En slags puppefornemmelse

Når man som jeg er på en årelang indre erkendelsesrejse, så ankommer man indimellem til en ukendt destination, hvor man ikke kan gå tilbage men lige nu heller ikke frem.

Sådan et “sted” oplever jeg at befinde mig lige nu.

En tilstand, hvor jeg befinder mig imellem før og efter.

Det fik mig til at tænke på sommerfuglens proces fra larve til puppe til sommerfugl. En indre proces jeg oplever at have gennemlevet en del gange i årenes løb, som har bragt mig til større og større klarhed og åben bevidsthed.

Den tilstand, jeg oplever at være i lige nu, tænker jeg, kan sammenlignes med at befinde sig i puppen. Tilstanden hvor larven er gået i opløsning og der ingen vej er tilbage til den bevidsthed, der var før, og hvor det som venter forude, den nye og klare bevidsthed endnu ikke er kommet frem.

Før i tiden kaldte jeg dette sted for limbo. Stedet hvor man hverken kan gå frem eller tilbage. Et sted som jeg kender vældig godt, og som jeg efterhånden ved kræver, at jeg bare er med det og venter på opklaring.

Ved et besøg i Sommerfuglehuset i Botanisk Have i København for et par år siden fotograferede jeg en række pupper, der hang der og så helt anonyme ud. Det var ikke til at se, hvad der foregik inde i pupperne og heller ikke, hvad der ville komme ud af dem, når tiden var inde.

Rundt i Sommerfuglehuset fløj farvestrålende sommerfugle i mange farver, størrelser og mønstre. Og jeg fotograferede løs, når de for et øjeblik sad stille.

Lige nu er der ikke andet at gøre end at vente i denne puppetilstand, at være i ikke at vide, ikke at kunne se klart, ikke at kende mig selv, fordi jeg ikke længere er den, jeg oplevede mig selv som før, og fordi jeg endnu ikke ved, hvordan jeg vil opleve mig selv i den bevidsthedstilstand, som ikke er blevet helt klar til at komme frem i lyset.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.