lørdagstanker om kreativitet og vedholdenhed … en tekst

Tanker om vedholdenhed i den kreative praksis

Kreativitet er at gøre, ikke hvad der er gjort, skriver Julia Cameron i ”The Sound of Paper”, en af hendes mange bøger om at få og holde sin kreativitet i gang. Bog efter bog skriver hun om, at kreativiteten og at leve et skabende kreativt liv handler om at møde op og praktisere sin kunst og udøve sin kreativitet. Hver eneste dag.

Uanset om man skriver, maler, spiller klaver, spiller teater eller hvilken kunstart man udtrykker sig i, så handler det om at møde op og holde arbejdsprocessen og udtrykket levende og varmt.

Det handler om at holde skriften og sproget i gang for en skrivende. Og på samme måde for alle kunstarter. Det handler om at møde op hver eneste dag på siden, ved staffeliet eller skitsebogen, ved klaveret eller på dansegulvet. Det handler om at prioritere at sætte tid af til sig selv og kreativiteten.

Som så mange andre kreative mennesker har jeg tumlet med dette emne i årtier, og jeg skriver jævnligt om det, fordi det er en del af min egen proces og rejsen tilbage til mig selv.

Når jeg indimellem taler med andre om mine tanker om at holde min kreativitet flydende og om at holde fast i at skrive og lave billeder, får jeg ofte det svar fra en, der ser mit liv udefra: ”Jamen jeg synes jo, at du er utrolig produktiv!”

Ja, jeg er produktiv – i bølger af flod og ebbe. Det viser mit lager af håndlavede bøger, malerier, skulpturer, fotos og tekster.

Men som Julia Cameron skriver, så handler det ikke om, hvad jeg har produceret, men om hvordan min daglige kreative praksis er, om jeg holder den levende og flydende ved at møde op hver eneste dag, så den ikke tørrer ud og skal genoplives efter en pause.

”Frihed – Kreativitet – Glæde” er overskriften over mit 2018. Og med det nye år med en ny praksis med faste kreative arbejdsdage med en ugentlig inspirationsdag er det netop praksis og fokus på at holde kreativiteten flydende, det handler om.

Sjovt nok har denne systematisering og strukturering af mine dage givet mig en oplevelse af en større frihed!

Ligesom før lader jeg mig lede gennem dagen, der er afsat i kalenderen som arbejdsdag, af indre inspiration og den stille stemmes vejledning.

I årevis har jeg også lyttet til en anden og mere højrøstet stemme i mig, der satte spørgsmålstegn ved, om jeg havde lov til at bruge så megen tid alene og på at skrive og lave kunst. Ikke mindst når det ikke handlede om et erhverv, som jeg skulle leve af. Den indre dømmende stemme, der både satte spørgsmålstegn ved mine kreative evner og ved, om jeg kunne tillade mig at være så egoistisk og selvoptaget at beskæftige mig med disse ting i stedet for at gøre noget for andre eller noget andet nyttigt. Noget nyttigt ikke bare gøre noget for min egen fornøjelses skyld.

Den egoets stemme, som jeg gennem livet har ladet mig vurdere og begrænse af, er under ophævelse og har været det længe. Processen er som at pille løg. Lag på lag ser jeg i øjnene og giver slip på som en vrangforestilling. Og når jeg kommer til det inderste lag, viser det sig, at der intet er tilbage, ingen sandhed, for det, der kommer fra denne kritikerstemme var aldrig sandt.

Den stille og vise stemme har i årevis ledt og hjulpet mig til at sætte mig selv fri af disse vrangforestillinger og begrænsninger, som jeg har lagt på mig selv.

Den nye praksis og struktur har frisat mig yderligere ved at sætte mig fri af overvejelserne om, hvad jeg skal bruge min tid på, og hvad jeg skal prioritere højest. Og det giver en oplevelse af uendelig frihed at skulle prioritere og fokusere på de ting, som giver mig glæde.

Den faste ugentlige inspirationsdag rummer et stort JA til at dyrke og fejre min indre kunstner og at give hende særlig næring en fast dag om ugen. Dette ja rummer så også et nej i sig, som et ja altid gør. Dette ja er et nej til at tage andre med på denne date. Det er en date mellem mig og min indre kunstner og ikke andre.

Julia Camerons metode til at komme i gang med eller holde sit kunstneriske arbejde vedlige indeholder udover de 3 daglige håndskrevne morgensider, ugentlige gåture og en ugentlig kunstnerdate.

Lige præcis denne kunstnerdate har jeg som mange andre haft svært ved at give plads til og fokus på. Hvad nytte var den til, og var det nu også nødvendigt? Undskyldningerne og forklaringer på at lade være var mange.

Helt tilbage i 1997 begyndte jeg at arbejde efter Julia Camerons metode og kursus ”The Artist Way” – på dansk udgivet i bogform med titlen ”Kreativitet”.

