Kategoriarkiv: I det kreative værksted
En slags mandag i værkstedet
Nogen gange er det eneste, der sker i værkstedet på en mandag, at der daler indre billeder med idéer til nye værker ned på computerens skærm, hvor de bliver foldet ud og skitseret med en masse ord for at de … Læs resten
Simone og Gabriele i værkstedet
I timevis lå jeg vågen i nat i mørket og stilheden, og mens jeg roterede under dynen, skrev jeg i tankerne den næste tekst i “Gabrieles notater”, mens jeg ventede på søvnen og glædede mig til, at det igen blev … Læs resten
Tilbage til arbejdet
Arbejdet med “Ode til Simone” er blevet genoptaget. Bunden af torsoen skulle stabiliseres, før arbejdet med skørtet kan fortsættes.
Mød Gabriele, min nye skriveven
Her ser du min nye skriveven, Gabriele. Jeg mødte hende en dag, hvor vennen i skoven og jeg var taget en tur til Hillerød. Egentlig var det vennen, der først fik øje på hende inde hos Kirkens Korshær, hvor vi … Læs resten
August i skoven rinder ud
Sommeren og august går på hæld, og dermed rinder også min tid i skoven ud for denne gang. I morgen går turen hjem til Samsø igen. Vennen i skoven kører dyrene og mig og alle mine pakkenelliker hjem til huset … Læs resten
Mandag i skoven
I dag er skrivedag – med tastatur og nål og tråd. Første tekst til Simones skørt er broderet og meget passende er det citatet af Simone de Beauvoir, der er inspirationen til skulpturen “Ode til Simone”. “Man fødes ikke som … Læs resten
På skriverejse gennem sensommeren 2 – Spættevækning og inspirationens frø
Spættevækning og inspirationens frø Efter endnu en nat ude under taget med en lang, dyb og velgørende søvn vågnede jeg op til en solbeskinnet morgen, hvor spætten hilste godmorgen med intens banken et sted i nærheden. Jeg lå under dynen … Læs resten
Håndarbejde
Det er mandag, og arbejdet i værkstedet er genoptaget, Jeg nyder at bruge mine hænder til at lave noget 3-dimentionelt. Jeg nyder at forme i forskellige materialer fra metaltråd, jern, papir og stof. Jeg nyder håndarbejdet og den tankestilhed, der … Læs resten
Simone hvisker
Med en kakofonisk hvisken holder Simone mig vågen i en tågetilstand hele natten. Hun taler til mig med en flerstemmig hvisken, som straks visker sig ud af min bevidsthed igen. Ord for ord. Som en slange, der spyer ord ud … Læs resten
“Ode til Simone” fortsat
Så er formen klar til det videre arbejde. Der skal hæftes en masse stofstrimler af forskellige stoffer på skørtet, og der skal hæftes ord og tekststykker på stoffet. Ord og tekster om at være kvinde og forestillinger om kvinden. Som … Læs resten
