Taknemmelighed!

TAKNEMMELIGHED! lød det højt og klart i min bevidsthed netop, som jeg var ved at sætte mig i læsekrogen til min stille indadvendte stund i morges inden morgensiderne.

Taknemmelighed! Og jeg mærkede, at budskabet betød, at jeg skal fokusere på taknemmelighed hele denne dag og at lade dagen være båret af den.

I nat lå jeg vågen i timevis med uro i benene, der ikke gav mulighed for at hvile nok til at synke ind i søvnen. I stedet roterede jeg under dynen, rystede puden, lukkede vinduet mere op, var oppe flere gange, lagde mig igen, men ingenting hjalp.

Hen på morgenstunden faldt jeg i søvn for så at blive vækket og holdt vågen af et dyr, der gnavede i noget træværk inde i væggen bag min seng.

Noget mat i betrækker stod jeg op, og da jeg som fortalt var klar til morgenens stille stund, kom opfordringen til at fokusere på taknemmelighed i stedet for at lade mig synke ind i tanker om den søvnløse nat.

Derfor blev mine morgensider fyldt med tanker om taknemmelighed. Jeg har jo så uendelig meget at være taknemmelig for. Små og store ting med det frie, kreative liv jeg er givet. Hvilket jeg ofte tænker på.

Nu sidder jeg her ved skrivebordet med udsigt til gyldne birketræer, der svajer i vinden, og lyset på himlen der er dækket af let slør.

Efter en meget flittig kreativ arbejdsuge er jeg i dag givet en hviledag i dag.

En dag hvor jeg ingenting skal. En dag til at gøre ingenting. Læse, strikke, skrive, høre radio, gå tur. En hviledag båret af taknemmelighed over mit liv, over mit arbejde, over menneskene i mit liv, over alt det jeg er givet.

Må også din dag være båret af glæde og taknemmelighed.

Rina Liebergs akvarel:

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.