Og siden 1997 har jeg bortset fra en længere pause skrevet morgensider stort set hver eneste morgen. En praksis som stadig giver mening at holde fast i. Morgensiderne er som en ariadnetråd, der leder mig gennem livets labyrint med fokus på indsigter og kreativitet, og som husker mig på, hvad mit fokus er.

Men den ugentlige kunstnerdate kunne jeg ikke finde ud af at holde i gang, indtil jeg en dag i januar modtog en inspiration fra den stille stemme om at gøre onsdag til en fast inspirationsdag, hvor jeg tager min indre kunstner med på tur som en del af mine kreative arbejdsdage.

Med denne indre inspiration smeltede min indre modstand og kritiker væk.

Jeg var sat fri!

Friheden bliver mere og mere tydelig og manifest som en tilstand i mig parallelt med ophævelsen af mine indre blokeringer, modstande og begrænsninger af mig selv. Og denne frihed føles bare uendelig skøn … og helt naturlig!

Det er mig, der har troet på, at jeg ikke havde lov til at være mig selv og har givet egoets kritikerstemme i mig magt til at holde mig fast i den overbevisning.

En anden side af samme overbevisning var, at jeg kun var et godt menneske, hvis jeg gjorde noget for andre. Altså satte mig selv og mit til side for andre og deres behov. Noget som mange andre sikkert kan nikke genkendende til.

Det er interessant for mig at se på, hvilken magt vore indre forestillinger har. En magt, vi selv ubevidst giver dem, og som vi holder os selv begrænset og spærret inde i bure med.

Når vi indser det, kan vi heldigvis tage magten tilbage og trække troen på disse vrangforestillinger tilbage igen og ophæve dem. Og når vi gør det, kan vi flyve ud af buret og ud i den ubegrænsede og naturlige frihed og glæde.

“Forestillingers magt”, bogskulptur
Udgivet i Tanker om ..., Tekst, I skriveværkstedet | Skriv en kommentar

fredag er også pen og pensel

Denne kreative arbejdsdag har været lidt vægelsindet, fordi både pen og pensel har trukket i mig.

Jeg stod op i morges med forventningen om at skulle videre med eksperimenterne på lærredet fra i går. Men en længsel efter at genoptage skrivedage dukkede op i bevidstheden. Dage med fokus på at skrive og ikke alt mulig andet.

Så denne dag er blevet en vandring mellem mine to arbejdsrum ovenpå. Frem og tilbage mellem skriverum og arbejdsrum. Og mellem pen og pensel.


Nu vil jeg lave kaffe og holde weekend. Hvilket betyder, at jeg vil sætte mig ned og læse en bog fra stakken, der ligger og venter på mig. Og så kan det meget vel være, at jeg både griber pen og pensel i løbet af weekenden indimellem gåture i naturen.

Må din weekend blive lige tilpas af det ene og andet.

Udgivet i I det kreative værksted, I skriveværkstedet | Skriv en kommentar

f for fredag og foto

Velkommen fredag og sidste kreative arbejdsdag i min kalender i denne uge. Men man kan aldrig vide, om jeg fortsætter med det igangværende lærred ind i weekenden. Det bestemmer jeg jo helt frit selv.

I dag er det også fotodag på bloggen, og du får her nogle fotos fra min inspirationstur til Mårup Havn i onsdags. Jeg har leget lidt med beskæring og filtre på nogle udvalgte billeder.


Må din fredag og weekend blive fyldt med glæde og med let gang på jorden.

Udgivet i Foto, Samsø | Skriv en kommentar

kanelduftende dag i det kreative værksted

Fra morgenstunden gik jeg i gang med at omdanne koldhævet dej til kanelkrøller efter Lone Landmands gode og velsmagende opskrift. Den første plade krøller kom netop ud af ovnen i tide til nr. 2 kop formiddagskaffe. Og dermed fyldtes også hele huset med en duft af kanel.



Jeg har besluttet mig for at bestille et kursus i at tegne/male efter opstilling med en løs og fri stil. “The essence of still life” hedder onlinekurset, og det er en amerikansk kunstner Lynn Whipple, der har lavet kurset. Kurset bliver udbudt gennem en anden kunstner Carla Sonheim, der udbyder mange tegne og malekurser. https://www.carlasonheim.com/

Længe har jeg arbejdet på at få et lettere og mere frit udtryk i mine billeder med en løsere streg i tegninger.

I sommer blev jeg meget overraskende for mig selv pludselig inspireret til at genoptage maleri på lærred efter mange års pause. Og jeg fik visioner af et lysere og enklere udtryk, som jeg siden har arbejdet på at nå frem til.

Lynn Whipple arbejder med et udtryk, der taler ind i det, som jeg gerne vil tættere på, på min egen måde. Jeg har før været inspireret af noget af hendes arbejde, men jeg har haft svært ved at give mig selv helt fri til et så frit, løst og legende udtryk. Gennem de senere år har jeg indimellem arbejdet på at nå et mere frit udtryk i nogle af mine mixed mediabøger.

