
Mens der er fuld blus på solen og varmen udenfor, har jeg tilbragt hele dagen i sofaen i min svale stue, som er blevet til kreativt værksted i dag.
Her har jeg siddet i den friske brise, der stryger ind gennem de åbne vinduer og døre, på det køligste sted i mit hus og nydt, at det gamle fiskerhus fra 1863 er fodkoldt i underetagen og har holdt mine fødder kolde.
Dagen er gået med at sy papirark fast til stofbanerne, der skal blive til værket “Fundne notater”, når jeg har fået lavet det rigtige ophæng, som nu er det eneste, der mangler.
Da det var klaret, fortsatte jeg med at brodere dele til det andet broderede vægtæppe eller scenetæppe, som jeg kalder det, da det skal hænge ved scenen bag kvindeskulpturen på den kommende udstilling. Jeg har besluttet mig for, at dette tæppe skal have en titel, nemlig “Kvinde min …”, som jeg nu har broderet med tanke om, at det skal syes fast på ophænget foroven på tæppet.
Nu mangler jeg at få syet alle lommetørklæderne sammen til et tæppe. Først skal jeg finde den endelige fordeling og dermed det endelige udtryk, men formatet 3 x 5 lommetørklæder ligger fast, som jeg kan se det lige nu.
Jeg kan begynde at se en ende på det store forberedelses- og produktionsarbejde til sommerens udstilling. Men arbejdet har nu også været i gang i over et år, og jeg har elsket hvert et øjeblik af det.
