I morges vågnede jeg op af en drøm, hvori egoets vanvid blev demonstreret for mig. Figurer angreb hinanden verbalt og gjorde alt, hvad de kunne for at såre hinanden. Det var totalt vanvid og sindssyge.
Jeg vågnede med bevidstheden om, at det var en demonstration af, at det blot er en drøm.
Og når vi ser vort eget liv og verden sådan, er det også blot en drøm. Det er et billede på, at vi har glemt sandheden om, hvad vi er. Denne verdens vanvid både i det små og i det store, i relationer og mellem stater, alle konflikter er billeder på, at vi tror på, at adskillelse er mulig.
Men det er blot en drøm.
En dag vågner vi op og indser med stor glæde, at det blot var en drøm.
Og vi vil igen huske sandheden, som vi har fortrængt og gemt bort under drømmen om frygt og adskillelse. En drøm vi selv laver, og som vi har gjort så virkelig for os selv, at vi selv tror, at den er virkelig.
Men dagens glade budskab er: GUD VÆRE LOVET- DET ER BLOT EN DRØM.
I efteråret 2008 skrev jeg digtsamlingen “Den stille tid” inspireret af mit arbejde med “Et Kursus i mirakler”, som jeg før har delt digte fra her på bloggen. Her kommer endnu to digte fra den samling om netop dagens emne.
Syndfloden
Regnen trommer mod ruden
da jeg synker ned i søvnen
til en verden fyldt med mennesker
Det er en fuldstændig virkelig verden
hvor mennesker agerer og føler og handler
mens jeg skiftevis er tilskuer og deltager
Regnen trommer mod ruden
og verden står under vand
op i bevidstheden dukker tanken
at lys og styrke er eet
Jeg synker igen ned i en anden verden
en fuldstændig virkelig verden
med mennesker der hader og elsker
der håner, ydmyger og angriber
og vækker ethvert forsvar i mig
Regnen trommer mod ruden
verden står under vand
og op i bevidstheden dukker tanken
at lys og styrke er eet
Både dagens og nattens verdner er drømme
kun egoet tror på had, angreb og svaghed
og ingen kan vågne af en andens drøm
Drøm med brækkede vinger
Ravnen hilser godmorgen
ind gennem det åbne vindue
til mig der lige er vågnet af nattens drømme
vågnet til denne mærkelige verden
fyldt med lidelse og uforstand
Kun mennesker kan lave
en så meningsløs og vanvittig verden
Vi er som fugle med brækkede vinger
der hverken kan flyve, høre eller se
med denne skrøbelige krop
som vi tror er os
Vi er faret vild
i vores egen selvskabte verden
og kan ikke finde vejen ud alene
Men en stemme kalder stille
Vågn op, det er kun en drøm
Blidt kalder den på dig og mig
Vågn op, og kom tilbage til virkeligheden
Du er ikke alene, jeg er her sammen med dig
Lad os vågne sammen og opdage
at vi er hjemme