At vågne efter lang tid dvale

I meget lang tid har jeg befundet mig i tilbagetrukket indadvendthed. Jeg har nærmest befundet mig i en slags indadvendt dvaletilstand, hvor jeg har haft meget behov for at være stille, være alene og mest muligt tilbagetrukket fra verden.

I meget lang tid har jeg oplevet at være i en tilstand, hvor mit energibatteri hurtigt blev brugt op, og jeg måtte bruge lang tid alene på at lade op igen.

Denne periode har været meget lang, og et udtryk for det er, at jeg ikke har været væk fra øen i næsten to år.

Ligesom naturen og øen er i gang med at vågne op af sin vinterdvale, mærker jeg, at også jeg er i gang med at vågne op af min dvaletilstand, der har varet meget længere end en vinter.

Efter lang tid uden at have ret meget lyst til at tage hjemmefra og se noget andet mærker jeg, at denne lyst begynder at vågne op igen.

Jeg begynder at glæde mig til at være mere udadvendt, at komme ud og se noget andet, at være sammen med andre, at se udstillinger, spise ude, drikke kaffe på en café og at komme væk fra øen og udnytte nogle af de mange muligheder, det giver.

Påsken giver mig mulighed for at begynde på denne omvending ud mod verden. Det føles lidt som at skulle i gang med en genoptræning i at være ude i verden med alle de indtryk, det giver. En genoptræning af og et skift i fokus til at være mere udadvendt og til at finde glæde, inspiration og energi derved.

Jeg ser ind i et forår, der giver mig mange muligheder for at finde glæde og inspiration i et mere udadvendt og frit liv. Den vision fylder mig med taknemmelighed og forventningens glæde.