Da jeg var på inspirationstur til Silkeborg Bad for et par uger siden, var det blandt andet min indre modstand mod en sådan løs streg og et legende udtryk i mit eget arbejde, jeg fik kastet lys på ved at se på Jan Sivertsens arbejde.

Du kan læse mine tanker om det i indlægget “inspirationstur til Silkeborg Bad” den 7. februar. https://ilsearanti.wordpress.com/2018/02/07/inspirationstur-til-silkeborg-bad/

Som det er sket et par gange før, hvor jeg har tilmeldt mig et kreativt onlinekursus, så har selve tilmeldingen skubbet mig i gang med indholdet, inden kurset begynder. Således også denne gang. Kurset begynder den 6. marts, og jeg bestilte det i går.

Nærstudiet af nogle af billederne, som Lynn Whipplet har malet til kurset, skubbede mig i dag i gang med at tegne på et påbegyndt lærred, der har stået med en færdigmalet bund og ventet på mig nogen tid. Uden at tænke over det først kastede jeg mig bare ud i det og gik i gang. Jeg tegnede nogle dagligdags ting med løs hånd og gik i gang med at tegne og male videre på motivet med blyant, oliekridt og akryl.


Da jeg først var kommet i gang, undrede jeg mig over, hvorfor det har været så svært for mig at gøre lige præcis dette. At eksperimentere, bare gøre og lege. Sådan er det jo altid, når en modstand indeni er blevet helt eller delvist ophævet og ikke længere står i vejen. Pludselig er det ikke længere svært men bare et eksperiment, hvor man prøver noget af for at komme et nyt sted hen.

Solen har skinnet ind i mit værksted i dag og den indre sol har skinnet med. Glæden vælder frem i takt med ophævelsen af indre modstand og forhindringer. Nu står lærredet deroppe i værkstedet og tørrer, så det er klar til endnu en arbejdsdag i morgen. Jeg glæder mig allerede og er spændt på, hvor jeg kan få arbejdet billedet hen. Om jeg kan nå et udtryk i den retning, jeg gerne vil hen mod.

Jeg glæder mig også til at onlinekursets instruktioner og videoer bliver tilgængelige, for jeg er helt sikker på, at det rummer nogle teknikker, som jeg kan få meget glæde af at eksperimentere med … også med alle mulige andre motiver end opstillinger til stilleben.

 

Udgivet i I det kreative værksted, Tanker om ... | Skriv en kommentar

inspirationstur med kamera og notesbog

Som noget nyt i 2018 i min kreative praksis og kalender er onsdag blev min faste ugentlige inspirationsdag.

I dag blev jeg inspireret til at gå til Mårup Havn medbringende kamera og notesbog og se, hvad jeg kunne samle af inspiration der. Så ved middagstid pakkede jeg min lille rygsæk og begav mig afsted ad landevejen mellem markerne med Tilda i snor.


Ligesom ved turen til Silkeborg Bad for nogle uger siden var turen i sig selv en oplevelse af stor frihed. Friheden til at kunne tage afsted og gøre lige præcist det, som jeg føler mig inspireret til at gøre. Uden egentlig plan eller mål udover at gøre det.

Solen skinnede og gav genskin i de regnfyldte spor i markerne, hvorfra lærkerne lettede og kvidrede under den blå himmel.


Jeg gjorde mange stop undervejs for at fotografere, mens Tilda ventede tålmodigt på, at vi skulle fortsætte gåturen.


Efter at have gået forbi havnen og ud langs havet satte jeg mig ved et bord med bænke og tog notesbog og pen frem. Her sad jeg med udsigt til himmel og hav, i en kølig brise, der kom ind fra havet og med lyden af bølgeskvulp i ørene og skrev, indtil det blev for koldt for fingrene. Dette udendørs skriveri kunne jeg godt gå hen og blive afhængig af.


Da vi efter et par timer vendte hjem igen, kunne jeg overføre turens 60 fotos og 2 videoer til computeren.

Landskabet på vej ud til havnen:

 

Kysten ved Mårup Havn:

 

Indtil videre oplever jeg, at formålet med inspirationsturene først og fremmest er at opleve glæden ved at blive vejledt og at opleve den frihed, turene rummer sammen med deres fokus på kreativitet og glæde.

Også i dag er jeg i en tilstand af glæde og taknemmelighed over mit liv og alt, hvad det rummer af muligheder og gaver.

Udgivet i Inspirationsdag, Samsø, Tanker om ... | Skriv en kommentar

en tirsdag i fotoglimt

Solskin og lærkesang

venindebesøg og grydebrød

spirer og åbne erantis

og solnedgang

med en glødende halvkugle

hængende fra et dække af skyer


 

Udgivet i Foto, Hverdagsliv | Skriv en kommentar

denne mandag er også …

Gåtur med Tilda i regndis og slud

Hente bøger på biblioteket


Købe blomster til mig selv


Sif og kattezen


Udgivet i Hverdagsliv | Skriv en kommentar