen af de forhindringer, jeg lægger for mig selv og mine udfoldelsesmuligheder, gemmer sig i mit eget indre. Og når jeg er villig og parat til at indse og erkende det og er vedholdende i min søgen, så kan jeg finde svaret og få fejltankerne og de fejlagtige selvopfattelser belyst og ophævet. Og jeg bliver sat fri af den magt, jeg ubevidst har givet disse fejltanker til at styre mine tanker, følelser og handlinger.

“Kend dig selv” – denne opfordring var indhugget i væggen til Apollontemplet i Delfi.

I mange år har jeg været på en rejse indad for at finde mig selv og kende mig selv. Og på denne rejse, som jeg fortsat er på, er jeg hele tiden på et indre arbejde, der består i at skrælle alle de ubevidste lag af, der ikke er mig men fejltanker og fejlagtige selvopfattelser. Og når alle “løgets” lag af fejlopfattelser er skrællet af, og der ikke er mere tilbage, vil jeg kende mit Selv helt og fuldt, som det uforanderlige og uforandrede Selv jeg og vi som ét altid har været og altid vil være.

Kend dig selv og vær dig selv! Det er den indre rejse, jeg er på.

Og for hvert lag jeg skræller af, kender jeg mig selv bedre og kan være og udtrykke mit Selv mere og mere i levet praksis. Og for mit vedkommende er en vigtig og altafgørende del af den praksis fordybelse og kreativt arbejde. Det er min måde at være i verden og mit redskab på vejen hjem.

Udgivet i Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst | Skriv en kommentar

tilbage til hverdagen

I dag er den første rigtige hverdag her i huset ved havet og årets første og meget velkomne mandag.

Efter en dejlig og lang jule- og nytårsferie med fokus på samvær og samtale nyder jeg at vende tilbage til hverdagen og alenehedens indadvendthed og fordybelse.

Denne mandag har handlet om at lande og finde mig tilrette i aleneheden og hverdagen igen, efter at vennen i skoven tog hjem til sin skov i går. Og den har handlet om at tage hul på det nye års kreative praksis med overvejelser om det konkrete indhold i den kommende uge og den kommende tid.

Med alenehedens og hverdagens tilbagekomst har jeg fået trang til at rydde op og skabe mere ro og orden omkring mig. En indre og ydre proces mod klarhed er i gang.

Det har været en dejlig dag med stille og mildt vejr og diset luft, hvor jeg kan tjekke de fleste punkter på min to do-liste af. Tilda og jeg har været ude at gå tur til havet. Tilda nød at løbe afsted i eget tempo uden snor, og jeg nød at trække den friske havluft helt ned i lungerne og lade mig synke ind i den disede horisont mellem himmel og hav.

Mørket har nu sænket sig over øen og står tæt uden for vinduerne, og jeg sidder her og skriver i bordlampens gyldne skær, mens Tilda ligger nede under arbejdsbordet og venter opmærksomt på, at det bliver hendes spisetid.

I går slog jeg masker op til et nyt strikkeprojekt. En lang tunika i A-facon i grøn italiensk tweed fra lageret. Idéen til det opstod, da jeg manglede noget at bruge mine hænder til, mens jeg hørte podcast om at skrive.

Der ligger en masse forfattersamtaler på forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haases hjemmeside https://www.bareskriv.dk/category/forfatterhjoernet/ som jeg er gået i gang med at lytte til. I går hørte jeg en samtale med Martin Østergaard, der blandt meget andet talte om, at det at skrive for ham er, at være der for sig selv. Noget som jeg genkender fuldstændig fra min egen oplevelse af at skrive, jeg er der for mig selv, og jeg kender mig selv der.

I aften vil jeg lytte mere, mens jeg strikker videre. Men først er det tid til at give Tilda aftensmad og lave noget grønt mad til mig selv.

Må du også være kommet godt i gang med hverdagen og det nye år.

Udgivet i Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

mandagsmøde, hverdag og praksis

 

Sted:

Skriverummet på 1. sal med udsigt til træer og mose, dernæst flyttet til skriverummet i stueetagen med udsigt til have, buske og træer.

 

Dagens vision og fokus:

Praksis og formidling som det overordnede fokus for det kommende år

Et nyt år med fokus på en udvidet kreativ praksis med ugeplan for arbejdsdage, inspirationstur, fototure og skrivedates. Et fokus der handler om dedikation til en daglig og ugentlig praksis med kreativt arbejde og fordybelse. En fokuseret praksis og en måde at være i livet på og trække vejret på med indånding af liv, inspiration og indsigt og udånding i udtryk, form og udfoldelse.

 

Ugens kreative to do-liste:

Skrive daglige morgensider

Planlægning af denne uges kreative arbejdsdage

Skrive

Lave blogindlæg

Inspirationstur

Fototur og skrivedate(s)

Idéudvikling af skriveworkshops

 

Jeg er taknemmelig for:

At have friheden og al min tid til rådighed til fordybelse og kreativt arbejde

At have de optimale rammer for dette

At have naturen tilgængelig lige uden for døren

At have kærlige mennesker og nære og givende relationer i mit liv

At modtage indre vejledning og inspiration ad mange kanaler

 

Jeg tænker på:

Hvordan jeg skal udvikle min praksis i konkret form

Hvordan jeg skal øve mig i at praktisere i omgivelser, der udfordrer min koncentration og fordybelse

Hvordan jeg går fra inspiration og tanke til handling og fastholdelse af denne praksis

 

Jeg glæder mig til:

Kreativitet, udfoldelse og fordybelse

Inspirationsture uden for øen

En tur til Vesterhavet

Rejser til de norske fjelde, hvor jeg skal skrive undervejs

 

Udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

Praksis og formidling, mit 2019

Allerede for længe siden dukkede opskriften “Praksis og formidling” op som overskriften over mit 2019. Og langsomt har betydningen og indholdet i dette åbnet sig for mig.

Det handler om fokus og om at praktisere dette fokus i levet liv. Det handler om udvidelse af den spirituelle og kreative praksis, jeg allerede har udøvet og levet med i en årerække. Og det handler om i endnu højere grad at dedikere og forpligte mig til denne praksis, om at begive mig ud i nye udtryksformer og formidlingsformer, om at være åben og modtagelig for inspiration og om at udvide min måde at dele og give noget videre til andre.

Derfor er jeg begyndt det nye år med at arbejde med at formulere mine intentioner for januar måned og blive klar på, hvordan jeg bedst arbejder på at k0nsolidere og udvide min praksis.

I stedet for en kalender i miniudgave, som jeg har haft i mange år, har jeg anskaffet mig en stor og rummelig kalender fra Atelier Aarhus, der har plads til notater og refleksioner over intentioner, praksis og planlægning for hver måned og hver dag, og hvor jeg ved indgangen til en ny måned kan formulere mine intentioner for, hvad jeg vil have mere og mindre af i den kommende måned.

Jeg bruger disse første dage i det nye år til at blive klar og parat til for alvor at gå i gang med hverdagen og den nye praksis på mandag.

Udgivet i Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Tanker om ... | Skriv en kommentar

velkommen 2019 med sol og blæst

2019 er kommet strygende ind fra nordvest med sus i skørterne, og årets første dag med sol, blæst og bølger er blevet nydt i fulde drag på en skøn, lang gåtur langs havet og gennem skoven.

Solen kaldte på en fototur, derfor er årets første indlæg fyldt med billeder fra den natur, som jeg er så privilegeret at have lige i nærheden.

Må årets første dag også være god ved dig.

Udgivet i Foto, Samsø | Skriv en kommentar