Øen vågner

Den stille vintertid er til ende, og øen og naturen er ved at vågne op igen efter lang tids dvaletilstand.

Sæsonen på Samsø åbner altid med påsken, og selvom det endnu ikke helt er påske, er her allerede kommet en del mennesker til øen.

Restauranter, butikker, caféer, gallerier åbner for sæsonen, og øen vågner for at tage imod gæsterne, der strømmer til.

Det mærkes allerede på antallet af biler, når Tilda og jeg går tur. Det mærkes på de mange biler, der holder parkeret uden for den lokale Brugs. Og det mærkes på folk, der er på ferie, og derfor går ude midt på vejen.

Efter 20 år på øen kender jeg øens rytme året igennem. Jeg ved nu, hvornår det er højsæson, skuldersæson og andre perioder i løbet af året, hvor mængden af mennesker er meget bestemmende for øens liv.

Jeg nyder den stille tid fra efter efterårsferien og til påske. Jeg nyder at gå lange ture uden at møde et menneske. Jeg nyder de mennesketomme strande. Men jeg sætter også pris på det liv, der vågner, når den stille dvaletid er ovre. Jeg er så privilegeret at kunne trække mig tilbage til mit rolige sted.

At bo på en ø er noget særligt. At bo på en ø, der er et populært feriemål, må man indrette sig efter og leve med. Man får et liv, der flyder med øens årlige rytme.

Jeg ser frem til at besøge sæsonens udstillinger på øen.

Jeg ser frem til at komme ud og spise på de åbne restauranter og til at drikke kaffe på caféerne.

Og jeg ved, at uanset om det er højsæson midt i juli, så er det altid muligt at finde et roligt sted i skoven eller ved havet væk fra trafik og mylder.