Tanker om en lang tilblivelsesproces på en diset mandag

Himlen over denne mandag er skyet og diset og lukker kun begrænset og dæmpet lys igennem. Men i det indre er det indhyllet i glæde, taknemmelighed og klarhed.

Jeg er stadig i gang med gennemlæsning og redigering af manuskriptet til tekstsamlingen “Rejsen tilbage – Notater fra stilheden”. Jeg er nået til side 228 af 265 tekstsider. Dette bliver en bog med tekster og uden billeder bortset fra dem, som sproget i dem frembringer.

Nogle bogprojekter strækker sig over meget lang tid. “Rejsen tilbage” er sådan et projekt.

For efterhånden en del år siden modtog jeg en vision af og inspiration til, at jeg skulle skrive en række tekster og efter at have været i gang med at skrive et stykke tid kom visionen af, at disse tekster en dag skulle samles og blive til en bog.

Jeg skrev tekster over flere år og på et tidspunkt gik det op for mig, at teksterne var skrevet, og at de tekster, jeg nu var i gang med at skrive, hørte til i et andet bogprojekt, som ventede længere forude.

Det første forsøg på at samle teksterne til ét manuskript viste sig at fylde langt over 300 sider. Men arbejdet med manuskriptet med flere gennemlæsninger og redigeringer endte med de 265 sider, som tekstsamlingen nu fylder.

Længe havde jeg en forestilling om, hvilken form denne tekstsamling skulle have, og derfor havde jeg også en forestilling om, hvilke tekster der skulle med. Denne forestilling viste sig at betyde, at arbejdet trak ud, indtil det gik op for mig, at det var en anden form, der skulle til, og derfor var der mange tekster, som slet ikke skulle med.

Manuskriptet har ligget stille og ventet i flere lange perioder. Det har ventet på mig. Ventet på at jeg blev klar til at slippe mine egne forestillinger, så jeg kunne se den kommende bog mere klart. Og ventet på, at jeg blev klar til at stå ved mig selv og dele det indhold, som teksterne rummer.

Undervejs har jeg undret mig over, hvorfor det har taget så lang tid, og hvorfor jeg skulle have fat i det så mange gange over så lang tid. Men manuskriptet har været afhængig af min indre proces med det, og derfor har det taget så lang tid, som min indre proces har krævet.

Nu tyder det endelig på, at jeg er parat og klar til at færdiggøre manuskriptet i dets rette form og indhold og gøre det klar til trykning.

Mit 2022 har overskriften Fuldendelsens År, og det lader til at fuldendelsens tid endelig er kommet til dette bogprojekt.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.