Alenehedens fryd og fylde

Hvor jeg nyder disse stille, fredfyldte dage i mit eget selskab. Dage, hvor jeg flyder med den indre strøm og hviler i glæde.

I dag er jeg i en tilstand af taknemmelighed. Mine 3 håndskrevne morgensider blev fyldt med taknemmelighed.

Taknemmelighed over mit frie, kreative liv. Taknemmelighed over mit sted. Taknemmelighed over alt det, jeg er givet. Taknemmelighed over dem, der er i mit liv og følges med mig i det. Osv. Osv. Osv.

Der er for mig uendelig meget at være taknemmelig for. Jeg føler mig rig og med overflod af alt det, der betyder noget for mig.

Jeg sidder ved skrivebordet ovenpå med udsigt til himmel, træer og mose. Elletræerne har lange åbne rakler, der sender pollen ud i luften. Småfuglene søger efter føde mellem koglerne fra sidste år, og solsortene leder efter orme på jorden nedenfor.

Morgenen var oplyst af strålende solskin, men nu er skyer trukket sammen og dækker himlen med et gråligt lag, som næsten kunne tyde på sne. Som altid er foråret koldt på Samsø, fordi vi er omgivet af en køligt hav. Det mærker jeg hver dag, når jeg går tur i den kolde vind, der kommer ind fra havet.

Der er stille i mit hus. Kun lyden af tasterne under mine fingre høres. Der er også stille udenfor mit hus. Kun lyden af blæstens lette susen høres.

I dag er den sidste vinterdag, for i morgen er det forårssolhverv, og dagen begynder at blive længere end natten. En frydefuld tid på året.

Jeg vil nyde denne sidste vinterdag i fred og ro med hvad den vil vise sig at bringe.

Må også din dag blive lys og mild og med let gang på jorden.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.