SKRIV! “Kvinden ved søen” kalder

Som jeg fortalte for nogen tid siden, så er jeg blevet inspireret til at dedikere januar 2022 til skrivetid.

De sidste par dage er en vision af, hvad det er, jeg skal skrive, begyndt at åbne sig og invitere mig indenfor til det, der venter.

“Kvinden ved søen”, som dukkede op som en både ydre og indre inspiration på skriverejsen i Norge i sommeren 2019, begynder nu igen at komme frem i min bevidsthed.

Visionen viser mig en anderledes og mere eksperimenterende måde at skrive på, end den jeg forestillede mig, da jeg modtog inspirationen til “Kvinden ved søen”. Noget tyder på, at jeg først nu er parat til at begive mig ud på den helt frie og formmæssigt eksperimenterende skrivefærd, som jeg begynder at se kalder på mig.

I går var dagens ord SKRIV!

Jeg fulgte opfordringen og skrev mig ind i kontakt med visionen om form og indhold på det, jeg skal skrive igennem januar måned. Og i nat, hvor jeg lå vågen, begyndte en lille tekst at forme sig i min bevidsthed. Det var tydeligt, at nu var skriften ved at gå i gang.

Da jeg i formiddag skrev nattens lille tekst ind i dokumentet med titlen “Kvinden ved søen” efter det første afsnit, som jeg skrev for flere måneder siden i et forsøg på at skrive mig i gang, så kom yderligere et stykke tekst frem helt af sig selv.

SKRIV! Tiden er kommet. Det er nu.

Teksterne, der udgør “Kvinden ved søen” synes parate til at komme frem i min bevidsthed og gennem tasterne ned på skærmen.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.