Velkommen juni, velkommen sommer

Velkommen juni og velkommen sommer!

Sommeren er ankommet med solskin og varme på kalenderens første sommerdag.

Sommeren er ikke min yndlingstid på året, men jeg har besluttet mig for at ændre min tilgang og attitude og i stedet fokusere på at nyde og glæde mig over alt det, som sommeren og sommeren på Samsø tilbyder.

Efter det meste af maj måned i skrivehytten i skoven ser jeg ind i en juni måned, hvor jeg vil fortsætte mit kreative arbejde med både tekster og billeder hjemme i huset ved havet. Udover at arbejde videre med den serie af små poetiske bøger, jeg er i gang med, vil jeg gerne genoptage maleprocessen på lærred.

Som jeg fik at vide af inspirationens indre stemme, mens jeg befandt mig i skrivehytten, så venter et helt reservoir af tekster og billeder på at komme til verden gennem mig. De venter på, at jeg skal komme tilstede og tage imod inspirationen fra dem. Så der er nok at gå i gang med, det afhænger alene af mig.

Som altid er jeg begyndt den nye måned med at konkretisere mit fokus og mine intentioner for måneden i listeform:

Visioner og intentioner for juni 2024

Visioner og fokus:

Kreativitet og glæde

Mit frie øliv

At nyde mit sted og min ø

***

Månedens kreative intentioner:

Skrive morgensider

Skrive dagbog

Skrive og redigere igangværende manuskripter til små poetiske bøger

Skrive blogindlæg

Fortsætte maleproces på lærred

At følge hvad inspirationen kalder mig til

***

Jeg tænker på:

Hvordan jeg ønsker at leve mit liv og udnytte de mange muligheder, jeg er givet i det

Hvordan jeg bedst muligt udfolder mine potentialer

At lade sommeren på øen give mig inspiration og indhold

At deltage mere i øens liv og tilbud

At gøre haven til mit uderum sommeren igennem

At tilbringe mere tid ved havet

***

Jeg glæder mig til:

At besøge øens gallerier og se sommerens udstillinger

Samvær og samtaler

Indre fordybelse og praksis

Kreativ udfoldelse i forskellige former og genrer

Den fryd der er ved at være i en kreativ proces

At bevæge mig rundt på øen i egen bil

***

Jeg er taknemmelig for:

Alt hvad jeg er givet

Den frihed der er i mit liv

Tid og rum til kreativt arbejde

Menneskene i mit liv

At jeg har alt, hvad jeg har brug for og mere til

Mit liv og mit sted i verden

At jeg bliver ledt og vejledt på min vej og i alt, hvad jeg gør

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Intentionsliste, Samsø, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.