Nu venter jeg på den indre redaktør

I aftes blev jeg færdig med gennemlæsningen af manuskriptet til “Rejsen tilbage – Notater fra stilheden”. Jeg fandt kun få fejl, som nu skal rettes.

Min fornemmelse er, at det eneste, der mangler nu, er den endelige redigering og opsætning af bogen. Hvordan skal teksterne stå på siderne, f.eks.

Jeg er blevet inspireret hele vejen igennem dette bogprojekt. Fra idé gennem tekstskrivning gennem flere år til redigering ad flere omgange også over flere år. Nu er tiden tilsyneladende kommet til at fuldende bogprojektet.

Det rumsterer i min bevidsthed med idéer til, hvordan opsætningen skal være, men jeg kan mærke, at det endnu ikke er helt klart. Derfor er det nu tid til at vente. Tid til at være stille, opmærksom, lytte og mærke efter. Tid til at vente på, at min indre redaktør skal give mig helt klar inspiration til, hvordan det skal være. For det er jo sådan, jeg arbejder og lever. Ved inspiration og indre vejledning.

Vennen i skoven har annonceret, at han kommer på lynvisit i aften og tager tilbage på arbejde med morgenfærgen torsdag. Det passer perfekt. Så kan opsætningen af manuskriptet ligge og simre imens, jeg bruger lidt tid på samvær og samtaler.

Det er helt forunderligt, at vennen har investeret i en prof trykkemaskine og skæremaskine, så jeg nu kan trykke mine bøger selv og i helt små oplag. Denne løsning har jeg ikke haft fantasi til at forestille mig. Men nu er den her, og det er blevet tid til at fuldende arbejdet og gøre klar til trykning.

Min fornemmelse er, at bogen bliver tilgængelig for læsere til næste år sammen med andre af mine skrevne og trykte bøger. Og på en anderledes måde end bøger normalt udkommer.

En vision er givet mig men endnu uden helt faste og konkrete detaljer. Men det ser spændende og glædeligt ud, som jeg kan se det.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.