Glæde og taknemmelighed

For efterhånden mange år siden, da mit ægteskab faldt fra hinanden, spurte jeg indad, hvordan jeg dog skulle klare at være alene med alle de begrænsninger, som eftervirkningerne efter mine hjernerystelser gav mig på det tidspunkt.

Der var ingen vej udenom, men hvordan?

Min indre stille og vise stemme svarede: “Du vil altid have alt, hvad du har brug for, og folk vil komme og tilbyde dig deres hjælp.”

Og sådan har det været, og sådan er det stadigvæk.

Det tænker jeg på denne dag, hvor der igen er gået penge ind på min konto, og jeg tjekker, hvor langt ned restgælden på mit kreditforeningslån er kommet.

Jeg har klaret det langt ud over min egen forventning med al mulig hjælp “oppefra” og udefra.

Allerede for længe siden blev min bekymring erstattet af tillid, glæde og taknemmelighed efterhånden som jeg så, at det er sådan det er. Jeg har alt, hvad jeg har brug for, jeg mangler intet og har ikke gjort det. Tværtimod oplever jeg at være rig på så mange måder.

Jeg oplever at blive båret, støttet og hjulpet på alle måder og i alle ting.

I dag er jeg i en tilstand af glæde, taknemmelighed og vished om, at alt er, som det skal være. Og det vil det altid være, uanset hvordan livet folder sig ud.

Jeg er omsluttet og båret af kærlighed. Altid.

Må lyset skinne på dig, der læser med her. Jeg håber, at du kender lyset i dig. Tak for alt, hvad du er, og for hvad du giver.